Skip to main content
Internet Archive's 25th Anniversary Logo

Full text of "Memoirer og breve"

See other formats


t^»^ 



\\ 



r 



\i^^ 



JWM 



V 



b'i 



^.-* 



.^ 



^^ 



k' 



ki-/ 




^^ '^\« 




P LERCHES 

R NOERI 



^^y ... 



'?/■ Ir 



;i^r 



U^iA 



.^ 



2.1^ 



^ 




MEMOIRER 
OG BREVE 

UDGIVNE AF 
JUUUS CIAUSENocPRtRIST. 



DOMPROVSTEN 
I ROSKILDE 



BRUDSTYKKE AF EN FAMILIEKRØNIKE 



CYLDENDALSKE BOGHANDEL 
NORDISK FORLAG 
KØBENHAVN 

1909 




UDGIVNB AFJU£<.CI#AUSBN OGHFR^RISX 



TRYKT I 900 EKSEMPLARER 



LANGKJÆRS BOGTRYKKERI 
KØBENHAVN 



INDLEDNING 



DE fleste af de Manuskripter til „Memoirer og Breve", 
som Udg. hidtil har havt til Raadighed, har været saa 
bindstærke og voluminøse Værker, at der ikke har været 
Tale om at kunne udgive dem uden betydelige Forkortelser 
og Beskæringer. I Almindelighed har dog store Dele af disse 
vidtløftige nedskrevne Livserindringer enten været af en saa 
fuldstændig privat Natur eller saa ganske blottet for alminde- 
lig Interesse, at det ofte har været Udg. let at se, hvad der 
burde udelades for at bringe Manuskriptet i en Form, der 
gjorde det muligt at udgive det i Trykken, uden at gøre alt- 
for store Brud paa Helheden og uden at foretage Amputa- 
tationer, der misdannede det hele Værk. 

De her foreliggende Memoirer, som vi har kaldt „Dom- 
provsten i Roskilde", er derimod en Torso, idet vi af fire 
tæt skrevne Bind kun gengiver de tre. Det fjerde er nemlig 
allerede for faa Aar siden saa stærkt benyttet til en Beskri- 
velse af Forholdene i Ribe fra 1820—25 under Titel: „Minder 
fra Biskop Hertz's Tid efter hans Datters Optegnelser," i) at 
det vilde være overflødigt ogsaa her at gengive dette Bind i 
direkte Form. 

Men heller ikke de her benyttede og direkte meddelte tre 
første Bind er gengivne i deres Helhed af Grunde, der ligger 
i selve de nedskrevne Erindringers Natur. 

Forfatterinden Lucie Elise Fichy Domprovst Hertz's eneste 
Datter, blev i Aaret 1852 Enke efter et langt og lykkeligt 
Ægteskab med Konsistorialassessor, Sognepræst i Bogense 
Hans Jacob Fich. Omtrent ti Aar efter, da hun var 63 Aar, 
begyndte hun at nedskrive det, som hun kalder: Charac- 
teristisk Slægtregister over Familierne Hertz, Fich og Flere 



1) Meddelt af Kammerherreinde H. Stemann i ,Fra Ribe Amt", udg. af 
Hist. Samfund for Ribe Amt. IV. Kbhvn. 1906. 



dem Vedrørende. Samlet efter Hukommelsen af Elise Lucie 
Fich, født Hertz, begyndt i 1863. 

Men det blev mere end et Slægtregister. 

Den gamle Dame, som havde bosat sig i Odense, hvor 
hun først døde 1883, blev det efterhaanden en Livsopgave 
at skrive en hel Familiehistorie, i hvilken alle hendes Familie- 
medlemmers og deres Venners Liv og Levned bliver „cha- 
rakteriseret", som hun kalder det, deres Ydre og Indre nøj- 
agtig beskrevet, alle Familiebegivenheder omtalte og belyste, 
og alt hvad der hænder og sker berettet, selvfølgelig kun 
for saavidt det vedrører Familien. 

Paa den inderligste Maade bliver man ført ind i et Fa- 
milieliv for 100 Aar siden, saaledes som det blev levet i de 
mere dannede og nogenlunde velhavende Krese i en Pro- 
vinsby, og selv om Familiens egne Medlemmer i og for sig 
ikke har Krav paa særlig Interesse, fanges man dog ind og 
omfatter dem efterhaanden med varme Følelser, især da man 
i Provstegaardens vidt bekendte, hyggelig gæstfri Stuer træffer 
Navne, der hørte eller senere hører til de berømteste i Vi- 
denskab, Digtning og Musik. 

I hele deres fordringsløse og milde Stemning, deres fine og 
lette Naivetet giver hendes Erindringer et Billede fra det 19. 
Aarhundredes første Fjerdedel af megen kulturhistorisk Værdi. 
I Provinserne, endnu mindre end i Kjøbenhavn, mærkede 
man ikke synderligt til Verdens stærke Storme, man lyttede 
vel til Uvejret derude, og først naar det slog ned, som i 
1801 og 1807, dukkede man Hovedet; men naar det var drevet 
over, slog man sig atter til Ro i de dyre Tiders tarvelige og 
sparsommelige Levemaade, i de smaa nøjsomme Glæders 
megen Dilettantkomedie, Fødselsdagspoesi og forlorne Drikke- 
viser, der for Nutiden muligvis kan se aandløse, blodløse og 
ubetydelige ud; men det var dog Weyse selv, der var med 
til at arrangere dem, det var Christian Winther, der spillede 
Komedie, Poul Martin Møller, der sad i Tableau som Apollo^ 
Hans Nicolai Clausen, der dansede med Provstens Døtre. 
Det har vel ikke været saa helt aandløse Glæder endda! 

Forfatterindens skarpe Syn og mærkelige Hukommelse er 
beundringsværdig. Alt hvad hun ser, præger sig urokkelig 
ftst i hendes Øje, hendes Syn har en ualmindelig følsom 
Evne til at optage og gemme, især er hendes Hukommelse 
for Farver hel mærkelig, — hele Livet igennem gemmer hun 



III 



Erindringer om en Lysstraale paa et farvet Glas og om de 
Personers Paaklædning, hun har set i sin Barndom. Memoi- 
rerne virker desuden ved hele deres kvindelige Form og 
Stil og Iagttagelses-Sans for alle de smaa Ting, — men man 
kan mærke den gamle Dames Alder. Hun breder sig hyp- 
pigt over ganske ubetydelige Begivenheder med en Vidtløf- 
tighed, der undertiden gaar over til Snakkesalighed, hun gen- 
tager de samme Ting og giver let sine Følelser, sin Smag 
og sine Tanker Luft i vel overdrevne og alt for mange Ord. 
I sit Manuskript beder hun tidt om Overbærenhed, siger 
selv, at det er et Lejlighedsarbejde, som hun tager fat paa, 
naar hun i de ledige Timer følte sig oplagt dertil, „jeg har 
mange Gange," skriver hun, „følt, at det er for storartet et 
Arbejde, jeg har begyndt paa alene som et Hukommelses- 
værk og mere end én Gang har jeg været fristet til at standse." 
Det er især med Hensyn til Begivenhedernes Rækkefølge, 
hun føler sig usikker, og i kronologisk Henseende spiller 
hendes Hukommelse hende da ogsaa mange slemme Puds, 
fiere maaske, end der nu kan spores. Hun kan pludselig ind- 
føre nye Oplysninger om Ting, hun allerede har fortalt og 
tilføje Meddelelser om andre ganske tilfældigt dér, hvor hen- 
des Pen er standset. Hun lever hele sit Liv et Familieliv, 
alle hendes Tanker og Interesser drejer sig om Familien og 
dens Medlemmer, hun er rørende blind for deres Fejl, og 
hun, som saa skarpt kan „characterisere" andre Folk, er hel 
fanatisk i sin Familiekærlighed. Intet Under derfor, at den 
gamle, barnløse Frue i saa Henseende kan blive vidtløftig 
og trættende, og at det har været en Nødvendighed at bort- 
skære en stor Mængde af disse mange langtrukne Familie- 
begivenheder, der ikke hører hjemme i den nye trykte Bog, 
men kun i de gamle, skrevne Blade, der gemmes i Chatollet. 

I November 1875, altsaa efter tolv, tretten Aars Arbejde, 
da hun er 75 Aar gammel, slutter hun sine Optegnelser med 
Beretningen om Faderens, Biskop Hertz's Død i Ribe 1825. 
Ikke fordi der ikke er mere at fortælle om, hun vil ogsaa 
gerne fortælle om sin gamle blinde Moder og meget andet; 
men hun er træt, siger hun, og Løftet om senere at optage 
Arbejdet i „Tillægsblade i rapsodisk Form" om forskjellige 
korte Episoder, er ikke indfriet. 

Udg, 



IDET jeg her begynder at optegne min Mands og 
min egen Slægts Historie saa godt, som jeg for- 
maar efter de Materialier, jeg har i min Hukom- 
melse, gør jeg det nærmest i den Tanke, at da 
der dog har været nogle ret mærkelige Person- 
ligheder blandt vore Forfædre, endog nogle som 
er blevne navnlig kendte i en videre Kreds i 
deres Tid; saa mener jeg, det kunde gerne være 
muligt, der af en eller anden Grund, længere hen 
i Tiden, kunde blive Spørgsmaal om denne eller 
hin Persons Familieforhold, Stilling, Karakter osv., 
og da jeg maaske snart er det eneste nulevende 
Medlem af Familierne, som véd nogen Besked 
om vore Stamfædre (skøndt jeg tilstaar, den er 
ufuldstændig nok), saa tænker jeg dog, at om jeg 
døde og tog denne min Smule Kundskab med 
mig i Graven, skulde man have ondt ved at faa 
nogensomhelst Oplysning om de Ældre i Famili- 
erne. Men om end ikke nogensinde en slig Fore- 
spørgsel opstaar, saa troer jeg dog, at det vil 
kunne interessere flere af mine nærmeste Slægt- 
ninge, som nu lever, og maaske endog Efterkom- 
mere af disse, at erfare lidt om deres Stamfædre 
fra en troværdig Kilde. Ja herpaa har jeg allerede 
havt flere Beviser og modtaget Opfordringer baade 
fra Slægtninge og Venner, om at udføre dette Ar- 
bejde, som jeg alt for mange Aar siden havde 



paatænkt. Nogle enkelte Hjælpekilder for min 
Hukommelse og Kundskab har jeg ogsaa i den 
seneste Tid fundet, og faaet nogle Bidrag fra 
Slægtninge, som interesserer sig for Arbejdet. 

Og saa begynder jeg det da her i Guds Navn; 
det vil da vise sig, om han vil unde mig Tid til 
at fuldende det. 




LUCIE ELISE FICH født HERTZ 

Memoirernes Forfatterinde. 

Efter Fotografi ca. 1867 



STAMTRÆET 

MIN Oldefader paa fædrene Side, Fiskemester Jo- 
hansen (jeg troer Jens) boede i Gjentofte i Aa- 
rene 1730 — 60, maaske baade længere og tidligere, 
min Kundskab er her ufuldkommen. At Johansen 
ogsaa skal have været Bødker, har jeg nylig hørt, men 
at han ogsaa skulde have været Forstmand, som der 
er angivet i hans Datters trykte Nekrolog er fejlagtigt. 
Han var to Gange gift. Af første Ægteskab var der 2 
Sønner, af hvilke den ene blev Matros og faldt i Sla- 
get 1801. En Datter af ham [o: Matrosen] var gift med 
en Rasbek, som nok ogsaa har været Matros og faldt 
maaske samtidig med Svigerfaderen. Rasbeks Enke 
mindes jeg at have set engang, hun var enøjet og grim 
og vist ikke god. En Datter af hende, Birgitte Rasbek, 
blev opdraget i min Farbroders, Klokker Hertz*s Hus, 
indtil han døde. Længe vidste jeg ikke mere om hende, 
men nu har jeg nylig hørt, at hun er gift og boer i 
Roskilde, men jeg véd ej Mandens Navn eller Hverv. 
En Søn maa denne førstnævnte Matros ogsaa have 
havt, som maa have heddet Johansen, thi denne Johan- 
sens Datter blev efter Faderens Død bragt af Enken 
til vores Bedstemoder, daværende Madam Boye, som 
maaske blev indtaget i Barnets store mørkebrune Øjne 
og tog hende til sig og opdrog hende som sin egen. 

Barnet hed Dorthe og var kun 1/4 Aar gammel, da 
hun kom i Huset til Boyes, rimeligvis i Aaret 1793. 
Madam Boye havde hende 1/4 Aar skjult i sit Hus, 
inden hendes Mand fik mindste Nys derom. For Re- 



sten blev denne Dorthe Johansen opdraget i kjøben- 
havnske Institutter, dels forkælet, dels overladt til sig 
selv og til slet Selskab, som hun siden valgte sig, og 
i Bund og Grund fordærvet. Tilsidst blev hun skilt fra 
sin Mand, den ulykkelige, halvt politisk -forvirrede 
Doctor Dampe, der for sin taabelige Oprørsplan imod 
Frederik den Sjette blev forvist til Christiansø. Dampe 
vilde jo ved falske Nøgler trænge ind i Kongens Sove- 
gemak, dræbe ham og lade sig udraabe til Konge. Men 
denne Daarskab faldt han dog først paa mange Aar 
efter Skilsmissen, saa heri havde Konen ingen Del.i) 
Men Fru Dampe levede som fraskilt i Huset hos sin 
Bedstemoder [Fru Boye], der nu atter var Enke, og 
hun [Fru Dampe] døde nok omtrent 1821 efterladende 
sig adskillige Børn, om hvilke jeg dog intet véd uden 
dette, at jeg i 1853 opdagede et Skilt paa en lille 
Urtekræmmerbod i Ny Kongensgade, hvorpaa der stod 
,J. Dampe**, vel altsaa en Søn af ovennævnte Ægtepar. 
Saa meget véd jeg dog, at Dampes havde adskillige 
Børn. Det ældste hed Bolette, det andet hed Hansine; 
hun var opkaldt efter Bedstefader Boye og var Bed- 
stemoders Yndling, hun kaldte hende altid „lille Hans". 
Det tredie Barn kom til at hedde Jakob, og det var 
nok ham, som jeg stod Fadder til kort før Bedstefaders 
Død, maaske er det ham, som nu er Urtekræmmer. 

Den anden af Fiskemesterens Sønner var en stak- 
kels Halvf jante, som hed Johannes Johansen Qller Jen- 
sen. Han levede en Del Aar i Huset i [sin Søster] 
Madam Boyes Hus, men altid paa et afsides Kvist- 
kammer, hvor kun faa saa ham. Som gammel levede 



1) Dorothea Kirstine Johansen, født c. 1793, blev adopteret af sin Faster, 
Silmcdigterinden Birgitte Cathrine Boye og 6/3 1811 gift med den senere saa sør- 
gelig bekendte Politiker, Dr. phil. Jacob Jacobsen Dampe, der da, kun 21 Aar 
gammel, var Lærer ved Slagelse Latinskole. Efter at være dømt til Døden for 
Heiforrædcri og Majestætsforbrydelsc 1821, sad han fængslet i 20 Aar og døde 
1867. Ægteskabet var meget ulykkeligt og hun, der vil blive meget omtalt I 
disse Memoirer, og som var en i alle Maader uværdig Person, blev af Dampe 
mistænkt for at staa i Forhold til hans Fader, Skrædermester Jacob Frantzen 
Dampe; Ægteskabet blev opløst «/io 1819. Hun døde 11. Februar 1823. (Hist. 
Tidsskr. Vf 5. Pers. Tidsskr. IV. I. 196 B. P. Hjorts Breve 1. 62). 



ES!røi?!eiS<rfr/jsaf^^*^*r^/#iB»f«®TS«**^pg 



I 







TEQ7H^pjM':Br)n. 



Stik af T. Kleve 



1)1 



I 



han sine sidste Aar i Huset hos [Søstersønnen] Klokker 
Hertz i Roskilde, hvor han døde omtrent 1809 eller 
1810. 

Har nu de Personer af Familien, som jeg hidtil har 
omtalt, havt liden eller ingen Betydning for Verden, 
saa har dog hun, som jeg nu vender Tanken til, spillet 
en for et Fruentimmer ikke ganske ubetydelig Rolle 
i den lærde Verden. 

Min ¥2ivmoåQT Birgitte Cathrine Boye^ var Fiskemester 
Johansens, saavidt jeg véd, eneste Barn af andet Ægte- 
skab og født 6. Marts 1743 [o: 7. Marts 1742]. I den 
trykte Beretning om Madam Boyes Herkomst staar, at 
hendes Moder var fra Kjøbenhavn. Jeg har derimod 
hørt, at hun var jydsk af Fødsel og at hendes Fader, som 
hed Michel Michelsen, levede sine sidste Aar i Johansens 
Hus. Videre strækker min Kundskab sig ikke om Bir- 
gittes Herkomst. I sit fjortende Aar gjorde hun Be- 
kendtskab med en Forstmand Hermann Hertz, hvis 
Fader Adolph Hertz ligeledes havde været Forstmand 
og var udvandret fra Tyskland, jeg troer Meklenborg. 
Da Hermann Hertz friede til Birgitte, spurgte hendes 
Fader hende, hvorfor hun dog havde saa stor en Lyst 
til den Jæger? Med barnlig Uskyldighed svarede hun: 
„Jo, Fader, han har saadan dejlige brune Øjne." Og 
vistnok har de brune Øjne spillet en stor Rolle i hendes 
Fantasi, thi hendes tre Børn fik alle smukke brune 
Øjne, uagtet hun selv havde blaa og var meget blond 
med rige lyse Lokker, en smuk Hud og Kulør, en fint 
bøjet Næse, fyldige Læber, en kløftet Hage og høj 
Pande, en meget aandrig Mine, men Ansigtets Form 
var vel bred til egenlig at være smuk, ligesom hun 
ogsaa har været lille og før af Væxt, hvorfor hun ogsaa 
var forfængelig nok til, senere da hun kom ind i den 
store Verden, at snøre sig stærkt. Da hun blev gammel, 
det vil sige fra den Tid, jeg kan erindre hende som 
en Kone paa nogle og treds, og man ikke længere lagde 
Vægt paa Figuren, kunde man med Rette kalde hende 



6 



en dejlig gammel Kone. Jeg har aldrig set et ærvær- 
digere Aasyn. Højhed og Kløgt tronede paa den af 
snehvide Lokker omkransede Pande, Øjet var stedse 
klart, mildt mørkeblaat, og hun læste Aviser uden 
Briller endnu i sit 81. Aar. Hendes Hud beholdt den 
klare Farve, Kinden Sundhedsrødmen og Munden et 
klogt, behageligt Smil. Over hendes hele Fremtræden 
hvilede Værdighed og Ro. Hun lo ikke meget, dog 
stundom ret hjærteligt. I Selskab med Herrer var hun 
særdeles underholdende og veltalende. Hun var ganske 
inde i Politik, Literatur og alle lærde Sager, ogsaa 
meget religiøs, derimod erindrer jeg sjældent at have 
hørt hende tale med Damer og aldrig om Husvæsen 
eller sligt. Børn gav hun sig heller ikke af med, og 
jeg, hendes eneste Sønnedatter, erindrer aldrig at have 
siddet paa hendes Skød eller være bleven kælet for 
eller leget med. Engang erindrer jeg, at hun, da hun i 
Samtale med min Fader, gik op og ned ad Gulvet og 
kom forbi det Sted, hvor jeg sad og arbejdede, strøg 
mit Haar bort fra Panden og sagde: „Lises Haar skulde 
ikke saaledes hænge ned og skjule hendes Pande. Hun 
har en klog Pande." Maaske tænkte hun ogsaa paa 
sin egen. 

I sit 18. eller 19. Aar blev hun gift med Hertz, som 
dengang var bleven Skovrider i de kgl. Skove ved Vor- 
dingborg. De kom til at bo i Landsbyen Ørslev tæt 
ved Vordingborg. Her fødte hun 1764 [o: 21. Marts 
1765] sin første Søn Christian, 1766 d. 26. Juli den 
anden Jens Michael og 1768 en Datter Inger Dorthea. 
Forresten véd jeg ikke stort at fortælle om min Bedste- 
moders første Ægteskab. Man har fortalt mig, at der 
i hendes Dagligstue hang Portrættet af en smuk Jægers- 
mand i fuld Legemsstørrelse med brune Øjne og sort 
krøllet Haar. Det var vor Oldefader Adolph Hertz. Vor 
Bedstefader Hermann Hertz døde temmelig ung som 
Følge af et Fald, da Hesten en Dag styrtede med ham 
og han brækkede et Ben, og efterlod saaledes Birgitte 



I 



som en ung Enke med tre Børn paa 12, 10 og 8 Aar 
i trange Kaar. 

Endnu medens min Farfader levede, blev der fore- 
taget nogle Forandringer og Salg af de kongelige Do- 
mæner og Skove, hvorved hans Skovdistrikt og Em- 
bede blev betydelig forringet. I denne Anledning skal 
hans Hustru have fattet det Mod at rejse til Kjøben- 
havn og selv at gaa til den meget formaaende Minister 
Høegh Guldberg, forebringe ham sin Mands uheldigt 
forandrede Stilling og bevæge ham til at tage sig af 
Sagen. Til sin naturlige mundtlige Veltalenhed har hun 
føjet nogle af sine smaa Poesier og derved formodenlig 
vundet Ministeren baade for sin Mands Sag og for sin 
egen aandige poetiske Begavelse, thi fra den Tid var 
det, at Guldberg begyndte at interessere sig for hendes 
sjældne Aandsgaver og tillige fik Arveprinsen til at 
betale for hendes opvakte Sønner i Helsingørs lærde 
Skole. Da var Jens Michael 9 og Christian 1 1 Aar. — 
Det bliver ligefuldt en stor Mærkelighed i denne unge 
Kvindes Liv, der var født og opdraget i simple Kaar 
og gift ind i en Stilling, som aldeles ikke syntes at 
føre hende til Poesie og literær Virksomhed, at hun 
allerede tidlig har beskæftiget sig med disse poetiske 
Arbejder, som hun senere helligede hele sit Liv til. 

Digteraanden har været hende medfødt og derfor 
udviklet sig hos hende af en indre Trang midt under 
de lidet opmuntrende ydre Forhold, thi da Guldberg 
lagde Mærke til hende, var hun jo allerede Digterinde; 
han hjalp kun de naturlige Anlæg frem. 

Da Sønnerne kom i Helsingørs Skole, flyttede Madam 
Hertz til Kjøbenhavn med sin lille Datter, og fra nu af 
opofrede hun sig i flere Aar ene til sine Studier og 
Skriverier. I denne Tid var det nok, at hun omarbejdede 
og versificerede Davids Salmer tildels under Guldbergs 
Tilsyn, Paavirkning og Hjælp, især med at skaffe hende 
Bøger fra det kgl. Bibliothek, men selv korrigerede 
han dog nok ogsaa ofte, hvad hun skrev; ogsaa véd jeg, 



I 



8 



at hun ofte var hos Arveprinsen og forelæste ham sine 
Arbejder. *) 

Foruden Salmerne, som nok alle blev optagne i den 
„Guldbergske'' Salmebog, som efter den Tid blev brugt 
i Købstæderne, skrev hun ogsaa flere Skuespil, som 
blev opført, f. Ex. „Melicerte", „Gorm den Gamle", 
„Sigrid" osv., og til disse satte den gamle Hartmann 
(Bedstefaderen til vor nuværende Komponist Prof. 
Peter Hartmann) Musik. Jeg har ofte hørt min Fader 
og hans Søskende spille og synge disse melodiøse 
smukke Sange med deres bløde kraftige Stemmer til 
Harpe, Klaver eller Fløjte. Dorthea havde endnu til 
sin sildigste Alder bevaret en mageløs høj, blød og 
ren Sopran, men hun spillede ikke. i) 

Da min Bedstemoder blev Enke, var hun 33 Aar, og 
hun har vist dengang havt meget behageligt og til- 
trækkende i sit blide, forstandige, kvindelige Væsen, 



*) Af Fengers ugunstige Dom over dise Madam Boyes 
Salmer (Fortalen til de samlede Kingoske Salmer) ses, 
at der skal være 102 af min Bedstemoders Salmer 
optagne i den Guldbergske Salmebog. Vistnok er der 
en Del opskruet og affekteret i Stilen i enkelte, det 
kan ikke nægtes, men mange er dog opbyggelige og 
indeholder høj Poesi. (Forf.s Ånm.) 

1) Birgitte Cathrine Boye — under hvilket Navn hun er beicendt i Litera- 
turcn — er født 7. Marts 1742 og var en Datter af ovennævnte Icgl. Jagtbetjent 
ved Jægersborg Jens Johannissen og Dorthe Henrilcsdatter. Hun blev gift 1763 
med Skovrider Herman Michelsen Hertz ved Vordingborg. Fra ganske ung 
havde hun søgt at erhverve sig Kundskaber i Literatur og Sprog, og da de 
skønne Videnskabers Selskab 1773 indbød til at indsende hellige Digte til Be- 
dømmelse, konkurrerede ogsaa Madam Hertz med 20 Salmer, der gjorde saa 
megen Lykke, at hun vandt Prisen. Nu udfoldede hun en overvældende digte- 
risk Virksomhed. Den saakaldte Guldbergske Salmebog, der udkom 1778, inde- 
holdt henved 150 af hendes aandelige Sange, det var dem, der gav Bogen dens 
PfKgi og hendes Samtid lovede hende et udødeligt Digternavn. Senere omtales 
bendes Produktion kun nedsættende, og i P. Hansens Literaturhistorie er hen- 
des Navn ikke at finde. Hendes ovennævnte dramatiske Arbejder gjorde ogsaa, 
takket være hendes Velgører, Guldberg, en Del Lykke og opførtes ved Hoffet, 
men hendes heroiske Skuespil „Gorm den Gamle« (1781), som er det eneste, 
der kom frem paa det kgl. Theater, opnaaede kun fem Forestillinger trods 
Hartmanns udmærkede Musik. Da Skovrider Hertz døde 1775, var hun ret 
•argellgt itlllet, til hun 1778 giftede sig med Kontrollør Boye. Hun døde 17. 
Oktober 1824, 82 Aar gammel. 



I 



9 



især for Herrer, og sikkert har hun haft adskillige 
Tilbedere, efter hvad jeg har hørt. En af dem har jeg 
kendt i min Ungdom, en theologisk Kandidat Deich- 
mann, der i flere Aar var Lærer ved Landkadet-Aka- 
demiet, men som paa Grund af Øjensvaghed maatte 
fratræde denne Post. Han blev i nogle Aar Klasse- 
lotterikollektør med Inspektør-Titel, tilsidst blev hans 
Syn saa svagt, at han ogsaa maatte opgive denne Næ- 
ringsvej og levede af sin lille Pension. Da flyttede han 
ud til Roskilde, og dér vil jeg senere komme til at 
omtale hans Liv og sidste Dage. Indtil sin Død var 
han en Beundrer af Bedstemoder. Formodenlig har 
han dog aldrig friet til hende, thi hans Kaar var ikke 
til at gifte sig paa. 

Heller ikke véd jeg om hun har havt andre Tilbud 
end det af hendes anden Mand, Toldkontrollør Hans 
Boye,^) som hun ægtede nogle Aar [1778] efter min 
Bedstefader Hertz's Død. Mærkelig nok var det, hvad 
der kan have draget disse to Mennesker til hinanden, 
thi Boye var vist en saa prosaisk Natur som mulig. 
En dygtig og akkurat Regnskabsfører, nidkær og ære- 
kær Embedsmand, men for Poesi og højere Viden- 
skaber havde han vist aldeles ingen Sands. Rimeligvis 
har de gensidig fængslet hinanden ved et smukt Ydre, 
hvilket vistnok altid i det mindste for Bedstemoder 
har havt meget at betyde. Boye var endnu som gammel 
Mand smuk. Høj, velskabt, rank, blond, med fine be- 
hagelige Træk, men førte en noget stiv Person. Jeg 
ser ham endnu tydelig. En høj maaske lidt skaldet 
Pande, men endnu rigt Haar, hvidt, zirligt friseret og 
pudret med en lille Bukkel i hver Tinding og en lille 
Pisk i Nakken. Altid pynteligt og fint klædt, gerne 
med hvid Vest og Halstørklæde, Fløjls Krave paa Kjolen 
med de blanke Knapper, lyse Pantalons i gulkravede 

1) Hans Boye blev Kontrollør (Overvisitør) ved Maltmøllen 1774, Told- 
skriver ved Kbhvns. Toldkammer 1784 og Justitsraad 1814. Han døde 9. Juni 
1815. (Medd. af Arkivar G. Kringelbach.) Han blev gift 2. Jan. 1778 med Bir- 
gitte Catlirine Hertz, født Johansen. 



10 



Støvler, en lille Perlemors Tobaksdaase, et hvidt og et 
broget Silkelommetørklæde hængende med en lille 
Snip ud af Kjolens Baglommer, Guldrepeter-Uhr med 
mange Signeter ved — det var hans daglige Kostume. 
Med Hensyn til det zirlige Ydre kunde de nu passe 
godt nok sammen, thi Bedstemoder klædte sig altid 
pænt og smagfuldt som gammel Kone og har vel gjort 
ligesaa i en yngre Alder. Jeg har aldrig set hende i 
andet end sort Silke til Stads, fint mørkt Sirts til daglig, 
og dertil meget propre Kapper, ofte med hvide Blom- 
ster, altid med hvide Baand. De levede ogsaa meget 
godt og kærligt sammen, og Boye var en meget ret- 
skaffen Stedfader, d. v. s. han fortrædigede vist aldrig 
sine Stedbørn, hjalp dem vel ogsaa lidt med pecunia, 
saa at de idetmindste aldrig led Trang; men han var 
maaske ikke selv saa velhavende i de Aar Sønnerne 
studerede (eller skulde studere maa man vel sige om 
Christian), at han kunde afse meget til dem. 

Et underligt Forhold har der vist alligevel existeret 
i mine Bedsteforældres Hus. Han gik tidlig om Mor- 
genen paa Toldboden og kom hjem til sildig Middag; 
hvad der passerede i Huset i hans Fraværelse, derom 
fik han kun lidt at vide f. Ex. at hans Kone havde den 
spæde Dorthe Johansen længe i Huset, inden han anede 
det. Jeg véd ikke, naar Boye havde faaet Raad til selv 
at købe Gaard, men han ejede allerede, medens Søn- 
nerne studerede, den store Gaard paa Hjørnet af 
Blanco- og Amaliegade.^) I denne beboede de selv første 
Sal og Kvisten, og oppe paa disse Kvistværelser fore- 
gik mange Ting, som han aldrig fik Nys om, men som 
Ordsproget siger: hvad Øjet ej faar se, gør Hjærtet 
ingen Ve. Han troede sin Kone godt, og uagtet han var 
en stræng Husfader, foregik der dog meget i Huset, 
som han ikke opdagede, da hun trods sine mange 
fortrinlige Aandsgaver og virkelig gode Egenskaber, 

>) Det nuverende tildels ombyggede Sted paa Hjørnet af Amaliegade og 
Fredcriclagadc, der ejes af Geheimeetatsraad Gllickstadt. 



11 



altid havde en forunderlig, ubegribelig Tilbøjelighed 
til at holde med og beskytte det Forkerte, ja endog 
det Lastefulde. Det var vistnok aldrig min Bedstemoders 
Hjærtevillie at beskytte Lasten eller give den Medhold, 
men en vis Indolens, en Ulyst til at forstyrres i sine 
høje, aandelige Beskæftigelser, gjorde maaske, at hun 
saa igennem Fingre med disse Uordner, som hun vel 
ogsaa kun tildels kendte. Hun har vel tænkt: Aa, det 
er Ungdomsdaarskaber, de fortager sig nok, og glemt 
at beregne hvormegen Magt man giver Ukrudt ved at 
lade det voxe i Fred. Jeg har engang kendt en Politi- 
mester, som sagde til Betjenten, der kom trækkende 
med en Tyv, som længe forgæves var eftersøgt: „Aa, 
hvorfor lod De ham ikke løbe, nu skal vi jo have Ulej- 
lighed med ham!" — Sat sapienti. 

Dog, medens han gik paa Toldboden, og hun regerede 
derhjemme og forøvrigt fortsatte sine fortrinlige Aands- 
arbejder, voxede Børnene op. Sønnerne gik i Helsingørs 
Latinskole, siden [fra 1781] i Metropolitanskolen. 
Datteren [Inger Dorthea] blev nok undervist hjemme 
og holdt meget strængt til Haandarbejde. Jeg har hørt 
hende sige som ældre; Ja, naar jeg ikke fik en af Fa- 
ders fine Manchetskjorter færdig paa 2 Dage, eller en 
Natskjorte pa 1, saa hyt! Men hun havde for Resten 
en Del hemmelig Frihed og Omgang med adskillige 
mindre elskværdige Personer, om med eller uden Mo- 
derens Viden véd jeg ikke saa nøje. 

Sønnen Christian havde brillant Hoved, men ingen 
Flid. Han morede sig allerede som Discipel med at 
skrive Vers, Komedier og Satirer og havde travlt med 
at spille Komedie og more sig paa bedste Maade. ^) 



1) Christian Hem (1765—1810) blev Student 1784; han vilde da være Skue- 
spiller, hvilket Moderen modsatte sig. Som Skoledreng udgav han 1782 „Rejsen 
til Heiikon*, et morsomt satirisk Heltedigt, og paabegyndte 1784 med sin Bro- 
der og Literaten Johan Werfel et Hæfteskrift: „Det muntre Bibliothek for begge 
Ken». Han nedbrød sit Helbred ved et udsvævende Liv, blev 1800 cand. theol. 
med Non, udgav 1802 et stort højtideligt Digt om „Slaget paa Rheden« og blev 
1804 Klokker i Roskilde. Se iøvrigt I. Steenstrup. Fortid og Nutid. Kbh. 1892. 
s. 259 ff. 



12 



Jens Michael [Forfatterindens Fader] var vel ikke 
utilbøjelig for sligt, men han var dog ligefuldt flittig, og 
da han ogsaa havde godt Hoved, saa gik han godt frem 
i Skolen, var meget yndet af sin gamle Rektor, Ludvig 
Baden, og skal især have skrevet god latinsk Stil. Og- 
saa han var poetisk og oversatte for Moro latinske og 
græske Digte i bunden Stil. i) 

Sønnerne blev flyttede til Metropolitanskolen i Kjø- 
benhavn [1781], og Arveprinsen betalte for dem, baade 
i Skolen og for deres Logis i Huset hos Forældrene, 
hvis Kaar dengang kun var smaa. Min Fader fik saa- 
ledes en ny Rektor, som han ogsaa holdt meget af og 
vel har været yndet af, thi jeg kan ogsaa godt erindre 
at have hørt ham omtale Rektor Thorlacius. 

I sit 18. Aar blev han 1784 Student tilligemed Bro- 
deren. De flyttede nu ind i Huset til Forældrene, og 
paa de omtalte Kvistværelser, hvor der snart blev ført 
et Liv, som havde sin fordærvelige Indflydelse paa 
Christians letsindige Karakter, men trods alle sine 
Forvildelser var og blev han dog Moderens Yndling, 
medens min Fader, al sin Flid og Sædelighed uagtet 
og senere erhvervede Livsstilling, aldrig syntes ret at 
kunne finde Vejen til Moderens Hjærte, om hun end 
ej kunde nægte ham sin Agtelse. Mod Datteren Inger 
Dorthea var hun ogsaa altid kold og formel, som hun 
heller ikke tog sig meget af hendes Opdragelse, 

Jeg vil nu hellige et Kapitel til min Fasters Minde, 
og kortelig berøre min stakkels Farbroders Liv og 
Død, for siden at kunne holde mig stadig til mine For- 
ældres og deres Børns Historie. 



>) Jens Michael Hertz, „Domprovsten i Roskilde«, var født 26. Juli 1766. 
Memoirernes Meddelelser om ham suppleres med følgende Data. Han deltog 
allerede før han blev Student 1784 i Broderens vilde Liv, til han 1785 blev 
Huslærer; blev 1787 theologisk Kandidat, ligesom Broderen med daarligste Ka- 
rakter. 1791 Sognepræst til Nørhaa i Thy og gift s. A. med Christiane Sophie 
Koch. 1796 Sognepræst til Butterup og Tudse ved Holbæk. 1800 Sognepræst 
I Korsør. 1804 Domprovst I Roskilde og s. A. gift med sin afd. Hustrus Søster 
Else ChrUtcnce Thrige, født Koch. 1819 Biskop I Ribe. Død 2, Juni 1825. 



13 



OM FASTER 
INGER DORTHEA HERTZ 

MIN Tante var altid, saa længe jeg kan erindre hende, 
flittig, virksom og dygtig til al Kvindegerning, 
men dog en flygtig og let Karakter. Egenlig smuk har 
hun aldrig været, hun havde havt de naturlige Kopper 
og var noget arret, og som ældre, da jeg kan huske 
hende, temmelig rød af Ansigt. Men hun har havt en 
pæn lille Figur, nydelige smaa Hænder og Fødder, et 
stort brunt Haar, dejlige, næsten for livlige^ sorte Øjne, 
en smuk, lidt krummet Næse, en fyldig satirisk Mund 
med smukke hvide Tænder og en fint kløftet Hage. 
Hun manglede ikke heller den høje Pande, som hører 
Slægten til. Naar hertil føjes et meget livligt Væsen, 
yndefulde Bevægelser, et brillant lyst Hoved, og som 
før omtalt en ganske udmærket Sangstemme, var det 
intet Under, at hun gjorde Lykke i „Kongens Klub", 
som den Tid var Hovedstadens eleganteste Selskab, 
og hvori hendes Forældre var Deltagere. Hun skal dér 
have havt mange Tilbedere, men maaske ingen alvor- 
lige Tilbud. Mig er det fortalt, at hun endnu i sit 
27. Aar var uforlovet, men dengang efter et dépit- 
amoureux erklærede, at nu vilde hun pynte sig for 
gamle Potter. Han var en Skotlænder, som i sit 14. 
Aar var kommen paa et Handelskontor i Kjøbenhavn, 
men dog aldrig, skøndt han blev gammel her i Landet, 
lærte vort danske Maal rigtig. Da Tante, formodenlig 
i Kongens Klub, gjorde Bekendtskab med ham, var 
han anden Gang Enkemand, dog uden Børn. Med sin 
første Kone havde han to Børn, men de overlevede 
ikke Moderen. Hans anden Kone var en Jomfru Hviid 
eller Hvitte [Wismer] og skal have været meget ung 
og dejlig, men dansede saa voldsomt paa sin Bryllups- 
dag, at hun blev syg og døde en Maaned derefter.. 



14 



Potter ejede nok allerede dengang et stort Jernstøberi 
paa Christianshavn, i) 

Den muntre, livlige Inger Dorthea Hertz maa have 
forstaaet at vinde og opmuntre den alvorlige Enkemand, 
thi kort efter [5 Aar] blev hun hans Hustru, skøndt 
man ikke let kunde tænke sig to større Contraster. 
Han var en ægte Typus af en alvorlig Skotte, og hun, 
som jeg har skildret hende: livlig, let conversable, 
næsten som en Sydlænderinde, som man ogsaa godt 
efter hendes Ydre kunde antage hende for. Han var 
Grosserer, førte et stort Hus og havde Omgang med 
en Masse Englændere, hvorfor min Tante med sit gode 
Hoved og bøjelige Organ (en Egenskab som tildels er 
gaaet i Arv fra Birgitte Christine Boye til hele hendes 
Afkom) snart erhvervede sig Færdighed i det engelske 
Sprog, hvilket hun talte korrekt og med smuk Accent 
og hvorved hun vistnok ogsaa har behaget de stolte 
Englændere, og indtaget dem ved med megen Ynde og 
Naivitet at synge smaa skotske Viser, som jeg hørte 
af hende endnu i ældre Dage og tidt morede mig ved, 
hvilket man i Grunden næsten altid maatte i hendes 
underholdende vittige Selskab, der trak baade Unge og 
Gamle til hende. 

Potters holdt Karet, Heste Kusk, Tjener, 2 — 3 Piger, 
flere Kontorfolk og Folk paa Støberiet, og gjorde ofte 
store Selskaber, mest for Englændere,men Tante har ofte 
senere fortalt mig om de mange Ærgrelser, disse stor- 
snudede Kumpaner (som jo alle Englændere er) voldte 
hende. Naarhun havde dækket sit Bord med det fineste 
Damask og overlæsset med Sølvtøj, hvilket disse Stor- 
hanser næppe værdigede et Blik, saa skulde de efter 
Maaltidet hver have sit Vandfad ind ved Bordet, vadske 



1) Fabrikant og Grosserer Thomas Potter, født i Edinburgh 1745, anlagde 
1769 Danmarks første Jærnstøberi paa Appelbys Plads paa Christianshavn. 
Hans første Kone Gertrud Marie Spengler (1762—85) var en Datter af Kunst- 
kammerforvalter Spenglcr, den anden, Inger Marie Wismer, døde 19. Marts 
1789, 18 Dage efter sit Bryllup. Den 3. Marts 1794 blev han gift med Inger 
Dorothea Hertz. Han døde i Kbhvn. 1811. 



15 



Hænder, skylle Mund og saa viske sig i de fine Ser- 
vietter, som de smed under Bordet, hvilket jo ej kunde 
behage nogen ordenlig dansk Værtinde, som var uvant 
til sligt Svineri, og Tante var overordenlig proper paa 
dansk, men ej paa engelsk Buldog-Maner. 

Der kom imidlertid vanskelige Handelstider, og skøndt 
Potter var en paapasselig, forstandig, særdeles honnet 
og reel Mand, spillede han dog tre Gange fallit, men 
rejste sig igen, uagtet Fallitterne var fuldkommen ær- 
lige. Skøndt man nu skulde tro, at Tante med sit lette 
Sind og ved Vanens Magt skulde kunne lære at bære 
disse Stød taaleligt, saa skal hun dog hver Gang have 
været rent fortvivlet, naar Fallitten indtraf. 

De havde i disse Aar fire Børn sammen: den første 
Catharine Thomasine blev født 1799, 25. September. 
Faderen kaldte hende Ketty, den anden Thomas, født 
1800, Nr. 3 Hans Jakob 1802, og Polly eller Marie 1804. 

Da Ketty omtrent var 9 Aar gammel, blev Faderen 
contrakt af Gigt i alle Lemmer og kunde lige til sin 
Død hverken gaa eller spise uden Hjælp; — og her 
begik Moderen i mine Tanker en stor Uret mod 
den unge fintbyggede Ketty, som, naar hun kom fra 
Instituttet, altid skulde have sin Plads paa en Skammel 
ved Siden af Faderen, hvor hun maatte sidde og læse 
sine Lektier og arbejde, for at være ved Haanden og 
hjælpe ham, naar han behøvede det. Frihed eller Be- 
vægelse i fri Luft var aldrig at tænke paa. Moderen 
kørte imidlertid sine Lystture og spadserede med lille 
Polly og Drengene, og overlod Mandens Pleje til en 
gammel Tjener (førgen, maaske ældre end hans Herre) 
og til den lille Ketty. Hun var et fint, yndigt Barn med 
en livlig og vakt Aand, saa fordringsfri og beskeden, 
som jeg endnu aldrig har kendt Magen. Stille og flittig 
sad hun paa sin Skammel, og naar Faderen ikke for- 
langte hendes Hjælp, lod hun sin levende Fantasi skaffe 
hende den Adspredelse, hun i Virkeligheden manglede. 
Hun troede at se baade Engle og Trolde omkring sig, 



16 



var snart henrykt, snart angst ulykkelig, som hun se- 
nere fortalte mig, og dette Liv havde naturligvis en 
skadelig Indflydelse paa hendes Sundhed, men udvik- 
lede imidlertid hendes Aandsevner i en forbavsende 
Grad. Hun talte Engelsk til Fuldkommenhed, var ud- 
mærket i Instituttet (Døtreskolen paa Christianshavn) 
baade i levende Sprog, Haandarbejder og Tegning, og 
havde arvet Moderens dejlige sølvklare Stemme og fine 
Gehør. Kort sagt, hun var eller rettere blev senere 
mit Ideal, baade af aandelig og legemlig Skønhed. Hun 
var mit Søskendebarn, hun blev min Sjælesøster. Dog 
hendes korte Lidelseshistorie kommer jeg til en anden 
Gang. 

Da hun var 12 Aar gammel [1811], døde hendes Fa- 
der, og Aaret efter giftede hendes Moder sig med sin 
afdøde Mands Fuldmægtig Reck, et Menneske paa 23 
Aar, da hun selv var 46. ^) 

Nu et Par Ord om min Farbroder [Christain Hertz]^) 
hvis Historie er kort, men ikke glædelig. Han blev 
som sagt Student i sit 20. Aar og flyttede ind paa de 
omtalte ulykkelige Kvistkamre i Forældrenes Hus. 
Med sine mange Talenter stiftede han snart i det 
muntre, farlige Kjøbenhavn mange og alle Slags Be- 
kendtskaber. Et af de vigtigste var vistnok med de 



1) Memoirerne indeholder en meget vidtløftig Beretning om dette Ægtepar 
og dets Børn, der antagelig ikke har almindelig Interesse. Heraf skal kun 
meddeles, at Ægteparret Reck trods Aldersforskellen tilsyneladende levede godt 
sammen. Vielsen blev fuldbyrdet, uden at hendes Moder eller Broder, Dom- 
provst Hertz,, blev raadspurgt. Jærnstøberiet blev solgt, og de købte en Vand- 
mølle ved Viborg, hvor hendes Sønner af første Ægteskab maatte arbejde som 
Karle. 1814 solgte de Møllen efter at have sat en Del af hendes Kapital til, og 
efter flere uheldige Gaardkøb og Salg (Petersborg ved Hørsholm) blev Reck 
Tobaksfabrikant i Aarhus, hvor Forretningen gik godt og senere blev overtaget 
af deres Søn, Jens Michael Reck. 

Inger Dorothea Reck, der var født 1768, døde c. 1834, og hendes Mand 
efter 1869 som en velhavende Mand. Af hendes Børn af første Ægteskab gav 
Thomas Potter sig til at studere, blev Præst, først i Grønland, 1836 i Allested 
og døde 1 Odense 1879. Da Forældrene solgte Møllen, kom Ketty og Hans 
Jacob Potter i Huset hos Morbroderen, Domprovst Hertz i Roskilde, hvor 
Familien, som man vil se, altid fandt Tilhold. Hans Jacob blev ligeledes Præst, 
■idst i Støvring ved Randers, hvorfra han blev afskediget som sindssyg 1851 

2; døde 1866 I Horsens. Ketty og hendes Moder, „Tante Reck«, vil mange 
inge blive omtalt i disse Memoirer. 
*) Se side 11. 



17 



dengang unge Hartmanns, Fædre til de nulevende ældste 
af denne store og berømte Musikerfamilie. Stamfaderen: 
„den gamle Hartmann*^, Komponisten til Musikken til 
„Fiskerne" af Ewald og til „Sigrid" af min Bedstemoder 
og mange flere Operaer osv., som jeg næppe kender 
af Navn. Denne gamle Hartmann var vistnok indvan- 
dret fra Tyskland og boede dengang i Kjøbenhavn 
(maaske som Organist eller Stadsmusikant) og opdrog 
der sine mange musikalske Sønner til Kunsten. To af 
disse har jeg kendt personlig: Johan Ernst og August; 
senere har jeg dog ogsaa kendt lidt til Augusts Søn: 
Professor Peter Hartmann. August blev Organist ved 
Garnisons Kirken. Johan Ernst blev ved min Faders 
Anbefaling ansat som Kantor ved Roskilde Dom- 
kirke. 1) 

I ovennævnte gamle Hartmanns Hus kom baade min 
Farbroder og min Fader hyppigt som Studenter, og her 
udviklede sig deres musikalske Talenter. Omgangen i 
dette Hus havde vist intet fordærvende ved sig for de 
mange unge Mennesker; men derimod kom de begge 
ligeledes meget i et muntert, men vist ogsaa meget 
farligt Hus hos en Nordmand, som hed Molberg. Hvad 
hans Bestilling var, véd jeg ikke, men han havde en 
Søn og mange Døtre, alle lystige og raske, og her kom 
mange lystige Fyre sammen og her førtes et overgivent, 
støjende og vist ikke ganske sædeligt Hus.^) Christian 
blev snart forlovet med den ældste Datter, Sylvia, en 
rigtig rask, raffineret Pige, og denne Forbindelse i 
Forening med en udbredt Studenteromgang blandt de 

1) Johan Ernst Hartmann (1726—93) var født i Schlesicn og blev Koncert- 
mester i det kongelige Kapel 1768. Hans Sønner var Johan Ernst (1770—1844), 
der 1807 blev Kantor ved Roskilde Domkirke, og August Wilhelm (1775—1850), 
der blev Kantor ved Garnisons Kirke i Kbhvn. og Fader til J. P. E. Hart- 
mann, (Biogr. Lex.) 

*) Om denne Mand, Kristian Gran Molberg, der falskelig udgav sig for en- 
Søstersøn af Ludvig Holberg, findes udmærkede Oplysninger i Personalhist. 
Tidsskrift (III, 6. og IV, 2.). Han var født c. 1730 i Norge og blev 1760 Gene- 
ralauditør i Throndhjem, men afskediget efter Dom for Bedrageri 1765. Levede 
derefter som Vinkelskriver i Trondhjem og fra c. 1780 i Kbhvn. som Forfatter 
til økonomiske og historiske Skrifter. Hans mange Ansøgninger om Embeder 
ledsagedes altid af forfalskede Attester. Han døde i Kbhvn. 1799. 



18 



muntreste af Faget, betog ham tidlig Lysten til Stude- 
ringer. Han vilde til Theatret, og havde sikkert dér 
gjort stormende Lykke med sin smukke Personlighed, 
belevne Væsen, sit klare, kraftige Organ og brillante 
dybe Bas, der endnu i hans ældre affældige Dage kunde 
rulle som en Torden dundrende frem i store Kor, men 
det gik her, som siden efter hans Søstersøn: hans Mo- 
der vilde paa ingen Maade tillade det. Saa søgte han 
da Oprejsning ved at spille paa private Theatre og 
skrev ogsaa selv Skuespil og andre lystige og vittige 
Piecer, bl. a. „Rejsen til Helicon", som skal have været 
særdeles vittig og morsom, men jeg kender den kun 
af Navn. 

Her maa jeg dog fortælle en ganske mærkelig Be- 
givenhed. Han havde skrevet et Skuespil i fem Akter, 
fuldt af Vittigheder og Lune. Hvad han kaldte det, har 
jeg glemt, men da han læste det for adskillige Venner, 
blandt andre for en vis Olufsen^ bestormede de ham 
alle for at han skulde indlevere det til Theaterdirek- 
tionen, men det vilde han ikke, hvorfor véd jeg ej. 
Han lagde det hen paa sin Boghylde, og dér laa det et 
Par Aar, vel næsten forglemt, indtil bemeldte Olufsen 
pludselig traadte frem med „Gulddaasen", det eneste 
Stykke, man dengang havde set fra den Forfatter, fik 
det antaget af Direktionen og opført med almindeligt 
stormende Bifald, og tjente nok en god Skilling ved 
det Mesterstykke. Brødrene Hertz maatte da ogsaa hen 
at se dette Underværk og — med Undtagelse af Per- 
sonernes forandrede Navne — saa og hørte de til deres 
Forbavselse: Christians Femaktsstykke, Ord til andet. 
Da han kom hjem, søgte han efter sit Manuskript paa 
Hylden, men det var og blev borte, intet Sted at finde. 
Mange af Brødrenes Venner havde med dem genkendt 
Komedien og vilde nu have Christian til at træde frem 
og bekæmpe sin Ret imod Olufsen^ men han var nok 
for flegmatisk, maaske ogsaa for godmodig — et Grund- 
træk i hans Karakter — til at begynde en saadan 



19 



Kamp. Tyveriet blev upaatalt, og Olufsen gaar og gælder 
endnu for Forfatter til „Gulddaasen«.i) 

Et Par Aar efter at Christian havde forlovet sig med 
Sylvia Molberg, kom hun og en Kusine af hende, hvis 
Navn jeg har glemt, i Huset til mine Bedsteforældre 
[Boye]. Maaske har det været, da Tante Potter blev gift 
[1794] 2) at Bedstemoder har ment at trænge til ung- 
dommelig Hjælp. Disse to unge Piger blev nu ogsaa 
indlogerede paa de nævnte Kvistværelser, hvor da Li- 
vet blev endnu lystigere ved denne Dobbeltbesætning. 
I denne Tid var det nok ogsaa at Bedstemoder tog 
Dorthe Johansen [den senere Fru Dampe] til sig som 
lille Barn, og de unge Piger blev hendes [o: Barnets] 
Plejersker og Opdragerinder! Saa meget maa man dog 
indrømme Sylvia, at hun, trods sin Letsindighed og 
Daarskab, var et dygtigt Fruentimmer, rap til al Kvinde- 
gerning og egenlig af Naturen proper og ordenlig. Men 
det frie uordenlige Levned, som her blev ført, for- 
dærvede alle Deltagerne. 

Christian lod som han læste og læste ikke endda, 
som Ordsproget siger; Nætterne gik hen med Doblen 
og Svir, og hvad et saadant Levned kan bevirke, naar 
det fortsættes i flere Aar, kan man forstaa uden videre 
Udvikling. Christians Konstitution havde mindst taalt 
dette enerverende Liv. Han fik Podagra og duede egenlig 
til intet Arbejde, hverken aandeligt eller legemligt, 
uden at spase og fjase, til han omsider 1804, sagtens 
ved sin Moders Indflydelse, maaske ogsaa tildels ved 
min Faders Medvirkning blev Klokker ved Roskilde 
Domkirke og kunde gifte sig paa dette gode Levebrød 
i sit 40de Aar. 

Det var jo et mageligt Embede, men selv kunde han 

1) Mythen om at Christian Hertz og iklce Oluf Christian Olufsen var den 
cgenlige Forfatter til „Gulddaasen" har indgaaende været behandlet i den danslee 
Literatur og er med stor Indignation tilbagevist af Professor Johs. Steenstrup 
I ,Fra Fortid og Nutid*. Kbhvn. 1892. Se ogsaa H. Schwanenfliigels Artikel 
I »Ude og Hjemme« 1878, C. Behrens, „Forfatterskabet til Gulddaasen* Kbh. 
1892 osv. 

*) Fru Boyes Datter Inger Dorothea Hertz. 



20 



dog slet ikke bestyre det. Han sad altid i sin Lænestol 
med bløde Snørestøvler paa og en blød Skammel under 
de hovne Fødder, saaledes kan jeg kun erindre ham. Og 
skulde han rejse sig, maatte han have sin Stok i den ene 
Haand og en Ledsager under den anden Arm, og saa- 
ledes kunde han til Nød ved enkelte højtidelige Lej- 
ligheder række hen til mine Forældre, som dog ikke 
boede langt fra Klokkerboligen. Her kom hans Kones 
Fermeté godt til Hjælp, thi da hun mærkede at Rin- 
geren, som besørgede Omvisningen i Kirken for dem, 
snød dem, saa lærte hun ham hurtig Kunsten af og 
overtog selv denne Bestilling. Som Børn fik vi stundom 
Lov til at gaa med, naar hun viste Rejsende omkring, 
og jeg husker hende endnu tydelig. Midt i den stræn- 
geste Vinterkulde skyede hun end ikke dette Arbejde, 
hendes norske Natur hjalp hende at udholde disse 
strænge Ture. Jeg ser hende endnu trave om i Kirken 
i sin celadongrønne, fidtede korte Atlaskes Pels med 
Forværk om, sort Fiskebens Hat med afslidte Fjer, 
store Halvstøvler paa Benene; [med] alle Kirkenøglerne 
i den magre rødbrune Haand gik hun rask frem og 
opremsede med sin skarpe norske Stemme alle histo- 
riske Mærkværdigheder uden at standse, pegende med 
sin Stok nu hist nu her, omkring paa Kister, Bas- 
relieffer og Malerier, forklarende dem godt nok og 
bankende med Nøglerne for at lade høre: „dette er 
Sten", „hint Malm", „dette er hult", „hint massivt 
Sølv", osv. Jeg vilde gerne gøre Runden med. Min 
Tante Hertz var mig dog en Skræk, især naar hun 
vilde kysse og karessere, overstrøet af Snustobak og 
duftende af Spiritussen. Det gør mig ondt at maatte 
skildre min Farbroders Kone saaledes, men jeg følger 
Sandheden. Min Farbroder var en stakkels svag Ka- 
rakter, som manglede al Kraft til at styre baade sig 
selv og andre, men han havde et Hjærte, saa kærligt 
og blødt som faa, og han som kender Hjærter og ran- 
sager Nyrer haaber jeg, har i Naade og Barmhjærtighed 



21 



tilgivet min stakkels Farbroder, fordi han elskede 
meget, og taget ham hjem til Salighed hos hans Frelser. 

Han døde 1812 i) og ligger begravet paa Domkirke- 
gaarden tæt op til Palæets Mur, men intet Mindes- 
mærke viser Stedet, dog mindes jeg det godt, da jeg i 
min nye Sørgedragt fik Lov at gaa op og strø Blomster 
i og paa Graven. Det var første Gang jeg hørte den 
dumpe Lyd, naar Jorden ruller ned paa Kisten, den 
gennembævede mig, og jeg græd og skælvede. Jeg 
havde virkelig holdt af den kærlige, muntre Farbroder. 

Han efterlod sin Enke en net lille Formue, den hun 
vel rigtignok selv havde sparet sammen, for husholde- 
risk var hun, uagtet sin slemme Fejl; en pæn Gaard 
og en god Pension. Jeg har heller aldrig erfaret andet 
end at de levede godt sammen, trods deres fælles Fejl. 
Fire Aar blev hun boende i Roskilde, indtil hun om- 
sider fik Gaarden solgt, og da min Bedstefader Boye 
døde 1815,2) flyttede hun ind til min Bedstemoder om- 
trent samtidig med den afskyelige Fru Dampe^ og de 
fortsatte i Samling deres forrige Liv i de Kvistkamre, 
som ogsaa fandtes i den store smukke Gaard paa 
Østerbro, Søholtegaard, som Bedstefader havde købt 
nogle Aar før sin Død og som hans Enke nu ejede og 
beboede omtrent ganske alene, skøndt den var tre 
Etager høj, med mange dejlige høje Værelser, en ud- 
mærket Have, Stald, Vognremise og alle mulige Be- 
kvemmeligheder til et stort Herskab. 

Det Liv, disse to Kvinder førte, kunde imidlertid 
ikke vare længe. De døde omtrent et halvt Aar efter 
hverandre, begge under store Lidelser. 3) Mærkeligt 
var det, at min i mange Maader saa udmærket kloge 
og i Vandel saa rene Bedstemoder aldrig fik Øjnene 
op for disse usømmelige Forhold, men troede især Fru 



1) Skal være 19. Juni 1810. 

«) Justitsraad Hans Boye døde 8. Juni 1815. Fru Dampe blev først sepa- 
reret 1819. 

S) Sylvia Christine Hertz, født Molberg, døde 3. Maj 1824 og Dorthea 
Dampe 11. Februar 1823. 



22 



Dampe godt bestandig, saaledes havde Kærlighed og 
Godtroenhed forblindet hende. 

Om min Bedstemoder Boye maa jeg endnu tilføje, 
at hun tog sig Boyes Død meget nær og sørgede op- 
rigtig over ham. Men den Rigdom, 80,000 Rbdl., som 
han efterlod hende, forstod hun kun daarligt at an- 
vende. I min Faders herpaa følgende Historie vil jeg 
komme til at omtale baade Justitsraad Boyes og hans 
Enkes sidste Levedage, og forklare, hvorledes hun otte 
Aar efter hans Død gik bort i en belejlig Stund for ej 
at dø i Armod. 



MIN FADER OG HANS SLÆGT 

Idet foregaaende har jeg omtalt, at min Fader, Jens 
Michael Hertz, var født i Landsbyen Ørslev ved 

Vordingborg. I sit 18de Aar [1784] blev han 

Student tilligemed Broderen Christian, og medens 
han tog de smaa Examiner [1785], blev han blændet af 
Amalie Molbergs Skønhed og forlovede sig med hende^). 
At blive i København og læse til Embedsexamen 
havde han ikke Raad til, hvorfor han søgte og fik en 
Huslærer-Plads hos en Agent Staal i Nykøbing paa 
Falster, men det var et meget uheldigt Sted at komme 
paa. Saavidt jeg véd, var der tre Sønner, næsten voxne, 
raa, dumme og uopdragne, og Forældrene, pengestolte 
Mennesker, forkælede Børnene og vilde have, de skulde 
lære uden at bestille noget. Et Par Aar tilbragte min 
Fader her, vistnok meget ubehageligt, da Vorherres 
Velsignelse ledede hans Vej ind i en hel forskellig 
Kres, hvor man vel nok kan sige, at Grunden til hans 
Lykke blev lagt. 

Pastor Hans Peter Koch var Sognepræst til Horbe- 

1) Georgine Rebekka Amalia Molberg (1768-1838), en Søster til Sylvia. Hun 
blev 1795 gift med Proprietær Ellas Winther Jørgensen. 



23 



lev og Falkerslev paa Falster. H?.n havde været Ka- 
pellan der paa Stedet hos sin Formand, Hr. Christopher 
Elers 1), og da Familien Stampe paa Skørringe, som hørte 
til Sognet og havde Kaldsret, yndede den unge Kochy 
valgte de ham til Sognepræst, da Pastor Elers døde. 

Denne Pastor H, P. Koch var min Bedstefader paa 
mødrene Side 2) Han var Søn af en Degn og født i 
Landsbyen Aastrup ved Haderslev. Min Bedstefader 
var to Gange gift, først vist med en Købmand Bentzons 
Datter fra Stubbekøbing. Da min Bedstefader var i sit 
30te Aar, ægtede han sin anden Kone, Lucie Olsen, Om 
hun ogsaa var en Falstring, véd jeg ikke heller, men 
kun at en Broder af hende boede i Kjøbenhavn, og at 
han var Fader til den i sin Tid bekendte Notarius 
publicus Godske Olsen og vel ogsaa til ham, som blev 
bekendt af at have opholdt sig nogle Aar i Paris og 
da han kom hjem kaldte sig Blicher-Olsen (udtalt paa 
Fransk). ») 

Denne min Bedstefaders anden Kone var kun 15 
Aar, da hun blev gift og altsaa ikke meget dreven i at 
føre en stor Landhusholdning, men hun bar sig meget 
snildt ad ved at lære det af sin Mand, og han vidste 
god Besked og var i det hele meget praktisk. Hun 
raadførte sig hver Morgen med sin Mand om alt, hvad 
der kunde forefalde i Huset den Dag, og saa gik hun 
ud i sit Køkken og Spisekammer og forstod at ordne 
alt efter den Anvisning, hun havde faaet i Sovekam- 
meret, med en Sikkerhed, som om hun længe havde 
vidst god Besked. Piger og Jomfru mærkede aldrig 
hendes Uvidenhed, som da naturligvis ogsaa snart for- 
svandt, og hun blev en rigtig ferm og dygtig Husmo- 
der. Moder blev hun ogsaa og det til 18 Børn, saa 

1) Pastor Hans Christopher Elers (1692—1766). 

«) Pastor Hans Peter Koch (1723-1806) blev i Følge andre Kilder gift 1752 
med en Datter af Færgemanden i Gaabense, Sophie Christane Tjellesen, død 
1756, og 1757 med Lucie Olsen (1741—97), Datter af en Købmand i Saxkøbing. 

8) Om Legationsraad, Not. publ. Gottsche Hans Olsen og Etatsraad Blicher- 
Olsen se Biogr. Lex. De var Sønner af Rasmus Olsen paa Ulriksdal paa 
Lolland. 



24 



min Bedstefader i alt havde 20 Børn, dog var der kun 
1 1 levende ad Gangen, og kun de 9 overlevede Mode- 
ren og 7 Faderen. 

Bedstefader Koch var ret, hvad Tyskerne kalder 
„ein Biedermann".!) Af Person høj, mager og knok- 
kelstærk, af Karakter alvorlig, næsten stræng, retskaf- 
fen i enhver Henseende, ogsaa kristelig nidkær i sit 
Embede. Om han var en god Prædikant véd jeg ikke, 
men han var vist meget omhyggelig, ja kærlig i Sjæle- 
sorgen for sine Menigheder, som Barn har jeg flere 
Gange kørt med ham paa Sygebesøg. I det hele var 
jeg vist en af hans Yndlinge, dog var jeg meget bange 
for den alvorlige Mand og især for hans tre sorte Fingre, 
naar han pegede med dem i A.B.C.-Bogen for at ind- 
prente mig Forskellen mellem de store S3'er og S5'er, 
som jeg havde meget ondt ved at fatte. Bedstefaders 
Ydre var ikke smukt, han havde skarpe, haarde Træk, 
høje Kindben og en fremtrædende Næse med en Klump 
paa Enden, men havde megen Værdighed i sit Væsen. 
Han bar Allongeparyk med Bukler, naar han var i 
Ornat eller pyntet, men til daglig gik han mest med 
en hvid Bomuldshue. Han var meget proper i alt, hvad 
han foretog sig. Hans sorte Fingre, som jeg var bange 
for, var tre, som altid var holdne paa den venstre 
Haand og derfor altid i sorte Silkehytter. Han stod op 
om Morgenen Kl. 4 å 5 baade Sommer og Vinter, gik 
saa uden Lys ud i Køkkenet, tog en Lerskaal, han 
havde hængende paa et bestemt Søm, fyldte den med 
Vand, vadskede Ansigt og Hænder, skyllede og fyldte 
en Pægl Vand i Skaalen, drak det, fyldte den paany og 
hældte dette tredie Sæt Vand i sin lille Kaffekedel og 
gjorde saa Ild, om Sommeren paa Skorstenen, om Vin- 
teren i sin Kakkelovn, studerede medens Kaffen kogte, 
og først naar han havde drukket den, vækkede han 
Folkene, — før maatte ingen i Huset røre sig. Saa 

1) En Del af disse Meddelelser om Pastor Koch er benyttet i Professor 
Thriges Undomserlndringer, Museum 1891, I. 






25 



satte han sig atter til Studeringerne til Kl. 10, gik saa 
ud og saa til Folkenes Arbejder i Hus eller Mark og 
gav sine Ordrer for den øvrige Dag. Kl. 11 kom han 
ind igen og lagde sig til Middagssøvn. Kl. 12 skulde 
Maden staa paa Bordet, og Brødet med Brødkniv ligge 
ved Siden af Bedstefader. Ved Bordet skulde enhver, 
efter at Bordbønnen var læst højt, forlange, hvor meget 
Brød de vilde have til deres Mad, og havde nogen for- 
langt for lidt, maatte de gerne bede om mere; men 
naar Maaltidet var endt, og nogen havde levnet Brød, 
gik han rundt og stak Levningerne i Lommen paa dem, 
der havde ladet Brødet ligge, og det enten det var Hu- 
sets egne Folk eller Fremmede. En halv Time sildigere 
blev der drukket Kaffe, saa arbejdede han igen til Kl. 5, 
da der blev drukket The, og nu anvendte han et Par 
Timer paa Sygebesøg eller Havearbejde (han var en 
dygtig Gartner), eller han gik igen i Lo og Lade til 
Kl. 7, saa stod Aftensbordet dækket. Saa snart han 
havde spist, rejste han sig, sagde Godnat og gik til- 
sengs, ihvem der saa var ved Bordet, og saa kunde 
han sove roligt og godt, hvor megen Støj og Spøg end 
Børnene og de Fremmede, hvoraf der kom mange i det 
gæstfri muntre Hus, havde for. 

Bedstemoder skal have været meget livlig og aldrig 
paalagt de Unge nogen Tvang, men meget snarere op- 
muntret dem. Hende kan jeg ikke erindre, thi jeg var 
kun et Aar, da hun døde. 

Anledningen til, at min Fader kom i Bekendtskab 
med den Koch'ske Familie, gav den ældste Datters, 
Else (Elice) Christences Bryllup med en Prokurator og 
Godsforvalter Thrige, i) Om han var Forvalter paa et 
falstersk Gods, og de derved var kommen i Bekendt- 
skab, véd jeg ikke, men Bekendtskab og Forlovelse 
havde kun varet omtrent ^4 Aar, og straks efter Bryl- 

1) Søren Thrige (1757—1804) var en Bondesøn fra Landsbyen Trige i Jylland, 
han blev 1783 exam. jur. og Hof- og Stadsretsprokurator i Kbhvn. Han blev 
1786 gift med Else Christence Koch (1768—1845), separeret 1792, og senere 
gift med Catharine Margrethe Teilmann. 



26 



luppet drog den næppe ISaarige unge Kvinde til Frijsen- 
borg i Jylland med denne Mand, som hun kun kendte 
saa lidt, bort fra Forældre, alle Slægtninge og Venner. 
Han var nok nylig bleven Forvalter paa dette store 
Gods. Det var paa deres Andendagsbryllup, en Søndag, 
at gamle Koch havde anmodet min Fader om at præ- 
dike i begge hans Kirker. Men Fader maa strax have 
behaget ham, thi kort efter, da han hørte at Hertz ikke 
var tilfreds hos Agent Staals, engagerede han ham til 
Huslærer for sine Børn. 

Dog førend Elise Christence og hendes Mand drage 
bort, maa jeg give en lille Skildring af det unge Par. 
Han, Thrige, skal have været en ualmindelig smuk, 
velvoxen, meget blond Mand, som førte en impone- 
rende Person, havde brillant Hoved og gode Talegaver. 
Intet Under da, at han let indtog den unge uerfarne 
Pige, [dér], hvor der vel desuden ej gaves Overflødig- 
hed af unge Mænd. Forældrene havde han jo ogsaa 
vundet, ingen anede, hvad der boede i ham, og hvilken 
Elendighed den arme, livsfriske Christence gik i Møde. 

Hun havde tidlig faaet langt mere Dannelse end no- 
gen af hendes Søstre, thi Justitsraad Stampes paa Skør- 
ringegaard, som havde en eneste svagelig Datter, an- 
modede Kochs om at lade Christence komme til dem 
paa Herregaarden som Legesøster og Selskaberske for 
deres Barn, med hvem hun da kom til at deltage i 
Undervisning. Omtrent ved den Tid hun skulde kon- 
firmeres, døde den svage Frøken Stampe, og Christence 
kom da hjem og hjalp at undervise sine egne Søstre, 
af hvilke nok især den yngste Nicoline profiterede 
mest, dels vel fordi hun maaske havde bedst Nemme, 
men ogsaa fordi Omstændigheder, som jeg siden kom- 
mer til, lod hende nyde Søsterens Omgang længere 
end de andre. Af Udvortes var Christence^) ogsaa mere 
end almindelig heldig, egenlig smuk var hun vel ikke, 
men hun ha vde en høj, slank, vel proportioneret Figur, 

1) Hun blev Forfatterindens Stedmoder. 



27 



en næsten majestætisk Holdning, lette og smukke Be- 
vægelser, hun skal have danset dejligt. Hun havde de 
dejligste Arme og Hænder endnu som ældre, som jeg 
nogensinde har set, et stort brunligblondt Haar, en 
kongelig Profil, men just lys eller fin Teint havde hun 
næppe havt, hendes Øjne var smaa og lysegraa, og 
Synet blev tidlig svagt, hvorfor hun nok ogsaa temmelig 
tidligt efter Datidens kloge Folks Raad vænnede sig 
til at bruge Snustobak. Men hun havde grædt meget 
i sine Dage, og i de sidste 12 Aar hun levede, ud- 
slukkedes hendes Øjnes Lys. 



Et Par Aar efter dette Bryllup ombyttede min Fader 
det Staalske med det Kochske Hus. Hvilken lykkelig 
Forandring for ham! I Horbelev Præstegaard var Liv 
og Munterhed, Velvillie og Venlighed, Gudsfrygt og 
Dannelse efter Datidens Fordringer tilhuse, og han 
fandt sig snart som hjemme i denne hyggelige Kres. 
Han læste baade med Drenge og Piger, og de lærte 
snart at elske denne venlige og dygtige Lærer, som 
Forældrene agtede. Han var snart hele Husets Yndling, 
i Fritimerne deltog han i Børnenes Lege. Der kom 
mange Fremmede, især havde de stadig Omgang med 
Præstens Familie i Moseby (Magister Bjerring), her 
var ogsaa mange Børn, og naar disse to Skarer var 
samlede 1) lærte Hertz dem alle Slags aandrige Lege, 
især drev de det vidt i historiske Pantomimelege, Ka- 
rader osv. Var Familien ene, læste han ofte højt for 
dem, og i at foredrage Skuespil saa livligt, som om 
man saa dem opførte, var han en Mester, idet han med 
sin smukke bøjelige Stemme og fine Sans for det dra- 
matiske, vidste paa en vidunderlig Maade strax at 
sætte sig ind i hver af de spillende Personers Karakter. 
Jeg har ofte senere beundret hans Mesterskab i denne 
Henseende, som jeg hos ingen andre har truffet saa 

1) Den bekendte Præst til Aastrup (Maarsbv) paa Falster, Christian Henrit 
Bjerring (1729—1804). Han havde 15 Børn og Pastor Koch 20. 



28 



udmærket. Saa kunde han ogsaa en Mængde Sange af 
Operaer etc. udenad. Over dem forfattede han et Re- 
gister, og det skal have indeholdt flere end 200 Numre. 
Med dette sad saa Husmoderen eller et af de ældste 
Børn og slog op og forlangte hvilken Sang, de ønskede, 
medens han i Mørkningen gik op og ned ad Gulvet og 
gav den ene Sang efter den anden med sin bløde kraf- 
tige Stemme tilbedste for Publikum. Imellem spillede 
han ogsaa Fløjte for dem. 

Saaledes hengled et Par Aar eller tre meget behage- 
ligt. Imidlertid læste han til sin Attestats og gjorde 
den ældste Søn Hans Christoffer Elers Koch færdig til 
artium,^) hvorpaa han 1787 ledsagede ham til Kjøben- 
havn og tog saa selv sin theologiske Attestats med 
haud. 2) 

Om dette hans Ophold i Kjøbenhavn, som vel kun 
medtog nogle Maaneder, er der den Mærkelighed at 
berette, at han maatte hæve Forbindelsen med sin 
elskede Amalie Molberg, der ikke havde været saa tro- 
fast som han, men morede sig med adskillige andre 
Elskere. Fri og frank rejste han altsaa tilbage til sit 
kære Horbelev, og det var vist omtrent paa den Tid, 
at han gjorde sig fri for et andet Baand, som generede 
ham i legemlig Henseende: han aflagde en stiv pudret 
Paryk og bar for Fremtiden sit eget smukke mørke- 
brune Haar, der endnu, da det blev graaindsprængt, 
faldt i dejlige Lokker ned om hans Nakke. Denne For- 
andring skal have været hans Udseende meget fordel- 
agtig, og han vedblev at gaa med det blottede Hoved, 
indtil han blev temmelig skaldet og Gigten nødte ham 



1) Hans Christopher Elers Koch (1774—1847) blev Student 1790 og cand. 
theol. 1795. Han blev 1808 sin Faders Efterfølger i Horbelev og 1800 gift med 
den behendte Dispacheur Buntzens Datter Laurenze Marie (1781 — 1854). 

*) Jens Michael Hertz, den senere Biskop, fik ikke Haud, men Non til sin 
Embedseksamen. Daniel Smith skriver i sine Memoirer (Pers. Tidsskr. II, I, 
Side 169): — „de bedste Studiosi læste kun til Haud (et vist Pensum), Resten 
til Net. (o: Non contemmendus), et meget ringe Pensum og et Studium af 
nogle Uger. Kun de egentlige Lærde læste til Laud. Derfor havde Bisper som 
Hertz, Nordal Brun og flere kun Non, der ikke som nu var et Mærke paa en 
Stymper, men kun paa Fattigdom og Hastværk", 



I 



29 



til at anlægge en lille sort Fløjls Kalot, som ogsaa 
klædte ham meget godt. Om hans Ydre vil jeg her til- 
føje, at han havde et Par dejlige milde brune Øjne, en 
lidt bøjet, smukt formet, men temmelig stor Næse, en 
meget udtryksfuld Mund, enten han strammede den al- 
vorligt eller krummede de fyldige Læber til et Smil. 
Høj var han ikke, men en ualmindelig Værdighed var 
over hans hele Ydre, naar han var i Ornat. 

To Aar efter at han havde bragt Elers Koch til Kjø- 
benhavn, rejste han derind med en anden Søn, Jacobus, 
som nu var færdig til at antages paa Søkadetakademiet.i) 
Noget før dette, min Faders andet Besøg i Hovedstaden, 
var Thrige blev udnævnt til Hof- og Stadsretsprokurator 
i Kjøbenhavn, og de var nu bosatte dér. Livet i Jylland 
havde været intet mindre end lykkeligt for den stak- 
kels Christence. Hendes Mand havde ført et i alle Maa- 
der vildt Liv i de fire Aar, uden at bryde sig synder- 
ligt om sin unge Kone. 

Den Stakkel haabede paa en Forbedring hos hendes 
Mand ved det forandrede Opholdssted og Liv, og det 
saa meget mere, som hun just ved denne Tid blev 
Moder til det første og eneste Barn, der i Daaben fik 
Navn: Hans Peter efter Bedstefader Koch. Men det 
skønne Haab slog fejl. Thrige fortsatte snart, ja, for- 
værrede endog sit udsvævende Liv i Hovedstaden. 

Saaledes stod Sagen, da min Fader kom til Byen med 
Jacobus og vistnok snart anede de sørgelige Forhold, 
hvori den arme Christence levede. Et Optrin som han 
blev Vidne til, maatte saa temmelig aabne hans Øjne. 
Han tilligemed hans Broder Christian, Jacobus, Elers 
[Koch] og vel endnu et Par andre Gæster var ind- 
budne til en Aften hos Thriges. Gæsterne var samlede, 
det nette Aftensbord var dækket, og de ventede kun 
paa Husfaderens Hjemkomst. Imidlertid kom Christence 
til at fortælle et Optrin, som hun og hendes Mand 

1) Jacob Olaus Koch (1776-1844) blev Søofficer 1797 og gik 1814 som Kap- 
tajnlieutenant over i den norske Marine og blev Søindrulleringscbef i Stavanger. 



30 



havde været Vidne til hos en Familie i Jylland, med 
hvilken de omgikkes. Der havde været stort Selskab, 
Manden kom til at slaa en Tallerken itu, og Konen, 
som var lidt enfoldig, begyndte at skænde derover. 
Manden, som var meget hidsig, forsvarede sig med, at 
det var hans Porcellæn, og at han havde Lov til at slaa 
saa meget itu, som han vilde, hvorpaa han gav sig til 
at knuse den ene Tallerken efter den anden, saa langt 
han kunde naa. Konen græd og skændte, og der blev 
et slemt Spektakel. Midt i denne Fortælling kom 
Thrige hjem, og da han hørte hvorom Talen var, og at 
alle Tilstedeværende dadlede denne Mands brutale 
Fremfærd, paastod han — maaske i en halv utilregnelig 
Tilstand — at hvad Manden derovre havde gjort, var 
fuldkommen rigtigt, han havde været i sin gode Ret, 
og hvis nu han, Thrige, rev al Ting af Bordet, saa 
havde ogsaa han fuldkommen Ret dertil. Man lo og 
modsagde ham, men ingen anede vist, hvad det onde 
Menneske vilde gøre: for alles Øjne trak han Dugen 
af Bordet, saa Tallerkener, Fade, Mad, Glas, Flasker 
og alt fløj sønderslaaet paa Gulvet. Christence græd og 
Gæsterne skyndte sig bort; men den stakkels Hustru 
døjede nok mange lignende Scener. 

Min Fader vendte tilbage til det kære hyggelige 
Horbelev og fortsatte der sin afbrudte Undervisning 
hos de tilbageblevne af Ungdommen. Skridt for Skridt 
at følge min Faders omtrent 6aarige Ophold i Horbelev, 
kan jeg naturligvis ikke. 

Cathrine Koch var nu den ældste Datter hjemme, 
konfirmeret og opvoxet til en meget smuk Pige, som 
forstod at gøre sig behagelig.^) Adskillige Herrer svær- 
mede om hende, og min Fader var nok ikke ganske 

1) Cathrine Magdalene Koch (1771 — 1869) gift 1787 med den senere saa be- 
kendte Biskop i Trondhjem Peder Olivarius Bugge (1764—1849), som dengang 
var Præst i Skuldelev paa Sjælland, Se om ham: P. C. B. Bondesen: Slægten 
Bugge. Odense 1891, hvor det fortælles, at den 16aarige Cathrine Koch, da 
Bugge friede til hende, var hemmelig forlovet med en Lieutenant (Ejler?) ,men 
der var ikke Tale om andet end at Lieutenanten maatte vige for Magisteren, 
om det unge Pigehjærte end krympede sig derved". 



I 



31 



fri for at forøge deres Tal, dog stod han paa en meget 
venskabelig Fod med en vis Hr. Ejler, som nok galdt 
for den begunstigede i sine egne Tanker, paa den Tid, 
som jeg nu vil fortælle om, men Thrine forstod nok at 
holde flere i „Skak", som man siger. 

Den gamle Morbroder Olsen kom en Dag til Chri- 
stence og spurgte: „Har Du Lyst til at rejse med til 
Horbelev gratis, min Pige, jeg kan skaffe Dig fri Rejse. 
Jeg kender en Kateket Hansen, som rejser til Falster 
i Morgen, og som har tilbudt baade dig og mig fri 
Rejse?" Lysten manglede ikke, og da det intet skulde 
koste, gav Thrige ogsaa sit Samtykke, og næste Dag 
rullede den lykkelige Stence med sin lille Dreng og 
gamle Onkel ad Falster til i Selskab med en ung Mand, 
den saakaldte Kateket Hansen. Imidlertid fandt Onklen 
Lejlighed at tilhviske sin Niece: „Han er egenlig ikke 
Kateket og hedder heller ikke Hansen, men Bugge og 
er Præst i Gjerlev i Sjælland og en Frier til Thrine, 
tænker jeg. Det er en flink Mand, og da han kom og 
fortalte mig, at han var bleven Præst og skulde søge 
sig en Præstekone, men han kendte ingen, han havde 
Lyst til at tage, sagde jeg, at jeg vidste, hvor der var 
mange haveværdige Pigebørn, nemlig i Horbelev Præ- 
stegaard. Det fik han nu strax Lyst til at prøve, og saa 
blev vi enige om at rejse derover, og Du skulde følge 
med for at han foreløbig kunde gøre Bekendtskab med 
et Exemplar af de Pigebørn, men han vilde rejse ano- 
nymt, for i Fald han ikke syntes om nogen af Døtrene. 
Men kan Du nu holde ren Mund, lille Stence, for ingen 
maa vide, hvem han er, før han siger det selv." Det 
lovede hun at gøre lige saa godt som Onkelen. 

De kom til Horbelev om Aftenen, fandt hele Fami- 
lien samlet og blev gæstfrit modtagne. Hertz og Hr. 
Ejler var tilstede og gjorde selvfølgelig strax Bekendt- 
skab med Kateketen. Jalousi er en snild Vejleder. Da 
man om Aftenen skiltes ad, bad Ejler min Fader, om 
han maatte gaa med op paa hans Værelse og ryge en 



32 



Pibe, hvori min Fader samtykkede, skøndt han den- 
gang ikke selv røg. Men næppe var de deroppe før 
Ejler udbrød: „Hvad troer De om den Hr. Hansen?*^ 
Hertz: „Hvad jeg troer: Ih, jeg troer, det er et honet 
Menneske, siden gamle Olsen har bragt ham hertil!" 
Ejler: „Og jeg er vis paa, at han hverken hedder Han- 
sen eller er Kateket!" Hertz: „Hvorfor troer De det, 
hvad skulde han da være?" Ejler: „Det er en Frier til 
Thrine, Pas kun paa! Han rejser saamænd ikke til Lol- 
land i Morgen, som han siger. Det skal jeg snart over- 
bevise Dem om i Morgen. Pas kun paa! siger jeg." 
Hermed gik Ejler, og Hertz slog sig til Ro og gik i 
Seng, om han end grublede lidt over den Frier til 
Thrine, 

Næste Formiddag, da Hertz saa Ejler komme ansti- 
gende igen, gik han naturligvis med ind i Stuen. Moder 
og Datter sad der ved det store Bord og snittede Bøn- 
ner, og Olsen og den Fremmede holdt dem med Sel- 
skab. Saasnart Ejler saa min Fader, tog han et stort 
Brev op af Lommen og bad Hr. Kateket Hansen have 
den Godhed at besørge det for ham paa Lolland, da 
Posten i de Dage gik saa sjældent og usikkert. „Hm, 
ja," begyndte Hr. Hansen stammende, — „men det er 
uvist, naar jeg rejser til Lolland — det tør jeg ikke 
paatage mig — for det er muligt, jeg slet ikke kommer 
til Lolland." Med et langtrukkent: Ja, saa! og et polisk 
Sideblik til Hertz stak Hr. Ejler igen sit Brev i Lom- 
men. — Efter Bordet gik min Fader, som han plejede, 
op paa sit Værelse og øvede sig lidt paa sin Fløjte. 
Denne Pavse før Kaffen plejede at vare en halv Times- 
tid, men i Dag trak den ud, en hel, halvanden Time 
forløb, ingen kaldte ham ned til Kaffe. Omsider gik 
han da ned af sig selv, i Dagligstuen var ingen, heller 
ikke i Havestuen, heller ikke Spor til Kaffebordet, men 
begge Døre stod aabne til Haven. Dér saa han dem 
endelig, men spadserende Par og Par, hver for sig i 
ivrig Samtale. Omsider fik han Øje paa Ejler, der 



33 





^ Hoved og sparkende Løv og Grus bort som hans Fod 
stødte paa. Min Fader gik hen til ham. 

„Naa Ejler, hvad er der paafærde, De ser saa mørk 
ud, mig synes hele Huset er i Oprør, hvad gaar her 
for sig?" 

„Ja, hvad gaar her for sig, sagde jeg det ikke nok?" 

„Hvilket?« 

„At han vilde fri til Thrine!" 

„Ja vilde — men — " 

„Han har gjort det, Menneske!« 

„Friet! Allerede!« 

„Javist den Lurendrejer!« 

„Tys, tys, ikke saa højt, — og Thrine!*^ 

„Ih, naturligvis, hun har sagt Ja. Tøsen vil giftes!« 

„Nu — saa lad hende da have sin Villie. Er hun saa 
letsindig, saa er hun saamænd ikke værd at sørge 
over.« 

Maaske drog min Fader her et lille Suk. Lidt efter 
kaldtes der da til Kaffebordet, og nu kom de Gamle 
tilsyne og præsenterede de Nyforlovede, med hvem 
de havde holdt Raad i Sovekammeret. Sagen var klappet 
og klar og Parret modtog Gratulation. Ejler var for- 
svunden. 

Et Par Maaneder efter holdt Bugge Bryllup i Horbelev 
[26/jo 1787] med den smukke 16aarige Thrine, som saa- 
ledes blev konfirmeret, forlovet og gift i ét Aar. Om 
dette Bryllup har jeg ikke hørt andet, end at den yng- 
ste Datter Nicoline hoppede og sprang og sang: Jeg er 
otte Aar og om otte Aar skal jeg giftes! i) De unge 
Folk drog til Gjerlev paa Selsø Gods i Sjælland, dér 
fødtes deres første Barn, en Pige, som Geheimeraad- 
inde Plessen holdt over Daaben. Hun fik Navnet Jo- 
hanne. Bagge blev senere udnævnt til Biskop over 
Trondhjems Stift, hvilken Post han beklædte vist til 

') Nicoline Lucie Koch (1782-c. 1869) blev 1802 gift med Købmand I Ny- 
købing, senere Landmand Niels Burman Schierning (1779—1827). 



34 



1860 eller 1861 og døde dér som en gammel Mand.i) 
De havde 10 Børn, hvis forskellige Skæbner jeg 
dog ej fuldstændig kender. Min gamle Tante Thrine 
blev over halvfems og døde i Vinteren 1869 oppe i 
Throndhjem. 

Det var vist kun faa Maaneder efter Cathrines Bryl- 
lup at gamle Morbroder [o: Forf.s Bedstemoders Bro- 
der] Olsen [da han] en Dag kom op for at besøge 
Christence Thrige, først ikke kunde finde hende, men 
efter megen Søgen tilsidst fandt hende blodig, græ- 
dende, skjult i en Krog med sit Barn, og da Olsen nu 
begyndte at spørge hende ud, kunde hun ikke længere 
skjule sin Elendighed, men maatte fortælle ham alt 
om sine gruelige Lidelser. At Forholdet var daarligt, 
havde han jo længe set, men anede dog ingenlunde, 
hvor vidt Thriges skændige Opførsel mod den arme 
Kone gik. Resultatet af denne Onklens Opdagelse blev, 
at han forlangte, at Christence i Stilhed skulde gøre 
sig og Barnet færdig til, naar Manden næste Dag gik 
ud, at komme hen til Olsen og følge med ham til 
Horbelev. 

At denne Tilbagevenden til hendes Fædrenehus var 
tung og sørgelig, kan man nok forstaa, jeg véd kun, at 
det nu i mange Aar blev hendes stadige Opholdssted, 
at hun traadte ind i sine tidligere Beskæftigelser dér 
og saaledes atter blev Lærerinde for sine Søstre, især 
for Nicoline, der endnu var saa ung, og da nogle Aar 
efter [1797] deres Moder døde, overtog hun hele Hus- 
væsnets Styrelse. Senere [1792] blev hun lovformelig 
skilt fra Thrige.^) 

Omtrent ved den Tid, da Christence kom hjem, var 
Christiane Sophie [Koch] 16 Aar, om just ingen Skøn- 
hed, saa dog en tækkelig, livlig, rødmusset Pige, og 
det var vel muligt, at den unge Huslærer begyndte at 

1) Dette er en af Forfatterindens hyppige Fejl i Kronologien. Den lærde og 
vittige Biskop Bugge file sin Afsked 1842 og døde 1849. 

') Sønnen Peter Tiirige kom i Huset hos hendes Broder H. C. E. Koch, 
Kapellanen i Falkerslev, da Faderen ikke tillod hende at beholde Sønnen. 



35 



interessere sig for hende og hun for ham, men plud- 
selig indtraf en sørgelig Omstændighed, der truede med 
at skille de unge Hjerter fra hinanden, i) Christiane fik 
Smaakopper i en meget høj Grad, og i lang Tid saa 
min Fader hende ikke. Hun havde været Døden nær, 
og først efter Ugers Forløb kom hun saa vidt, at hun 
kunde sidde oppe i et mørkt Værelse. Min Fader, som 
tidligere havde havt Kopperne, havde ikke nødig at 
frygte Smitten og længtes efter at se sin unge syge 
Veninde, men hun kunde ikke udholde Tanken at vise 
sig for ham med det vansirede Ansigt. Han blev imid- 
lertid ved at gentage sin Bøn og lovede at komme ind 
og læse højt for hende. Det Tilbud kunde hun ikke 
modstaa og gav omsider Tilladelse til, at han maatte 
komme ind, naar han lovede ikke at se om bag Skærm- 
brædtet, som skjulte hende og udelukkede Dagen for 
hendes syge Øjne. Han benyttede flittigt sine ledige 
Timer til at læse højt for den kære Rekonvalescent- 
inde, og Tiden gik da behageligt for dem begge. I de 
Dage læste han meget for hende af Storms Digte, dem 
yndede han særdeles og vakte ogsaa hendes Smag for 
disse efter Datidens Smag virkelig ogsaa yndige, lette 
og kraftige Vers. 2) Heraf kan man vel forstaa, at han 
tilsidst fik Lov at kigge om bag Skærmbrædtet, og da 
Synet ikke skræmmede ham bort, rørte det nok den 
venlige unge Piges Hjærte saa dybt, at hun gav ham 
Lov til at komme igen, og saaledes blev hun hans el- 
skende og elskede Pige. 

Min stakkels Moder beholdt for Resten sine dybe 
Kopar sit hele Liv igennem, og saaledes var vistnok 
hendes største Skønhed, den fine hvide Hud og blom- 
strende Rødme forsvunden. Smuk var hun vistnok 
ingenlunde. Hendes Haar var rødligt, blødt og glind- 
sende ligesom mine Brødres og mit, og hendes Øjne 



1) Christiane Sophie Koch, Forfatterindens Moder, var født 16. December 
1772 og døde 16. Marts 1804. 

») Edvard Storm (1749—94) udgav 1785 sine „Samlede Digte«. 



36 



forblev altid svage efter Kopperne. Af Figur var hun 
lille og blev, som Kone og Moder til mange Børn, 
meget mager, men efter alt, hvad jeg har hørt og er- 
faret om hende, ja selv kan erindre, skønt jeg kun var 
lille, da hun døde, saa har hun havt et blidt, kærligt 
og trofast Sind og været en stille og huslig Kone, som 
levede for sin Mand og for sine Børn. 

1791 blev min Fader kaldet til Sognepræst for Nør- 
haa Menighed i Thyland (Annekset erindrer jeg ikke), 
noget før han fyldte sit 25de Aar, jeg tror, han maatte 
søge Alders Dispensation, men det var ogsaa et meget 
lille Kald og en yderst forfalden Præstegaard i en nø- 
gen barsk Egn ved det larmende Vesterhav, der ofte 
lød lig Tordendrøn op til dem, medens den hæftige 
Vestenvind peb, tudede og brølte ind ad alle Døre, 
Vinduer, Revner og Sprækker i den forfaldne Rønne. 
Mine Forældre havde Bryllup den 18. Marts 1791. 
Fader fortalte adskilligt om de strænge Vintre, de op- 
levede dér, især inden han naaede at faa forbedret, 
tildels opbygget af nyt, den gamle Gaard. Den første 
Nytaarsaften, som de oplevede dér, kom min Moder 
ind til ham og fortalte, at hun havde været ude i Bryg- 
gerset og dér hørt en Musik af mange blæsende In- 
strumenter. Det var vist Stadsmusikanterne fra Thi- 
sted, der kom og vilde blæse Nytaar ind. Hun begyndte 
allerede at tænke paa Beværtning til dem; men da de 
nu ikke vilde komme nærmere, de gode Musici, gik 
Fader ogsaa ud i Bryggerset og lyttede og opdagede 
da, at det kun var en ublid Zephyr i Følgeskab med 
den vrede Boreas, der blæste dem et Stykke. En anden 
Gang begyndte der om Aftenen en hæftig Snestorm, 
og da de vaagnede om Morgenen, var hele Stuelængen 
tilføget helt op paa Taget, saa de hverken kunde faa 
Dør eller Vinduer op. Overalt der paa Egnen var Byg- 
ningerne opført i to Længer, og da nu Beboerne af 
Stuehuset var saaledes indesluttede af Sneen, var Karle 
og Kreaturer ligesaa i Staldlængen. Denne Belejrings- 



37 



tilstand varede i to Døgn. Karlene maatte nære dem 
af Køernes Mælk, medens de i Stuerne savnede den, 
indtil det endelig lykkedes at arbejde dem igennem 
Snedriverne fra begge Sider, og den første Kommuni- 
kation skete endda ved, at en Karl kom ned igennem 
Køkkenskorstenen. At Embedet var lille i Indtægter, 
kan man forstaa deraf, at Faders første Juleoffer, som 
bestod af lutter store Kobber-Eneste- eller Halvskillin- 
ger, skøndt de fyldte en hel Dragkisteskuffe, dog kun 
udgjorde 12 Rigsdaler gammel Mønt i et og alt. I 6 
Aar var min Fader Præst i Nørhaa, i hvilket Tidsrum 
min Moder fødte ham 4 Sønner. Uden Tvivl var den 
første en Nytaarsgave 1792. Han blev opkaldt Hans 
Peter efter Bedstefader Koch, men blev kun ^/^ Aar 
gammel. Den anden blev født den 2. Novbr. samme 
Aar og fik den afdøde Broders Navn, tilføjet Boye, til 
daglig kaldtes han Peter. Han var et sjældent smukt og 
opvakt Barn, men forresten sagde Fader, at han blev 
strængere opdraget end nogen af hans yngre Søskende, 
fordi Fader havde det Princip, at han skulde dannes 
til et Exempel for de mindre Børn. Lille Peter var 
maaske dog en lille let Fugl, der ikke altid svarede til 
denne Forventning. Den næste Lille, Christian Ehlers 
Hertz, var derimod et stille, sagtmodigt, fromt Barn og 
kunde vel snarere staa som den mønsterværdige. Han 
blev født 28. Marts 1795. 

I Maj eller Juni [IS.Juli] 1796 blev min Fader kaldet 
til Butterup og Tusse Sognekald paa Løvenborg Gods 
i Sjælland. Baron Herman Løvenskjold kaldte ham, men 
om min Fader havde nogen særegen Anbefaling til 
denne Familie, har jeg ikke erfaret. Under sin fire- 
aarige Virksomhed i dette nye Kald véd jeg derimod, 
at han blev særdeles yndet og agtet af den hele adelige 
Familie. Da han fik denne Udnævnelse, ventede min 
Moder sin fjerde Nedkomst i August, og de besluttede 
derfor at oppebie denne i Nørhaa, uden at begynde 
nogen Indpakning. Men min stakkels Moder havde for- 



38 



regnet sig slemt, hun ventede og ventede, men Timen 
slog ej. Saa begyndte de saa smaat at pakke ind. Vin- 
terligt Vejr indfandt sig tidligt. Indpakningen maatte 
saa fremskyndes, da Godset skulde tilsøs. 

Den 1. November, just som Fader slog den sidste 
Pakkasse til, maatte han sende Vogn efter Jordemode- 
ren. En sund og buttet Krabat med store brune Øjne 
blev Resultatet. Drengen blev kristnet Herman Adolph. 
Tre Uger sildigere, altsaa 21. November, tiltraadte 
mine Forældre Rejsen til Butterup, den nylig opstandne 
Moder med de tre smaa Drenge og det i en stræng 
Kulde med Sne og Frost paa aaben Vogn! Min Fader 
talte ofte om den vidunderlige Styrelse af Forsynet, 
at der netop var kommen en Præst fra Grønland med 
mange Smaabørn ned til et Nabokald paa samme Tid, 
og at de hos ham havde faaet at laane Edderduns Pelse 
til alle Drengene, uden hvilke de umuligt kunde holdt 
den lange Rejse saaledes ud. Som en Snurrighed paa 
Rejsen fortalte Fader, at han havde en Karl til Kusk, 
som aldrig havde været uden for Thy og aldrig set et 
stort Træ. Denne var nu meget nysgærrig efter at 
vide, hvorledes en Skov saa ud og havde bedt Fader 
vise ham den, naar de kom til en, og utaalmodig 
spurgte han ved hver større Busk, de kom forbi: „Æ 
dæ æ Skov, Husbond?" og da de saa endelig kom til 
en virkelig Skov, stod „Chreen" af Vognen, bandt sine 
Heste og gik ind og besaa de høje Træer op og ned 
og spaserede en Stund omkring i Skoven. 

I Butterup kom de atter i en maadelig Præstegaard, 
som Fader snart maatte bygge om. Jeg véd ikke, om 
Taarning alt var ansat som Degn i Butterup, før Fader 
kom dertil, eller kom der strax efter, men Fader fik 
en vakker og dygtig Medhjælp i ham.i) Han var en 
retsindig og kristelig Skolelærer, havde et godt Hoved, 
en smuk Sangstemme, spillede ret godt Fløjte, saa han 

») Niels Poulsen Taarning (1774—1852) blev Degn 1 Butterup 1802 og 1799 
gift med Dorthea Elisabeth Koch (1780-1863). 



39 



i mange Maader var en behagelig Omgangsven for 
mine Forældre, og da min Moder fik sin næstyngste 
Søster, Dorthea, over til Butterup som Hjælperske, 
blev Taarning og den muntre 1 6aarige Pige snart gode 
Venner. Hun blev hans Hustru, endnu medens mine 
Forældre boede i Butterup, og da Taarning vedblev at 
være Degn i Sognet, saa længe han levede, holdt de 
Guldbryllup dér, men af 5 Børn, som de havde sam- 
men, oplevede dog ingen af dem denne de gamle For- 
ældres Højtid. 

I kun fire Aar var Fader Præst i Butterup, men 
vistnok har det været den roligste og mest idylliske 
Periode i hans gejstlige Virksomhed. Her i dette lille 
fredelige Landsbykald i en ret behagelig Egn og med 
lidt bedre Udkomme end i Nørhaa fik han Otium til at 
dyrke sin Muse. Hans Ven og Svoger, Taarning, havde 
ikke saa lidt poetisk Sands og kunde vist tilfulde paa- 
skønne den højere Aands Gaver, og især havde min 
Fader vistnok megen Opmuntring i Omgangen med det 
begavede Herskab paa Løvenborg, som han jævnlig 
blev indbudt til. Baronens gjorde meget af ham, og 
Baronessen skal især have elsket hans Poesier, i) 

Maaske var det hende, som tilskyndede ham mest 
til at forsøge sine Kræfter paa Prisdigtet „Det befriede 
/srae/", hvilket temmelig store Arbejde han paabegyndte, 
om ej fuldendte dér, og hvoraf han forelæste Sangene, 
efterhaands som han fik skrevet dem, for Baronessen.*) 2) 

*) Han vandt ved dette Digt den udsatte Pris 400 Rdlr. 
(det var nok „Videnskabernes Selskab", som havde 
udsat den), men senere har vittige Hoveder, som Bag- 
gesen og hans Eftersnakkere, omtalt det spottende. I 
sin Tid blev det anset for et Mesterværk og er vel, 
i den Aand hvori det er skrevet, endnu ej naaet, end- 
sige overgaaet af nogen dansk Poet. (Forf.s Anm.) 

1) Amtmand, Baron Michael Herman Løvenskiold (1751 — 1807) og hans 
Hustru Frederikke Juliane Marie Komtesse Knuth (1756—1804). 

') Dette uhyre Digterværk, „Det befriede Israel, et Prisdigt i den episke 



40 



I Sommeren 1798 ventede min Moder atter sin Ned- 
komst. Denne Gang maatte det da blive en Pige! Begge 
Forældre ønskede det ivrigt, og Navnet til hende havde 
de allerede bestemt; hun skulde opkaldes efter Far- 
moder Boye: Birgitte, og efter baade Faders og Moders 
Søstre: Dorotheay altsaa Birgitte Dorothea, det var nu 
slaaet fast. Men saa kom den 24. Juni — atter en lille 
Dreng, og man kom da i Forlegenhed for Navnet, dog 
fandt de tilsidst ud af det, og min uartige Broder, der 
saaledes kom mig i Forkøbet, blev da kristnet med 
Navnet: Børge Theodoras.^) Da jeg endelig fik Lov til 
at komme frem den 18. Marts 1800 efter de mange 
Drenge, skal der rigtignok have været en stor Jubel 
over den lille Lykke, og megen Spøg blev drevet med 
min lille Moder, fordi hun, som man sagde, da jeg 
netop blev født paa Forældrenes niaarige Bryllupsdag, 
havde gaaet ni Aar i Stedet for ni Maaneder med Pige- 
barnet. Jeg blev da opkaldt efter min Mormoder og min 
ældste Moster og kom til at hedde Lucie Elise. 

Det var ellers ikke længe, jeg fik Lov at slaa Rod 
og trives i mit Fødesteds Jordbund. Maaske var Fader 
allerede før min Fødsel eller blev kort efter kaldet til 
Sognepræst for Korsør og Taarnby Menigheder, og om 
Sommeren 1800 drog mine Forældre til den lille Sø- 
stad med en forøget Rigdom: 5 Børn. 

Det saa i den Tid næsten ud, som om Korsør var 
et Promotions-Kald for Gejstligheden til Bispestolen. 
Saavidt jeg véd, havde Birch været Præst der, saa 



Poesi i 18 Sange«, arbejdede Hertz paa i 10 Aar og det udkom først 1804, da 
han var Præst i Korsør. Det blev belønnet af Selskabet for de skønne Viden- 
skaber med 600 Rbd., en Del af den udsatte Pris, vakte en Del Opsigt og 
henledte i hvert Tilfælde Opmærksomheden paa ham. I Biogr. Lex. omtales 
det saaledes: „Ved Læsningen af Herders: „Vom Geist der hebraischen Poesic" 
havde Hertz faaet Impulsen til at give sig i Lag med et saadant Arbejde. Is- 
raeliternes Udfrielse fra Ægypten under Moses er det historiske Stof, der be- 
handles i korrekte og smagfulde Hexametre, ofte med betydelig rhetorisk 
Skønhed, om ogsaa ikke saa lidt hul Pathos faaes med i Købet, og Digtet i 
hele sin Udstrækning vanskelig vil kunne fængsle Læseren (bekendt er Bagge- 
sens Persiflage: ,Det lange Jødedigt, som ingen læser«)«. 

1) Børge Theodorus Hertz, født i Butterup 24. Juni 1798, død i Rusland. 



41 



Domprovst i Roeskilde og døde som Bisp i Aarhus, i) 
Plum, som var Faders Formand, var nok derefter et 
Par Aar i Slagelse, saa blev han Stiftsprovst i Kjøben- 
havn og døde som Bisp i Odense. Min Faders Løbe- 
bane blev jo en lignende. 

I Korsør var han Præst i fire Aar. Stiftede der et 
inderligt Venskab med Borgmester Klagenberg,^) og- 
saa med Fæstningens Kommandant, Kaptajn Liitzau^) 
og hans Familie levede mine Forældre i venskabeligt 
Forhold. I Korsør var det, at min Fader skrev: „Apo- 
calypsen", en metrisk Oversættelse af Johannes's 
Aabenbaring, men af dette Skrift kender jeg intet an- 
det end Titlen, jeg har aldrig set mere deraf end et 
Par løse Blade af Kladden, som jeg engang fandt ved 
Oprydning af gammelt Papir, kiggede lidt i, men ikke 
forstod noget af; ja jeg er ikke engang fuldkommen vis 
paa, at Værket nogensinde er trykt, men det troer jeg 
dog, skøndt jeg nu ved at tænke derover undrer mig 
over aldrig at have set det, hverken hos Fader eller 
hos mine Brødre, heller ikke mindes jeg at have hørt 
nogen Dom om det.*) 

1802 skænkede hans Hustru ham atter en Søn den 
19. Februar, som efter Moders Ønske fik Lov til at 
bære sin Faders Navn: Jens Michael,^) vel som om 
hun havde en Anelse om, at det skulde blive det sidste 
Kærlighedspant, hun efterlod sin Ægtefælle. De mange 
Børn medtog vistnok den fintbyggede Moders Kræfter. 
I Slutningen af 1803 saa hun atter sin Nedkomst i 
Møde i Maj eller April 1804. Det var den 15. Marts 
1804, at Fader var i Taarnby for at vie et Par Folk; 



1) Andreas Birch (1758—1829), Domprovst i Roskilde 1796—1803, død som 
Biskop i Aarhus Stift. 

>) Borgmester Reinhold Jacob Klagenberg (1757—1830) døde som Justltiarius 
i Politiretten i Bergen. 

8) Kaptajn Magnus Lutzau (1770—1844) Inspektionshavende i Korsør Fæst- 
ning, 1814 Kommandant paa samme og 1833 Oberstlieutenant. 

*) Det er trykt i „Forhandlinger ved Sjællands Stifts Landemoder," Bind II, 
og særskilt trykt. Kbhvn. 1816. 

8) Jens Michael Hertz født i Korsør 19. Febr. 1802, død som Kateket i 
Hjørring 30. April 1828. 



42 



maaske han ogsaa var indbudt til Brylluppet, thi han 
var nok temmelig længe fraværende fra Hjemmet den 
Dag. Imidlertid kom vor Huslæge, Dr. P. [v. Prangen], 
for at gøre en Visit, i) Han hørte Moder hoste, og han 
sagde, han vilde skrive hende en Mixtur op, som nok 
skulde befri hende for den slemme Hoste. Jeg var 
dengang knap fire Aar endnu, men det forekommer 
mig, som jeg tydelig kan huske Doktoren med hans 
røde blussede Ansigt, siddende ved Bordet og skrive 
Recepten. Saasnart han var borte, sendte Moder Bud 
paa Apotheket, fik Mixturen og havde alt taget den 
første Skefuld, da Fader kom hjem. Glad fortalte hun 
ham strax, at Doktoren havde været der og ordineret 
hende denne Mixtur for Hosten. Min Fader, som kendte 
Doktoren og hans ikke ualmindelige Uefterrettelighed, 
spurgte strax ængstelig: „Men gjorde du ham opmærk- 
som paa Din Forfatning?" „Nej, det var jo noget, han 
baade kunde se og har vidst saalænge". „Ja," indvendte 
Fader, „men var han ædru?" „Nej, vel ikke saa ganske, 
men rigtig fuld var han heller ikke". Her blev Sam- 
talen pludselig afbrudt af Apotheker Gravenhorst, en 
oprigtig god Ven af Huset, 2) som kom styrtende ind: 
„Til hvem var den Mixtur, De nylig lod hente, for al- 
ting dog ikke til Deres Kone?" „Jo netop!" „For Guds 
Skyld, smag ikke en Draabe deraf, Madam Hertz, i 
Deres Forfatning er det en ren Gift. Manden har været 
fuld, det er den bestemteste Blodstyrtning strax!" 

Advarslen kom desværre for sildig. Modmedicin, 
som den tro Ven bragte, kunde ikke forhindre Blod- 
styrtningen. Dagen efter laa min stakkels kære Moder 
Lig med en lille dødfødt Dreng i sin Arm, og min 
dybt nedbøjede Fader viste sine kære moderløse Smaa 
det sørgelige Syn. 

Min Moder døde den 16. Marts 1804, 2 Dage før 

1) Dr. mea. Stadsmedikus \ Korsør, Johan Friedrich August v. Prangen 
(1765-1816). "' 

«) Friedrich Conrad Gravenborst (1759—1836) Apotheker i Korsør fra 1792. 
Død I Slagelse. 



43 



sin trettende Bryllupsdag. Nu kom der en tung Tid 
for min stakkels Fader. Den første, som kom ham 
kærligt deltagende til Hjælp i Sorgens bitreste Dage, 
var min Moster Marie, Hun var gift med en af Bie- 
ringerne fra Mosbye Præstegaard, Frederik, i) Han var 
Sømand, og naar han sejlede „ad Chinas Kyst" til, 
drog hun til Horbelev og havde dér et Hjem, medens 
Manden var borte; hvor hun ellers havde Hus og Hjem, 
véd jeg ikke. Hun havde dengang endnu ingen Børn, 
der var altsaa intet Baand paa hende, og hun kom vist- 
nok et Par Dage efter Moders Død til Korsør. Hun 
blev kun, til der blev skaffet en Jomfru tilveje, som 
kunde passe Hus og Børn, en Jomfru Mine Greif, vist- 
nok fra Falster. Da hun var vel installeret i sine nye 
Funktioner, rejste Tante Marie og tog mig med til 
Horbelev. Min Broder Børge kom til Taarnings i But- 
terup, og saaledes beholdt min Fader kun de tre æld- 
ste og den lille Michael tilbage. 



Omtrent tre Maaneder efter min Moders Død var 
det nok, at Fader blev kaldet til Domprovst i Ros- 
kilde. Det maatte jo synes at være en stor Lykke for 
ham, og var det vistnok ogsaa, netop paa den Tid, da 
hans mange Sønner voxede til og behøvede bedre Un- 
dervisning, end han kunde skaffe dem i Korsør, skøndt 
han alt et Par Aar havde holdt Huslærer til dem; men, 
som jeg engang hørte en jydsk Præstedatter sige, da 
hendes Venner advarede hende for at tage en rig for- 
drukken Herremand, som friede til hende: „Der er al- 
drig saa fedt et Stykke Kød, der er jo en Kirtel ved 
det." Kirtlen ved Roskilde Domprovsti var den over 
al Beskrivelse forfaldne Provsteresidens. 



») Marie Koch (1775-1844) blev 1803 gift med Frederik Christian Biering 
(1776—1864), Søn af Præsten i Maarsby. Han var først Sømand, saa Landmand, 
til han blev Inspeictør ved Sorø Amts Syge- og Fattighus. 



44 



Ja, jeg vil dog prøve paa at give en Beskrivelse af 
denne Rønne, der mest lignede en forfalden Røverrede, 
og som jeg tydelig erindrer endnu, skøndt den blev 
nedreven og begyndt at ombygges i mit 8de Aar. Rundt 
omkring Domkirkegaarden løb dengang en tyk mørke- 
rød, næsten sort Ringmur, fra hvilken flere smaa hvæl- 
vede Buer [Porte] førte ned til de bagvedliggende Byg- 
ninger. Den første af disse paa den nordre Side tæt op 
til en stor, gammel toetages Bygning, Levningen af et 
Munkekloster, og som nu kaldtes „Konventhuset", fordi 
Præstekonventerne holdtes dér, var lukket med en svær 
rødmalet Laage forsynet med en umaadelig stor Klinke 
og Laas til at aflukke. Fik man nu løftet Klinken, kunde 
dog intet Barn skyde Laagen op, thi indenfor var en 
pommersk Bjælke med Jernlænker fastgjort til Døren 
og den svære Dørstolpe for at tvinge den [o: Laagen] 
til at falde i, saasnart man var sluppen igennem, med 
et Rabalder, som længe gav Genlyd, medens den ind- 
trædende vandrede en lang Strækning mellem to høje 
røde Mure, dækkede foroven med et bredt Bræddetag, 
der bøjede sig ned over en Allé af store Hyldetræer, 
der voxede saa tæt sammen, at de næsten var en Bue- 
gang, hvis „vaade Vintergrene" ofte viskede Vandreren 
i Ansigtet. 1) 

Endelig naaede man da her igennem til en dobbelt 
Port. Den yderste stod altid aaben, men paa den in- 
derste havde man atter en svær Bjælke, som Vægt paa 
Døren, at slaaes med. Man kom nu ind i Hjørnet af 
en firkantet rummelig Gaard. Paa den østlige Længe 
var i Krogen ved den sydlige en stor Stentrappe med 
Jærngitter, umiskendelig fra den nyere Tid; men kom 
man ad den indenfor i den fliselagte Forstue, var alt 
ældgammelt. Forstue og Gange optog store Rum og 
var helt igennem belagte med store, firkantede, mørke- 
brune, hollandske Fliser. Laasene paa alle Dørene var 

*) Om Konventhuset og Kirkegaardens Ringmure, se: I. Kornerup, Ros- 
kilde i gamle Dage. Kbh. 1892. Side 115. 



45 



svære Klinker med Nøgler over. Alt Træværk, baade 
i Forstue, Gange og Værelser var malet med en sort- 
gul, vistnok fordum Egetræs, Farve. Dagligstuen var 
stor og firkantet og havde tre Fag smaa Vinduer med 
smaa Blyruder, som sad sammentrængt i det ene Hjørne 
om to smalle Piller; paa den vestlige Side i Flugt med 
Vinduerne var en mørk Krog paa 2 å 3 Fag. Langs 
med de andre VæggQ var der indmuret Hængeskabe 
af ovennævnte smukke Farve, og midt under Bjælke- 
loftet laa en saa stor pommersk Tverbjælke, at vi Børn 
imellem blev gemt oppe paa den, naar vi legede Skjul 
og de Voxne vilde hjælpe os. 

Kakkelovnen var meget stor med Kobbertromle og 
Rør. Dens ene brede Side var prydet med den barm- 
hjærtige Samaritan, som jeg godt erindrer havde en 
Hue paa med fire Spidser, thi dem fik jeg engang ind- 
brændt i min Arm, da jeg faldt i Søvn paa min Skam- 
mel. Dog denne Beskrivelse er vel nok, for at man 
kan fatte Gaardens Uhyggelighed, og jeg vil kun endnu 
tilføje, at den svære Tverbjælke var lagt af Nødven- 
dighed som en „Vexel" for at holde paa Loftet, der 
ellers vilde styrte ned under Vægten af det Rødstens- 
gulv, som prydede hele anden Etage. I Sovekammeret 
var en stor Kamin med tilstrækkeligt Sodvæld, og op 
til den østre Længes østlige Side hældede sig en halv- 
tags Lude, fra hvilken alle Stuer oversvømmedes med 
Floder i Regn- og Snevejr, i) 

At min Fader ikke kunde være tilfreds med denne 
Bolig, skøndt hans Formand, Birch, vel havde faaet 
indrettet to taalelige Værelser, et Studerekammer og 
en Havestue i den sydlige Længe, kan man vist for- 
staa. Han skrev og talte og stred meget for at faa 
Byggehjælp, men det velvise Cancelli vilde ikke til- 
staa ham denne. Omsider efter meget Vrøvl blev Gaar- 
den solgt ved Auktion og Fader nødt til at købe den 
som sin Ejendom og paa egen Bekostning ombygge 

^) En Lude er et Skur eller Udbygning uden Sidevægge. (Molbech). 



46 



den. Han gav 1000 Rdlr. for den, men egenlig var det 
da kun for Grunden, alt maatte redrives. Da den nye 
Gaard var færdig, existerede der kun en eneste Tavl 
af den gamle [Bygning], som Fader lod sidde som en 
Kuriositet. Men det var i de allerdyreste Krigsaar, at 
min Fader maatte bygge, derfor kunde han kun gøre 
det stykkevis. Han begyndte i Sommeren 1807 og blev 
først ganske færdig 1816, men da fandt baade han og 
vi og alle andre, at det var blevet en smuk, solid, hyg- 
gelig og bekvem Bolig. Men Faders anden Eftermand, 
Provst Bang, lod Gaarden aldeles forfalde, og den tre- 
die, Ortvedy lod den nedrive og ombygge, i) Min Fader 
haabede naturligvis, hvad der nok ogsaa omtrent var 
ham lovet, at Gaarden skulde blive købt af Kirken til 
fast Præstebolig, naar den var færdig, men dette Haab 
blev ej opfyldt, førend han blev Biskop og flyttede til 
Ribe, da fik han 9000 Rdlr. for den Gaard, der i det 
mindste, paa Grund af de forvirrede Konjunkturer, 
havde kostet ham 20000 Rdlr., ja vist mere, at bygge. 

Jeg kom da i Begyndelsen af Foraaret [1804] til 
Horbelev.2) Paa den Tid var ogsaa Hans Christopher 
Elers Koch bleven Kapellan hos sin gamle Fader, boede 
i Kapellangaarden i Annexet Falkerslev og var gift 
med Laurenze Buntzen, Datter af en velhavende Mægler 
i Kjøbenhavn, hvis Familie jeg senere hen nærmere 
skal omtale. Laurenze var yndig, uden egenlig at være 
smuk, men hendes fromme, kloge Øjne og hendes dej- 
lige mørkebrune Silkehaar maatte indtage, hun var og- 
saa en from, kristelig og tro Hustru, en omhyggelig og 
kærlig Moder. 3) 

Det var i denne Sommer 1804, at jeg skulde lære at 
kende Forskel paa S3 og SS og var bange for Bedste- 

1) Domprovsterne Jacob Hansen Bang (1770—1841) og Søren Rosbjerg Ort- 
ved (1796-1872). 

*) Forfatterindens gamle Bedstemoder var død 1797, og hendes Moster og 
senere Stedmoder Christence Thrige havde overtaget Husvæsenet i Præstc- 
gaarden I Horbelev, se Side 34. 

») Se Side 28. 



47 



faders de tre sorte Fingre. Jeg var vist i Grunden hans 
lille Favorit, for han gav sig meget af med mig, og da 
var det ogsaa, at jeg kørte med ham paa Sygebesøg. 
Engang husker jeg saaledes, at vi stod af og spaserede 
i en Skov, og der fandt jeg til min Glæde og Over- 
raskelse et gult Voxhjærte og et Naalehus og et rødt 
Æble, alt i Vox, i Græsset, og jeg troede, det var groet 
op af Jorden dér. Bedstefader havde naturligvis bragt 
det med, og jeg førte dem hjem i Triumf, og dette for- 
tæller jeg kun for at vise den Gamles Godhed imod 
mig. 

Endnu et Par Ord om den ikke ganske almindelige 
Horbelev Præstegaard og Have. Gaarden bestod af fire 
meget lange, sammenbyggede Længer. Midt paa den 
første, jeg troer nordre, var den store Indkørselsport, 
og lige fra den, naar man var kommen over den store, 
pænt brolagte, firkantede Gaard, holdt man for den 
gammeldags brede Indgangsdør, der ganske vist aabne- 
des, før man naaede den; med hvad der morede mig 
som Barn, og som jeg fandt igen paa samme Sted vel- 
konserveret, da jeg i mit 45de Aar sidste Gang var i 
Horbelev, var en stor Kat malet paa et Bræt opstillet 
i Dagligstuevinduet nærmest ved Forstuen. Denne Kat 
hører saa uadskillelig til mine Erindringer om Horbe- 
lev, at jeg ikke kan tænke mig den borte. 

Man kom naturligvis først ind i den store Forstue 
og her var, lige for Indgangsdøren, en meget stor Lem, 
malet med groteske Damer og Herrer i brogede, gam- 
meldags Dragter, men denne Lem lukkede for en stor 
Skorsten, og da jeg engang saa dette store sorte Hul 
aabent, var jeg altid bange for, at Lemmen skulde være 
tagen fra, naar jeg som Barn kom derind. Og saaledes 
var jeg ogsaa bange for at komme op paa det store 
Loft, hvis lukkede Trappe løb op fra Forstuen, thi 
deroppe stod altid en Ligkiste, beredt til at modtage 
den første, som døde. Tilvenstre i Forstuen førte en 
Dør ind til den store Dagligstue og gennem denne til 



48 



Køkken, Borgstue osv., alle Slags huslige Bekvemme- 
ligheder, alt i stor Stil, men gammeldags, tarveligt og 
bekvemt. I meget stor Stil var ogsaa Havesalen, som 
laa tilhøjre i Forstuen. Det var et overmaade stort 
Værelse med Vinduer baade til Gaard og Have, og 
bag denne Storstue laa 3 å 4 Gæstekamre. Stuen var 
efter gammel Skik med kalkede Vægge og malet Bjælke- 
loft, og midt paa Væggen til Haven var der dobbelt 
Glasdør, der om Sommeren gerne stod aaben, og hvor- 
igennem man saa ned ad en lang, bred Gang til et 
Kastanielysthus, der med en Stakitlaage førte ud til 
Præstens Mark. Bedstefader var en stor Gartner, og 
da han levede dér paa samme Plet i saa mange Aar 
(41 Aar, fra 1765 til 1806), saa havde han omtrent 
plantet hvert Træ, som fandtes i Haven. Kastanierne 
til dette Lysthus, som nu bredte sig med dejlige Kro- 
ner over de store Bænke, havde han selv lagt. Tilhøjre 
i Haven havde han nedlagt flere hundrede Agern, og 
nu stod der en dejlig stor, skyggefuld Egeskov i hvilken 
Onkel Elers [Koch] siden rejste en meget stor Bauta- 
sten med Indskrift: Hue adsunt manes parentis. i) 
Græsset groede frodigt under de store Ege, kun gen- 
nemskaaret af et Par Grusgange, og det var en dunkel, 
højtidelig Lund at vandre i, og er vel saa endnu. Onkel 
lod senere sætte et Par mindre Mindesten over to 
næsten voxne Børn, som han mistede, og hans ældste 
Søn, Johan Buntsen Koch^ som nu er hans Eftermand 
i Horbelev er nok, ligesom hans to Forgængere, en 
stor Havemand og holder vist alt i fulkommen Or- 
den. 2) Tilvenstre for Haven laa en stor Indhegning, 
som Bedstefader havde beplantet med Asketræer, og 
herunder var en stor Park, hvori Ænder og Gæs di- 
verterede sig, men der var ogsaa prægtige Karudser i 
den, og senere lod Onkel Elers sætte en Bro ved 

*) Her dvæler Fædrenes Aander. 

«) Johan Buntzen Koch (1804—1878), gift 1831 med Petrea Pauline Taarnlng, 
Datter af den nævnte Degn i Butterup, blev Præst 1 Horbelev 1856, og efter 
ham fulgte hans Broder Hans Christopher Elers Koch (1819—1895). 



d 



M 



49 



Bredden og ved den gyngede en lille Baad, i hvilken 
man kunde ro omkring, endda ej saa meget indskræn- 
ket. Onkel udvidede ogsaa Haven overordenlig, idet 
han tog baade Askehaven, Vænget udenfor Kastani- 
erne og flere Marker rundt om Gaarden ind til Have, 
saa at Gaarden laa midt i Haven, saaledes at man kørte 
et Stykke igennem den før man kom til Porten, og 
hele Havens Omfang udgjorde da en Spaseretur paa 
halvanden Fjerdingvej. 1804 var Haven vel ikke saa 
monstrøs, men dog stor og smuk og sjælden for sin 
Tid. 

Medens jeg nu tilbragte den nævnte Sommer i Hor- 
belev, kom min Fader derover med sine tre ældste 
Drenge i Høstens Tid for at hente mig hjem, — det 
var den Grund, som blev angivet, og sand var den jo 
ogsaa, jeg anede ikke, at der maaske var en endnu 
vigtigere, som drog ham dertil. De tre Drenge var jo 
Legekammerater for Peter Thrige, der var en stille, 
flittig Dreng, vant til at gaa og raade sig selv, mest 
beskæftiget med sine Bøger og som allerede plejede 
at læse Aviserne for Bedstefader, ja havde vist alt 
dengang begyndt at følge Napoleon I paa hans Heltetog 
og gøre sine historiske Uddrag af, hvad han læste. ^) 
Han var dengang 12 Aar, min Broder Peter 11, Chri- 
stian snart 10 og Herman 8. 

Paa dette Sommerbesøg sad min Fader en solvarm 
Eftermiddag i det skyggefulde Kastanielysthus med 
sine Svigerinder Christence [Thrige], Marie [Biering] og 
Nicoline [Schierning] og jeg som sædvanlig paa Maries 
Skød legende med hendes „Sentimentsbukler", som 

1) Hans Peter ThHge (1792— 1827) var en Søn af Prokurator Thrige og hans 
fraskilte Hustru, Else Christence Koch. Han blev Student 1809, cand. theol. 
1814, Dr. phil. 1819, Overlærer ved Roskilde lærde Skole 1820. Han var højt 
elsket af sin Halvsøster og spiller derfor en stor Rolle i hendes Erindringer. 
Han skal have været en udmærket Skolemand. Gift 1819 med sin Rektors 
Datter, Margarethe Bloch. — Som ung var han en udmærket Discipel, og da 
han var hvid og rød af Ansigtsfarve, exemplarisk i sin Opførsel og meget or- 
dentlig og sirlig i sit Ydre, kaldte de andre Drenge ham ,Jomfru Thrige*,. 
(Museum. 1891. I.) 



50 



de lange Slangekrøller, Damerne dengang bar bag 
Ørene, kaldtes. Hvorom Samtalen drejede sig, havde 
jeg naturligvis ikke lagt Mærke til, før min Fader 
spurgte mig: „Naa Lise, hvem af Tanterne vil Du nu 
helst have til Moder?" Uden Betænkning svarede jeg 
strax: „Tante Marie,*" „Vil Du ikke hellere have Tante 
Stence}"^ Men Tante Stence havde vel imellem villet 
holde mig en Smule i Ave, naar Marie var altfor efter- 
givende, saa jeg gentog: „Nej, Tante Marie !*^ „Ja," 
sagde Fader, „men naar hun skulde være Din Moder, 
maatte jeg jo være hendes Mand, og hun har jo alle- 
rede en Mand." „Tante Marie, har Du en Mand?" 
raabte jeg forskrækket, „hvor har Du ham?" „Han 
har været sejlet langt bort, men nu kommer han snart 
hjem." — 

Mere erindrer jeg ikke om dette falsterske Besøg. Kort 
efter rejste Fader hjem med sine fire Børn til Korsør, 
og dér havde Jfr. Greif vistnok ikke bestyret alt efter 
Faders Ønsker, thi det varede ikke længe, før hun kom 
bort, og en ældre norsk, høj og mager, mørk og knoglet 
Jomfru Karen Lykke Wølner afløste hende. Hun var et 
temmelig raskt og djærvt Fruentimmer og godt nok 
skikket til det ikke lette Ansvar at flytte med Børn og 
Indbo paa eget An- og Tilsvar fra Korsør til Roskilde 
ved Vintertid, medens vor Fader rejste til Falster for 
at hente sin anden Kone. Imidlertid troer jeg Wølner 
bestred Flytningen og dens Vanskeligheder godt nok, 
men jeg mindes ikke andet af den end en meget urolig 
Nat, i hvilken tre, fire af os Børn laa og tumlede os i 
en Slagbænk og saa Wølner og Michaels Barnepige, 
Karen, med nogle Karle slæbe Kufferter og Kasser ud. 
Saa blev vi klædt paa, fik Frokost og blev stuvede 
sammen paa en stor Vogn. Wølner gjorde altid meget 
af mig, og jeg sad paa hendes Skød, hvor jeg nok snart 
sov ind, thi saa husker jeg intet mere af Rejsen, men 
har vel drømt om vort Indtog i Roskilde, thi endnu, 
naar jeg tænker derpaa, synes mig, at vi kørte ind forbi 



51 



Apotheker-Kilden i Klostermarken, og jeg saa det sprud- 
lende Væld dybt nede mellem mange høje Træer, og 
længe efter, da jeg lærte denne Plet i Klostermarken 
at kende, var jeg vis paa, at det var den Vej, vi var 
kørt ind i Byen — skøndt der jo slet ingen Kørevej 
var, og vi kom fra den modsatte Side. Men hvad jeg 
husker af Virkeligheden er, at vi tilbragte den første 
Aften i vor Farbroder, Klokker Hertz's Hus og spiste 
stegte Pølser. Saa bar Wølner mig den skumle Vej 
over Kirkegaarden ind i Provstegaardens store mørke 
Dagligstue. 

Den 27. November 1804 havde min Fader Bryllup 
i Horbelev med Else Christence Koch, som hun kaldte 
sig, efter at hun var bleven lovlig skilt fra Thrige. Det 
var nok den 1. eller 2. December, at de Nygifte begav 
dem paa Rejsen til Roskilde, men det var allerede saa 
stræng Vinter det Aar, at de maatte gaa over med Is- 
baad fra Gaabense til Vordingborg, og de havde en 
baade besværlig og farefuld Rejse. Blandt andet maatte 
Moder, som var en temmelig høj og velvoxen Dame, 
lade sig bære et langt Stykke over Isen af en lille lav- 
benet Matros. Hun maatte klynge sig fast til hans Ryg, 
saa godt hun kunde, men hendes Fødder slæbte hele 
Tiden i Sne og Sjapis, og hun blev baade vaad og kold 
trods sine Sælhundeskinds Støvler. I Roskilde ventede 
vi Forældrene med stor Længsel hen ad Mørkningen, 
men Rejsen trak jo langt ud ved det vanskelige Føre. 
Wølner havde dækket et stort Bord, hvorved vi alle 
skulde spise, naar de kom, men hun vilde ikke tænde 
Lysene, før hun hørte Vognen. Det behøvedes just 
ikke heller, for Fuldmaanen stod lige for de tre Fag 
smaa Vinduer i Dagligstuen og beskinnede den sne- 
hvide Dug saa klart, at jeg endnu kan se for mig det 
lyseblaa Skær, som et Glaskrus, mørkeblaat med Guld- 
stjerner, som Michael havde faaet af sin Gudmoder i 
Korsør, kastede langs hen ad Dugen, og de dejlige 
røde og grønne Stegprofeter [?], som stod pænt opstil- 



52 



lede. Mine Brødre Michael, Børge og jeg trippede længe 
i en Række efter hinanden rundt om dette dejlige lovende 
Bord og sang paa vore egne velklingende Melodier: 

Nu kommer Fader! 
Med den nye Moder! 
Og den nye Broder! 
Og den lille Hest! 
Og den gamle Ost! 

Den lille Hest var et lille tamt Dyr, som Bedste- 
fader havde givet Peter Thrige, men paa Grund af det 
vanskelige Føre kom den ikke med, hvilket var en stor 
Skuffelse for alle Drengene. Om den gamle Ost kom, 
husker jeg ikke, men vore længselsfuldt ventede Rej- 
sende kom først hen imod Midnat, og til vor store Sorg 
blev der intet af Festmaaltidet. Vi maatte tilsengs paa 
et Stykke Smørrebrød, thi den kære Fader var bleven 
sygj og der blev strax sendt Bud efter den bekendte 
dygtige Dr. Kali. Faders Sygdom var dog ikke af no- 
gen farlig Natur. 

Denne Dr. Kali var ellers en mærkelig Personlig- 
hed. Hans Ydre var temmelig frastødende, han var høj 
og mager og havde et brunrødt, furet og stærkt mar- 
keret Ansigt med en skarp Ørnenæse mellem to smaa 
graa spillende Øjne. Han var meget vittig og sarkastisk, 
og naar han kom med en af sine spydige, træffende 
Bemærkninger, skød hans Underansigt sig frem paa 
en besynderlig Maade og viste en Række lange grønne 
Undertænder. Paa Hovedet bar han en af de Parykker, 
som dengang kaldtes Geniparykker. Men klog og dygtig 
var han i sin Videnskab og besad mange andre vidt 
omfattende Kundskaber. Han var bleven Student i sit 
tolvte Aar, havde bestaaet alle sine Examina hurtigt 
og brillant, og havde han nedsat sig i Hovedstaden i 
Stedet for i en Provinsby, var han maaske bleven en 
af Danmark s berømteste Læger, i) 

») Marius Wøldike Kali (1752—1817). Han studerede først orientalske Sprog, 
saa Medicin. Da han blev forbigaaet til Professor ved Universitetet, nedsatte 
han sig som Læge i Roskilde 1784. (Erslew. Forf. Lex.) 



53 



Jeg vil slutte dette Afsnit af Historien og i et nyt 
begynde Meddelelser om Livet i Roskilde, skøndt jeg 
maa sige om det som om Præstegaarden : det vil blive 
vanskeligt at fremstille klart, saaledes at Efterslægten, 
for hvilken jeg dog egenlig skriver disse Beretninger, 
blot nogenlunde kan faa et anskueligt Billede af dette 
aandrige, virksomme, kundskabsrige, opdragende, fare- 
fulde, trange, besværlige, fremadskridende, hæderlige, 
glæderige Kærlighedsliv, som nu i 16 Aar udviklede 
sig i Provstegaarden. Vanskeligt vil det blive, det føler 
jeg; men da vel ingen anden vil prøve derpaa, saa vil 
jeg gøre det, saa godt jeg kan, efter ringe Evne. 



LIVET I ROSKILDE 

MIN anden Moder — jeg holder ikke af nævne 
hende Stedmoder — har jeg jo allerede fortalt 
meget godt og smukt om og beskrevet hende baade 
som en dannet, forstandig og huslig Kvinde, men som 
Moder for hendes Søsters Børn træder hun dog nu 
først frem, og i denne Egenskab mener jeg, hun især 
fortjener Agtelse af alle og Kærlighed af os, som hun 
opdrog. Jeg troer virkelig aldrig nogen af os har mær- 
ket, at hun var stedmoderlig eller paa nogen Maade 
gjorde Forskel mellem os og hendes eneste egen Søn, 
Peter Thrige; og det var dog meget, især da han virke- 
lig var et mere stille og flittigt Barn end de fleste af 
mine Brødre, som jo var vant til at tumle sig lystigt 
mellem hverandre. 

Ja, denne nye Broder var i mange Maader en exem- 
plarisk Dreng. Mageløs ordentlig, næsten pertentlig 
om sit Tøj, brugte han ikke saa mange Klæder som 
de andre, der ofte løb og legede, naar han sad stille 
over sine Bøger. Maaske havde nogle af mine Brødre 
hurtigere, lysere Fatteevne end han, men han havde 
derimod en udmærket Hukommelse og Flid. Imidler- 




54 



tid kom de dog sædvanlig ret godt ud af det sammen. 
Engang imellem kunde vel han og min ældste Broder 
pukkes lidt, men det tabte sig dog snart. 

Om min Faders aandelige og lærde Virksomhed i 
Roskilde har jeg nu en Del at berette. Han plejede 
altid at skrive sine Prædikener ordret og derpaa at lære 
dem udenad. At læse disse Prædikener kunde jo altid 
være godt, men man fik derved intet Begreb om, hvad 
det var at høre ham foredrage dem. Hans Stemme 
havde hverken ualmindelig Styrke eller Dybde, men 
den var sonor, klar og bøjelig, og hans Deklamation 
og Gestikulation naturlig, behagelig og smuk. Og hørte 
man nu dertil hans dejlige, rent musikalske og følel- 
sesfulde Messe i den store, prægtige Domkirke, den 
vidt bekendte udmærkede Korsang af de store Drenge, 
som Faders Ungdomsven, Johan Ernst Hartmann*) 
havde oplært med mageløs Omhu og Fagkundskab, i) 
dertil den dygtige Organist Struchs smukke Spil 2), saa 
maatte vist enhver Tilhører, som forstod at bedømme 
det, erkende, at det var en Gudstjeneste, værdig dette 
herlige Guds Tempel. 

Men det var ikke alene i de skrevne, udenad lærte 
Foredrag, at min Fader var en Mester, det beviste de 
extemporerede Taler, han holdt paa sine Visitatser 
baade som Provst og senere som Biskop. Det var nok- 
som bekendt blandt hans Samtidige. En Gang fik han 
fra Kjøbenhavn et anonymt Brev med et stort, kun 
halvt aftrykt adeligt Segl for, der indeholdt en Anmod- 
ning til ham om at komme til Hovedstaden en bestemt 
Søndag og prædike i en angiven Kirke, hvor en højt- 

*) Min Fader havde strax efter sin Ansættelse som 
Domprovst faaet udvirket denne udmærkede Musikus's 
Ansættelse i den ledig blevne Kantorpost. (Forf,s Ånm.) 

1) Kantor J. E. Hartmann (Se Side 17) blev 1808 gift med Ebbine Frede- 
rikke Bruun (1788—1864), Datter af den velhavende Købmand Søren Bruun 
i Roskilde. 

«) Jens Vilhelm Struch (1789-1834), Organist ved Roskilde Domkirke, 
fulgte Faderen 1 Embedet ved dennes Død 1810. 



55 



staaende Person ønskede at høre ham, hvilket maaske 
kunde blive ham til Held. Min Fader fulgte ikke Op- 
fordringen. „Jeg rejser ikke om og lader mig høre," 
sagde han, „hvem der har Lyst at høre mig, kan søge 
mig i min egen Kirke." Og derved blev det, han hørte 
ikke mere om den „højtstaaende", som maaske har 
taget hans Ulydighed ilde op. 

Aandelig oplivende Omgang var der den Tid ellers 
ikke Overflødighed paa i Roskilde. Den residerende 
Kapellan ved Domkirken var en gammel, umaadelig 
korpulent Mand, Pastor Baagøe, som vistnok sørgede 
bedre for sin Bug end sin Aand, og hans Hustru var 
en rigtig driftig og kæk Dame, som godt kunde gaa 
omkring og hverve Konfirmanter til sin Mand, og Vi- 
talia til sit Bord, og var der et Sted i Byen stort Sel- 
skab, Bryllup, Fadderstads eller sligt, saa gjorde Vært- 
inden klogt i at have en ledig Plads ved Bordet, for 
Madam Baagøe skulde nok indtage den. At denne Fa- 
milie ikke kunde passe synderlig til mine Forældre, 
vil man let forstaa. i) 

Kateket ved Skolen var der endnu ikke den Gang, 
Undervisningen besørgedes af to temmelig simple 
Mænd. Den ene hed Roerslev og var en meget fattig 
Familiefader med en stor Flok Børn, den anden var 
en gammelagtig, jysk Pebersvend, Rønnekilde, som vel 
efterhaanden fik Adgang til Præstegaarden, men inter- 
essant kunde han aldrig være, kun lidt pudserlig med 
sine godmodige Egenheder. 2) 

Den lærde Skole var dengang stærkt i Forfald, dens 
Rektor, Professor Tauber,^) var vel en meget lærd og 
begavet Mand, men nu en Olding, som tænkte paa at 



1) Peter Baagøe (1743-1812) blev 1782 Kapellan ved Roskilde Domkirke, 
gift med Christine Rasmussen Schønberg (1762—1836). Provst Daniel Smith 
beskriver ham som en latterlig Original. (Kirkehist. Saml. III. 4. S. 663). 

2) Rasmus Roerslev var dog vistnok Student fra Roskilde fra 1771. I Provst 
Dan. Smiths Erindringer kaldes han meget fordrukken. Rønnekilde benævnes 
,en ærlig gammel Jyde". 

») Professor Johan Henrik Tauber (1746—1816) var Rektor ved Roskilde 
Domskole 1786-1808. (Biogr. Lex.) 



56 



resignere, maaske til Fordel for sin Konrektor, Magi- 
ster SchultZy der endnu var en ung, dannet og kund- 
skabsrig Mand og dygtig Lærer, som vel holdt Skolen 
sammen, thi de to gamle Hørere Hr. Kjær og en anden, 
hvis Navn jeg har glemt, kunde vel ej udrette stort. ^) 
Imidlertid havde Tauber en stor Familie og flere vakre 
Børn, saa vi dog i flere Aar holdt Omgang med dem, 
og vi Børn delte mange Fornøjelser med hverandre. 
Men Schultz blev dog snart Faders bedste og interes- 
santeste Omgangsven, og da Konerne ogsaa kom me- 
get godt ud af det med hinanden, saa sluttedes en Ven- 
skabspagt, som vedvarede trofast til Døden. Da vi kom 
til Roskilde, havde de to smaa Sønner. 2) 

De øvrige Roskildensere var mest Købmandsfamilier, 
som alle vare beslægtede. Da vi kom dertil, var der 
ikke mindre end fem Brødre Kornerup, Købmænd. Nogle 
af dem rigtig grundmurede velstaaende Folk, og to af 
disse var gifte med en rig og gammel Købmand Bruuns 
Døtre, ja den ene, Hans Kornerup var dengang alt gift 
med den anden Jfr. Bruun, og nogle Aar senere viede 
Fader ham til den tredie Søster efter de tvende førstes 
Død. Saa var der en velhavende Købmand Borch, ogsaa 
gift med en Bruun, og en dito ung Købmand Bruun, 
som blev gift med sin Kusine, en af de samme Jom- 
fruer Bruun. Endnu var der to yngre af disse Søstre, 
af hvilke den ene fik Faders Ven, Hartmann, den an- 
den Pastor Sommer i Herlev, Faders Distrikt. Endelig 
var der ogsaa en Agent Briinniche, beslægtet med 
Borcherne, og hans Børn indgik ogsaa dobbelte Ægte- 
skaber og ligesaa med Kornerupper, Af dette roskildske 



1) Lars Christian Kjær var Hører i Roskilde Dorasicole fra 1786 til sin 
Afsked 1806; om hans Uduelighed forræller Dan. Smith anf. St. Han levede 
senere i Kbh. af sin Pension og „ved at skrive sit Navn paa Bankosedlerne". 
Den Hører, hvis Navn Forf. har glemt, maa være Joen Dam Vind Gjemsøe, 
der var Hører fra 1789 til 1806 og døde som Degn paa St. Jørgensbjerg 1809. 

2) Rektor Carl Frederik Schultz (1763-1812), født i Roskilde, hvor Faderen 
var Domprovst, blev 1784 cand. philol. og Hører ved Domskolen, ved hvilken 
han 1808 blev konstitueret og 1810 virkelig Rektor. Han var gift med Ann« 
Hass (1776—1849). Han havde et udmærket Navn som Skolemand og var i høj 
Grad agtet og elsket. 



57 



Slægtsregister vil man se, at omtrent den hele By 
var beslægtet, i) — Det bedste ved disse rige, ærlige, 
noget gammeldags Købmands-Familier var dog for dem 
selv, men ogsaa for deres Sognepræst og Sjælssørger, 
at de havde bevaret den ogsaa gammeldags Ærbødig- 
hed og Ærefrygt for Gud og Guds Hus og hans Tje- 
nere, og denne Tænkemaade viste sig ikke alene i 
Ord, men i Gerning. De hædrede ved alle Lejligheder 
deres Provst, kom flittig i Kirke og var altid rund- 
haandede med Offer og Accidenser og ikke karrige 
med andre Lejlighedsgaver. 

Kunde nu alle disse Handelsmænd, som trolig pas- 
sede deres jordiske Gerning, som foruden Handelen, 
der mest bestod i, at de hentede deres Varer paa Ax- 
len fra Hovedstaden og afsatte dem til Bønderne med 
taalelig Avance, men dernæst ogsaa i stor Landbedrift 
— de havde alle mange udmærkede Jorder og Staldene 
velbesatte med prægtige Heste og stort, stolt Horn- 
kvæg — kunde, som sagt, dette Folkefærd just ej tjene 
til Aandsopvækkelse, saa befandt man sig dog altid 
vel i Omgang med dem og var altid hædrede Gæster 
i deres rigelig forsynede Huse, og det skal ogsaa siden 
vise sig, hvorledes vi efterhaanden blev indflettede i 
dette store Familieskab. 

Men det var om min Faders Virksomhed, jeg vilde 
tale. Den viste sig nu her i Roskilde fra en ganske ny 
Side. Ved at gennemse Arkiver, Dokumenter og sligt, 
som hørte til Kirken, Stiftelserne og Fattigvæsenet 
dér i Byen, opdagede han snart, at der var begaaet 
mange Fejl og Uretfærdigheder ved disse offentlige 
Midlers Bestyrelse. Mange store Godser var dem fra- 
taget og tillagt Regeringen. Til disse Misbrug kunde 
han ikke tie, og efter nøjere Undersøgelser anlagde 
han Sag derom mod Kongen. Da jeg 5 — 6 Aar gammel, 
hørte, at Fader vilde føre „Proces mod Kongen", blev 

^ Se F. E. Hunderup. Stamtavler over fire Roskildske Familier: Borch, 
Bruun, Brønniche og Kornerup. Roskilde 1888. 



58 



jeg gruelig angst, jeg troede bestemt, Fader vilde blive 
afsat fra sit Embede. Nej tvertimod, han vandt Pro- 
cessen og Hæder og Ære til, og Kirke, Stiftelser og 
Fattigvæsen kom til deres Rettigheder. Kirken blev 
atter hovedrig. — Mærkeligt ved denne Proces var 
det, at Fader selv skrev alle Indlægene, og jeg véd, 
at hans Sagfører ved denne Lejlighed, Overretsadvo- 
kat Klingbergy som var en af Datidens dygtigste Juri- 
ster, i) oftere erklærede, at han kun havde lidet Ar- 
bejde, thi Præstens Indlæg var i alle Maader saa vel 
skrevne, at han kunde benytte dem akkurat som de 
var, til sine mundtlige Foredrag. Maaske kan den vær- 
dige Sankt Lucius (Domkirkens Helgen) takke min 
Fader i hans Grav for en stor Del af de Midler, hvor- 
ved det nu er blevet den muligt paa sine gamle Dage 
at blive restaureret, prydet og forynget at fremstaa 
som en Fønix af sin Aske, til Beundring og Henryk- 
kelse for alle, som faar Lejlighed til at fryde sig ved 
det opløftende Syn af dette dejlige Guds Hus. 

Et andet Arbejde af mere aandelig Natur udførte 
min Fader vistnok omtrent paa denne Tid. Han skrev 
nemlig et Stridsskrift mod to tyske Theologer: Bret- 
schneider og Wegscheider, formodenlig Professorer, 
som havde udgivet et theologisk Skrift. Han skrev det 
paa tysk og lod det udgive i Gottingen, eller hvor det 
var, 1805. For at der ingen Sprogfejl skulde indløbe, 
lod han Behrmann, en Halvtysker, som var ansat ved 
den nye Latinskole i Roskilde, gennemse Skriftet.^) 

Men da jeg nu nævnte Behrmann^) og den nye 
Skole, maa jeg berette, at mine fire Brødre Peter [Thrige] y 
HanSy Christian og Herman blev sat i den lærde Skole 
strax da vi kom til Roskilde, skøndt den da var stærkt 
i Forfald; men Aaret efter blev Skolebygningen tildels 



1) Højesteretsadvokat Christian KUngberg (1765—1821). 

«) Dette Skrift nævnes ikke i Erslews Forf. Lex. 

») Hans Heinrich Behrmann, f. i Holsten 1776, d. I Altona 1836, 1810-14 
Overlærer ved Roskilde lærde Skole, 1815 Arkivar I holstenske Kancelli, Af- 
sked 1829. Kancelliraad og historisk Forfatter. 



59 



nedbrudt og ombygget og indrettet efter det dengang 
nye Skolereglement. Gamle Tauber tog sin Afsked 
[1808], Schultz blev Rektor, Behrmann Overlærer, og 
saa kom der nogle Adjunkter til, af hvilke jeg dog kun 
erindrer Daniel Smith, som senere blev Overlærer, da 
Behrmann blev forflyttet andet Sted hen, og tilsidst 
Provst i Stege paa Møen. D. Smith var en Smule Poet, 
— i egne Tanker vist en stor — og en noget ubesindig 
Karakter.!) g^a var der ogsaa en Adjunkt Bonnier, som 
agerte fransk, men hvis Fader var Snedker i Slagelse 
og hed Boner, 2) 

Endvidere kom der en mathematisk Professor Gam- 
borg som Timelærer. Han havde været ved Kjøbenhavns 
Universitet, men havde lidt meget af Chikaner og 
Drillerier derinde, saa han tilsidst blev sindssvag. Nu 
var han dog fuldstændig helbredet, man fortalte ved at 
en Jydepotte faldt ned paa ham og slog Hul paa Hjærne- 
skallen, men han kom ej til Universitetet igen. Han 
var en underlig, godmodig Særling, der forsvarede sine 
Paradoxer, ofte pudserligt ivrigt; men hans Kaar var 
meget trange, han havde vist 10 Børn, og hans Kone 
var underlig stille og forknyt.^) Nogle Aar senere kom 
der ogsaa en fransk Emigrant som Timelærer: Cheva- 
lier de Clochier [de Clozier]. Han var udmærket i sit 
Sprog og skrev den dejligste Haand, forresten en Nar, 



1) Daniel Peter Smith (1782-1871) blev 1806 Adjunkt, 1814 Overlærer ved 
Roskilde lærde Skole. Han blev senere Præst, sidst i Stege, hvor han døde, 
efter at have taget Afsked 1858. Hans Erindringer, der er trykt i Kirkehist. 
Saml. III. 4 og Pers. Tidsskr. II. 1 — 2, giver gode Oplysninger til Fru Fichs 
Memoirer. Han havde flere stærke Sammenstød med Domprovsten, som han 
fortæller meget morsomt. Han siger bl. a., at Hertz efter at have skrevet „Det 
befriede Israel", hvis gode Hexametre var dets Hovedfortjeneste, var blevet saa 
imbueret af den jødiske Religion, at han derover rent glemte sin Kristendom, 
løvrigt roser han Hertz som Prædikant, men mener, at han „ikke var ligegyl- 
digere for sit Embede end hans For- og Eftermænd* osv. 

*) Peter Bonnier (1785—1834), Hører ved Roskilde Domskole 1806—12. 
Derefter Overlærer ved Aalborg lærde Skole, til han paa Grund af Drikfældig- 
hed fik Afsked 1821. 

8) Anders Gamborg (1753—1833), en Præstesøn fra Kirke-Hvalsø ved Ros- 
kilde. 1788 Regensprovst, 1796 Professor ved Universitetet i Filosofi. Han følte 
sig tilsidesat i sin Virksomhed, tog Afsked 1803 og overtog Mathematikunder- 
visningen i Roskilde lærde Skole. Han var en original og ædel Personlighed,. 
gift med Marie Mathilde Clausson (1768—1853). (Biogr. Lex.) 



60 



gift med en rig norsk Enke, hvis Penge han ødte. Og- 
saa den senere som Seminarieforstander bekendte 
Wegner var først Vicarius hos min Fader, og som saa- 
dan ogsaa Timelærer ved Skolen. 

Saaledes var der da kommen mere Liv i den aande- 
lige Sfære, hvori min Fader levede. 

Der er endnu et Par Mennesker, som hørte til de 
første Stamgæster i Præstegaarden, og hvis Billeder 
jeg maa drage frem for Lyset, nemlig Inspektør Deich- 
mann og Landinspektør Schultz^ en ældre Broder til 
Rektoren. Deichmann havde som ung Kandidat været 
Hovmester hos den nu for mange Aar siden afdøde 
Grev Danneskiold-Samsøe og, saavidt jeg véd, rejst 
udenlands med ham i flere Aar, havde endog i flere 
Aar været Grevens Fortrolige i hans hemmelige For- 
lovelse med Frøken Kaas, troer jeg det var, som blev 
hans Gemalinde, og besørget deres hemmelige Korre- 
spondance. Ved Opholdet her i det grevelige Hus 
havde han baade erhvervet sig en vis Datidens Finhed 
i Væsen og beriget sig med mange Kundskaber, saa at 
han vel næsten kunde kaldes en lærd Mand, men nu 
som gammel Pebersvend var han højst original.^) Ingen 
Perpendikel i et Uhr kunde gaa regelmæssigere i sin 
Kasse, end han gennem Livet. Af Person var han tem- 
melig høj og meget mager med et blegt, rynket, profil- 
agtigt Ansigt. En svagt pudret Geniparyk dækkede 
det skaldede Hoved, men lod dog en lille Halvmaane 
tilsyne bag, under hvilken Resten af hans eget Haar 
var samlet i en lille Pisk. Under de tynde graa Bryn 
fremtraadte hans store matte Øjne som et Par Glas- 
kugler, der blev holdt i Skranke af de tynde Øjenlaag, 
som næppe kunde skjule dem. Han var i høj Grad 
„starblind", som man dengang kaldte det, og som lige- 
saa meget betyder svag- som kortsynet. Briller brugte 
han aldrig, men naar han læste, holdt han Bagen af 

») Peter Frederik Deichmann, død 1816 i Roskilde, 67 Aar gammel, fhv. 
inspektør ved Klasselotteriet. 




61 



Haanden tæt til Øjet og kiggede igennem en smal Aab- 
ning mellem Pege- og Langfingeren. Hans daglige Dragt 
var en noget afslidt graagrøn Spidskjole med grøn 
Fløjls Krave og store blanke Knapper, lysegraa Pan- 
talons i gul- eller snarere brunkravede Støvler. Hans 
hele Dragt var proper og ren med hvidt Halstørklæde, 
men den var afslidt og vidnede om trange Kaar. Han 
var flyttet til Roskilde tildels af Økonomi, men maaske 
ogsaa fordi nu begge Brødrene Hertz var bosiddende 
dér og han vel altsaa kunde gøre Regnig paa dog imel- 
lem at se sin gamle Veninde Fru Boye. Han havde 
tinget sig i Kost og Logi hos en Kammerraad Albrecht, 
som var Forvalter over de kgl. Skove dér i Distriktet.^) 
Han boede der uforstyrret til sin Død. Albrechts Gaard 
var den yderste i Ringstedgade, og der var lang Vej 
derfra og ned over Kirkegaarden, men præcis Kl. 4 
hver Eftermiddag begav han sig paa Vandring i Kulde, 
Storm og Sne om Vinteren, i brændende Hede om 
Sommeren, til en gammel Enkepastorindei4W^w^//, som 
boede i Meiercrones Stiftelse nord for Kirkegaarden, 
Provstegaardens nærmeste vestlige Nabo.2) Provstinden 
havde en Søn, som gik i Latinskolen, og Deichmann 
tog sig noget af ham og hans Lektier. Derfra gik den 
gamle Mand, naar Klokken manglede 5 Minutter i 5 
og traadte saa ind til os ligesom Kirkeklokken ringede 
5 og Themaskinen kom paa Bordet. Saa drak han en 
Kop The med én Tvebak til, konverserede livligt om 
Politik og hvad der forefaldt, med Fader og Moder, 
eller med mine Brødre, spurgte om og hørte alle deres 
Lektier — især var Peter Thrige hans Yndling, — men 
præcis, naar Klokken ringede 7, gik han bort og blev 
aldrig et Minut længere. Saa gik han op i „Prinsen" 
til gamle Madam Rosted,^) spiste en Portion Smørre- 

1) Kammerraad Johan Carl Albrecht (1767—1842), kgl. Forvalter paa Bistrup 
Gods og Landvæsenskommissær. 

») Maren Aldewelt, f. Kjerulff, død 1825, var Enke efter Sognepræst Johan 
Aldewelt til Nørre-Jærnløse. Sønnen Johan Christian Aldewelt (1789—1849) blev 
1823 Præst i Bloustrød. 

») Ane Rosted f. Borch (1743—1825) var Enke efter fhv. Forpagter, Gæst- 
giver i »Prinsen« Carl Christian Rosted (1741 — 1787). 



Ik 



62 



brød med et Glas Mælkevand til (vistnok for halv Pris) 
og Klokken 8^/2 gik han hjem, saaledes at han kunde 
træde ind ad Porten, naar Raadhusklokken ringede 9, 
og saa lige i sin Seng Klokken 9^/2. Men om Morgenen 
var han tidlig oppe igen, og saa kom mine Brødre og 
Åldeivelt ud hos ham, og han gennemgik saa deres 
Lektier i alle Videnskaber til Skolen. Deichmann til- 
bragte gerne et Par Maaneder om Sommeren paa Gis- 
selfeld. Han var en flittig Kirkegænger og kom gerne 
hver Søndag Formiddag efter Gudstjenesten ind i 
Provstegaarden, fik sig en Kop varm Bouillon, læste 
Berlingeren, som jo den Gang kun kom ud to Gange 
om Ugen, (og da var det især vi saa ham bruge sin 
Fingerkikkert), og derefter gennemgik han Faders Præ- 
diken nøjagtig Punkt for Punkt, mest med rosende 
Bemærkninger, men dog stundom med beskedne Ind- 
vendinger. 

Den anden Stamgæst, Schultz, havde det tilfælles 
med Deichmann, at han var Pebersvend og forstod at 
leve sparsommeligt af det lidet, han havde, men her 
ophører ogsaa Ligheden, i) Han var vel ti Aar yngre 
end Deichmann, stor og stærk og robust at se til, med 
et rundt, rødbrunt, ret smukt Ansigt, en højt hvælvet 
skaldet Pande, men i Nakken en rig Haarvæxt af graa- 
sprængte Lokker, hans Øjne var smaa, livlige og po- 
liske, og om hans Mund spillede ofte et sarkastisk 
Smil. Han havde i sin Ungdom taget Landmaaler- 
examen og siden ernæret sig ved Opmaalinger i mange 
Aar, men derved samlet sig saa megen Gigt, at han 
saa sig nødt til at tage sin Afsked. Den fik han med 
Inspektørs Titel og en lille Pension, den han nu levede 
af. De første Aar vi kom til Roskilde boede han hos 
sin Moder, Enkepastorinde Schultz,^) hvis Mand havde 
været Domprovst, og en aldrende Søster; denne havde 



1) Landinspektør Samuel Schultz (1760—1829) var en Broder til Rektoren. 
Han var Student fra Roskilde 1780 og blev juridisk Kandidat. 
«) Anna Magdalene Schultz f. Reimarus (1730—1807). 



63 



i sine unge Dage været en Skønhed og i flere Aar for- 
lovet med en Husarofficer, men da han blev hende 
utro og pludselig ægtede en Opvartningspige, tog Jom- 
fru Schultz sig det saa nær, at hun fik Tæring og nær 
havde bukket under. Hun blev efterhaanden mere og 
mere kroget, og som det jo ofte gaar Mennesker, som 
faar denne udvortes Skavank, hendes Sind blev bittert 
og pirreligt. Hun havde Broderens bidende Vittighed, 
men ikke hans godmodige Lune ved Siden af. Med 
Svigerinden, Rektorens Kone, kunde hun heller ikke 
komme ud af det, og egenlig med ingen hun kom i 
nærmere Berørelse med. Hun flyttede saa nogle Aar 
derefter [efter Moderens Død 1807] og levede enlig, 
men saa længe hun blev i Roskilde, kom hun ofte i 
Præstegaarden , som hun næsten betragtede som et 
Slags Hjem. i) 

Hvad nu Broderen angaar, da boede han siden alene 
hos en Uhrmager og morede sig i ensomme Timer med 
Drejerbænken. I Provstegaarden var han ogsaa som 
hjemme, han kom der 2 å 3 Aftener om Ugen, gerne 
paa den Tid Deichmann gik, saa blev han og spiste til 
Aften og fik saa derefter et Parti. Hver Fredag Aften 
var han en sikker Mand, og saa kom ogsaa gamle Rønne- 
kilde, saa spillede Fader og Moder L'hombre, Whist 
eller Boston med dem, alt som det kunde falde sig, — 
men forstaar sig altid om „Kejserens Skæg". Ordenlig 
Regnskab blev der ført, men aldrig gjort anden Afreg- 
ning end Æren at have vundet. De Aftener, Rønnekilde 
ikke kom, maatte Tante Wandel være Fjerdemand, som 
hun gerne vilde, naar Schultz vilde lade hende i Fred, 
men han havde stor Morskab af at drille hende og faa 
hende ilter. Men selv naar hun ikke spillede med, men 
sad flittig med sin Rok ved Siden af Moder for at be- 
nytte Lyset, kunde Schultz ikke lade være at komme 
med sine Narrestreger. Især naar han kom med det 



1) Anna Medea Schultz døde 1838, 70 Aar gammel. 



64 



Udtryk: „Nej, nu faar Tante Rokkeslut!« — som han 
forklarede var saadan som de gamle Hospitalskoner, 
der altfor tidt stak Fingeren i Munden for at bløde den, 
saa kom Underkæben til at hænge — blev Tante vred: 
„Nej, nu bliver han for gal, Schultz!'^ udbrød hun gerne 
og saa afsted med Rok og Stol hen til det store Fløj- 
bord, som var blevet staaende udslaaet efter Spisetiden, 
og som gav Plads for alle os Børn til vore Lektier, 
Arbejde eller Legetøj. Saa maatte vi dele vort enlige 
Spedelys med hende; det var nemlig en vedtagen Skik, 
at vi, naar der ikke var mere end et Par Fremmede 
om Aftenen, maatte blive med vort Arbejde ved det 
store Bord, selv om Fader læste højt for Moder og 
andre Damer, hvilket ofte var Tilfældet. Den, som ikke 
kunde lade være at høre efter, maatte stikke Fingrene 
i Ørene, til han var færdig med sine Lektier. 

Men kom Schultz en Aften, naar Moder ikke havde 
Tid eller Lyst til Kortenspil, saa fik han og Fader „et 
Slag paa Brættet" („Tokkodille"), og da havde han al- 
tid sine staaende Vittigheder saa fast, at vi Børn gerne 
kunde hviske dem til hverandre, før han fik dem ud- 
talt: „Esser alle — det kan skralde!" „Sex Trøjer — 
en til hver af Deres Drenge!" osv. osv. De to gamle 
Herrer blev regelmæssigt budne ned i Provstegaarden, 
naar Bedsteforældrene [Boye] fra Kjøbenhavn et Par 
Gange om Aaret kom nogle Dage paa Besøg hos os: 
Deichmann til Middag for at konversere med Bedste- 
moder, og saa var han fin, sortklædt fra Top til Taa; 
Schultz kom sædvanlig helst om Aftenen og fik et 
Parti med Bedstefader. Imellem spillede Bedstemoder 
ogsaa. 

Foruden de her nævnte Gamle var der endnu en 
Del andre aldrende Damer, som holdt dem til Provste- 
gaarden og altid blev venlig modtagne og paa bedste 
Maade diverterede der. Men det var da heller ikke 
lutter gamle, som søgte til Præstegaarden. Mange af 
de flinkeste Skoledisciple havde som mine Brødres 



65 



Kammerater fri Adgang om Sommeren til den store 
Have med dens Overflødighed af Buskfrugter og her- 
lige Skjulesteder til „Slagbundte", naar Skumringen 
faldt paa; ligesom om Vinteren til Stuerne med deres 
Sang og Dans og muntre Lege. Da mine Brødre efter- 
haanden blev Studenter og kom til Kjøbenhavn, bragte 
de gerne flere Venner hjem med i Ferierne, og flere 
af disse unge Mennesker har siden vundet bekendte og 
ansete Navne i Danmark, som H. N. Clauseriy Just Thiele, 
Kirstein o. a., som jeg maaske senere nærmere vil 
komme til at omtale.*) 

Familieomgang manglede heller ikke i vort Hjem. 
Foruden Embedsmændene omgikkes vi meget med de 
velhavende og gæstfri Købmænds Familier. Købmand 
Jakoh Kornerup, den næstældste af de fem Brødre 
Kornerup, var i 15 Aar Faders stadige Handelsmand. 
De førte et rigt og zirligt Hus, havde mange Børn, og 
der var jævnaldrende Selskab for os alle. ^) Hans Svo- 
ger, Jakob Borch, var ligeledes velhavende og førte et 
behageligt Hus; baade Mand og Kone 2) var her livligere 
end Kornerups, og her var fem Børn, saa det var og- 
saa en behagelig Omgang; men fremfor alle maa jeg 
dog nævne de gamle Bruuns^ Svigerforældrene til alle 
disse vakre Familier. 3) Han var en solid gammeldags 
Handelsmand og hans Hustru en ualmindelig smuk og 
værdig gammel Kone, som havde bevist sin Dygtighed 
i at opdrage Døtre, da hun havde dannet otte udmær- 



*) Ogsaa blandt de Disciple, som kom til mine Brødre, 
var der mange senere bekendte Navne, som Preben 
Rosenkrantz, Axel Oxenstierna, Ferd. Neergaard o. a., 
som ogsaa alle var Faders Konfirmanter. 
(Forf.s Ånm.) 

^ Købmand Jacob Kornerup (1760—1840), gift med Maria Elisabeth Bruun 
(1771-1842). ^ 

2) Købmand Jacob Borch (1757—1821), gift med Else Cathrine Bruun (1772 
-1840). 

8) Købmand, Stadsofficer og Konsumtionsforpagter Søren Bruun (1742—1813) 
gift med Inger Dorothea Borch (1752-1821). 



66 



kede Husmødre, der udbredte Velsignelse og Velstand 
i deres Krese. 

Det var nu den Omgangskreds, man stødte paa i 
Provstegaarden, som jeg omtrent kan navngive, men 
foruden den var der en talløs, unævnelig Skare af Rej- 
sende, som tog deres Tilflugt til den. Man rejste paa 
den Tid ikke saa let som nu paa 3 å 4 Timer fra Ho- 
vedstaden til Korsør eller Vordingborg og omvendt, — 
man brugte 2 å 3 Dage til den Tur. Og da var det jo 
meget behageligt at puste lidt undervejs gratis hos de 
gæstfri Provstefolk. Det var en ganske almindelig Sag, 
at allerbedst som vi stod ved et eller andet husligt Ar- 
bejde, Slagtning, Syltning osv., holdt der et Læs Frem- 
mede for Døren, og Moder og jeg — da jeg var voxet 
til — maatte da overlade Arbejdet til Tante Wandel og 
gaa ud og være gæstfri og behagelige, og det stundom 
i flere Dage, da Folk syntes, der „var godt at være". 
En Lykke var det, at Moder var baade forstandig og 
økonomisk og havde en trofast Medhjælp i Wandel, 
der visselig intet skulde øde eller forsømme. Der skete 
næsten heller aldrig nogen Afvigelse fra den daglige 
Orden i vore Anretninger, fordi der kom uventede 
Gæster, og det var ogsaa den eneste Maade, hvorpaa 
dette stadige Gæstgiveri kunde holdes ud, thi der kom 
baade Venner og Frænder og næsten ubekendte Stør- 
relser, saa det blev dyrt nok alligevel, især da de rigtig 
dyre Tider begyndte fra 1805. 

Medens jeg her efter fattig Evne har tegnet det Pa- 
norama af Gæster, der samledes i Provstegaarden, er 
jeg flere Gange kommen til at omtale en Person, der 
baade som virkeligt Medlem af Familien, og fordi hun 
blev et Slags Inventarium i Huset, lige til det ved min 
elskede Faders Død opløstes, bør beskrives lidt nøjere 
i en Familiekrønike, nemlig Tante Wandel^ som hun 
næsten blev kaldt af alle, og idet jeg her nedskriver 
hendes Navn, tilstaar jeg, at det for første Gang falder 
mig ind, at man, naar man lærer hendes sørgelige Ung- 



67 



domsliv og daarlige Opdragelse at kende, snarere maa 
beundre den mangesidige Dygtighed, hun virkelig havde 
erhvervet sig, end forundre sig over hendes i flere 
Henseender bagvendte Kluntethed og Enfoldighed, der 
ofte vakte Spotterier. Hun var egenlig Søskendebarn 
til min Bedstefader Koch, Datter af en Købmand Wandel 
i Nykøbing paa Falster, og det var nok hans Kone, som 
var Moster eller Faster til Bedstefader, men hun var 
dog nok yngre end han. De havde fire Børn, en Søn 
og tre Døtre, den ældste Mette Lene og den yngste 
Cathrine var nok smukke Børn, men stakkels Lisbeth 
var stedmoderlig udstyret af Naturen, saa hendes Mo- 
der slet ikke kunde lide Lisbeth, men tidlig byttede 
hende bort for en Søsterdatter, Thrine Døllner, og Lis- 
beth maatte rejse med Madam Døllner ned til Altona, 
hvor hendes Mand var ved Postvæsnet. Hun tog sig 
ikke af Barnets aandelige Udvikling, men maa dog 
have sørget for, at hun lærte nogen Haandgerning, thi 
som ældre var Wandel ferm i al Kvindegerning; mær- 
keligt nok, at hun ikke kunde tilegne sig noget af 
denne Kones fine Verdenstone; for den besad Fru 
Døllner virkelig som gammel Dame, da jeg saa hende. 
Da var hun Enke og ansat som Vartfrue hos Kron- 
prinsesse Caroline, i) I de Aar Lisbeth Wandel nu op- 
holdt sig i Altona, døde Faderen, og Moderen giftede 
sig med en Enkemand Schrøder, der havde mange 
Børn. Da Lisbeth nu kom hjem til Nykøbing, havde 
hun rent glemt sit Modersmaal og talte formodentlig 
plattysk, som disse nye Søskende ikke forstod, saa 
drillede og plagede de hende, indtil hun i Fortvivlelse 
styrtede ud i Gaarden, løb rundt og holdt sig ved et 
stort Træ og raabte was is! was is! 2) Det gamle Træ 



1) Madam Cathrine Døllner, f. Wandel (1737-1815). 

2) Elisabeth Wandel var Datter af Købmand Caspar Nielsen Wandel i Ny- 
købing p. F. (1720-86) og Elisabeth Schiønning (1738—1812). der først havde 
været gift med en Kaptajn Schrøder og for tredle Gang blev gift med Rektor 
Mathias Bastholm. 



68 



var hendes eneste Trøst, Mennesker var der ingen, 
hun kunde holde sig til. 

Saa blev hun konfirmeret og sendt over til sin Hel- 
broder, der havde nedsat sig som Købmand i Saxkø- 
bing, hvor hun blev taget i Tjeneste som den simple- 
ste Butikskarl, maatte i klingrende Frost trave om i 
Butik, i Kælder, paa Loft og i Gaard og rage i Salt, 
Sæbe, Sild, Tjære, kort alt, hvad der hørte til grov 
Kolonialhandel, og det med Hænder, som var ophov- 
nede og sprukne af Frost, og hendes Fødder var saa 
tykke og ømme, at hun næppe kunde gaa eller staa 
paa dem. Hvor mange Aar hun førte dette Trælleliv, 
véd jeg ikke, men det véd jeg, at hendes Hænder altid 
beholdt den grueligste Fa9on og Farve, lige som vist 
ogsaa mangen Svaghed, hun led af, skrev sig fra den 
Tid. Hendes Aandsudvikling gik heller ikke fremad, 
vel lærte hun igen sit Modersmaal og glemte Tysken, 
men da hun hørte daarligt, opfattede hun mange Ord 
galt og førte et Sprog, som jeg ikke kan nægte, tidt 
klang pudserligt nok. 

1806, den 30. Marts fyldte Bedstefader Koch sit 84. 
Aar, og et Par Dage senere kom der Brev med sort 
Segl fra Horbelev til mine Forældre: den gamle tro 
Tjener var hjemkaldt af sin Herre. — Samme Aar ved 
Paasketid blev Peter Thrige konfirmeret, og i den An- 
ledning var der stort Middagsgilde i Præstegaarden. 
Han var et smukt lille Menneske, velskabt, med lyse 
Proptrækkerkrøller ned ad de fine røde og hvide Kin- 
der, et Par Forglemmigei-Øjne og en kroget stolt Næse. 
Han saa meget fornem ud i den fine, sorte Kjole, dito 
Silkevest, Knæbenklæder med smaa lakerede Spænder, 
sorte Silkestrømper og Saffianssko ogsaa med Spænder. 
Ja, jeg var ganske stolt af den pæne Broder, men dog 
bange for at komme ham for nær, og han selv var 
ogsaa ængstelig for sin Stads; dog saa han meget al- 
vorlig og bevæget ud, da han gik bort med Forældrene. 



69 



Jeg véd ikke, om det var denne Højtid, der havde 
samlet næsten alle mine Onkler, eller om det maaske 
var et Slags Sam frændeskifte i Anledning af Bedste- 
faders Død. Samtidig skulde den første Examen holdes 
i den nye Latinskole, og det var vel denne Nyhed, der 
samlede Tilhørere fra alle Kanter og alle Stænder. 
Blandt disse var Landinspektør Schultz, vistnok for at 
se sin Broder fungere første Gang som Rektor. I Skole- 
salen sad han ved Siden af Pastor Broager, en lille 
livlig og vittig Mand. i) 

„Hvem mon den lange Præstemand er, der kommer 
dér?" spurgte han Schultz, 

Schultz: „Det er Provstens Svoger fra Falster." ^ 

Broager: „Ja saa, men hvem er da den lange Rækel 
dér med de gule Ben?" 

Schultz: „Det er Provstens Svoger, Landmanden 
fra Falster." ^) 

Broager: „Naa, véd De ogsaa, hvem den Bolle er, 
som der triller ind?" 

Schultz: „Det er Provstens Svoger, Sømanden fra 
Falster." *) 

Broager: „For Pokker, Provsten er nok besvogret 
med hele Falster." 

Schultz: „Ja." 

Broager: „Men se nu dér — hvem er den sort- 
smudsede Krøltop, dér kommer, kender De ham? 

Schultz: „Det er Provstens Svoger, Degnen fra But- 
terup." 5) 

Broager: „Nej, nej, holdt nu min gode Mand, lad os 
nu sige stop med det Svogerskab! De vil vel ogsaa 
bilde mig ind, at den Søofficer er Provstens Svoger?" 



^) Præsten i Rerslev — senere i Gadstrup — Eggert Christopher Broager 
(1775-1840). 

2; Hans Christopher Elers Koch, hidtil Kapellan hos Faderen i Horbelev 
og nu hans Eftermand. Se Side 28. 

') Cand. philol., Gaardejer og Sognefoged paa Falster Ole Stampe Koch 
(1778-1831). 
_ *) Frederilt Christian Biering gift med Marie Koch. Se Side 50. 

^) Niels Poulsen Taarning gift med Dorthea Elisabeth Koch. Se Side 38. 



70 



Schultz: „Ja, ganske rigtig, det er Lieutenant Koch,^) 
men nu kan De sætte Punktum, for nu troer jeg ikke^ 
der er flere Svogre." 

Broager: „Skade vi ikke fik det halve Dusin fuldt!" — 

Saavidt jeg mindes var det mod Slutningen af 1806, 
at Arveprins Frederik døde og blev bisat i Roskilde 
Domkirke. Jeg saa dog ej mere af denne Højtidelighed 
end et Par Herrer af Følget, som blev indkvarterede 
hos os, og af dem kan jeg kun erindre den ene, en 
Kommandør Lindholm, en pyntelig, gammelagtig Mand, 
men grim af Ansigt.^) Jeg saa ham om Morgenen tidlig 
ved Lys i hans brillante Søofficers-Uniform, medens 
Moder maatte hjælpe ham at fæste Floret om hans 
Arm. Den anden var en Kaptajn af Landetaten, men 
jeg har glemt baade hans Navn og Person. Derimod 
kan jeg huske, at jeg hørte megen Tale om Prinserne 
Christian, en smuk, ung Mand, og Ferdinand, en køn 
Dreng.3) Man fortalte, at de fulgte Faderens Kiste til- 
hest, ledsagede af den tykke Bliicher, som var saa svær, 
at Hestens Ryg knækkede under ham, — om det er 
bogstavelig sandt, véd jeg ikke — , men Billedet af de 
to bedrøvede, blege, sortklædte Sønner gjorde levende 
Indtryk paa min barnlige Fantasi, skøndt jeg ikke saa 
dem selv, og i lang Tid efter var det min og mine to 
smaa Brødres kæreste Leg, at jeg kørte ud som Prin- 
sesse Juliane i en væltet Træstol, som var min Karet, 
fandt to smaa Drenge liggende i Sneen, tog dem hjem 
med mig til Slottet, gjorde Børge til Prins Christian og 
hvid Ridder ved at binde et Haandklæde skraas over 
hans Skulder, og Michael til Prins Ferdinand og rød 
Ridder med et gammelt Silketørklæde over Skulderen, 
og saa levede vi herligen i Gammen og Glæde paa vort 
Slot (Pigekammeret). At jeg fandt Børnene i Sneen, 

») Jacob Olaus Koch. Se Side 29. 

•) Kommandørkaptajn og kgl. Jagtkaptajn Hans Lindholm (1757—1821). 
•) Prins Christian (Kong Christian VIII) var dengang 21 Aar og Prins 
Ferdinand 15 Aar. 



71 



foranledigedes vistnok af den strænge Vinter, det i 
Virkeligheden var. 

Et Bevis paa den strænge Vinter husker jeg ved at 
Moder og Tante Wandel flyttede med Skrædderbordet, 
hvorved de syede nye og lappede gamle Klæder til 
Drengene, helt ned til den store Kakkelovn med „Sa- 
maritanen" paa, som vistnok paa den Tid brændte min 
Arm, og medens de søgte Varme dér, frøs de smaa 
Ruder i Blyrammerne til med tykke Blomster, som vi 
Børn imellem fik Lov at optø et lille Kighul paa med 
Pressejernet, naar det var afkølet. 

Hermed slutter jeg mine Erindringer fra 1806, men 
jeg har tænkt mig, at det vist har været i disse to første 
Aar af Faders Ophold i Roskilde, at han har udarbej- 
det „Vandringen til Emaus", skøndt jeg maa tilstaa 
baade med Skam og Sorg, at jeg er ligesaa ubekendt 
med dette hans Arbejde, som med Apokalypsen; jeg 
véd ej om det er trykt, og jeg har aldrig set det eller 
véd om noget Exemplar deraf endnu existerer.^) 

Her skulde nu egenlig 1806 sluttes, og maaske vil 
mangen Læser sige, at dette Aar kun indeholdt faa og 
lidet mærkelige Minder, men saa maa man erindre, at 
jeg dengang selv var liden. Hvad der ellers hjælper 
mig til at erindre temmelig sikkert, er min Sted-Hu- 
kommelse. Jeg ser altid Begivenhederne lige som frem- 
trædende for mig i den eller hin Stue, og jeg véd jo, 
naar omtrent de gamle Værelser blev ombyggede og 
nye indrettede. Saaledes husker jeg godt, at den gamle 
Dagligstue blev til i sin første Form 1808, da blev der 
Køkken i den østlige Længe og Dagligstuen blev flyttet 
op i den søndre Længe, hvor Havestuen før var; men 
denne Længe modtog dog ej sin fulde Forandring før 
1810. Indtil den Tid stod den gamle „Storstue" og de 
to gamle Gæstekamre endnu paa deres Plads, og de 
havde endnu deres Vinduer med smaa Blyruder. 

Men mell em Storstuen og Dagligstuen blev anbragt 

^) Nævnes ikke i Erslews Forfatterlexikon. 



72 



en stor Fløjdør, som jeg fandt meget stadselig, og 1811 
fik Fader indrettet en smuk Forstue Vest for Daglig- 
stuen, hvor der nu blev Indgang fra den nye Forgaard, 
der blev planeret og beplantet, fik to store Stakitporte 
ud til Kirkegaarden, hvor det gamle Konventhus før 
stod, og mod Sydlængen Espaliers med Ferskner, Apri- 
koser og Druer med et lavt Stakit for. Da blev der 
ogsaa indrettet en stor Sal, 6 Fag lang og 5 Fag bred 
paa den anden Side af Forstuen, med Vinduer baade 
mod Syd og mod Vest, saa man derfra kunde nyde den 
dejlige Udsigt ned over St. Jørgensbjærg, Fjorden og 
de fjærne Skove, — dog til denne Sal, vore muntre 
Ungdomsdages livlige Tumleplads, vil min Fortælling 
oftere føre mig tilbage, om Gud giver mig Kræfter til 
at fortsætte dette Familiemaleri. 

Endnu er jeg kommen i Tanker om en lidt mystisk 
Begivenhed fra 1806. Der blev en Formiddag dækket 
et usædvanligt Frokostbord med Chokoladekopper osv. 
i Dagligstuen. Lidt før Middag holdt en Vogn for Døren 
med 4 å 5 Fremmede. Den ene af disse troer jeg vist 
var Jfr. Greif^ og en Herre lignede hende saa meget, at 
jeg mener det var hendes Broder. Han løftede en ung 
Dame ned, som saa meget bleg og svag ud og var 
ganske sortklædt. Hvordan den eller de andre saa ud, 
husker jeg ikke. De kom tilbords, fik Chokolade m. m. 
og imidlertid blev Brudeskamlen hentet fra Farbroder 
[Klokker Hertz] og stillet op i Havestuen. Den var 
grumme brillant i mine Øjne; overtrukken med lyse- 
rødt, stribet Silketøj og Sølvfryndser om stod den paa 
et Tæppe af samme Slags. Nu kom Fader ind i Ornat 
og førte den rødhaarede Herre til Brudeskamlen, og 
Moder førte fra den anden Side den blege Dame, der 
nu havde faaet Myrthekrans paa, hen til Brudeskamlen, 
og Fader viede dem sammen. Bruden græd meget, og 
strax efter Vielsen fik hun ondt og maatte have Hoff- 
mannsdraaber, og saa kørte de bort. Jeg havde jo aldrig 
set en Vielse før, og dertil, at jeg aldrig fik at vide, 



73 



hvem de Folk var, hvor de kom fra, og hvor de rejste 
hen, gjorde naturligvis stærkt Indtryk paa min barn- 
lige Fantasi. 

Saa naaede vi da 1807, det Rædselsaar, da Slangen, 
Snogen, den engelske Hugorm omsnoede os under 
Venskabs Maske! Huggede sin giftfyldte Tand i os og 
knuste Danmarks Hjærte ! Havde de engelske Kæltrin- 
ger og Røvere ladet os i Fred, ikke stjaalet vor Flaade 
og ødelagt vor Hovedstad, medens de udsugede hele 
det øvrige Lands Kræfter, alt under Venskabs Løgne- 
maske, saa var vi visselig aldrig blevne saa svage, saa 
usle og fattige. Saa havde vi ikke været nødt til at 
give vor venlige Nabo Norge eller vor Fjende Hertug- 
dømmerne. Saa havde der endnu været Marv i vore 
Ben, Kraft i vore Arme! 

Dog før jeg fordyber mig i Beskrivelsen af disse 
Krigsulykker, som da ogsaa egenlig først tog deres 
Begyndelse ved Midsommertid, har jeg et Par Smaa- 
begivenheder fra Foraaret at berette. Mindes jeg vel, 
blev min Broder Hans [og Broderen Christian] konfir- 
meret denne Paaske og vist ogsaa den elskelige Marie 
Kornerup. Derved kom hun da hyppigere i Provste- 
gaarden end nogen af de andre i Familien, og det gav 
vel Anledning til, at da der strax efter Paasken kom 
en Danselærer til Byen, kom hun til at lære at danse 
med mine Brødre og mig. Det var en stor og mærkelig 
Begivenhed i vor lille By, da denne „Dansemester", 
en Figurant Stahl fra det kgl. Theater, kom tilsyne i 
Roskilde, hvor der intet saadant Fænomen havde vist 
sig i flere Aar. Han fik derfor ogsaa strax et stort Antal 
Elever; alle nogenlunde konditionerede Familier lod 
deres Børn lære hos ham, og han fik da Tilladelse til 
at samle disse i de Huse, hvor der var bedst Plads. I 
Provstegaarden havde vi jo en „Storstue", og da mine 
fem Brødre skulde lære Kunsten, blev denne indrøm- 
met Hr. Stahl, Foruden mine Brødre kom der endnu 



74 



5 å 6 Skoledisciple paa vort Parti, men da der ingen 
andre Damer kom til os end Marie Kornerup^ var det 
vel for hendes Skyld, at jeg fik Lov at danse med, 
skøndt jeg kun var 7 Aar. Stahl havde bragt Kone og 
to Børn med sig. i) Han blev behandlet som en stor, 
velkommen Kunstner, og der blev gjort Selskaber for 
ham og Familie. Da vi var skredne noget frem i Kun- 
sten, samlede han imellem alle de Dansende i en stor 
Sal, som blev overladt ham i det gamle Konventhus 
lige for Provstegaarden, og der lærte vi i Forening en 
theatralsk Dans, hvormed Afdansningsballet skulde 
sluttes. Den havde vist været svær for Hr. Stahl at 
sammensætte i sit Hoved. Han kaldte den „Taksigelses- 
dansen", og hver af de kunstige Ture endte saaledes, 
at vi stod opstillede i et Bogstav, men at lægge disse 
Bogstaver sammen til Ord, vilde vist være en Umulig- 
hed for Tilskuerne; vi fandt i det mindste ikke ud 
deraf. Saa meget saa vi dog, at det var flere Ord og i 
disse forekom 2 „I "-er og i disse var Børge altid Prik- 
ken over „I"-et, han dansede godt og lærte let med et 
eget Sving at snurre sig ud og staa som den lille Prik. 
Omsider kom da det længselsfuldt ventede Afskedsbal, 
og efter at baade Forældre og Elever havde moret eller 
kedet sig tilstrækkeligt i nogle Timer, blev et Trans- 
parent, hvis Inskription var dækket med smaa Klapper, 
stillet op i et stort Vindu, og lige foran det begyndte 
„Taksigelsesdansen". Hver Gang vi nu stod i et Bog- 
stav blev en Klap taget af, og da til allersidst sex af 
de største Damer stod paa ét Ben og strakte en lille 
Krans henimod Transparentet og Hr. Stahl midt imel- 
lem dem med Haanden paa Hjærtet, kunde man læse 
de højrødt straalende Ord paa den mørke Grund: 
„Leve De i Roeskilde!'' 

Der blev da en almindelig Bukken og Komplimen- 
tering, men ingen blev vel mere overrasket end Hr. Stahl 

1) FIgurant Johan Valentin Carl Stahl død 1829, 54 Aar gammel, gift med 
Ane Cathrine JVllddleton, død 1856, 74 Aar gammel. (Richter). 



75 



selv, da han vendte sig om og saa lige over for sit 
Transparent et dito i det modsatte Vindu med Ind- 
skription: „Modtag vor Tak!"^ og lige foran Transpa- 
rentet en stor, smuk Sølvthepotte som Gave fra For- 
ældrene. Sjælden er vist en Dansemester blevet saa- 
ledes lønnet. Mine Brødre og et Par andre Disciple 
havde forfærdiget og indsmuglet dette Taksigelsesværk. 
Et Par Aar senere kom Stahl atter til Roskilde. Da 
havde han udfundet den Forandring, at sætte „Modtag 
min Tak" paa Transparentet, men jeg troer dog ikke 
han fik nogen Sølvthepotte. — i) 

Men nu til de større Begivenheder. Det er natur- 
ligvis ikke min Hensigt at prøve paa en Skildring af 
hele Englændernes Skændselsdaad og mit stakkels 
Fædrelands Undertrykkelse; Historien har allerede og 
vil end mere i kommende Tider paatrykke den sit 
Stempel som et uhørt Niddingsværk. „Ja, ve hver en 
Engellænder, som ej bliver bleg, naar Forfædres Udaad 
i Hu ham rinder, og ve, hver en Dansker, som ej bliver 
hed ved Fortidens bitreste Minder!" (Se Storms Digt 
om Zinclairs Røvertog til Norge!) Mange vil maaske 
sige, at Preussernes Grusomhed i Frankrig nu over- 
gaar den Tids Rædsler,^) men saa glemmer de, at her 
er dog en aabenbar erklæret Krig, som giver dem Vaa- 
ben ihænde. Englænderne kom med smilende Lader 
som Katten og sønderrev og slugte sit Bytte! Dog til 
Begivenhederne, som foregik i min Nærhed, i min Fa- 
milie. — 

Jeg kan ret godt huske, hvorledes der daglig kom 
Rygter om engelske Soldater, som efter at Tropperne 
var sat i Land, sværmede om og plyndrede nu hist, nu 
her. Ligeledes hed det hvert Øjeblik i Roskilde: nu 
kommer her engelske Tropper til Byen og skal ind- 
kvarteres her, dem maa man vogte sig for! De plyndrer 

1) Kort efter faldt Forf. i en haard Sygdom. Beretningen herom forbigaas. 
*; Dette er altsaa skrevet under den fransk-tyske Krig 1870—71. 



76 



og røver alt, hvad de ser! Det meste af disse Rygter 
var opdigtet og overdrevet, men imidlertid indjog det 
dog Folk Skræk og i hvert Hus, hvor man havde mere 
Linned og Sølvtøj eller andre Kostbarheder, som ej 
var nødvendige til det daglige Forbrug, pakkede man 
slige Sager i Kofferter og Kister og forvarede dem paa 
bedste Maade. Hos mine Forældre blev saaledes en 
stor Kiste gravet ned i Logulvet og en dito muret ind 
i en gammel Kamin i 2. Etage. Alt dette Hemmelig- 
hedsværk, som mest gik for sig om Aftenen, satte 
min Fantasi i stærk Bevægelse, for saa vidt jeg be- 
mærkede det. — 

En Dag blev de stakkels Roskildensere stærkt allar- 
merede ved et Rygte, der lig en Løbeild foer Byen 
rundt. Gud véd, hvorfra det kom? Det hed at Gene- 
ral Wellesley (senere Lord Wellington) marcherede med 
sin Armé mod Byen for at brandskatte den. En Ræd- 
sel overfaldt næsten alle ved denne Tidende, og hvem 
der kunde slippe fra Hus og Hjem og havde Heste 
og Vogn at raade over, pakkede baade Gods og Men- 
nesker paa, saa meget og saa mange det lod sig gøre, 
og flygtede til Holbæk, Ringsted eller hvor de kunde 
finde paa, saa Byen i en Haandevending var halv øde.^) 
Imidlertid var der mange af de gamle, ærlige og virke- 
lig gudfrygtige Købmænd og andre ligesindede, som 
havde saa megen Respekt for Kirken selv og Kirkens 
Embedsmænd, at de troede, at Englænderne dog ogsaa 
maatte have nogen Gudsfrygt i Livet, at de sikkert 
ikke vilde overfalde denne Del af Byen, hvad de saa 
vilde foretage dem med Resten: Kirke, Provst og 
Præstegaarde maatte være sikre Tilflugtssteder. Saa- 
ledes sendte Købmand Jakob Kornerup Bud til mine 
Forældre, om de ikke tillod, at han lod et nyt Forte- 
piano bringe ned i Provstegaarden et Par Dage. Na- 



') J Roskilde", skriver Engelstoft den 23. Septbr. 1S07, „er Skoleunder- 
visningen afbrudt, da Rektor og Lærere uden Nødvendighed have forladt Byen*. 
(Danske Saml. III, Side 139). 



77 



turligvis kunde de intet have derimod, og strax blev 
Instrumentet baaret ned til os. Det var lukket af, men 
Dragerne klagede over, at det var urimelig tungt — 
dengang kendte man ikke Jærninstrumenter — og der 
var nogle, som ymtede om, at Klaviaturet nok var taget 
ud og Kassen fyldt med Sølv og Guld og andre Kost- 
barheder. Ogsaa for deres Børn antog mange det for 
et sikkert Tilflugtssted i den ærværdige Provstegaard, 
og fra flere Kornerupper, Borchs og andre Familier 
blev Børnene sendt ned til mine Forældre den Efter- 
middag. Saa stort et Børneselskab havde vi aldrig havt, 
og der blev Leg og Støj i Stue, Have og Gaard. — 
Det var den Dag dog kun blind Allarm, og mod Aften 
gik hver rolig til sit. 

En Omstændighed erindrer ieg fra denne Sommer, 
men kan ej nøje bestemme, naar det var, nemlig at 
der laa en Del af vore egne Tropper i Lejr paa Mar- 
kerne mellem Roskilde og Bistrupgaard. Rimeligvis 
har det vel været, inden Englænderne kom til Roskilde 
og Omegn, men jeg husker godt, hvor smukt det saa 
ud med de hvide Telte og røde Dannebrogsflag og 
Vimpler, og at vi morede os med at gaa ud og høre 
paa Musikken. Men hvad det var for Regimenter, hvor- 
længe de kamperede dér, naar de drog bort og hvor- 
hen, derom har jeg ingen Forestilling.^) Men ét erin- 
rer jeg endnu tydeligt fra den Tid og det maa jeg an- 
føre; nuværende Etatsraad Hoffmann-Bang, Stamherre 
til Hoffmansgave, ejede og beboede den Gang Bistrup- 
gaard, og som en ægte Dannemand ofrede han frivillige 
Gaver paa Fædrelandets Alter. Daglig forsynede han 
Lejren med alt, hvad hans Gaard formaaede : Mælk, 
Ost, Smør, Brød, Frugt osv., og jeg hørte ham ofte i 
den Anledning omtale med sand Beundring. 2) 

1) Der kan ikke gives Oplysning om nogen Lejr ved Roskilde af danske 
Tropper paa den Tid. Den omtales ej heller i Hofman-Bangs „Mine Hændelser 
under Krigene 1807«, (Pers. Tidsskr. IV. I). 

2) Niels Hofman-Bang (1776—1855). Han havde 1805 købt Bidstrupgaard 
til Forsøgsanstalt for Agerdyrkning, men solgte den 1808 til Staten til Sinds- 
sygehospital. 



78 



Strax efter den Dag, da der blev gjort blind Allarm i 
Roskilde, var det nok, at Englænderne belejrede Kjø- 
benhavn, og Kommandanten lod Byen afspærre saa- 
ledes, at ingen mere kunde komme ud af den, og ingen, 
som var ude, komme ind. Mange Familier var i Som- 
merferien rejst bort fra Staden i Fred og Ro for For- 
nøjelse. Nu vendte de tilbage og vilde ty til deres 
Hjem og Slægt og Venner for at være samlede i Nø- 
dens Tid, men fra de lukkede Porte maatte de drage 
bort igen og se, hvor de kunde finde Husly. Roskilde 
var da et af de nærmeste Steder, og da den paa den 
Tid just ej var rig paa Hoteller, saa var „Prinsen" og 
„Postgaarden" snart overfyldte med Gæster. Hvem 
der kom senere, maatte ty til Venner og Bekendte, 
om de havde nogen. 

Saaledes holdt pludselig en Dag en Vogn med 4 
Damer for Provstegaarden og bad om Kvarter. Det 
var den bedagede Enkeprovstinde Blicher med tre 
Døtre. Hendes Mand havde været Provst paa Falster 
i mange Aar, og meget gode Venner med Horbeleverne 
var hele Familien. De blev følgelig modtagne paa det 
hjærteligste af mine Forældre. Provstinde Blicher var 
en mild og behagelig gammel Dame ^) og de tre Døtre 
smukke, livlige, dannede og huslige, saa jeg antager, 
at deres tre Ugers Ophold just i denne Tid var endog 
en stor Behagelighed og Adspredelse for mine Foræl- 
dre; og da et Par Dage senere Notarius publicus Goti- 
ske Olsens Frue med to Døtre ogsaa bad om Logis, 
var det vistnok mine Forældre kært ikke at kunne 
modtage flere Gæster, thi skøndt lidt af Familien, var 
disse københavnske Modedamer kun lidet harmone- 
rende med deres Smag.2) Fru Olsen fik da ogsaa Plads 



1) Provstinde Mette Blicher, f. Povlsen (1737—1826) var Enke efter Provst 
D. N. Blicher til Gunslev, død 1805. 

«) Gottsche Hans Olsen (1760—1829) var som bekendt 1797 blevet foretruk- 
ket P. A. Heiberg som Notarius publ. Han var en Morbroder til Domprovst- 
inden. Hans Frue Elisabeth Dorothea Balle (1775—1853) var en Datter af Bi- 
skop Balle. 



79 



i „Prindsen" og kom saa imellem paa en Visit ned til 
os; men i Hotellet førte de nok et muntert Liv. 

Stakkels Fru Blicher havde imidlertid megen Mod- 
gang, Ængstelse og Sorg at kæmpe med. Hendes yngste 
Datter!) yar bleven i Kjøbenhavn, fordi hun den Som- 
mer gik til Konfirmations-Forberedelse ; to Sønner havde 
hun, som var Studenter, og den ældste Datter, Marley 
en yndig bly Pige, var forlovet med en stud. theol. 
Poul Egede Glahn, ^) og disse tre unge Studerende var 
alle i Studenterkorpset og havde maaske derfor ikke 
kunnet faa Permission til at forlade Byen under disse 
kritiske Omstændigheder. De tre unge Damer fandt 
sig for Resten snart tilrette i deres uventede Stilling 
og var som husvante i Provstegaarden, deltog i alle 
Slags Sysler, plukkede ind med fra Haven Blomster 
og Grønt til Køkkenet, pillede og skallede, skrællede 
Asier og snittede Bønner, og her maa jeg sige, at jeg 
hverken da som Barn eller siden som Voxen har set 
nogen udføre dette Arbejde med den vidunderlige Fær- 
dighed, som den yngste af Søstrene, L/s^. 3) Jeg standser 
her ved hendes Navn for at tilføje, at hun blev nogle 
Aar efter gift med Grundtvig, som mente, at han havde 
tjent for denne sin første Hustru som Jacob for Rachel 
i syv Aar. Aa ja, det kan gerne være, at han havde 
forelsket sig i Lise Blicher i hendes 16. Aar, thi da skal 
hun have været noget af det yndigste, man kunde se 
(har andre sagt mig), men den gode, for kvindelige 
Yndigheder vist altid temmelig svage Grundtvig pnttQde 
nok adskillige smaa Rachler ind imellem denne syv- 
aarige Tilbedelse. Dog havde den yndige Lise vel intet 
at bebrejde ham, thi i det sidste Par Aar, før han vandt 

1) Jane Mattia Blicher (1791 — 1853), død ugift. 

*j Bodil Marie Elisabetii Bliclier (1783—1862), gift 1808 med Sognepræst til 
Ulsø-Braaby Poul Egede Glahn (1778—1846), senere res. Kapellan til Garnisons- 
kirken i Kbh. 

8) Elisabeth Christine Margrethe Blicher (1787—1851). Hun var altsaa den- 
gang kun 10 Aar gammel. I Septbr. 1811 blev hun, kun 14 Aar gammel, for- 
lovet med Grundtvig, med hvem hun først blev gift 1818. — Den fjerde Sø- 
ster, Anne Pouline Blicher, f. 1785, døde først 94 Aar gammel 1880 som Enke 
efter Grosserer Christian August Schmidt, der, født 1782, døde 1853 af Kolera. 



80 



hendes Ja, var han vist trofast Bejler, og deres Ægte- 
skab blev da ogsaa lykkeligt. 

Kort efter at Blichers var flyttede ind til os, holdt 
General Wellesley virkelig sit Indtog i Roskilde med 
et temmelig stort Korps. *) Han tog med en Del af sin 
Stab Kvarter paa det kongelige Palais, og det saa næ- 
sten ud, som om de kristeligt tænkende Roskildensere 
skulde faa Ret, thi endskøndt hele Byen blev belagt 
med Indkvartering saa stærkt, at man i de større Køb- 
mandsgaarde fik mellem 50 til 100 Menige og dertil 
ofte endda en Officer med Oppasser, saa blev Provste- 
gaarden endnu dog ganske forskaanet. Men et Par Dage 
senere, just som de tre Frøkner Blicher og min Moder 
en Formiddag stod beskæftigede med Strygning i vor 
store Dagligstue, og Fader tilfældigvis var kommen lidt 
ned fra sit Studerekammer, ser vi fire fuldtvæbnede 
engelske Soldater spasere op ad Gaarden henimod den 
høje Stentrappe. „Nu faar vi nok dog Indkvartering," 
siger Fader, og idet han gaar hen til Forstuedøren, 
beder han Damerne blot blive rolige ved deres Arbejde 
og lade, som om intet var paafærde. Ude i Forstuen 
hører vi ham paa bedste Maade tale med Soldaterne, 
baade paa Latin og Tysk, thi han forstod ikke Engelsk 
og de ikke de Sprog, han prøvede til dem, men efter 
en kort Konference aabnede han Dagligstuedøren for 
dem alle fire og siger til Moder: „Nej, de skal ikke 
blive hos os, men beder høfligt om noget Mad. Vil Du 
lade Frokostbord dække, med hvad vi har." Hurtig 
blev der nu dækket et Bord til dem i det ene Hjørne 
af Stuen og rigeligt forsynet med alle Slags Spisevarer 
og Rødvin, Fader vilde intet Brændevin have ind. De 
fire Drabanter lod meget ordenlige, nikkede blot mildt 
til de smukke Damer, satte Geværer og Huer fra sig 
og tog godt for sig af Maden. Brød brugte de ikke, 
men man kunde snart se, at de just ikke var vant til 

») 26. August 1807 sendte den engelske Hær et Korps paa 6000 Mand til 
Roskilde og derfra til Køge. (Vaupell: Den dansk-norske Hærs Hist.) 



81 



saa god Beværtning. De fraadsede ordenlig i alle disse 
Herligheder, skar tykke Skiver af den fine Ost, smurte 
Smør paa dem og belagde dem med Kalvesteg og Skinke, 
og det gled glat ned i dem forsat med dygtig Vin. Om- 
sider var de dog færdige, og hvad de havde levnet af 
Vin, tyllede de i deres Feltflasker, hvorpaa de nikkede 
og takkede, bød Fader Haandslag, men fjernede sig 
derpaa i en Hast, som om de frygtede for at blive 
overrumplede. Af deres Kaudervælsk, der nok næppe 
heller var godt Engelsk, havde mine Forældre dog ud- 
fundet, at det egenlig var Marodører, der saaledes 
furagerede paa egen Haand, og at de var bange for, at 
Generalen skulde faa det opsporet. Det var jo kun et 
muntert Forspil, men Tragedien fulgte efter. 

Alt i nogle Dage gik Folk og lyttede og mente, de 
hørte en fjærn Dundren af Kanoner. Det var Begyn- 
delsen til Kjøbenhavns skrækkelige Bombardement, 
som virkelig kunde høres saa langt, og som rystede 
Jorden med sit grove Skyts, naar man lagde Øret til 
Jorden. Snart saa man ogsaa Røg ad den Kant, og den 
anden Bombardements-Aften var Branden synlig nok. 
Vi kom alle ned i Haven, og fra vort Lysthus „Kig- 
genborg", hvorfra der var en vid Udsigt, egenlig mod 
Nord over vor dejlige Fjord, kunde man ogsaa se tem- 
melig frit baade i Vest og Øst, og her i denne Himmel- 
egn trak en bred blodrød Stribe sig langs med Hori- 
sonten. De Voxne, som saa gennem Faders Kikkert, 
fortalte, at de saa lyse Spidser fra Striben stige højt i 
Vejret snart hist snart her, ja af og til Funker i Luf- 
ten, som de antog for Bomber og Granater. Medens 
vi nu alle med Rædsel betragtede dette Ødelæggelsens 
Skuespil, faldt gamle Fru Blicher besvimet om og blev 
baaret ind og bragt tilsengs. Afmagten varede dog nok 
ikke længe, men vi blev dog alle forskrækkede for den 
kære Gamle. Efter at Bombardementet var standset, 
gik der dog mange Dage, jeg husker ej hvor mange, 
inden man kunde faa Efterretning om, hvad der vir- 



82 



kelig var sket. Saavidt jeg mindes, forblev Staden nok 
spærret, og ingen fik Lov at komme hverken ud eller 
ind, før Røverne havde opnaaet deres Hensigt, som de 
ved deres Niddingsdaad, Byens Ødelæggelse, tiltvang 
sig, nemlig vor Flaades Udlevering. Jeg siger atter: 
Ve hver en Dåne, som ej bliver hed, naar han paa det 
Røverpak, den engelske Kæltringenation, tænker!!! 
Men mine Læsere bryder sig vel kun lidt om mine 
Exklamationer, og Efterkommere, som ikke har oplevet 
denne Jammerperiode, kan maaske ikke engang sym- 
pathisere med disse bitre Følelser. 

Nogle Dage efter at Bombardementet var standset, 
inden Efterretningen om Flaadens Udlevering endnu 
var naaet ud til Roskilde, sad vi en Eftermiddag rolige 
i vor Dagligstue, da Døren gik op, og en i mine Barne- 
øjne dejlig ung Mand i Studenteruniform traadte ind. 
I samme Nu laa Marie Blicher i hans Arme. Det var 
den unge Glahn, som havde benyttet det første Øje- 
blik, da Stadens Porte blev aabnede, for at ile ud til 
sin Elskede. Gamle Fru Blicher fik da den store Trøst, 
at hendes tre Børn i Kjøbenhavn dog var frelste og 
uskadte baade paa Liv og Lemmer, men tungt var det 
for den stakkels Enke at erfare, at hendes Lejlighed 
derinde og alt, hvad hun ejede af Møbler og Gods, var 
fortæret af Luerne og hun en ruineret Kone. Dog hvor 
Nøden er størst, er ogsaa Hjælpen stor. En af dem, 
hvis Ædelmodighed viste sig storartet ved denne Lej- 
ligked, var den dengang rige Grosserer Hans Friis, en 
sand Hædersmand, i) Senere, flere Aar efter, kom han 
desværre selv, sagtens ved de paa Krigen følgende 
uheldige Handelskonjunkturer, næsten til Bettelstaven 
og maatte spise Naadensbrød hos en Søn, som nok 
heller ikke havde Overflod. Men da han [dengang] var 
saa heldig, at hans Bolig, Pakhus, Kontor og alt laa i 
Kvæsthusgade, der omtrent ganske blev forskaanet af 

1) Grosserer og deputeret Borger Hans Friis, død i Alsted ved Ringsted 
1828, 75 Aar gi. 



83 



Bomber og Ild, hjalp han mange med sin Velstand, og 
da Fru Blicher var en af hans kæreste Venner, ja siden 
endog blev besvogret med ham, saa tog han sig af 
hende som en trofast Broder og, saavidt jeg véd, er- 
stattede hende det meste af hendes Tab. 

Da nu den unge Glahn hin Eftermiddag havde med- 
delt sin tilkommende Svigermoder alt, hvad han vidste, 
trak han og hans lille Marie sig tilbage til den noget 
afsides liggende Havestue for at tale lidt sammen i 
Enrum. Om jeg fik et Ærinde derop, eller om „den 
smukke Student" tiltrak mig saa meget, véd jeg ikke, 
men kun at jeg kom derind lidt efter, og at jeg syntes, 
at jeg aldrig havde set noget dejligere end dette smukke 
Par Arm i Arm paa den lysegrønne Damaskes Otto- 
man og halvt med Taarer og halvt med Smil hviskende 
meddele hinanden deres Længsel, Angst og Glæde 
under den pinlige Adskillelse. Saa vidt jeg mindes, 
blev Glahn hos os nogle Dage, og derpaa vendte han 
tilbage med de fire Damer, som han nok skulde an- 
mode om at tage Ophold hos Grosserer Friis indtil 
videre. Jeg tror, det var et Savn for os alle, da disse 
elskværdige Mennesker forlod os. — 

I denne urolige ængstende Tid var det en almindelig 
Skik i de større Huse i Roskilde, at der altid vaagede 
nogle af Husets Folk af Natten, thi bestandig frygtede 
man enten for Ildspaasættelse eller anden Voldsgær- 
ning af de talrige Fjender, som havde taget Station 
dér, uden at man kunde fatte Hensigten med dette dog 
temmelig rolige og langvarige Besøg i den fredelige 
lille By. Sagtens har det været Mangel paa Levnets- 
midler til den hele Armé inde ved Kjøbenhavn, som 
har drevet dem til denne Udvandring. I Provstegaarden 
fulgte vi imidlertid Byens forsigtige Skik, og hver Nat 
skiftedes de Voxne til at vaage i to Hold. 

Den Nat, som jeg her vil fortælle om, havde Moder 
og Fader været oppe til Klokken henved ét og havde 
nu kaldt paa mine to sdXåsiQ^vøåvQ Peter Thrige ogHans 



84 



og en ung Seminarist Jørgensen, en Skomagers Søn i 
Roskilde, 1) som Fader havde taget sig af, da han øn- 
skede at komme paa Jonstrup Seminarium; og da han 
nu var færdig med sin Examen, men endnu intet Leve- 
brød havde, antog min Fader ham som Lærer for mig 
og mine to yngste Brødre. Just som disse tre Afløsere 
kom ned i Dagligstuen, havde min Fader trukket sit 
Uhr op og lagt det fra sig, taget Støvler af og Tøfler 
og Nathue paa. I det samme bliver der dundret fryg- 
teligt paa Indgangslaagen til Gaarden, som førte fra 
Kirkegaarden gennem den mørke Hyldeallé, som jeg 
har beskrevet. At nogen Fremmed ved Nattetide skulde 
kunne finde denne Vej, var utroligt, de mente derfor, 
at det maatte være Bekendte, som trængte til hurtig 
Hjælp, og derfor løb Fader i den Dragt, han var, fulgt 
af de tre Unge, gennem Gaarden ned til Laagen og 
spurgte: „Hvem der?" Til Svar dundredes der endnu 
stærkere paa Døren, medens forskellige Stemmer raabte: 
„Make up!" „Mach auf!" „Ouvrez!" Saa vidste han da, 
hvem det var, der vilde ind. Modstand kunde her ikke 
nytte, han aabnede forsigtig Laagen, som blev trukken 
rask op af flere Militære, der atter i Munden paa hver- 
andre brølte: „Licht!« „Laterne!" „The Preter!« „The 
Parson!« „Der Probst!" „Le privot!« Medens Fader nu 
forklarede, at det var ham og spurgte, hvad man vilde 
ham paa denne Tid af Natten, var Jørgensen løbet ind 
efter en Lygte, og de saa nu 5 å 6 Militære og der- 
iblandt en Officer. Paa Faders Spørgsmaal svaredes, at 
han strax skulde følge med op til Generalen. „Til Ge- 
neralen! Hvad vil han mig midt om Natten?" Ja, det 
fik han nok at vide. Han skulde følge med strax! og 
et Par greb ham i Armen. „Jeg kan da ikke gaa uden 
Hat og Støvler!" Støvler behøvedes ikke. Hatten kunde 
en af de andre hente. Ham slap de ikke mere. En af 
mine Brødre hentede da Hatten, og saa slæbte de af 

>) Maaske den Hans Fridcrich Jørgensen, f. c. 1790, der nævnes i A. Petersens 
»Den ionatrupske Stat«, S. 175, og som 1840 skal have været Lærer i Nyborg. 



85 



med ham. Fader bad Officeren om, at han i det mindste 
vilde sende sende en af sine Folk ind og sige hans 
Kone, at det var en Officer, der skulde hente ham op 
til Generalen, det vilde dog berolige hende lidt. „Nej, 
han skulde have betænkt, at han havde Kone og Børn, 
før han indlod sig paa slige Kæltringestreger!" 

„Hvad har jeg gjort? Hvad beskyldes jeg for?" 

„Aa, han skulde ikke lade saa uskyldig. Inden i 
Morgen skulde han dingle i den højeste Galge" osv. 

De unge Mennesker havde dog set, at der var en 
Officer med, som kunde lidt Tysk, og han havde sagt, 
at Fader skulde op til Generalen. Det var alt, hvad 
hun fik at vide. Et Par Gange sendte hun de Unge ud 
paa Rekognoscering; alt, hvad de kunde berette, var, 
at der endnu var Lys paa Palaiset, og en Gang skim- 
tede de Lys i Kirken, men overalt stod der Skildvag- 
ter, som hindrede Enhver Indgangen. 

Imidlertid blev min Fader som sagt ført til Palaiset 
og op i den store Sal, hvor jeg nogle Aar senere har 
faaet mig mangen lystig Svingom, og hvor endnu læn- 
gere hen i Tiden Stænderne forsamledes for at beraad- 
slaa om „Landets Bedste og Borgernes Vel". Hin Nat 
saa Fader i en dunkel Nattebelysning nogle Officerer, 
tilsyneladende temmelig ligegyldige og søvnige, spanke 
op og ned ad det lange Gulv, og en lille Klynge af ci- 
vile Mennesker staa i en Krog og stikke Hovederne 
sammen, medens bevæbnede Skildvagter var opstillede 
ved begge Dørene. Da man overlod til ham selv at 
vælge sit Selskab, opdagede han snart, at han maatte 
høre til den lille Klynge, da han i den genkendte den 
gamle Amtmand Treschow og Borgmesteren. ^) Til dem 
gik han hen for om mulig at erfare noget om Hensigten 
af dette Nattestævne, men forgæves. Der stod foruden 
de to den lille Lars Ringer, to Politibetjente og to Væg- 



^) Højesteretsassessor Michael Treschow (1741 — 1816) blev Amtmand i Ros- 
kilde 1800, men tog Afsked 1808. Borgmesteren var Peter Friis, der døde 1811, 
84 Aar gammel. 



86 



tere. Alle var de pludselig hentede derop med den 
Ordre, at de skulde til Generalen og hænges inden i 
Morgen, men hvorfor, vidste ingen. Saaledes tilbragte 
de efter Faders Skøn mere end en Time uden anden 
Afbrydelse, end at en Officer engang kom ud, formo- 
denlig fra Generalens Soveværelse, gik hen til de sam- 
menslæbte Fanger, som man vel maatte kalde de stak- 
kels Roskildensere, og med Papir og Blyant i Haanden 
paa gebrokkent Tysk udspurgte dem om deres Navne 
og Bestillinger, som han da optegnede. Ved denne Lej- 
lighed maatte Fader tildels agere Tolk. Saasnart Adju- 
tanten, som han vel var, havde faaet denne Optegnelse, 
forsvandt han igen, og atter stod de ventende i lang 
Tid. Lidt efter kom en af de spaserende Officerer hen 
til Fader, det var en Hannoveraner, og spurgte ham: 
Hvad mon Klokken er? Fader svarede, at han vidste 
det ikke, han var i Færd med at gaa i Seng og havde 
lagt sit Uhr fra sig, da de kom og øjeblikkelig kom- 
manderede ham op til Generalen. „Ja," svarede Lieute- 
nanten, „det gik mig ligesaa. Jeg havde jour igaar hos 
Generalen, kom temmelig træt hjem og skyndte mig i 
Seng, men var næppe faldet i Søvn, før jeg blev banket 
op og fik netop min Surtout kastet om mig, og nu gaar 
vi her og driver Natten hen. Gud véd hvorfor?" Min 
Fader indlod sig nu lidt nærmere i Samtale med denne, 
som det lod til, dannede og ret vakre Mand og bekla- 
gede, at hans stakkels Kone gik hjemme i Uvidenhed 
om, han endnu var levende eller dræbt, hvorpaa Han- 
noveraneren gav ham det Raad at gaa hjem uden vi- 
dere: „hvad vilde man vel kunne gøre ham for det?" 
„Nej," svarede Fader, „er jeg hentet herop med Magt, 
beskyldt for Kæltringestreger og truet med at hænges, 
saa vil jeg dog vide, hvad jeg har gjort." 

Kort efter kom Adjutanten tilbage med sin Liste, 
gik lige hen til Fader og spurgte : 

„Siden De er Domprovst, har De vel Kirkens Nøg- 
ler?« 



87 



Fader: „Ja, jeg har Nøglen til den ene Kirkedør, 
men den hænger hjemme." 

Adjutanten: „Hvem har de øvrige Nøgler?" 

Fader: „De plejer at opbevares hos Klokkeren." 

Adjutanten: „Hvor er han? Han er jo ikke bragt 
herop!" 

Fader: „Nej, han er Podagrist og kan ikke gaa ud, 
men maaske Ringeren har Nøglerne." Fader pegede 
paa ham. 

Adjutanten: „Har De dem?" 

I stor Angst forklarede Lars nu, at Nøglerne altid 
var hos Klokkeren. 

„Adjutanten: Saa march afsted, gaa og hent dem 
allesammen baade til Døre og Begravelser og alle 
Smuthuller og glem ingen!" 

To Soldater blev kommanderet til at følge ham. Ad- 
jutanten vedblev at examinere Fader: 

„Hvor mange Indgange er der paa Kirken?" 

Fader: „Fire." 

Adj.: „Der er flere." 

Fader betænkte sig lidt. „Ja det er sandt, der er en 
femte her ind til Palaiset." 

Adj.: „Ja, ser De! Der greb jeg Dem i Løgn, min 
gode Hr. Provst! Tag Dem iagt, vi er bedre under- 
rettede end De troer. Flere Løgne kunne komme Dem 
dyrt at staa!" Han tog sig betydningsfuldt om Halsen. 

Her blev, maaske heldigvis for Fader, der vel kunde 
blevet hidsig og forløbet sig, Examen afbrudt ved Rin- 
gerens Tilbagekomst med en Masse Nøgler, og strax 
blev saa de otte Roskildensere beordret gennem den 
lukkede Gang fra Palaiset ned i Kirken. Adjutanten 
fulgte dem selv til Døren og to Soldater med spændte 
Haner sluttede Troppen. Ved Døren blev de talte. De 
8 Mand med 4 Lygter fik Ordre til at gennemsøge 
hver en Vraa og Hul i Kirken for at finde og bringe 
tilbage med dem: de danske Militærey som var skjult 
derinde. „Danske Militære skjulte i Kirken!" udbrød 



88 



Fader forbavset. „Ja, lad kun ikke saa uvidende," sva- 
rede Adjutanten, „De ser, vi har opdaget Skurkestre- 
gerne. De vilde jo bryde ud imod os forleden Dag, 
men heldigvis var vor Skildvagt paa sin Post og jog 
dem tilbage." 

Saasnart de var ene i Kirken, talte Fader med Amt- 
manden og Borgmesteren om, at det jo var en ren 
Taabelighed [at tro at] der skulde være nogle af Vore 
skjult i Kirken, hvad skulde de dér, til hvad Nytte 
for os eller Skade for Fjenden? Der maatte stikke 
noget under, at de havde samlet alt, hvad der hørte 
til Øvrighed og Politi i Byen; de maatte have noget 
ondt i sinde. Han vilde derfor raade til, at Amtman- 
den, som jo desuden var tilaars og ikke saaledes ved 
Nattetid kunde taale at trave om i den kolde Kirke, 
skulde blive oppe paa Omgangen med en af Betjentene 
og en Lygte for gennem Vinduerne at holde Udkig 
over Byen og se, om de ikke stak den i Brand eller 
sligt. Imidlertid vilde de andre i tre Partier se efter, 
om Fjenden havde skjult noget derinde. Denne Plan 
blev da fulgt. Efter nogen Tids Forløb blev der givet 
Signal, at noget var opdaget og i Hast samledes de alle. 
Lars Ringer havde udfundet, hvad det var, der havde 
forskrækket Englænderne. 

Han havde nemlig en Dag vist en irsk Officer, som 
havde faaet Adgangskort af Generalen, omkring i Kir- 
ken. Kortet lød paa Ind- og Udgang af den nordre Kir- 
kedør. Efter at de et Par Timer havde gaaet om og 
talt og lukket Døre op og i, lukkede Lars Irlænderen 
rigtig ud af den nordre Dør, men efter gammel Vane 
gik han selv om til den søndre^ som laa nærmest hans 
Hjem, stak Nøglen i og aabnede Døren, men i det 
samme satte Skildvagten, som vel ej vidste Grunden 
til den Larm han længe havde hørt inde i Kirken, Ge- 
været for Brystet af Ringeren, som skreg forskrækket 
og lukkede Døren i og løb tilbage til den nordre Dør, 
hvor der nu ingen Skildvagt var, thi den anden havde 



89 



gjort Aliarm og kaldt dem alle til den søndre. Saale- 
des slap Lars ubemærket ud. Men det var vistnok 
denne hans Fejltagelse, der havde bragt dem paa den 
Tro, at der laa Soldater skjult derinde. 

De fandt nu alle, at Ringeren vel havde fundet det 
rette, gik tilbage til Døren og bankede paa. Ringerens 
Beretning blev meddelt Adjutanten, der dog lod, som 
han ikke fæstede Lid til den Historie, men sagtens 
selv ked af denne Nattevagt hjempermitterede de syv 
og beholdt den arme Lars som Gidsel. Han blev sat i 
Arrest og sagtens glemt, thi han maatte i flere Uger 
bøde dér for sin Fejltagelse. Fader kom hjem og i 
Seng og havde om Morgenen en hidsig Feber, saa 
Doktoren strax maatte hentes. Foruden Medicin gav 
han det Raad at sende Bud til Generalen med en At- 
test fra ham, at den ringeste Uro kunde koste Prov- 
stens Liv, og forlange en Sauvegarde. Budet blev sendt 
— men Fuglen var fløjet og Reden tom, alle Engelsk- 
mænd var som blæste bort, hvorhen vidste ingen. De 
havde kun efterladt et Kompagni Hannoveranere, 
hvis Chef, den vakre Kaptajn Ompteda, kom ned for 
at se til Fader og berolige Moder. Han sendte strax 
en Sauvegarde, og levede vi i Fred i Provstegaarden 
fra den Dag af. Ja saa fredeligt havde vi det dernede 
bag Kirken, at vi næsten aldrig saa en fremmed Sol- 
dat, derfor blev vi Børn ofte hentede op til Rektor 
Schultz, som boede i den store Gade, naar man vidste, 
at der kom nye Tropper til Byen, ofte var det kun 
paa Gennemmarche eller en Dags Hvil. Hvorfra de 
kom, eller hvorhen de skulde, véd jeg ikke, men de 
kom altid fra Ringstedgadens Port og drog ud ad Røde 
Port, som den ud ad Kjøbenhavns Vejen til kaldtes, 
og det var stor Morskab for os, at se de statelige Trop- 
per og høre deres smukke Musik. De Korps, som det 
især morede os at se, var dog Højskotterne med deres 
blanke Hjælme, brogede Klæder og solbrændte nøgne 
Knæ over de i tærnede Klude indviklede Skinneben. 



90 



Det var næsten uden Undtagelse høje, smukke, kraf- 
tige og alvorlige Folk at se til, og gerne havde de tyr- 
kisk, larmende Musik. — 

Med Beretningen om disse Bagateller vil jeg nu 
slutte dette Sorgens og Rædselens Aar. Mit Barne- 
hoved var jo heller ikke i Stand til at opfatte al den 
Nød og Elendighed, det beredte mit stakkels Fædre- 
land, men en Del deraf vil dog nok skinne igennem 
med sine Følger i Fremtiden, som jeg gaar over til. 
Vist er det, at alle Danske dengang betragtede denne 
Skændselsdaad som enestaaende i Historien, som no- 
get, der aldrig kunde gentage sig. Man var her i Lan- 
det saa lang Tid vant til at leve i Fred og Ro, og man 
vidste ikke bedre end at man stod sig godt med alle 
andre Nationer. Det var kun Englænderne, der var 
saadanne Skurke og Røvere. Jeg mindes godt, at Fader 
dengang ofte sagde til os: Ja Børn, naar I bliver gamle, 
vil I have noget at fortælle Eders Børn, thi slige Gru- 
somheder gentages ikke i hvert Sekulum, maaske ikke 
saalænge Verden staar! Den kære Fader oplevede 
heller ikke vort lille Lands næst paafølgende Krige, 
men vel at vi mistede Norge, og det var ham en stor 
Hjærtesorg. 



Aaret 1808 begyndte med en for os Børn meget 
interessant Begivenhed. Vor Fader blev nemlig tilsagt 
at møde ved Ordenskapitulet den 29. Januar for at 
modtage Ridderslaget af Kong Frederik den Sjettes egen 
Haand. ^) Fader skulde være Ridder af Dannebrog! Vi 
jublede. „Jeg véd rigtignok ikke af, at jeg nogensinde 



^ Forf. siger I en Note, at hun er blevet gjort opmærksom paa, at det først 
var 1812, men hun hævder, at det var 1808. Hun har imidlertid Uret, det var 
ved Ordensfesten den 28. Januar 1812, at Domprovsten blev Ridder af Danne- 
broge. Hun tilføjer: „Men det gør forresten intet til Sagen, i hvilicet Aar det 
var. Det hele Optrin foregik saaledes, som jeg her har fortalt." Det maa dog 
bemærkes, at hendes Beretning i flere Detailler ikke stemmer overens med 
Ceremoniellet fra 1809, saaledes som det er gengivet i P. Brocks : Efterr. om 
Rosenborg. HI, Side 4 fF. 



91 



har udøvet nogen Ridderdaad," sagde Fader med sit 
humoristiske Smil, som klædte ham saa godt, „men 
skal jeg nyde den Ære at bære Korset paa mit Bryst 
for „Gud og Kongen", saa vil jeg stræbe at blive begge 
mine Herskere en nidkær og trofast Tjener, thi saa- 
dan kan man dog nok tjene to Herrer." 

Bedstemoder Boye sagde med et sarkastisk Smil: 
„Men paa Korset staar jo: „Og Gud! Kongen!" Hun 
fandt vist, at den Fugl Phønix, der her hævede sig af 
sin Aske over Hovedstadens endnu rygende Ruiner, 
var vel kostbar at kalde tillive med saa megen Pomp 
og Pragt, som det i første Aar skete med Dannebrogs- 
ordenen, medens hele Landet sukkede under Følgerne 
af det Hjærtesaar, Niddingerne havde bibragt det.^) 

Jeg erindrer ikke, om jeg allerede dengang var i 
Kjøbenhavn paa Besøg eller om Fader tog mig med, 
da han rejste ind til denne Højtid, men jeg logerede 
hos Onkel Jurgensens i de Dage, — længere hen vil 
jeg komme til nærmere at omtale denne kære Familie, 
som vi kom til at staa i saa mange inderlige Forhold 
til. Min Tante og hendes tre Børn var indbudne hos 
Bekendte, som boede i Amaliegade, til at spise Fro- 
kost paa denne Højtidsdag og for fra deres Vinduer at 
se Riddertoget, og hun tog mig med derhen. Da det 
kan være muligt, at nogle af dem, som læser disse 
Linier, aldrig har set et saadant Optog, saa vil jeg her 
beskrive, hvilken Herlighed mine Barneøjne den Dag 
fik at skue. Det højtidelige Optog var bestemt at skulle 
begynde Kl. 9 om Morgenen fra Kolonaden paa Ama- 
lienborg op til Christiansborg Slot, 2) hvor Riddersla- 
gene skulde uddeles. I betimelig Tid var naturligvis 
vi tilligemed adskillige andre Gæster samlede hos 
Petersens (saaledes troer jeg. Familien hed). Gaderne 
var rensede saa godt det lod sig gøre trods Sne og 



1) Den første Ordenshøjtidelighed for Dannebrogsordenens Udvidelse blev 
afholdt den 28. Januar 1809. 

') Der menes: fra Amalienborg til Rosenborg Slot. 



92 



Slud, Militære opstillede en haie hele Ruten, Folk 
strømmede frem og tilbage og holdtes med Møje i Or- 
den af det talrigt samlede Politi. Alt dette tjente jo 
en Tidlang til Underholdning for os, men snart be- 
gyndte vi dog at længes efter noget mere at se paa, og 
de Ældre talte om, at der maatte være kommen noget 
i Vejen, da Kongen ellers altid var saa præcis i alle 
sine Bestemmelser. Tilsidst var vi nær ved at tabe 
Taalmodigheden, thi Klokken blev 10, 10^2? omsider 
11, da lød det glædelige Forbud: en Art af Fanfare af 
Livgardens Trompeter fra Amalienborg. Nu kommer 
de! — Ja! Toget begyndte! Det var den kongelige Liv- 
garde til Hest, som nu er afskaffet af Kong Christian 
IX som et altfor kostbart Legetøj, der ingen Nytte 
kunde gøre, da den aldrig kunde bruges i Krigstilfælde. 
Det var maaske en rigtig Beregning for vort lille Land, 
men vist er det: det var en statelig Kongevagt at se 
til! — Musiken var dengang larmende tyrkisk, der 
næsten ogsaa kunde høres helt tilbage i det lange Tog, 
hvoraf de første Vogne vist havde passeret Kongens 
Nytorv, længe før de sidste kom frem fra Kolonaden. 
Efter Livgarden fulgte et Par Kareter, vist nok med 
mere underordnede Hofbetjente, saa en Rideknægt i 
højrød Dragt, derpaa Overhofmarskalken i firspændig 
Karet, og efter hver Vogn fire kongelige Løbere, der 
satte Fødderne kunstigt som i stærkt Løb, skøndt To- 
get gik Parademarch, og havde deres Nød med at vogte 
de hvide Silkestrømper for Stænk fra Gaden, deres 
Dragt var hvidt Kachemir med højrøde Skærf, blanke 
Messinghjælme, aaben foroven og fyldt med kunstige 
Blomster og den lange, hvide Springstok med den 
store Guldknap i Haanden. Nu kom endelig det, jeg 
længe havde længtes efter: Kongen i sin „Guldkaret" 
trukken af 6 Skimler. Paa de tre Fjermere (hedder det 
nok) sad højrøde Rideknægte, men den forreste „Nær- 
mere" var „Springeren" og den anden „Danseren"^) 

1) I en Note oplyser Forf. sin Fejltagelse, idet „Springeren" og „Danseren* 
ilike var i Forspandet, men blev redne frit foran dette af Rideknægte. 



93 



Disse to Dyr skulde være Glanspunktet, da de aldrig 
blev set uden ved største Parade. Det var dog mere 
underligt at se disse dresserede Dyr end egenlig smukt. 
„Springeren" gik eller løb ikke, men sprang altid, først 
med Forbenene, saa med Bagbenene, og „Danseren" 
trippede bestandig med Benene paa Kryds som til En- 
trechat. Bedre tog Pagerne sig ud, som trippede 6 ved 
hver Side af Vognen i hvide Silkestrømper og Knæ- 
benklæder, højrøde Spidskjoler, trekantede Hatte og 
smaa Kaarder ved Siden, alt rigt besat med Guldtres- 
ser og alle smukke unge Mennesker og saa de to Hej- 
dukker, som stod hver paa sit Vogntrin, ganske i hvidt 
Atlask og Guld, og derinde sad den gamle,*) kære hvid- 
hovede Kong Frederik den Sjette i Purpurkaabe med 
Hermelin og nikkede og nikkede til alle Folk, som 
svingede med Hattene og overdøvede Musikken med 
de uendelige jublende Hurraer, og vi i Vinduerne jub- 
lede og klappede i Hænderne. Blomsterregn kendte 
man dengang ikke til, men mangen Glædestaare gled 
ned ad Kinderne. Og næsten lige saa jublende mod- 
toges Dronning Marie, som ligeledes i Glaskaret, truk- 
ken af 6 snehvide Heste, fulgte tæt bag efter Konge- 
vognen med 4 Pager og 2 Hejdukker. Ogsaa hun var 
i Fløjl og Hermelin. Efter hende kom en Suite af 
Prinser og Prinsesser og Hof kavalerer og Damer, alle 
i kongelige Ekvipager, saa Ministrene, uden- og inden- 
landske, og tilsidst alle de vordende Riddere i Hyre- 
kareter. Der var saa meget at se og bemærke, at jeg 
ej engang husker, om jeg fik Øje paa Bedstefaders 
Karet med min egen kære Fader. Vi saa og saa vist 
i to Timer og glemte næsten Chokoladen og Frokosten. 
Nogle Dage efter hørte jeg Fader fortælle Moder, 
hvorledes den egenlige Højtidsakt var foregaaet i Rid- 
dersalen paa Christiansborg [o: Rosenborg]. Kongen 



*) Gammel af Udseende med det sølvhvide Haar og 
de magre Træk, men dog kun 42 [44] Aar. (Forf.s Anm.) 



94 



havde siddet paa Tronen, foran hvilken de tre store 
Sølvløver var opstillet og mellem dem en rød Fløjls 
Skammel ved Tronens Fod. Dronningen og alle de 
Kongelige sad paa ophøjede Sæder til begge Sider af 
Tronen, længere ned efter Ministrene og Hofdamer og 
Hof kavallerer. En Koral blev afsungen. Biskoppen holdt 
en kort Tale,i) og derpaa blev de vordende Riddere 
fremkaldt en efter en til at knæle paa Skamlen. Kon- 
gen steg ned af Tronen, og medens der af en Kavaler 
blev oplæst en Edsformular, som den Knælende maatte 
sige efter med oprakte tre Fingre, hvilede Kongen sit 
Scepter paa den Sværgendes Skulder, rakte ham der- 
næst egenhændig Korset, saa blev han stedet til Haand- 
kys, ved hvilket Kongen hævede ham op, og Kavaleren 
hjalp ham at anbringe Korset i sit Knaphul. Der var 
adskillige, som den Dag blev slaaet til Riddere, 2) saa 
Ceremonien tog temmelig Tid. Til Slutning blev atter 
sunget en Koral, saa blev Fløjdørene aabnede og de 
Kongelige gik, fulgt af deres Suite. Ridderne var blandt 
de sidste, som kom ud i Vestibulen, men dér stod saa 
en Lakaj, som tilsagde dem at møde civil til Taflet, 
men de maatte være i Sko og Silkestrømper, Knæben- 
klæder og Spidskjole med Chapeaubas, hvilken Dragt 
Fader heldigvis var forberedt paa og halvt iført under 
Præstekjolen. Om Taflet fortalte han adskilligt, men 
jeg kan kun huske, at en af Retterne var smaa Blod- 
pølser til min store Forundring. Hvad der ellers af 
Faders Fortælling gjorde mest Indtryk paa mig var, at 
Grunden til det lange Ophold om Morgenen var den, 
at just som Kronprinsesse Caroline stod færdig i hvid 
Atlaskes Robe til at tage bort, kom der en Stafet med 
den sørgelige Efterretning, at hendes trolovede Brud- 
gom, Dronningens Broder, Prins Carl af Hessen var 
gaaet fra Forstanden. Den stakkels Caroline fik ondt, 
faldt om og tilsmudskede sin Stads, saa hun maatte 

1) Det var Holmens Provst F. C. Gutfeld, der holdt Talen 1812. 
») Der blev den 28. Januar 1812 dekoreret 220 Personer. 



95 



omklædes; at blive hjemme tillod Etiketten hende ikke. 
Det maa jo have været et alvorligt Anfald af Vanvid, 
thi Forlovelsen blev strax hævet, men jeg kan ikke 
huske, om han levede længe i den Tilstand eller døde 
snart. ^) 

Kort efter at Fader var blevet dekoreret med Ridder- 
korset, blev han udnævnt til Amtsprovst. 2) Jeg véd 
ikke, om han havde ønsket dette Tillæg i sin Embeds- 
virksomhed og tillige ogsaa Tillæg i Gage, thi Stillingen 
paalagde ham ogsaa mange Udgifter til Kontorhold og 
til en Vikar, som det kaldtes, som Amtsprovsterne 
skulde antage, da de ved mange verdslige Forretninger, 
Visitatsrejser osv,, som denne Stilling medførte, umu- 
lig ogsaa til enhver Tid ogsaa kunde udføre de gejst- 
lige Forretninger og altsaa maatte have en ordineret 
Medhjælper. — Han [o: Provst Hertz] var en af de 
fem, som først blev valgt til Amtsprovster. Hans Amt 
blev sammensat af Sømme, Voldborg, Tune, Lejre og 
Ramsø Herreder. Jeg erindrer godt, hvor højtideligt 
det saa ud, da de fem midaldrende Mænd sad i en 
Halvcirkel foran Alteret iført de hvide Messeskjorter, 
og Bispen i fuld Ornat indviede dem og saa en hel 
Mængde andre Præster traadte frem og tilligemed 
Bispen lagde Hænderne paa deres Embedsbrødres 
Hoveder, medens han lyste Velsignelse over dem. 

Om Glahn paa den Tid søgte til Fader eller Fader 
ham, véd jeg ikke, men han blev den første Vikar hos 
Fader, giftede sig strax med sin yndige Marie og flyt- 
tede ind i en net lille Lejlighed i Roskilde, hvor jeg 
vilde have fundet det meget rart imellem at besøge de 
smukke unge Folk, dersom de ikke havde en lille Pen- 



1) Prins Christian (ikke Carl) af Hessen, født 1776, liavde ganske vist fra 
ung været udset til at være Kongens Svigersøn, men hans Forlovelse med 
Prinsesse Caroline (1793—1881) blev først deltlareret 14. Septbr., som Ordens- 
festen gik for sig 28. Jan. 1812. Han var dog allerede dengang svag, men døde 
dog først to Aar efter som Sindssyg 1814. Muligvis har han paa Ordensfestens 
Dag havt et Anfald af sin Sygdom. Se Memoirer og Breve. III. Reg. 

*) I. M. Hertz blev allerede den w/jg 1807 udnævnt til Amtsprovst. 



96 



sionær, som jeg havde mangen sorgfuld Time over. 
Jeg nævner ham egenlig her, fordi han siden er bleven 
en bekendt og meget agtet Lingvist, det var nemlig 
Carl Mariboe. ^) Han var paa min Alder, en smuk, 
meget artig og overordenlig proper Dreng, som aldrig 
tilsmudskede hverken sine Klæder eller Hænder og 
altid saa pænere ud end jeg, der dog var en lille Pige. 
Disse Sammenligninger kostede mig dengang mange 
Taarer. 

Glahn blev omtrent kun et Aar i dette lille Embede. 
Ved den gamle Inspektør Deichmann, som strax blev 
indtaget i den vakre unge Mand, blev han bekendt 
med Grev Danneskjold-Samsøe,^) og da der Aaret efter 
blev et ret godt Kald ledigt paa Gisselfeld, saa kaldte 
Greven Glahn dertil. Min Fader skulde følgelig søge 
sig en ny Vikar, og denne Gang meldte Wegener sig. 
I det Ydre kunde han rigtignok ikke taale at sammen- 
lignes med Glahn, skøndt endnu ung, var han dog 
skaldet og bar en rødbrun Geniparyk, var meget bleg 
og havde et Par store fremtrædende Glasøjne, men 
forresten dog ret fine veldannede Lineamenter og et 
roligt, fast Væsen. Kort efter at han var ordineret, 
giftede han sig med Marie Bindesbøl, Datter af den 
gamle Pastor Bindesbøl i Ledøje. Ved Siden af sit Vi- 
kariat paatog Wegener sig Timeundervisning i Latin- 
skolen, gav Privattimer, udgav den dengang meget 
yndede „Husven", havde flere Pensionærer og forøgede 
saaledes sine Indtægter, og skøndt de blev en talrig 
Familie, troer jeg dog de kom ret godt ud af det i den 
lange Tid han forblev Vikar, nemlig 10 Aar, til han 
gik over til at blive Forstander for Jonstrup Semina- 
rium. 3) 



1) Den senere saa bekendte Skolemand Carl Rudolph Ferdinand Mariboe 
(1800-1860). 

*) Grev Christian Conrad Sophus DanneskjoldSamsøe (1774—1823). 

») Jens Ernst Wegener (1781 — 1846) blev 1809 Kapellan hos Domprovsten 
og 1833 Lærer ved Latinskolen. 1819 blev han Forstander for Jonstrup Semi- 
narium. 1811 gift med Birgitte Marie BlndesbøU (1793—1856). 




Stedet tilhøjre viser det nuværende Nr. 67 i Nyhavn 



97 



Og saaledes slipper jeg nu Vikarerne for en Stund 

)g tager atter fat hvor jeg slap i 1808. I Pinsedagene 

Ik vi Besøg af Onkel Jiirgensens fra Kjøbenhavn, dog 

jr jeg taler videre om disse kære Mennesker vil jeg, 

jora jeg lovede Side 91, nærmere berette, hvorledes vi 

far i Familieforhold til dem. 

Mægler og Dispachør Johan Buntzen stammede fra 

[olsten eller Slesvig, som Dreng kom han paa et 

Læglerkontor i Hamborg. Om hans Ophold dér har jeg 

|kke hørt andet mærkeligt, end at han i et Aar havde ar- 

)ejdet i Kontoret, som laa i et snævert, mørkt Stræde, 

)g da han derfra aflagde et Besøg i sit Hjem, opdagede 

lan til sin Sorg, at han var bleven saa kortsynet, at 

»an ikke mere kunde se den frie Egn om sit Fødested. 

Jenere bosatte han sig i Kjøbenhavn som Mægler og 

dispachør og giftede sig med en Datter af en Sadel- 

lager Koch i Haderslev, en Søster til Bedstefader 

Ians Peder Koch. Med denne Kone troer jeg ikke han 

lavde Børn, men efter hendes Død ægtede han nok en 

j'øbenhavnerinde, en Jomfru Moldt, saavidt jeg véd, 

>g med hende havde han nok fem Døtre. 

1) Thomasine Christine Buntzen, første Gang gift med 
^eter Andreas Heiberg, og ved ham Moder til Johan 
Mdvig Heiberg, anden Gang giftede hun sig med Ba- 
ron Gyllembourg-Ehrensvård, Hun og hendes Skrifter 
5r jo bekendte nok, 

2) Buntzens anden Datter var Elisabeth Dorothea, 
[ift med hans Fuldmægtig og senere Kompagnon og 
eftermand. Mægler og Dispachør Froderus JUrgensen, 

født i Frederiksstad i Slesvig, 

3) Den tredie Datter var Laurentze, som blev gift 
med min Morbroder Hans Christopher Ehlers Koch, 

4 og 5) To yngre Døtre: Johanne og Bolette døde 
begge ugifte i Trediveaars- Alderen. *) 



1) Ovenstaaende Oplysninger er ikke rigtige, Her skal kun bemærkes, at 
Johan Buntzen var en Bondesøn fra Slesvig, blev født 1728 og døde i Kbhvn. 
1807. Han blev Skibsmægler og Dispachør stds. og giftede sig med Elisabeth 



98 



I mit sjette Aar kan jeg mindes med min anden 
Moder at have besøgt disse Slægtninge. Gamle Buntzen 
levede endnu dengang. De havde Sommerværelser paa 
Blegdamsvejen, og jeg husker godt den smukke ven- 
lige gamle Bedstefader siddende i sin Lænestol i Slob- 
rok og Nathue, men han døde vistnok Aaret efter. 

Dér saa jeg nok ogsaa første Gang Onkel Jiirgensen 
og disse Tanter og gjorde Bekendtskab med de to Ku- 
siner og Fætteren. Jurgensens ældste Datter Bolette 
Sophie var dengang henved 1 1 Aar, den anden Johanne 
Christine henved 9 og Peter Andreas Heiberg Jiirgensen 
i Alder med mig. Jeg mindes endnu fra dette Besøg 
deres Have med store Ribs- og Stikkelsbærbuske. — 
Bedstefader Buntzen var nok en ganske velhavende 
Mand og ejede et Hus inde i Byen, Nr. 34 i Nyhavn.^) 
Dér levede de om Vinteren, dér var Kontoret, og dette 
Hus beholdt Jiirgensen efter hans Død, og Tante Jiir- 
gensen beholdt det flere Aar efter sin Mands Død. Til 
dette Hus knytter sig mange af mine gladeste Barn- 
domserindringer. 

Ved dette Tidsrum [1808] var det omtrent, at vort 
lille Land atter blev oversvømmet af udenlandske 
Tropper, idet Napoleon sendte os en hel spansk Armé 
paa Halsen. Saa gik det da igen med Indkvartering over 



Dorothea Koch (1735—66), Datter af en Skolelærer i Slesvig og Broder til Hans 
Peter Koch. To Sønner døde som Børn. Anden Gang giftede han sig med Anna 
Bolette Sangaard (1751—82) Datter af Sejlmager Ole Peder Sangaard i Kbhvn, 
Af deres fem Døtre nævnes de tre hyppigt i denne Bog : 

Thomasine Christine Buntzen (Tante Sine) Johan Ludvig Heibergs Moder, 
Hverdagshistoriernes Forfatterinde (1773-1856;, gift 1790 med P. A. Heibei^ 
(1758-1841), skilt */i2 1801 og gift "/^g s. A. med Carl Frederik Baron Gyllem- 
bourg-Ehrensvard (1767—1815). 

Elisabeth Dorothea Buntzen (Tante Lise eller Tante Jiirgensen) (1776—1867), 
blev 1795 gift med sin Faders Kompagnon, Dispachør og Mægler Froderus 
Christian Jiirgensen, født i Sønderjylland 1759, en svagelig Mand, der døde 
1810. Det var til deres Hjem P. A. Heiberg betroede sin Søn, da hans Hustru 
svigtede ham, og det var til dem den unge Heiberg tyede, da han flygtede fra 
Rahbeks. Hun har, som det ogsaa fremgaar af disse Memoirer, været en ud- 
mærket Kvinde. 

Laurenze Marie Buntzen (1781 — 1854) opholdt sig som ung meget i P. A. 
Heibergs Hus, og blev 1800 gift med res. Kapellan i Falkerslev Hans Chri- 
stopher Ehlers Koch (1794 — 1847) senere Sognepræst i Horbelev og Falkerslev. 
(Se Side 46). 

1) Nuværende Nr. 67. Stedet staar endnu, vistnok uforandret. 




99 



en lav Sko, som man siger i Roskilde. Denne Sommer 
gik det nu ogsaa raskt med Provstegaardens Nedriv- 
ning og Ombygning, under hvilke Omstændigheder det 
just ikke var saa belejligt at tage mod Indkvartering. 
Saaledes erindrer jeg just en Dag, da vi i Middags- 
stunden, medens Haandværksfolkene var borte, alle 
stod sammen med Fader og Moder oppe i den forhen- 
værende lille Havestue, hvor alle Murene var ned- 
brudte og kun Stolperne stod tilbage. Vi saa os om i 
dette Øde, der nu skulde omdannes til en rummelig 
Dagligstue, da kom der en Politibetjent og tilsagde [os] 
12 Mand og Officer til Indkvartering næste Dag. — 
Resultatet blev nok, at Fader maatte betale for det 
tilsagte Antal i Byen, og saadan gik det mange Gange, 
altsaa en svær Skat, thi vel skulde man gemme Ind- 
kvarteringssedlerne og et Par Aar senere melde sig 
for at faa Erstatning, men om jeg husker ret, saa fik 
man l^/g Skilling for hver Mand i Døgnet, derfor holdt 
Moder ogsaa snart op med at gemme disse Sedler, 
som ellers blev trukne paa Traade og hængt hen paa 
Søm i en Krog. 

I denne Sommer fik jeg Tilladelse at tilbringe nogle 
Uger inde i København hos Onkel Jiirgensens. En Dag 
havde vi en særdeles Fornøjelse. Onkel Jurgensen 
havde i flere Dage havt Forretninger med og for en 
hollandsk Skibskaptajn; hans store Skib, der kaldtes 
en „Fløjte", laa for Anker ikke langt fra Gammel Holm. 
Nu var Kaptajnen snart sejlfærdig igen og han havde 
saa indbudt Onkel med Familie til et Besøg paa Skibet. 
I et yndigt Vejr roede vi da derud i Baaden, som af- 
hentede os og blev saa en efter en hejsede op i en 
Tridse-Lænestol ad Skibets Side, der forekom mig 
lige saa høj som Onkels tre-Etages Hus. Det var mor- 
somt at se det brede og lange blankt skurede Dæk, de 
pyntede Matroser, alt Messing og Metal skinnende i 
Solen som Guld, og saa et Par rigtig pæne Skipper- 
koner i nationale hollandske Dragter med stive, klare 



100 



Hovedtøjer, fastholdt ved Ørene med store straalende 
Metalplader, som jeg ej véd var af Guld eller Messing. 
Vi blev naturligvis trakterede overmaade pænt og rige- 
ligt og saa viste om overalt paa dette store svømmende 
Hus, og vi fik saa ved Solnedgangstid en uventet Mor- 
skab, idet Spanierne, som vi nok hele Eftermiddagen 
havde set bevæge sig ovre paa Gammel Holm i deres 
hvide Uniformer med de højrøde Kraver og Rabatter, 
nu begyndte at spille og synge og danse deres Fan- 
dango etc. De hoppede og sprang saa let og saa raskt, 
og Musikken lød saa klart over til os, at vi fik os en 
lille Svingom paa det blanke Dæk. — 

Da Jiirgensens fulgte mig ud til mine Bedsteforældre 
[Boye], hvor Faders Vogn var og skulde tage mig hjem 
med til Roskilde igen, græd jeg saa jammerligt paa 
Vandringen, at Niels, da han kom tilbage, sagde til 
Tante: „Det var da Synd, Madammen vilde sende det 
stakkels Barn hjem! Det var godt at se, hun har Sted- 
moder hjemme, saa forsørget hun var." Det var Skade 
han ikke kunde følge mig lige hjem til Provstegaarden 
og se, hvor glad jeg sprang af Vognen og i Forældre- 
nes Arme, som begge stod paa Trappen for at modtage 
deres lille Lise. Og saa kom Brødrene løbende en efter 
en: „Er Lise kommen? Er Lise kommen?" En nappede 
mig og en anden klappede mig, og kærligt og godt var 
det altsammen indenfor den Provstegaards Mure og 
nok værd at hedde Lise dér. 

Morsomt var det ogsaa at løbe omkring mellem 
disse gamle Mure og se, hvor meget de var blevne 
fornyede, medens jeg var borte. Her var altsaa nyt 
nok for mig at se. ^) 

Det var vist i dette Aar eller maaske først 1809, 
jeg er ikke ganske sikker heri, men det gør heller 
intet til Sagen, at gamle Professor, Rektor Tauber 
solgte sit for en privat Mand ualmindelig store Biblio- 

1) De hyppigt forekommende Beskrivelser af Provstegaardens Ombygninger 
udelades for en Del, da den hele Bygning senere blev nedrevet. 



101 



thek til Grundlag for det sjællandske Stiftsbibliothek, 
som skulde oprettes og opbevares i Roskilde Domkirke, 
og hvilket min Fader tilbød sig at ordne og registrere, 
saa vidt jeg véd aldeles gratis. Taubers Bøger udgjorde 
nok 8000 Bind, og saasnart det var afgjort, at Stifts- 
bikliotheket skulde oprettes, blev der sendt Gaver til 
det af Bøger fra alle de offentlige Bibliotheker i Kjø- 
benhavn, især af deres Dubletter, saa der strax blev 
12000 Bind at begynde med. ^) I mange Aar var som 
bekendt dette Bibliothek paa Riddersalen i Domkirken, 
men da Salen ikke kunde opvarmes, kunde Fader jo 
ikke arbejde der om Vinteren. Men i flere Aar stod 
Fader, som ellers plejede at læse et Par Timer om 
Morgenen paa Sengen, nu op Kl. 5 og gik over paa 
Bibliotheket og arbejdede dér til Kl. 10 å 11. 

Undertiden hændte det jo, at der kom Folk, som 
skulde tale med Fader paa den Tid, han var oppe i 
Riddersalen, da morede det os Børn at løbe over i 
Kirken, op ad de mange Trapper og rundt om ad den 
lange Omgang for at hente Fader, og morsomt var det 
ogsaa, naar vi imellem fik Lov at besøge ham dér og 
se paa de i mine Øjne uhyre Dobbelt-Reoler, som var 
nye og smukke og opstillede i Rækker som lange Ga- 
der og saa efterhaanden se dem blive fyldte med Bø- 
gerne, som laa i Stabler, dels paa det lange Bord, dels 
paa Gulvet. Naar Fader saa tog sig et lille Pusterum, 
gik han omkring med os for at vise os de mange mærk- 
værdige gamle Bøger, især Munkeskrifterne, i hvilke 
der ofte var mange Billeder og mange kunstige Bog- 
staver, som vi slet ikke kendte. Før Stiftsbibliotheket 
blev bragt op paa Riddersalen, var denne tagen i Brug 
til Landemodernes Konventforsamlinger, og nu blev 
der sat et stort smukt Gitter tværs over Salen, som 

1) Provst Daniel Smith, der icalder det oprettede Stiftsbibliothek lidet nyt- 
tigt, siger at Rektor Tauber ved sin Afsked 1808, tvunget af sine maadelige 
Finanser ved Biskop Miinters Godhed fik 5000 Rbd. for sit Bibliothek. Ved 
kgl. Resolution af 1811 blev Summen udredt af Domkirkens Midler. (Se Kirke- 
hist. Saml. III, 4, S, 673. Pers. Tidsskr. IV, 3, S. 169). 



102 



delte den i to Rum. I det bageste blev Bibliotheket 
anbragt, og i den forreste Afdeling stod et langt Bord 
med grønt Klæde over og Stole omkring, hvor Gejst- 
ligheden sad under Landemode-Forhandlingerne. Dette 
store Bord benyttede Fader nu til sit Arbejde. Denne 
Forandring blev nødvendig ved Konventerne, da det 
gamle Konventhus, som jeg har omtalt, efterhaanden 
var forfaldent og ubrugeligt. En af Landemodets Høj- 
tideligheder gik imidlertid det simplere Publikum 
glip af ved denne Forandring, nemlig den højtidelige 
Procession, naar Præsterne parvis med Bisp og Stift- 
amtmand i Spidsen marcherede fra Kirken til Kon- 
venthuset til Takten af den Salme, som Basuner ud- 
førte fra det lille Kirkespirs Lydhuller. Det kaldte altid 
en Del Tilskuere sammen paa Kirkegaarden, men nu 
gik Processionen kun nede fra Kirken over Omgangen 
op til Riddersalen ved Orgelakkompagnement, og det 
saa ingen uden de faa, som havde havt Taalmodighed 
til at blive i Kirken under hele den lange Gudstjene- 
ste med Ordination og alt. 

Denne Forandring var meget heldig for Provste- 
gaarden, thi det gamle Skræmsel, som stod og skyg- 
gede for den og tog Solen fra den, dette gamle grimme 
Konventhus, blev nu solgt til Nedbrydelse og nedbrudt 
et Aars Tid efter. 

Da Efteraaret nu indtraadte, og man behøvede Kak- 
kelovnsvarme, var den ny Dagligstue tør og brugbar — 
forstaar sig i raa Materie, vel gibset og med afrevne 
Vægge; males og betrækkes kunde den ikke endnu, 
men vi flyttede dog derind og fandt den i alle Maader 
bekvem og hyggelig. 

Hvem der havde Lyst at se et muntert, kærligt Fa- 
miliestykke, skulde have tittet ind i denne rummelige 
Stue i Skumringen om Vinteraftnerne, naar Ilden blus- 
sede i den smukke moderne Kakkelovn — (moderne 
efter Datidens Brug), — der stod midt paa Væggen 
mdlem Sovekammer- og Gangdøren og oplyste hele 



103 



Værelset. Da sad stundom Fader, dog oftere Hans ved 
Klaveret, Herman med sin Violin i Krogen ved Siden 
af og Børge med sin Fløjte paa det lave Hjørneskab, 
der dannedes af Brystpanelet; saa gik Fader og Moder 
Arm i Arm i Midten og saa mange af os Børn og an- 
dre unge, som var forsamlede og kunde rummes i den 
brede Række tværs over Stuen, Haand i Haand, frem 
og tilbage og sang med rene, klare stærke Stemmer 
til Akkompagnement af de Instrumenter, alt godt sam- 
menspillet og sammensunget, den ene smukke Sang 
efter den anden. Mange var af den ældre Hartmanns 
Kompositioner, f. Ex.: „Den vrede Bølge krusede,* 
„Alt fnysed Heltene, da Rota vild bebuded,« „Liden 
Gunvor" eller og „Kong Christian stod ved højen 
Mast," eller ogsaa blidere, livligere Sange som: „Der 
var en Tid, da jeg var meget lille", „I Østen sølvblaa" 
og saa videre. Jeg kunde blive ved i det uendelige, thi 
Fader havde lært os en Mængde af sine Horbelevske 
Ungdomssange, — og hvor glade og lykkelige var ikke 
alle Ansigter under denne Marche! Undertiden morede 
det ham ogsaa i Mørkningen, naar han kom ned fra 
Studerekammeret, at øve os yngre Børn i udenads 
Regning og Stavning, og stundom ofrede han og Moder 
et Par Timer i de længere Vinteraftener, naar vi ingen 
Fremmede havde, for at more os Børn med Øvelser i 
bouts rimes, som Fader da gerne opgav os, og enhver 
af os sad saa med sin Tavle og anstrængte sin Hjærnes 
poetiske Evner. Ved Kaffebordet om Middagen der- 
imod gennemgik Fader altid med de ældre Sønner de- 
res latinske, græske og hebraiske Lektier, Moder hjalp 
os med de franske. 

Det var dette Familieliv, der knyttede Børn og For- 
ældre saa fast sammen. Der var Tugt og Orden i Huset, 
men aldrig Strænghed eller frastødende Kulde, alt var 
enigt og kærligt. En, der bestandig var rede til at tage 
sig af de Smaas Morskab i Mørkningen, var den stille, 
altid venlige og hjælpsomme Broder Christian. Han 



104 



havde særegne Gaver til at fortælle Eventyr, og naar 
det kunde lade sig gøre, satte han sig i Skumringen i 
den dunkleste Krog i Stuen med hele Børneskaren om 
sig, gærne med Michael paa Knæet, vi andre rundt om 
ham paa Skamler og Gulv, som vi kunde bedst, og 
næppe har nogen Professor havt et opmærksommere 
Auditorium. Der var 3 å 4 Historier, som han afvex- 
lede med: „Kongens Skatkammer", „Espen, Asken og 
Musene", „Tommeliden" og „Troldmanden og Prinses- 
sen". Den sidste var ustridig Yndlingshistorien og 
blev oftest forlangt, jeg kan saamænd huske dem alle 
tydeligt og har ofte siden moret andre Børn med at 
fortælle dem. 

Den 29. December 1808 fyldte vor kære anden Mo- 
der sit 40. Aar. Hendes Fødselsdag var ikke tidligere 
bleven overholdt, — men denne Gang fik Fader isinde 
at overraske hende med et stort Middagsselskab i 
hendes eget Hus! — Først havde Fader hemmelige 
Konferencer med Tante Wandel om, hvorledes hun 
skulde faa beredt en fin Diner til et stort Selskab uden 
at Moder mærkede det. Suppe, Fisk og nogle Mellem- 
retter paatog hun sig at skaffe uden at det mærkedes, 
naar Moder blot kunde komme bort et Par Timer den 
Formiddag, men Kagen og Stegen maatte besørges af 
en Kogekone, da de Ting duftede for meget. Borddæk- 
ningen skulde hun ogsaa sørge lige saa godt for, som 
Moder selv. Hun listede sig saa om Aftenen ud til 
Slagter og Kogekone, og et Par Nætter var hun oppe 
for sine egne Tilberedelser. Hun var ret i sit Es ved 
saaledes at være Faders Fortrolige og var fuldkommen 
tavs. Mindre heldig var Fader med Peer, Karlen, som 
om Aftenen i Mørke blev betroet at hente adskillige 
Flasker Vin hos Jacob Kornerup, Den Vin skulde Peer 
nu i Stilhed ad en Bagtrappe liste sig op med paa Fa- 
ders Studerekammer, hvor han selv var tilstede, mod- 
tog dem og gemte dem i et Skab. Men Peer var altfor 
glad ved denne Opdagelse til ganske at kunne tie med 



It 



105 



den; og fortalte Pigerne, saa snart han kom ned, at nu 
vilde Provsen rigtig til at fornøje sig. — Om Aftenen 
før den store Dag havde Tante nok en lille Debat med 
Moder, som endelig vilde have Risengrød til Formad 
næste Dag og vanskelig vilde gaa ind paa, at det var 
pænere med Kødsuppe, da de skulde have Chokolade 
om Formiddagen. Endelig fik Wandel sin Krig frem, 
hvilket var nødvendigt, for at Suppegryden itide kunde 
sættes paa, men næppe var de blevet enige om den 
Sag, saa kom Fru Møller hjem fra en gammel Faster 
med Indbydelse til at drikke Chokolade næste For- 
middag i Anledning af Fødselsdagen. Den gamle Jom- 
fru Møller var det elskværdigste Væsen og livlig for 
sin Alder, i) Hun havde nylig fyldt 80 Aar, og førte 
dog endnu en pæn lille Husholdning for sin gamle 
Fætter, Kæmner Hersleb, som var Pebersvend. 2) Imel- 
lem kom de to Gamle til mine Forældre, dog gik Mo- 
der oftere til dem. Moder maatte da ogsaa her give 
efter og love at gaa med derhen næste Formiddag. — 
Næppe var Døren lukket efter de to Damer, før alle 
Hænder kom i Gang. Brænde blev ført ind i Storstuen, 
og Fader kom selv med Ild og fyrede i paa Kraft, den 
kolde Storstue skulde jo opvarmes paa et Par Timer. 
Et Spisebord blev stillet derop saa langt, som Stuen 
kunde rumme det. Tante kom med det fine Kløverblads- 
damask, i Køkkenet blev der „sødet og braset", og paa 
Slaget 1^2 var alt parat. I det samme kom ogsaa de 
første Gæster: Rektor Schultz og Frue, og saa blev da 
endelig Stafetten afsendt efter Damerne hos Hersleb. 
Moder havde længe siddet som paa Naale lige fra 
Klokken 12, og da nu Budet kom, sprang hun op. „Naa, 



1) Fru Møller og hendes Mand var i Julen 1808 i Besøg i Provstegaarden. 
Niels Christian Møller var i Følge Fru Fichs Optegnelser ansat ved asiatisk 
Kompagni. Han blev 1815 Toldkasserer i Svendborg, 1820 Kammerraad, 1829 
Justitsraad, 1830 Konsumtionskasserer i Roskilde, 1837 tillige Toldkasserer. Han 
var gift med sin Kusine Elise Marie Møller. Hendes Faster, den gamle Jomfru 
Møller døde 1809. (Tildels meddelt af Arkivar Kringelbach). 

') Kæmnerkasserer Thomasius Peter Hersleb blev Student fra Roskilde 
Latinskole ved hvilken han var Skolekasserer til 1819. Han døde 1821. 



106 



der ser Du, Lise Møller. Du skal rigtignok bære Skyl- 
den. Jeg har jo længe villet være afsted. Er Fader ikke 
vred?" spurgte hun Børge, som var Stafet. — Saa kom 
da Moder i Hast i Hat og Kaabe, og Fru Møller kunde 
knap følge hende, saa rask løb hun hjemad. Men hvor 
meget hun end skyndte sig, var der dog alt samlet flere 
Gæster, da hun traadte ind og ganske forbavset stand- 
sede i Døren. Foruden Schultzes var der nu kommen: 
Farbroder Hertz og Kone, Professor Gamborg og Frue, 
Hartmanns, Glahns, Købmand Jacob Kornerup og Kone, 
begge vore gamle Inspektører Deichmann og Schultz. 
Hun blev som sagt staaende i Døren og stirrede lidt, 
men da de nu alle kom frem med Gratulationer, gik 
hun venlig og smilende, men dog ganske forlegen om- 
kring imellem dem og sagde: „Ja, jeg takker alle gode 
Venner for Deres store Opmærksomhed, men jeg kan 
ikke begribe, hvorledes det er blevet saa bekendt, at 
jeg fylder 40 Aar i Dag. Lise Møller! Du og Din Mand 
maa bestemt have løbet Byen rundt som Udraabere. 
Men hvad skal jeg dog nu byde alle disse Gæster? 
Det bliver vist for sent at koge Chokolade nu, og til 
Middag tør jeg ikke indbyde saa mange uventet, men 

dersom jeg turde bede Dem komme igen i Aften " 

Her afbrød Fader hende: „Ja, lille Stence, tør Du ikke 
bede dem til Middag, saa tør saamænd jeg. De skal 
alle være velkomne ved vort Bord." „Men, kære Mand, 
saa har Du da ladet Wandel spæde Suppen forskræk- 
keligt!" „Aa nej, den slaar nok til," svarede han og 
gik hen for at aabne Døren til Storstuen, medens Gæ- 
sterne tog Hat og Kaabe fra Moder; da gik Gangdøren 
op, og ind traadte gamle Faster Møller ogHersleb. „Men 
hvad er dog dette?" raabte Moder, „De med!" Og me- 
dens Moder havde vendt Ryggen til, havde Fader aabnet 
begge Fløjdøre til Storstuen — og hele det pyntelige 
Bord med Frugter og Blomster og den store Kranse- 
kage paa Midten straalede hende i Møde, og atter maatte 
hun udbryde: „Men hvad er dog dette, lille Mand?" 



107 



Og Glædestaarer glinsede i hans kærlige Øjne, da han 
svarede: „Dette er min Stences 40aarige Fødselsdag, 
som jeg nu beder disse gode Venner hjælpe mig at 
højtideligholde!" Og saa førte han Moder, medens hun 
stille skjulte sine Øjne i Lommetørklædet, ind til den 
midterste Plads lige for den stolte Kage, der prangede 
med hendes Navn i Purpur paa hvid Sukkerbund. — 
Morsomt var det at høre Moder ved hver ny Anret- 
ning sige: „Naa, hvad mon vi nu skal have? Hvad 
mon Wandel nu trakterer med?" Alle morede sig over 
den fuldkomne Surprise, Fader ikke mindst, og jeg 
tvivler paa, at nogen af Deltagerne i denne Diner no- 
gensinde havde bivaanet en muntrere. Og da nu Gaflen 
kom i Stegen, blev der omdelt en Sang af Farbroder, 
forresten husker jeg ikke mere af Sangen end de sidste 
Strofer: 

Lev for os og lev for alle, 

Som har kendt og følt Dit Værd! 

Lev til Børnebørn Dig lalle: 

Kære Bedstemoder bliv her! 

Vi stemmede i med Jubel, og efter Skaalen kom et 
Hurra, som gav tredobbelt Klang over mod den gamle 
Kirke. Vor Herre var da ogsaa saa god at bønhøre 
Ønsket, thi hun blev baade Bedstemoder og Oldemoder. 

Med denne lille Familiefest, som jeg mener sætter 
Læseren ret livligt ind i det kærlige Familieliv i Provste- 
gaarden, er Aaret 1808 jo omtrent afsluttet, men plud- 
selig er jeg kommen i Tanker om en Begivenhed fra 
Spaniernes Tid i denne Sommer, som jeg selv undrer 
mig over at have glemt, da den dog dengang gjorde 
stærkt Indtryk paa mit Barnesind, ja jeg tør vel sige, 
den var temmelig uhyggelig for enhver Roskildenser, 
da den indtraf. 

Det var en Søndag [den 31. Juli], kort efter at jeg 
var kommen hjem fra den omtalte Københavnstur, at 
vi Børn fik Lov at gaa over i Palaisgaarden og se paa 



108 



den stadselige [spanske] katholske Gudstjeneste, hvor 
alle Officererne og flere af deres Damer mødte i ele- 
gante Dragter; Fløjl, Silke, Guld og Sølv straalede, 
hvorhen man vendte Øjet. Damerne sad i to Rækker 
ved Siden af Hovedindgangen til Palaiset, og naar der 
skulde knæles, og naar de skulde staa op, gik de alle 
som trukne paa en Snor i Takten af den dejlige Musik, 
de havde. Den broget pyntede Præst stod øverst paa 
Indgangstrappen og talede og messede skiftevis. Hele 
Gaarden var fuld af Soldater, som trolig fulgte alle 
Bevægelser. Naar vi stod rolige og stille, fik vi Lov at 
staa i den lille Gaard og se til, og det var jo et helt 
Skuespil for os. Paa Palaiset boede Generalen med sin 
Stab og de fleste Officersfruer. ^) Om Generalen var 
spansk eller fransk, det véd jeg ikke, men han var 
ikke yndet af Soldaterne, sagde man, og der havde nok 
af og til været lidt Mytteri imod ham igære, men en 
fransk Adjutant, han havde, forstod da gerne at tale 
Folkene til Orden igen, da han var meget yndet af de 
Menige. 

Den forannævnte Søndag var vi tre yngste Søskende 
budne op til Jacob Kornerups om Eftermiddagen, maa- 
ske mine ældre Brødre endnu var paa Ferierejse. Vi 
havde vel været en Timestid ude i Kornerups dejlige 
store Have og leget med deres Børn og var nu alle 
samlede paa den høje Sneglebakke, da vi pludselig 
hørte en underlig Dundren: Puf! Puf! „Hvad er dog 
det?" spurgte en af os. Vi lyttede alle lidt, men saa 
raabte Drengene: „Aa, det er de uartige Gadedrenge 
ude i Strædet, der kaster Sten paa vor Havelaage, men 
vi skal lære dem!" Og derpaa stormede alle Drengene 
ned ad Bakken hen til Laagen og bombarderede den 
indenfra med Sten. Det gjorde imidlertid ingen Virk- 
ning. Puf! Puf! blev det ved at lyde udefra, og vi 



1) Den franske General Frangols Nicolas Frirlon (1766—1840) havde Kom- 
mandoen over de to spanske Regimenter Asturias og Guadalajara, der laa 1 
Roskilde og Omegn. 



109 



Pigebørn begyndte netop at blive bange og tale om, at 
det var lige som Skud, da Hr. Kornerup selv kom ned 
til os og sagde, at vi maatte strax komme ind, der var 
Bud efter os fra vore Forældre, som var nede hos 
Schultz's, hvis Pige var der for at hente os derned. 
Herover blev vi jo meget forundrede og endnu mere, 
da Pigen sagde os, at hun skulde gaa med os om ad 
Provstestrædet og Bondethinget ind i Schultz's Have. 
Vi maatte ikke gaa ad Gaden eller Kirkegaarden, for 
dér var saa mange Soldater, som skød. Det var det 
altsaa, vi hørte. Halv bange, dog endnu mere forbav- 
sede fulgte vi da med hende den anviste Vej og snur- 
rigt nok, da vi kom til Rektorens Haveport ud tit 
Bondethinget, gik Sønnerne derinde og kastede Sten 
paa Porten, da de ogsaa troede, at det var Drengene 
udenfor, der slog med Sten. Men da vi kom op i Stuen 
til vore Forældre, fik vi dog lidt mere at vide. De 
havde da hørt, at da Soldaterne om Eftermiddagen sam- 
ledes i Palaisgaarden, hvor de efter Ordre plejede at 
opføre Koncert hver Søndag Eftermiddag, havde de i 
Stedet for Instrumenter bragt Geværer, Kugler og Krudt 
med og begyndte at raabe paa Generalen, skyde paa 
Vinduerne og true ham påa Livet. Han vovede sig dog 
ud i Døren og begyndte at kommandere dem til Orden,, 
men maatte flygte ind igen, da Larmen kun tiltog. Mere 
vidste man ikke, men nu standsede Skuddene pludse- 
lig, og man saa mange Soldater fare ganske forstyrrede 
omkring paa Gaden. Lidt efter blev alt stille, og kun 
hist og her stod Soldater samlede i smaa Hobe og hvi- 
skede sagte. Det var nu Aften, og vore Forældre gik 
hjem med os gennem Schultz's Have ad Bondethinget 
og op over Kirkegaarden, og paa den Vej saa vi ikke 
en Militær. Først næste Morgen fik vi Sammenhængen 
at vide. Da Generalen ikke kunde stille Tumulten, gik 
hans franske Adjutant modig ud blandt Folkene og 
haabede, stolende paa sin Yndest hos de Menige, at 
kunne tale dem tilrette; men ophidsede som de var,. 



110 



hørte de ikke hans Ord, men trængte ind paa ham 
med Vold, saa han maatte flygte, og da de spærrede 
Indgangen for ham, vilde han flygte ind ad et aabent 
Vindu. Da fik han i det samme en Kugle i Nakken og 
styrtede død ind paa Stuegulvet. Da de fik at vide i 
Gaarden, hvilken Udaad de havde øvet, overfaldt dem 
dog en Skræk, og al Skydning ophørte. Imidlertid var 
der dog adskillige, som holdt med Generalen og ej 
havde deltaget i Mytteriet. Ved deres Hjælp blev nok 
Ophavsmændene grebne og arresterede. Mere véd jeg 
ikke derom. Et Par Dage senere drog alle de Spanske 
bort fra Roskilde. Hvor den franske Officers Lig blev 
bragt hen, har jeg aldrig hørt. Jeg troer ikke, han blev 
begravet der i Byen, ellers havde jeg nok faaet hans 
Grav at se. i) 

Og saa Farvel til 1808. 

Et livligt Minde har jeg fra Fastelavns Man- 
dag 1809 : Mine Brødre havde den Dag første Gang faaet 
Lyst til at give en lille Forestilling i Samling med nogle 
af deres Skolekammerater. Vore Forældre havde intet 
derimod og overlod dem villig Storstuen til Skueplads. 
Den var jo rummelig, og med Anbringelsen af nogle 
Skærmbrætter og et Par Sengetæpper til Fortæppe var 
Theatret snart i Stand. Holbergs „Julestue" blev da valgt 
til at aabne den Privatscene i Provstegaarden, som 
senere i mange Aar tjente til at forhøje vore Juleglæ- 
der. Til den første Forestilling havde de ikke andre 
Damer end mig, der nok kunde være med at afgive 
et værdigt Exemplar af et Skolebarn. De nødvendige 
Medhjælpere blandt Disciplene blev valgte. Theatret 
blev indrettet af Christian Jensen, Søn af en Kantor- 
enke, som et Par Aar senere [før] blev gift med Pro- 
fessor Taubers ældste Søn Emanuel^ der blev Rektor 

1) Den nøjagtigste FremstilUng af Begivenhederne findes i „Fra Arkiv og 
Museum II (Oberst F. J. d'Orignys Dagbog). Den fransite Lieutenant B. Ma- 
rabails Lig blev i Følge kgl. Ordre begravet i Kbhvn. med militær Honnør. 
Medd. fra Krigsarkiverne III. S. 480. 



111 



Aalborg. Chr. Jensen var en dygtig Mekanikus i sin 
►pvæxt og gav sig af med alle Kunstpillerier, i) Til 
disse Fastelavnsløjer var Christian Kali, en Søn af 
Doktoren, valgt til Suflør. Han kom tidt ned i vort 
Køkken og hjalp mine Brødre med deres Mellemmad; 
man sagde Moderen var lidt knap mod den lange 
Dreng, der løb svært op. 2) 

Da Forestillingsaftenen kom, gik alt ypperligt, syntes 

I vi, idet mindste til fælles Tilfredshed og det var jo nok. 
Man erindrer maaske, at jeg har omtalt, at Onkel 
JUrgensen døde 1809. Det var endnu Vinter, korte 
Dage og lange, mørke Aftener; jeg kan huske, jeg gik 
en saadan med Fader og Moder i Blæst og Sne og 
Smudsk ned ad den lange mørke Nyhavn (Hovedsta- 
dens Belysning var dengang ikke stort bedre end Smaa- 
byernes med de dunkle Tranlamper) ind til den kære, 
stakkels Tante JUrgensen, som sad i dyb Sorg med sine 
tre Børn. Foruden Sorgen at have mistet sin Mand og 
Fader var der endnu et haardt Tryk: smaa Omstændig- 
heder; Onkel var gaaet pludselig bort endnu temmelig 
ung og havde ikke naaet at samle noget til Hjælp for 
sine Efterladte. Mæglerforretningen var øjeblikkelig 
overtaget af Onkels Fuldmægtig, Rink, for dennes 
egen Regning, ^) og Tante havde knap nogen Enkepen- 
sion, idetmindste kunde der da ingen tilfalde hende 
af det Offentlige. Part i en lille Tontine havde hun 
engang faaet af sin Fader, og foruden denne var hun 
omtrent overladt til selv at skulle sørge for sig og 
Børnene. Det lille Hus var dog hendes, det beholdt 
hun. Det er jo ikke Tante Jiirgensens og hendes Fa- 
milies Histo rie jeg her skriver, men jeg kan dog ikke 

1) Johan Christian Jensen, født 1790, blev Student fra Aarhus 1810, blev 
Sognepræst til Laurbjerg o. a. St., 1840 til Houlbjerg, Afsked 1877 og døde 
1885, 95 Aar gammel. 

2) Johan Christian Kali (1795-1858), Student fra Roskilde 1812, Dr. juris 
1828, Byfoged i Vordingborg 1830, Afsked paa Grund af Embedsforsømmelse 
1834, politisk Medarbejder ved Berlingske Tidende. 

8) Vistnok Grosserer Johannes Rink, født i Ditmarsken, død 1865, 81 Aar 
gammel. 



L 



112 



lade være at udtale min dybe Beundring og Højagtelse 
for denne udmærkede Kone, hvem jeg næsten ogsaa 
betragter som min tredie Moder. Hvorledes hun for- 
stod ved sit Malertalent og mange andre udmærkede 
Evner, ikke alene selv at arbejde sig frem, men meget 
hurtig ogsaa at bringe sine begavede Døtre til at hjælpe 
hende med at erhverve et, vistnok kun tarveligt, men 
anstændigt Udkomme, det var virkelig forbavsende! 
De kom snart til at illuminere Flora danica, de ma- 
lede Border paa Silketøj for Hoffet, Portefeuiller og 
mangehaande Nettiteter til det dengang nylig oprettede 
Industrimagasin, i) og det saa udmærket smukt, at der 
ingen Mangel var paa Afsætning, de arbejdede alle fra 
tidlig Morgen til Midnat. Ogsaa paa andre Maader, ved 
at undervise, tage Pensionærer i Huset osv. vidste hun 
at forøge sine Indtægter, saa at hun kunde skaffe sine 
Pigebørn en udmærket Opdragelse, svarende til deres 
Evner. Skøndt hendes Søster Fru Qyllembourg unægte- 
lig var meget begavet og vistnok fortjener den Beun- 
dring for sine Skrifter, som Verden ogsaa i fuldt Maal 
yder hende, 2) saa var Tante Lises (som vi altid kaldte 
hende) Begavelse vist ingenlunde ringere, og i hendes 
hele Færd var hun en saa fuldkommen Kvinde og 
Moder, som man længe skal søge en Lige til, og dertil 
var hun saa from, kristelig troende, med en saa fast 
Tillid til Guds Forsyn og Fadergodhed baade i hendes 
trange og i hendes bedre Kaar, at hun ogsaa i den 
Henseende staar for mig som et lysende Exempel, 
langt over Tante Sine (Fru Gyllembourg). 

Endnu ser jeg saa tydelig for mig det blege, magre 
Ansigt med de rødgrædte Øjne under den sorte Krep- 
kappe, og Bo/^«e 3) var den Aften et Sidestykke til Mo- 

1) »Selskabet for indenlandsk Kunstflid" blev oprettet 1808 og besørgede I 
«it Industrimagasin paa Hjørnet af Admiralgade og Vingaardsstræde kvindelige 
Haandarbejder udstillede til Salg. (Jul. Clausen. Studier over Heibergs Vaude- 
viller, s. 79.) 

*) Det vil erindres, at Fru Gyllembourgs Forfattervirksomhed først begyn- 
der 1827, altsaa efter den Tid, disse Memoirer omhandler. 

') Fru jUrgensens ældste Datter Bolette Sophie (1795—1881). Den yngste 
Datter hed Johanne Christine, født 1805, døde 36 Aar gammel, se nedenfor. 




ELISABETH DOROTHEA JURGENSEN født BUNTZEN 
(„Tante Lise"). Efter Maleri 



113 



deren, bleg, mager og svag saa hun ud. Med mine 
Forældre talte Tante Lise meget om sin fremtidige 
Indretning. Hun vilde leje de to underste Etager bort 
af sit Hus og selv flytte op i den øverste, som var 
Mezzanin og derfor vilde give mindre Leje. Der oppe 
var ogsaa et Værelse bag Køkkenet, som hun kunde 
leje ud, naar der fandtes et skikkeligt Menneske, som 
ville tage tiltakke med den Indgang. Og det fandt mine 
Forældre strax i Broder Peter Thrige, som skulde være 
Student dette Efteraar. — 

Den Sommer, som fulgte paa denne Vinter, var 
ellers slem nok for stakkels Peter, Kold feber grasse- 
rede stærkt et Par Aar i Roskilde, og han havde den 
tre Gange, medens han læste til sin Examen. Imidler- 
tid hjalp vor Herre ham dog til lidt Kræfter igen henad 
Efteraaret, og sund og rask og rødmusset drog den 
unge Student til Hovedstaden. Det var samme Aar 
som Johan Henrik Clausen blev demitteret fra Metro- 
)olitanskolen, og han og Broder Peter kappedes nok 
»m Æren at blive den ypperste det Aar, og om jeg 
lusker ret, saa stred de samme to ogsaa om, hvem 
ler skulde indkaldes til anden Examen; men det var 
rist Clausen, der vandt, skøndt Peter var vel egenlig 
pge saa dygtig, i) Han var altid meget flittig, havde 
5n udmærket Hukommelse og godt Mod ved Examina. 
Ian var nu fuldkommen installeret i Tante Lises Hus 



1) Forf. mener naturligvis Henrik Nicolai Clausen (1793—1877), den senere- 
Universitets Professor og Sjællands Biskop. Hans Peter Thrige fik Udmærkelse 
til alle Examiner, saavel som H, N, Clausen. Denne dvæler i sine Memoirer 
(Optegnelser om mit Levneds og min Tids Historie. Kbh. 1877. Side 57 ff.> 
længe ved sine Besøg i Provstegaarden i Roskilde. Han skriver: „Min Ven 
Thrige, senere Overlærer ved Roskilde Skole, havde i en Sommerferie indført 
mig i Stiffaderens, Domprovst Hertz's, Hus i Roskilde, og siden den Tid til- 
bragte jeg i en Række af Aar Juleugen derude i Præsteboligen. Allerede for 
flere Aar siden er den nedreven, men den laa omtrent paa samme Sted som 
den nuværende, kun anderledes vendt, mellem Domkirken og Isefjorden og 
med Udsigt til begge. Det lykkelige og herlige Familieliv blev til Festens Tid 
beriget med Besøg af elskværdige Slægtninge og Venner fra Hovedstaden, og 
Ugens Dage gik hen i Munterhed og megen Moro; der var ikke alene Musik 
og Sang, men ogsaa Komedie med alle fornøjelige Tilberedelser og Bal baade 
i Hjemmet og paa Byens Raadhus eller i Palaisets Sal — senere Stændersalen*. 
Og med stor Glæde omtaler han derefter Weyse mellem „de faste Julegæster i 
Roskilde Provstegaard." 

8 



114 



som et Lem af Familien, blev ganske behandlet som 
Søn og fulgte ofte med dem i Familier, hvor de havde 
Omgang. Da nu Julen kom dette Aar og han skulde 
hjem i Ferien, blev Tante og hendes Børn indbudt at 
komme med ud til Roskildejulen, og fra den Tid havde 
vi hvert Aar den Glæde, at de var vore Julegæster, 
dog altid saaledes, at de tilbragte Juleaften hos Gyl- 
lembourgs, hvor der var svensk „Juleklap", om hvilken 
de da fortalte os meget morsomt, og hvor der altid 
var en stor Forsamling af vittige Hoveder, som hjalp 
til at gøre Spøgen interessant og underholdende. Dér 
kom den Aften L. Kruse, begge Ørstederne, Weyse, 
Baggesen o. fl., som alle længe iforvejen beredte sig 
til at frembære deres Julegaver paa den morsomste og 
vittigste Maade, som ingen ved den Lejlighed maatte 
støde sig over, om han end fik en lille Ters. Da var 
jo Johan Ludvig Heiberg ogsaa voxen; han blev Student 
samme Aar som Peter Thrige og var da alt begyndt at 
optræde som Digter og vække Opsigt ved sin satiriske 
Vits. 1) 

Første Juledag sendte Fader sin Vogn ind saa be- 
tids, at den kunde bringe Tante Lise med hele hendes 
Ungdom ud til vor Julemiddag, og hvilket Liv kom 
der da ikke i Huset! Saa blev de hos os til den 7. eller 
S. Januar, og saa kørte Vognen dem ind igen, for den 
9. Januar var det Gyllembourgs Fødselsdag, og da fort- 
sattes Juleklappen, som gerne var saa righoldig med 
Deviser, Deklamation og Sange, at det ikke kunde 
endes paa én Aften. 

[1810—1811] — At Fader i disse to Aar og flere 
paafølgende Aar vedblev at arbejde troligt paa Stifts- 
bibliothekets Ordning, kan man vel forstaa; om han 

1) Johan Ludvig Heiberg kom strax ved Faderens Landsforvisning i Huset 
bos sin Tante Lise Jiirgensen til 1802, derpaa til Rahbeks til 1804 og dernæst 
atter til Mosteren, til han blev Student 1809. 

Hvilken Rolle Julefesten spillede i det Gyllembourgske Hus kan ses af 
Brevene til og fra Heiberg, da han 1812 var i Sverige. (Museum 1890. Side 
558. ff.) 



115 



beskæftigede sig med andre Aandsarbejder, foruden 
sine Prædikener, i disse Aar, véd jeg ikke, uden om 
ét, som jeg godt erindrer just blev færdigt 1811 i For- 
aaret. Det var et historisk Drama: „Slaget ved Nisaa", 
som han kaldte det. Kort før Hermann skulde konfir- 
meres, fik jeg Omgangssygen : Koldfeber, men havde 
min gode Dag, da Fader en Aften vilde forelæse Moder 
og Schultz's sit Stykke, før han sendte det ind til The- 
aterdirektionen, som var hans Hensigt, og da jeg in- 
derlig gerne vilde høre med, men var meget mat, fik 
jeg Lov at ligge bag Faders Ryg paa en Pude i Sofaen. 
— Jeg hørte vist kun et Par Scener, før jeg sødelig 
slumrede ind og vaagnede først, da jeg hørte det en- 
stemmige Bifald, som blev Stykket til Del ved dets 
Slutning. Ja, dette Publikum var henrykt derover, og 
jeg, som ej alene siden har læst det flere Gange, men 
endnu ejer Manuskriptet, kan heller ikke begribe, 
hvorfor Direktionen ikke vilde antage det, da det vist 
vilde gøre Lykke hos et større Publikum, men maaske 
manglede der Personale til at udføre det, og maaske 
vilde de nye Dekorationer, som det udkrævede, koste 
for meget. Jeg véd det kort sagt ikke, men Fader fik 
det tilbage med Protest, og saa lod han det ligge utrykt 
og ubrugt, og jeg har aldrig dengang eller senere hørt 
ham ytre nogen Vrede eller Fortrydelighed over dette 
mislykkede Forsøg. 

En af disse Vintre, maaske var det i Begyndelsen 
af 1810, blev Heiberg-Jiirgensen^) angreben af den for- 
færdelige Sygdom, som kaldes St. Veits Dans, og det 
i en saa høj Grad, at ingen af Kjøbenhavns Læger 
havde set den eller kendt den med saa voldsomme 
Ytringer. Han havde været ude paa Skøjter med en 



^ Peter Andreas Heiberg-Jiirgensen (1800—1860). Han gik i Efterslægtens 
Skole, men paa Grund af Svagelighed kom han 1812 i Huset hos Domprov- 
stens i Roskilde, hvor han blev Student 1819. Han blev 1843 Sognepræst I 
Nørre-Vedby og Alslev og 1852 Stiftsprovst. 1827 blev han gift med sin Kusine 
Thomasine Elisabeth Johanne Koch (1809-86), Datter af Pastor Hans Chri- 
stopher Elers Koch og Laurenze Buntzen. 



8* 



16 



Ven og Skolekammerat, Ludvig KUngberg (Søn af Høje- 
steretsadvokaten), Isen brast, og Ludvig KUngberg faldt 
i, blev med Nød trukken op af Heiberg-Jiirgensen og 
fik saa den heldige Drenge-Ide at krybe op i et Træ i 
en af Alleerne og sidde og tørre sine Klæder for ej at 
gaa drivvaad gennem Byen. Heiberg-Jiirgensen stod ne- 
denfor og ventede trolig paa ham. Følgen blev natur- 
ligvis, at Ludvig strax fik en Feber, som gik over til 
en Gren af St. Veits Dans og endte, saa vidt jeg véd, 
med Døden. Heiberg-Jiirgensen saa flere Gange til ham 
under Sygdommen, saa vel ogsaa Ytringer af St. Veits 
og sørgede meget over Vennens Død. Han var i det 
hele en sart Dreng, opvoxet mellem Moder og Søstre, 
og havde for at fordrive Tiden ofte moret sig med at 
lære baade at strikke og brodere Tamburin af Søstrene. 
Derfor havde han færre Kræfter til at modstaa St. 
Veitsdansens Angreb, der meldte sig hos ham kort 
efter Ludvig Klingbergs Død og strax tog hæftig til. 
Flere af de dygtigste Læger blev tilkaldt, skøndt Tantes 
Kaar var saa knappe, men ingen fandt paa Raad. Midt 
i denne sørgelige Periode traf det sig, at jeg kom til 
Byen for at besøge Kusinerne et Par Dage, men Hei- 
berg-Jiirgensen blev saa glad ved mit Komme, og da 
hans Sygdom tiltog, hver Gang der var Tale om min 
Hjemrejse, saa blev mit Besøg efterhaanden forlænget 
fra et Par Dage til et Par Maaneder, og jeg fik da god 
Lejlighed til at lære denne voldsomme Sygdom at kende 
i alle sine mærkværdige Faser, i) 

Omsider maatte jeg dog hjem igen efter dette lange 
Besøg, min stakkels Fætter var endnu lige syg, og 
Lægerne lige raadvilde. Da kom Professor Ørsted (Ke- 
mikeren), som Tante kendte fra Gyllembourgs, op til 
hende og spurgte, om han ikke maatte prøve at mag- 
netisere hendes Søn. Det var just i den Tid, da han 
ivrigt experimenterede med Magnetismen som Læge- 
middel. Læg erne blev nu kaldt til, og efter nogen De- 

1) Den indgaaende Beskrivelse af Sygdommen forbigaas. 



117 



liberation blev de enige om at prøve dette sidste Mid- 
del. Ørsted kom da og magnetiserede Drengen to Gange 
daglig. Det var ikke vanskeligt at bringe den svækkede 
krampeexalterede Syge i magnetisk Søvn. Han sov næ- 
sten strax og vaagnede netop igen til den af Profes- 
soren bestemte Tid; forskellige Experimenter blev og- 
saa prøvet med ham under Søvnen, der dog altid var 
urolig. Undertiden talte han i Søvne og svarede end- 
ogsaa rigtigt paa Spørgsmaal. En Dag sagde han uop- 
fordrety medens han sov, at de skulde bruge Staalbade 
til ham. Det blev ogsaa forsøgt, og til almindelig Glæde 
var Virkningen af denne Kur forbavsende. — Hen paa 
Sommeren, da Drengen blev noget stærkere, erklærede 
Lægerne og Professoren, at det vilde være nødvendigt, 
at han kom ud af det indesluttede Stueliv, helst paa 
Landet blandt andre Drenge. Saa tilbød mine Forældre 
paa en Prøve at tage imod ham. Gik det saa godt, 
kunde han maaske omsider gaa i Skole derude med 
mine Brødre, og det blev da Resultatet til Tantes store 
Glæde og min Fætters store Held. Sygdommen veg 
efterhaanden for det friske, muntre Liv. Han blev sund 
og stærk, gik i Latinskolen og blev Student 1820. — 

Saaledes blev da Broder Peter Thriges Plads ved 
Bordet i Provstegaarden udfyldt, og det var for at naa 
til dette lille Resultat, at jeg svang mine Læsere saa 
længe omkring i den rædsomme St. Veits Dans. 

Det var ellers just i disse Aaringer, at Priserne paa 
alle Livets Fornødenheder steg saa umaadelig højt, at 
man næppe nu bagefter kan fatte, hvorledes Folk bar 
dem ad for at leve. Vore Penge faldt ganske i Værdi, 
vistnok fordi vi næsten kun ejede Papirspenge her i 
Landet. Lidet Kobber, mindre Sølv og intet Guld. En 
Dukat til 2 Rdlr. kostede 50, 60, ja jeg tror tilsidst 100 
Rdlr. i Sedler. Det var en svær Tid for Fader at bygge 
i og efterhaands at sende Sønnerne til Universitetet, 
og dog var Domprovstiet et stort Embede, og det, at 
han fik sine Tiender in natura var jo en stor Fordel, 



118 



thi Kornet var jo som alt andet, urimelig dyrt. Men for 
Fattigfolk, Enker og Embedsmænd, som sad paa fast 
Gage, f. Ex. en Adjunkt, som var gift og havde 400 
Rdlr. aarlig, hvordan de Mennesker slap igennem de 
mange dyre Aar, er ubegribeligt. Lidt blev der jo lagt 
til Pensioner og Gager af Kongens Kasse hvert Aar 
under Navn af Gratialer, men hvad forslog det! 50 til 
100 Rdlr., naar et Par Støvler kostede 20 Rdlr., en 
Mandshat 20 — 30 Rdlr. Fader fik paa den Tid en ny 
Præstekjole, vist ikke af fineste Klæde, den kostede 
600 Rdlr. 1 Pund The kostede 20 Rdlr., en Otting Smør 
100 Rdlr., og Kaffe og Sukker var næsten ikke til at 
opveje med Penge. 

Ubeskrivelige er de Forfalskninger, som fandt Sted. 
Ordenligt, spiseligt Rugbrød var næppe at faa for dem, 
der ikke selv lagde Dejgen. Bagerne blandede den ikke 
alene med Bygmel, men med Kartofler, Grut og alle 
Slags for Mennesker uspiselige Ting. Det blev da en 
Nødvendighed i ethvert nogenlunde ordenligt Hus at 
finde paa al mulig Industri og Tilberedelse af mange 
Ting hjemme, som man aldrig før havde tænkt paa. 
Moder og Tante Wandel hjalpes troligt at udspekulere, 
hvad de selv kunde fabrikere. Fra den Tid bryggede 
vi 01 hjemme. Moder satte Eddike, lavede Ribsvin, 
kogte al den Sæbe, som blev brugt, fik Bistader i Ha- 
ven og indsamlede Honning; næsten alt, som blev syltet 
til Husholdning, blev syltet i Honning. Der blev næ- 
sten ikke brugt Sukker i Huset uden til Fader og til 
Fremmede. Moder og Wandel tog en Smule Pudder- 
sukker i Munden til deres Kaffe og The. Jeg husker 
endnu tydelig, hvorledes Moder sad med lidt Sukker 
paa en Theske og rystede den, indtil der kun laa et 
Par Gran paa Spidsen. Men naar jeg siger Kaffe og 
The, er det fejlagtigt. The blev kun brugt, naar der 
kom Fremmede, til daglig havde vi Brødkager, som 
blev tagne fra Rugbrødsdejgen, før den kom til Bage- 
ren og tørrede i Flader som en Tallerken i vor 



119 



Stegeovn, siden skaaret i Strimler og ristede og bræk- 
kede i Thepotten og skænket kogende Vand paa, og 
dette Brødvand syntes jeg dengang smagte bedre end 
The. Og Kaffen bestod af lollandske Vikker, som blev 
dyrket i Haven, Ærter og kogte Gulerødder, skaarne 
i Tærner. Disse tre Surrogater blev brændt sammen 
med 1/4 Part Kaffebønner. Det var i flere Aar mine 
Forældres Kaffe. Vi Børn fik Mælkevand for The og 
aldrig Kaffe, før vi blev voxne. 

Hør blev der saaet i vort store Vænge. Moder og 
vi Børn ruskede den med stor Plaser. Saa blev den 
„røddet" i vor Dam, tørret paa Græsset, braget og 
skættet i Vænget under Moders Tilsyn, heglet paa 
Loftet af Tante og Pigen, spundet mest af Moder og 
Tante, bleget eller farvet, alt som den nu skulde bruges, 
og kun vævet ude. Vi holdt Faar, og Ulden blev lige- 
ledes behandlet hjemme indtil Vævningen til Klæde 
eller Gulvtæpper. Kort, der var en Industri og Flid, 
som gav Liv i Huset og sparede Fader mangen Skilling. 
Og man maa ikke tro, at vi levede ensomt under al 
den Travlhed, nej Gæster kom og gik fremdeles, baade 
indenbys og udenbys, altid modtagne med Venlighed 
og Gæstfrihed. — 

En Art af Forlystelse, som man næppe skulde tro 
kunde bestaa i disse dyre Tider, kom dog virkelig i 
Gang og holdtes vedlige i flere Aar. Det var de saa- 
kaldte „Skolekoncerter", som Kantor Hartmann med 
nogle af Adjunkternes og Disciplenes Hjælp fik arran- 
geret. Han havde udmærkede Gaver til at finde og 
bruge de bedste Sangstemmer, det beviste han især 
ved den udmærkede Korsang, som han skabte af Bor- 
gerskolens Drenge i Domkirken, der blev beundret 
endog af Musikkendere i Kjøbenhavn (for et Par Aar 
siden bemærkede jeg med Sorg, at hans Søn ikke havde 
forstaaet at bevare dette udmærkede Kor); han var 
Syngelærer i Latinskolen, og paa disse Koncerter 
[Skolekoncerterne] fik man først et Par Instrumental- 



120 



numre og saa Vokalmusik. Ved de første spillede 
Hermanns Violin ikke nogen ubetydelig Rolle, stundom 
hjalp Hans lidt med Violoncellen, og i Sangen var hans 
Sopran et Par Aar den vigtigste, Børge afløste ham og 
overgik ham, Hartmann kaldte ham „Skolens Madam 
Frydendal'^, og hun var jo i den Tid det kgl. Theaters, 
ja maaske Danmarks første Sangerinde. Disse Kon- 
certer medtog gerne et Par Timer, saa dansedes et 
Par Timer. — 

I Efteraaret 1811 begyndte Rektoren at skrante, 
Sygdommen tog snart til og Kræfterne af. Først i No- 
vember maatte han tage til Kjøbenhavn for at kon- 
sulere Professor Fenger, Dronning Maries Livlæge, som 
var en god Ven af ham; Fenger erklærede det for 
Brystvattersot og vilde beholde ham i Kur i sit Hus. 
Saa maatte hans Kone ogsaa derind. — Henimod Jul 
var han omtrent opgivet. 

Første Juledag kom Jiirgensens og Peter Thrige, og 
husker jeg ret, saa blev Rasmus Montanus spillet paa 
Moders Fødselsdag, og vi Unge var glade. Det var vist 
første Gang, den unge Clausen var med som Student 
til Julebesøg hos os. Da var hans Fader bleven Stifts- 
provst efter Plum, der var bleven Biskop i Fyen.^) Da 
han [Plum] flyttede derover, husker jeg han skrev 
til Fader fra Kjøbenhavn, at han kom selv 13de 
til Roskilde og bad om Nattelogis én Nat for alle 
Tretten i Provstegaarden. Og der blev da ogsaa ind- 
rettet Senge til dem alle, skøndt det kneb. Og saa 
kniber jeg her ud af 1810 og 1811, som blev mig 
lange nok, maaske for lange for Læserne. Naar jeg 
sidder saaledes alene, næsten kun henvist til mit eget 
Selskab, som jeg saa ofte gør, da jeg er saa tunghør, 
saa er det mig en behagelig Adspredelse og Opmun- 
tring ganske at hengive mig til gamle Minder og prøve 
min egen Hukommelse, hvor langt den kan naa til- 

1) Stiftsprovst i Sjælland, Frederik Plum (1760-1834) blev Biskop 1811 og 
afløst som Stiftsprovst af Henrik Georg Clausen (1759—1840). 



121 



bage, endog i Smaating, men nu videre frem! Altsaa 
til 1812. 

Vore Julegæster var næppe rejste, som sædvanlig 
den 7. Januar, før der kom Stafet til Fader, at den 
kære Schultz ikke havde mange Dage, maaske Timer 
tilbage. — Næste Formiddag kom der atter Stafet med 
Brev: Schultz var død om Natten Kl. 3. — Skade 
at han kun i saa faa Aar var Skolens Rektor! Under 
hans Styrelse var den alt voxet betydelig i Anseelse 
og Elevantal. Mange rige og højtstaaende Folk havde 
fra fjerne Steder, ja fremmede Lande, sendt deres 
Sønner dertil, og især ansaas det for en Lykke at faa 
dem anbragt i Rektorens Hus. 

Overlærer Dr. Schmidt i) blev — om jeg tør sige 
det, uheldigvis konstitueret til Rektor i Schultz's Sted. 
Han var vistnok langtfra den Post voxen. Hvordan 
han senere var som Gejstlig, véd jeg ikke, men som 
Lærer var han mildest talt en Fusentast, som sjælden 
vejede sine Ord, men bruste frem med dem i Liden- 
skabelighed. Ofte var han stræng uden Grund, maaske 
lige saa ofte mild uden den. ^) — 

Hans blev Student 1811, han var dengang et ual- 
mindelig smukt ungt Menneske med et Par dejlige 
levende brune Øjne, mørkt Lokkehaar, en Kulør, som 
nok kunde tyde lidt hen paa det hektiske, men dog 
ikke endnu dengang gav ham et egenlig svagt Ud- 
seende, veldannede Lineamenter, og dertil var han, 
skøndt ikke meget stor, dog meget velskabt. Mange 
behagelige Selskabstalenter besad han ogsaa. Han dan- 
sede smukt, gav en indtagende Elsker paa Scenen, 

1) Ovennævnte Daniel Smith, se Side 59. 

2) Provstens yngste Søn Børge Theodorus, som det iicke gik godt i Skolen, 
hvor han blev miskendt af den konstituerede Rektor, Daniel Smith, blev 
paa den Tid sat i Lære i Agent Johan Gottlieb Wildes Klædefabrik i Kbhvn. 
Denne Begivenhed fortælles overordentlig vidtløftigt, men er uden anden In- 
teresse, end at den yderligere fremhæver det inderlige Familieliv i Provste- 
gaarden, og den gode, stilfærdige Drengs Bortrejse fylder Hjemmet med Sorg. 
Den senere Fremstilling afbrydes ofte med bekymrede Beretninger om „den 
stakkels Børge". 



122 



en meget opmærksom og fin Kavaler i Selskab. Spil- 
lede godt Fortepiano, til Nød lidt Violoncel, Violin og 
Fløjte, kunde godt tage sit Parti i en Duet, Terzet osv., 
skrev nette lyriske Vers, komponerede nette Smaating 
og skrev nydelige Noder til unge Damer, naar han 
forærede dem sine Sonnetter. Man kan vel tænke sig, 
at min kære Broder Hans med dette behagelige Ydre 
og disse selskabelige Talenter snart blev en velkom- 
men Gæst i mange Krese, og skøndt han var kommen 
til at bo hos vore gamle Bedsteforældre, Toldskriver 
Boyes, i hvis Hus ikke just megen Selskabelighed 
havde fundet Indpas og han der hjemme kunde sidde 
i Ro paa sit Kvistkammer, fra hvilket den fordums 
Lystighed nu var flygtet, saa manglede han dog ingen- 
lunde Adspredelse og Venner. Meget hurtigt og let 
stiftede han Bekendtskaber i mange fine, ja fornemme 
Huse, hvor mine andre Brødre aldrig fik Adgang. Han 
kom bl. a. i Grev Danneskiolds Hus, naar de laa i 
Kjøbenhavn om Vinteren; med gamle Deichmann havde 
han alt tidligere besøgt Grevens paa Gisselfeldt. I 
Konferensraad Bruuns dengang saa bekendte brillante 
Hus, hvor Alverdens Skønaander forsamlede sig om 
den yndige Ida og i flere af de udenlandske Attaché- 
ers Huse, overalt var han som hjemme. Dog forglemte 
han ikke Tante Jiirgensens Hus, men kom der ofte, og 
vel endnu oftere hos Gyllembourgs, hvor han jo ogsaa 
traf udmærket Selskab; og her gjorde han et Bekendt- 
skab, som blev af megen Indflydelse paa hans hele 
følgende Liv og ej alene blev ham, men os alle meget 
vigtigt. Det var nemlig vort lille Danmarks, jeg tør 
vel sige det, største, i al Fald genialeste Komponist 
C. E, F. Weyse. i) 

1) Domprovstens ældste Søn Hans Peter Boye Hertz, født i Nørhaa >/a 
1793 (se Side 37), blev undervist af sin Fader og 1804 sat i Roslcilde Domskole. 
Han blev 1811 Student og 1816 cand. theol. Efter at have været Huslærer hos 
Godsejer F. H. Barner til Eskildstrup, blev han 1819 pers. Kapellan hos sin 
Fader, 1824 Sognepræst til Kiricehvalsø og 1829 Sognepræst til Vor Frue Kirke 
I Roskilde. 1846 Konsistorialraad. Efter sin Afsked 1865 levede han til sin 
Død 1868 hos sin Søn, Kateket ved Domkirken Jens Mathias Hertz. Han var 



123 



Ja, Bekendtskabet med denne udmærkede, aandrige 
og hjærterige Mand blev snart fra Bekendtskab til 
Venskab, inderligt, trofast Venskab, som voxede med 
Aarene og først blev afbrudt, da Døden skilte Ven- 
nerne ad, der visselig dog er genforenede, dér hvor 
ingen Adskillelse mere finder Sted. 

Det er en bekendt Sag, at Weyse gerne sluttede sig 
til Ungdommen og altid havde en Skare unge Venner 
til sin stadige Omgang, og det var vistnok Hans's lyse 
Hoved og lette Opfattelsesevne tilligemed hans ikke 
almindelige musikalske Talent, som drog Weyse til den 
unge smukke Student, — og at Hans blev fængslet 
af ham var nu intet Under. Hvem kunde kende Weyse 
rigtig uden at elske ham? Men jeg troer næsten, hvem 
der ikke havde set ham i Roeskilde, kendte ham i Grun- 
den slet ikke; han var dér et andet Menneske. Der 
fremskinnede alle hans elskværdige Egenskaber først 
i deres rette Glans, thi dér følte han sig snart hjemme 
som intet andet Sted. Det maa være Grunden til de 
mange forvanskede Skildringer, man har af hans saa 
originale, ejendommelige Karakter. Men maa ikke et 
saa stort alsidigt Geni, som Weyse virkelig var, være 
anderledes i mange Maader end de almindelige daglig- 
dags Mennesker? Just fordi han er det, forstaar de 
ham ikke og bedømmer ham falskt. Weyse havde na- 
turligvis sine Fejl. Maaske kunde han stundom være, 
som han ofte er skildret, tvær og gnaven, og i dette 
Lune sær, ja, uartig, men det var kun sjældent det 
kom over ham; det var intet fast Karaktertræk hos 
ham. I otte Aar, som jeg har kendt ham, har jeg en 



tom ung Student en intim Ven af Johan Ludvig Heiberg (se Museum 1890 og 
1895 I. Reg.), og hos Fru Gyllembourg sluttede han sit inderlige Venslcab med 
Weyse (se dennes Biografi af A. F. Berggreen. Kbh. 1876). Venskabet mellem 
disse Mænd vedvarede til Døden skilte dem, og Weyses Besøg i Roskilde 
fortsattes efter at Domprovsten var blevet Biskop. Hos Pastor H. P. B. 
Hertz havde han sit andet Hjem, hvor f. Ex. Ingemanns Aften og Morgensange 
blev komponerede, og paa Graabrødreklrkegaarden i Roskilde udsaa Weyse sig 
sin Begravelsesplads. 



124 



eneste Gang set ham saaledes — dog det kommer jeg 
maaske længere hen til at berøre. ^) 

Jeg vil hellere nu lade ham selv træde op paa Sce- 
nen i den roskildensiske Provstegaard saa godt jeg 
formaar, saa kan Læserne jo ogsaa selv dømme, da de 
maaske ellers anser mig for en partisk Dommerske, 
ja maaske falder de paa den samme kloge Ide, som 
jeg har hørt flere Kjøbenhavnere skal have havt, da 
de ikke kunde forstaa, hvad der tiltrak ham saa meget i 
Roskilde: de mente da, at han maatte være forlovet med 
Provstens Datter, men Læserne maa erindre, at jeg var 
dengang kun 12 Aar og Weyse vel 40, maaske mere. 

Kort før dette Aars Sommerferie skrev Hans hjem 
og bad om Tilladelse at bringe Weyse med sig i Ferien. 
„Weyse f^ udbrød Moder, „hvad skal vi dog gøre med 
ham her? Han skal jo være en ren Pernittengryn. 
Her vil da intet være ham tilpas, hverken Huset eller 
Maden eller vi selv! Lad os bare blive fri for ham!" 

„Hm, ja," svarede Fader, „det kan gerne være, det 
bliver vanskeligt nok at gøre ham tilpas og at skaffe 
ham Underholdning og Tidsfordriv, men det er ikke 
godt at sige nej. Hans maa jo allerede have talt til 
ham derom, siden han skriver: Weyse har stor Lyst 
dertil. Saa vi maa vel sige, han skal være velkommen, 
og nægte kan jeg ikke, at det vil interessere mig at 
lære en saa stor Musikus at kende." 

„Ja som Du vil, lille Mand, men mig interesserer 
det rigtignok slet ikke. Jeg er bange for ham, for jeg 
har hørt, han skal ha' sin Næse allevegne i Husene, 
hvor han kommer, og saa gaar det da ud over Konen, 
naar alt ikke staar paa Pinde for ham." — 



1) Komponisten Christoph Ernst Frederik Weyse (1774—1842) var, da han 
1812 første Gang besøgte Domprovstens Hus, i sin Manddoms fulde Kraft og 
en berømt Mester. Han var Organist ved Frue Kirke i Kbhvn. Hans ulykke- 
lige Kærlighedsforhold til den 18aarige meget smukke og meget musikalske 
Julie Tutein havde forbitret ham Livet og bidraget sit til at gøre ham til det 
mærkelige Menneske, han var i Omgang og Væsen. Men fra 1807 havde han 
med „Sovedrikken" begyndt at arbejde for Scenen, og I den her omhandlede 
Periode af hans Liv fremkom hans berømteste Værker. 



125 



Saa kom da Ferien og med den Hans og Weyse. Vi 
gjorde os vist alle, hver især, sin Forestilling om 
denne meget omtalte berømte og forskelligt bedømte 
Mand, men jeg troer, at vi bleve alle skuffede i vore 
Forventninger. Hans Ydre kan jeg let beskrive, skøndt 
ogsaa det var originalt, men Væsnet og Manererne 
vil falde vanskeligt at afbilde klart. Han var af middel- 
maadig Højde, hverken mager eller fed, meget blond, 
med det lyse Haar hængende blødt, glat og frit ned, 
saaledes som det ses paa Portrættet fra hans Ungdoms- 
tid. Hans Komplexion var temmelig bleg, og Ansigtet 
egentlig ikke udtryksfuldt, naar han sad stille og tavs, 
men ved det ubetydeligste Ord han sagde, kom der 
et forunderligt Liv i hans Miner. Hans Øje var ube- 
skrivelig talende, som man ogsaa kan se paa Billedet, 
hans Lineamenter var hverken svære eller paafaldende, 
men det var hans Profil, der havde noget meget fugle- 
agtigt. Hans Mund var temmelig lille, blød og fin, og 
det fik man snart følelig Kundskab om, da han havde 
for Skik altid at kysse de unge Piger til Goddag og 
Farvel i Huse, hvor han jævnlig kom, og saa kaldte 
han dem alle „Tante", hvorfor vi igen kaldte ham 
„Onkel Weyse*^ — jeg havde den Ære, sagde man, at 
mit Kys lignede hans, ogsaa min Profil lidt. Hans sta- 
dige Dragt var en blaa Kjole med blanke Knapper og 
lyse drapkulørs Pantalons. Jeg véd aldrig, jeg har set 
ham i anden Habit og dertil lys Vest, bredt Kalvekrøs 
og hvidt Tørklæde, om Sommeren hvide Strømper i 
Sko. 

Saaledes kostumeret traadte han da den smukke 
Sommerdag første Gang ind i Provstegaarden, hilste 
mildt, næsten ærbødigt paa mine Forældre, gav mig 
til min Forbavselse strax det omtalte Kys og tilføjede: 
„Naa, det er da Tante Lise!^ hvilket Spørgsmaal Hans 
besvarede med et Nik. Som „Fremmed" gererede han 
sig intet Øjeblik, takkede med et lille Nik, fordi man 
vilde have ham, pustede over den varme Køretur og 



126 



var i ti Minutter som hjemme i Familien. Han fulgte 
snart Fader i Haven for at se den og hvorledes der 
var afstukket til nyt Anlæg. En lille Lund, som Fader 
havde betænkt at plante paa det Stykke, der før havde 
udgjort den gamle Baggaard, interesserede ham især, 
og han lovede til Efteraaret at skaffe unge Træer og 
smukke Blomsterbuske fra en Gartner, han kendte. 
(Dette Løfte holdt han punktlig, kom selv en Dag kø- 
rende med et helt Læs af sligt og blev et Par Dage 
for at være med og anordne alt rigtigt. Denne Lund, 
som virkelig voxede smukt og godt til, vedblev at in- 
teressere ham alle de Aar vi boede i Roskilde.) Da de 
kom ind fra Haven, viste Fader ham Tegningerne til 
den Del af Provstegaarden, hvis Ombygning skulde 
paabegyndes næste Foraar. Ogsaa her viste han Inter- 
esse og Sagkundskab. 

At han ikke holdt af at blive bedt om at spille — 
og endnu mindre af at blive bedt for at spille — det 
vidste vi, og Fader vilde desuden ikke byde ham vort 
gamle Klaver. Altsaa blev der ikke talt om Musik, 
men i Mørkningen aabnede han selv det gamle Instru- 
ment og — ja, det var som hans Fingre ved et Tryl- 
leri omskabte dets Toner! Stille lyttende, næsten med 
tilbageholdt Aandedræt sad vi alle tavse i Beundring 
og Forbavselse. Morsomt var det at se den kære Fa- 
ders udtryksfulde Ansigt — han saa næsten ud, som 
han baade vilde le og græde paa én Gang. Men plud- 
selig slog Weyse en underlig Disharmoni an og begyndte 
at pruste og hvæse og miave som den skinbarligste 
Kat, og saa gav han os sin bekendte og berømte „Kat- 
tens Bravourarie". Da var det umuligt at tvinge Lat- 
teren, skiøndt vi vist alle gjorde os Umage derfor for 
ej at tabe en Tone. Saa slog han en brillant Slutnings- 
akkord med en Dissonans bagefter, miauede endnu en- 
gang, sprang op, lukkede Instrumentet og istemmede 
Latterkoret, som brød løs. Vi rejste os alle og Fader 
udbrød: „Nu har jeg i 20 Aar spillet paa det gamle 



127 



Hakkebræt, men aldrig anet, at det gemte saadanne 
Toner i sin Sangbund." „Ja," svarede Weyse, „jeg spil- 
ler hellere paa de gamle Klaverer end paa vore mo- 
derne Pianoforter; i dem kan man aldrig lægge noget 
rigtigt Udtryk." Og som en Bekræftelse paa disse hans 
Ord aabnede han ofte det gamle Klaver og glædede 
os med sine mageløse Fantasier. Bedt om at spille blev 
han aldrig i Provstegaarden, men næsten regelmæssig 
spillede han altid i Mørkningen, naar Fader kom ned 
fra Studerekammeret. Imellem sad han ogsaa ved In- 
strumentet og komponerede, slog enkelte Toner an, 

nynnede lidt og skrev paa sit Nodeblad 1) 

og stundom klagede han over Texten: den var „kan- 
tet", „haard", „urimelig", „den duer sgu ikke til Mu- 
sik" var hans Kraftudtryk, naar han blev hed i Hove- 
det, — det var vist Musikken til „Faruk", han den- 
gang bearbejdede. 

For alt, hvad han saa og stødte paa, viste han Inter- 
esse og Opmærksomhed, alt lod til at more ham, me- 
dens han morede os alle ved sit godmodige og dog 
sprudlende Vid, sin komiske Mimik og Tale, sine 
mange snurrige Indfald og næsten barnlige Glæde over 
Smaating. Saa talte han paa Vers, saa sang han pud- 
sige Smaaviser, lærte os Unge komiske Lege, legede 
selv med og kaldte Fader og Moder til som Tilskuere, 
naar han havde faaet en Stampemølle, en Jødeskole, 
en naragtig Rundsang eller sligt sat i Gang, og saa 
kunde han more sig derover som et Barn. Kom han 
ud i Gaarden, stod han stille midt imellem Fjerkræet 
og galede, kaglede, pludrede, kækkede og rappede, 
indtil den hele Flok kom i Allarm og stormede sam- 
men om ham, saa Moder undertiden maatte kalde til 
Orden. Men naar han om Aftenen kom ud og saa 
den stjærneklare Himmel, var han Astronom og tilbad 
Guds Almagt. Allerhelst var han dog ovre i den dej- 
lige, ærværdige Domkirke med os alle. Han gik saa 

^) Ved Manuskriptets Indbinding er en Linie skaaret bort. 



128 



omkring og besaa alt det mærkelige, men gik tillige 
stadig paa Opdagelser og vilde finde et eller andet af 
det Hemmelighedsfulde, som han mente skjulte sig i 
de dunkle Gange og de mørke Trapper. En Dag fik 
han baade Moder og os Børn med sig paa en saadan 
Opdagelsesrejse ad den mørke Trappegang op til Om- 
gangen, og her opdagede virkelig Herman og Michael^ 
der var i Spidsen, en mørk Vindeltrappe, som vi ikke 
før havde kendt. Den gik fra en lav hvælvet Dør ned 
i et dybt Mørke. Weyse, som stadig spekulerede paa 
at finde Spor af den underjordiske Gang, som Sagnet 
beretter skal have gaaet fra Domkirken til Isefjorden 
— ja, man har endog sagt ned under Fjorden over til 
Haraldsborg Slot, — faldt strax paa, at denne Trappe 
mulig førte ned til nævnte Gang, og det maatte nu 
strax undersøges. Vi vilde da alle med paa dette vig- 
tige Tog og stavrede saa godt vi kunde, en efter anden, 
ned ad den forfaldne Murstenstrappe. Den var baade 
snæver og mørk, og det gik langsomt, men paa engang 
raabte Hermann: „Holdt! Gaa ikke videre, her er flere 
Trin itu, men jeg vil prøve at kravle ned til en Laage, 
som jeg skimter dybt nede." Nu stod de ved Laagen, 
men forgæves prøvede de paa at aabne den, den var 
lukket med en stor Jærnlaas. „Nej," raabte Hermann^ 
„op faar vi den ikke, men gennem en Sprække kan 
jeg se, den fører til noget ligesom et Kapel og der er 
lyst derinde, jeg kan se, der er malet glimrende Vaa- 
ben med Rødt og Blaat og Guldstads." „Er der lyst," 
raabte Weyse^ „maa vi jo være uden for Kirkegrun- 
den." Og nu overvandt Nysgerrigheden Frygten; han 
og saa mange af os andre som kunde, kravlede ned 
ad de smuldrende Trin og kiggede, hvor vi fandt en 
lille Sprække, ind i det brogede, solklare Rum, indtil 
endelig en, jeg troer det var Christian^ udbrød: „Men 
det er jo de Hahners Begravelse, som vi ser nede fra 
den mørke Gang i Kirken. Jeg kan tydelig se, det er 
deres Vaaben." Der stod vi da med lange Ansigter, 




c. E. F. WEYSE 
Efter Haandtegning af Kratzenstein-Stub 




129 



vi maatte le ad os selv og klatre op igen, Weyse lo 
med. 

Ofte gik han ogsaa med en Lygte og en stor Nøgle 
omkring i Kælderen under Provstegaarden, som var 
hvælvet og opmuret af svære Kampesten, saa kiggede 
han om i alle Kroge og bankede med Nøglen og lyt- 
tede, om det ikke klang hult, der havde jo i Fortiden 
staaet en Klosterbygning, der kunde jo være skjult en 
Skat eller en Løngang. Megen Interesse havde Weyse 
ogsaa af at besøge Fader ved hans Arbejde i Biblio- 
theket paa Riddersalen, og dér forbavsedes Fader ofte 
over hans store literære Kundskaber. Han kendte 
mange af de ældste Skrifter og læste mange Sprog 
færdigt, ogsaa Latin, ja selv Græsk, skøndt han ikke 
var Student. 

Men en af hans bedste Fornøjelser i Kirken var dog, 
naar han kunde faa samlet mange Unge med Sang- 
stemmer om sig. Saa stillede han os op efter Stem- 
mernes Værdi paa den runde Omgang ovenover Sakri- 
stiet, og medens de Gamle og de, der ej havde Stemme, 
gik nede i Kirken og lyttede til, fantaserede han for 
dem paa sit „levende Orgel" som han kaldte os, det 
vil sige: han gik hurtig bag ved hele Rækken og gav 

ver piano en Tone, som vi da maatte huske og istemme, 
r han gav Signal, først piano, saa forte-fortissimo 

g saa ned igen til pianissimo, alt efter hans Tegn, og 
r denne Akkord rent døde hen, gav han os nye Toner 
og saaledes fremdeles i de vidunderligste Akkorder og 
Overgange, som især nede i Kirken tog sig prægtige 
ud. Fader sagde, at han forestillede sig, at det var 
„Sfærernes Harmonier" han hørte. 

Et Par Dage efter Weyse kom Tante Jurgensen med 
sine Døtre for at hente Heiberg-Jiirgensen, som skulde 
følge med dem til Onkel Elers [Koch] og Tante Lau- 
rence i Horbelev, hvor de gerne plejede at tilbringe et 
Par Sommermaaneder. Og omtrent samtidig med dem 

o 



vil 

i 



130 



kom Broder Peter [Thrige] med to Studenter, som han 
havde faaet Tilladelse til at invitere. Det var en Fyenbo, 
Mads Schou, som studerede Jura, en pertentlig Herre, 
som græd, naar der kom Stænk paa hans gule Støvle- 
kraver eller Krøller paa hans Kalvekrøs, han var hvid 
og rød som en blomstrende Boghvedeager; i) den anden 
Student var Theolog, en Nordmand, Sommerfeldt, tør 
og stiv som de norske Fjælde og Stokfisk.^) Forresten 
var det to skikkelige Fyre og flinke Studenter, som 
jeg her omtaler lidt nærmere, fordi de i flere Aar blev 
stadige Feriegæster hos os, — maaske havde de ingen 
Slægtninge, som de kunde ty til. 

Da vi nu blev saa mange Unge, var Weyse ret i sit 
Es. Jiirgensens kendte han jo godt, og dér var to Tanter 
til: „Tante Bolette'' og „Tante Hanne'', den første var 
desuden en fortrinlig Sopran, høj og klar til vor Kirke- 
Harmonika, og Tante Jiirgensen var en god Tilhører- 
inde, som selv sang en smuk Alt. — Dog jeg maa 
slutte mine vidtløftige Ferieberetninger. — Jeg vil 
ikke paastaa at alt, hvad jeg her foran har fortalt om 
Weyse, netop passerede denne første Gang han var i 
Præstegaarden, men jeg har med Villie samlet noget 
af det mest karakteristiske hos ham, for at give Læ- 
seren saa klart et Billede af ham, som jeg formaaede. 
— Da han tog Afsked denne første Gang, bad han 
om at maatte komme igen til Jul, hvilket naturligvis 
glædede os alle. „Ja," sagde han, „naar jeg har faaet 
min Juleklap hos Gyllembourgs og spillet mit Orgel til 
Højmesse første Juledag, saa kommer jeg." — 

Det er temmelig længe siden jeg har omtalt Bedste- 
forældrene Boye i Kjøbenhavn og jeg kommer nu til en 
vigtig Katastrofe i deres hidtil saa rolige Liv. Efter 
min Beregning maa den være indtruffen i Efteraaret 

1) Stud. jur. Mads Schou (1791-1761) blev Kandidat 1815, Byskriver i 
Holstebro 1829, 1850 Byskriver i Assens. Justitsraad. Afsked 1859. 

8) Stud. theol. Søren Christian Sommerfeldt (1794—1838). Død som Sogne- 
præst i Ringebo i Norge, bekendt Botaniker. 



131 



1812 eller Foraaret 1813, dog gør denne Tidsforskel 
intet til Sagen. Allerførst maa jeg dog bede Læserne 
fastholde i Erindringen, hvad jeg skrev om Bedste- 
Boye, at han var en særdeles retskaffen, akkurat og 
redelig Embedsmand og tillige meget ærekær, men 
denne sidste Egenskab kan sikkert siges blev en Pind 
til hans Ligkiste. Hans Embede som Toldskriver var 
nok ret godt og indbringende, og da de gamle Folk 
levede saa stille og han var en god Økonom, havde 
han i sin lange Embedstid samlet sig en ret betydelig 
Formue, fuldkommen per fas, uden al nefas. En Del 
af denne satte han først i en Landejendom 1 å 2 Mil 
fra Kjøbenhavn, som kaldes „Pilegaarden",!) et Par 
Aar efter solgte han den og købte i dens Sted en dejlig 
Gaard i Lyngby med en overordenlig stor og frugtbar 
Have. Den beholdt han i flere Aar, og dér tog de 
Gamle ud hver Lørdag Eftermiddag og blev til Mandag 
Morgen, saalænge det var Sommervejr. Hver Gang jeg 
var i Besøg hos Tante Jiirgensen i Kjøbenhavn, blev 
jeg bedt til at tage ud om Lørdagen med Boyes og 
kørte derud med dem i deres Karet. Det var meget 
fornøjeligt, og jeg havde da Frihed til at tumle mig i 
den store Have, og der var intet mig forbudet Træ. 

Der var ogsaa et stort muret Lysthus med Vinduer 
til Gaden og der morede det mig tidt at lukke alle 
Vinduerne op og sidde med en Bog eller et Strikketøj, 
som jeg naturligvis ikke brugte, og synge af fuld Hals 
alle mine kæreste Viser og saa se Folk standse uden- 
for, ja stundom sige et Par Ord til mig ind ad Vin- 
duet. Saaledes husker jeg godt en Dag jeg istemte min 
Yndlingssang: 

„Naar jeg ret betænker, 
Lykkelig jeg er! 
Ingenting mig krænker, 
Alle har mig kær, osv.« 



^) Pilegaarden ligger ved Mørkhøj, Gladsaxe Sogn. 



132 



Og da jeg kom til Verset: 

„Kyllinger og Kapuner, 
Ænder og Kalkuner, 
Alt forsamler sig, 
Naar jeg viser mig. 

Stak en ældre Herre Hovedet ind ad Vinduet og sagde: 
„Det var ret min lille Pige, er Du altid saa fornøjet, 
og har Du saa mange Kyllinger?" Jeg blev lidt und- 
selig, men vi fik os en lun lille Passiar, som vel mo- 
rede Herren lige saa godt som mig. Just som han 
sagde Farvel og gik sin Vej, kom Dorthe Boye, den 
senere Fru Dampe, ind i Lysthuset og spurgte: „Hvem 
talte Du med?" Men jeg fik ikke Tid til at svare, thi 
i det samme kom to unge Herrer og stak Hovederne 
ind ad Vinduet. Dorthe fløj strax hen til den ene, tog 
ham om Halsen og kyssede ham ud af Vinduet: „Aa, j 
søde Jacob, er Du dér! Det var heldigt at jeg slap fra \ 
den Gamle just nu." Og nu fulgte der en halv hvi- | 
skende, halv høj Samtale mellem de tre, hvoraf jeg 
hørte, at den anden Herre hed Dahl, og at de gjorde i 
Aftale om at mødes i Sorgenfri Skov om Eftermiddagen, i 
men hvad Jacob hed til Efternavn [o: Dampe] fik jeg | 
ej at vide. Da de Herrer gik bort, tog Dorthe mig ved I 
Haanden og sagde: „Kom, nu maa vi skynde os, vi i 
skal tilbords." Paa Vejen op sukkede hun kælent: | 
„Den Stakkel, han kan jo ikke komme til mig ander- i 
ledes." Da vi kom ind til Bedstemoder, sagde hun: i 
„Lille Lise har saadan Lyst til at komme i Skoven, til- | 
lader Moder ikke, at jeg gaar lidt derover med hende 
i Eftermiddag?" I Skoven mødte vi de to Herrer, som i 
saa beværtede os med Kaffe, men da vi derefter spa- I 
serede omkring, mærkede jeg snart, at Hr. Dahl havde 
paataget sig at more mig og løbe omkring med mig, 
for at faa mig bort fra de tvende Elskende, for at jeg 
ikke skulde lægge for meget Mærke til deres Færd. 
Jeg havde imidlertid ret godt opfattet det hele Spil, 
og da jeg kom hjem til Tante Jurgensen, diverterede 



ha 

i 



133 



jeg hende og Kusinerne med Historien om stakkels 
Jacob etc. til fælles Morskab. ^) 

Længe blev denne Forlovelse dog ingen Hemmelig- 
hed. Dampe tog tidlig theologisk Embedsexamen med 
Udmærkelse og kort efter disputerede han for Doktor- 
graden og blev saaledes en velkommen Frier for de 
Gamle, blev optaget i Familien og fik Lov til at præ- 
sentere sin Dorthe for Papa Skrædermester, og hun 
blev snart, mine Bedsteforældre uafvidende, Prima- 
donna paa Skræderklubbens Theater og hos den til- 
kommende Svigerfader. Og da Jacob Dampe et Aarstid 
efter blev Adjunkt ved Slagelse lærde Skole, stod Bryl- 
luppet. Saavidt syntes jo alting herligt. Bedsteforæl- 
drene besøgte dem endog i Slagelse, efter at de havde 
mistet Farbroder //^/tz i Roskilde [1810]. Men — Enden 
blev ikke Begyndelsen lig. 

Det var vist omtrent, da min Bedstefader i Efter- 
aaret 1812 kom hjem fra dette Besøg, at han fik den 
højst overraskende Efterretning, da han første Morgen 
igen kom ud paa Toldboden, at hans Fuldmægtig 
Luden ikke havde ladet sig se paa Kontoret i alle de 
Dage, Toldskriveren havde været fraværende. Luden 
havde været i Faders Tjeneste i flere Aar. — Ved 
frejsen havde han netop paalagt Luden at passe Kon- 
ret godt i hans Fraværelse og kunde derfor ikke for- 
are sig hans Forsømmelse uden i Sygdoms Tilfælde. 
Luden var rejst bort samme Dag som Toldskriveren 
og havde, før han rejste, sagt sine Værelser op, afgjort 
sin Regning med Værten og sagt, at han ikke mere 
kom igen, da han havde faaet en Ansættelse udenlands. 
Forfærdet begyndte Bedstefader nu en nøjagtig Under- 
søgelse paa Kontoret. Penge og Protokoller var i Or- 
den, men derimod fandtes der et stort Antal Told- eller 
Passer-Sedler (hvad de kaldes?) paa indførte Kaffe- 



^) Tidspunktet for denne Beretning er kun løst angivet og for Dampes Ved- 
kommende forrykket. Han tog 1809 theologisk Embedsexamen, blev 8. Jan. 181 1 
Lærer i Slagelse Latinskole og 5. Marts s. A. gift med Dorthe Boye (Johansen). 



134 



bønner, som Boye ej kunde mindes at have set før, 
skøndt han maatte erkende, at han virkelig selv havde 
underskrevet dem, men forklare, hvorledes der kunde | 
existere saa mange Indførselsbeviser, uden at Oppe- | 
børslerne for dem fandtes i Kassen, og uden at de \ 
var indført i hans Bøger, det forstod han ikke. — | 

Der blev anstillet Undersøgelser, lagt Sag an imod j 
ham, og han blev suspenderet fra sit Embede. Han j 
satte sig strax i sin Vogn og kørte til Roskilde, i 
Efter en lang Raadslagning [med min Fader] beslut- ; 
tede de, at han skulde antage Klingberg ^) til sin i 
Defensor, og Fader lovede, at han vilde skrive Ind- 
lægene i Sagen saa godt han formaaede, naar de vilde 
sende ham alle mulige Oplysninger. Det gjorde han | 
ogsaa. Mange, mange Ark skrev han i denne ulyk- ■ 



kelige Sag, og Klingberg erklærede dem alle for ud- 
mærkede, men noget Resultat kunde de ikke komme 
til. At Toldsedlerne maatte være forfalskede paa en 
eller anden Maade, derom var ogsaa Klingberg over- 
bevist. — Sagen trak ud og trak ud, og min stakkels 
gamle Bedstefader gik i den frygteligste Spænding. 
Det nedtrykte hans Humør og nedbrød hans Helbred. 
Han kededes ved alt, gad ikke se Folk. Gaarden i 
Lyngby blev solgt, ja, han tænkte endogsaa at sælge 
den i Amaliegade. Kunde han ikke vinde sin Sag, blev 
han ikke alene afsat fra sit Embede, men Slaveriet 
blev hans Alderdoms Bolig, det var vist. 

Før jeg skrider til Slutningen af denne ulykkelige 
Periode, maa jeg erindre Læserne om de forfærdelige 
dyre Tider, om den forfærdelige Told, som var lagt 
paa alle udenlandske Varer, navnlig Kolonialvarer og 
fornemmelig, troer jeg, paa Kaffe. Det meste blev paa 
forskellige Maader og Veje indsmuglet. Bl. a. sagdes 
det forvist, at Grossereres og andre Handlendes Koner 
og Døtre i Kjøbenhavn var meget driftige Smuglersker. 
De spaserede flittig ud af Byens Porte med store bru- 

») Se Side 58. 




135 



sende Pufganeringer udstoppede med Vat, gjorde ned- 
ladende Visiter i et eller andet Bondehus paa Vejen 
og mærkværdigt: naar de kom hjem, var Vattet for- 
vandlet til Kaffebønner. Der skulde virkelig nogle af 
disse Smuglerdamer være blevne angivet for Toldvæs- 
net, anholdte og visiterede i Toldboden, grebne paa 
fersk Gerning og stærkt mulkterede. Under disse For- 
hold var det jo netop dobbelt misligt for en Toldem- 
bedsmand at blive mistænkt for Toldsvig. Mere end 
et helt Aar stod Sagen endnu paa samme Punkt eller 
rettere sagt, den nærmede sig Slutningen: fuldstændig 
Afsættelse fra Embedet og Dom til Slaveriet! Hans 
Fortvivlelse var forfærdelig. 

En Aften i Vinteren 1813 henad Jul stod han alene 
i Mørkningen i det Kabinet, som førte til Hovedtrap- 
pen, da der blev ringet stærkt paa. Han aabnede Dø- 
ren og en Mand, tæt indhyllet i en stor Kappe, trængte 
sig hurtigt ind til ham med de Ord: „Hr. Toldskrive- 
ren selv? Det var heldigt, jeg strax traf Dem!" 

„Hvem er De, min gode Mand?" spurgte Boye æng- 
stelig. 

Manden slog Kappen tilside og traadte hen til Vin- 
duet. „Kender De mig ikke?" 

Bedstefader saa nærmere til. „Luden! Hvorfra?" 

Luden afbrød ham ængsteligt: „Tys, tys, nævn mig 
ikke, tal ej saa højt, saa flygter jeg strax." 

„Men hvor kommer De fra og hvad vil De mig? Vil 
De styrte mig i en ny Ulykke?" 

„Desværre", svarede Luden, „har jeg i mit Skjul 
for sildig erfaret den Fare, mit Bedrageri har sat Dem 
i. Jeg drømte ikke om, at Toldskriveren kunde blive 
beskyldt for Falsk, men troede, at man naturligvis 
vilde kaste Mistanken paa den Flygtede. Saa snart jeg 
hørte det modsatte, er jeg ilet hid for at opklare alt 
og frelse Dem, trods Faren for selv at blive grebet og 
straffet. Kan De nu udvirke et Frihedsbrev for mig, 
saa at jeg uhindret kan rejse igen, naar jeg har oplyst 



136 



de Herrer Advokater om, hvori Forfalskningen bestaar, 
saa skal jeg i et Nu aabne deres Øjne." 

Bedstefader mente, at han lige saa godt strax kunde 
sige ham det, men han vilde have den Triumf over de 
blinde Herrer, selv at aabne deres Øjne. Resultatet af 
Samtalen blev, at han næste Aften vilde komme igen. 
Bedstefader lovede da at forsøge at skaffe ham det 
forlangte Frihedspas. Det lykkedes ved Klingbergs 
Hjælp at faa Sagen ordnet. Luden mødte den følgende 
Dag i Retten og viste nu, at Forfalskningen var sket 
med Varerne. „Sukker" var raderet ud og gjort om til 
„Kaffe". Nu da de vidste det, kunde alle strax se, at 
at det var gjort saaledes. Sedlerne stemmede nu med 
Bøgerne, og Luden rejste uhindret bort. Bedstefaders 
Ære var frelst, han fik Æreserklæring, blev indsat i 
Embedet igen og fik Justitsraads Rang, — men hans 
nedbrudte Helbred kunde ikke oprejses igen. Han 
solgte Gaarden i Amaliegade og købte det smukke 
„Søholtegaard" paa Østerbro i det Haab, at den friere 
Luft derude skulde styrke ham. i) Haabet slog fejl. 
Et Par Aar efter maatte han tage sin Afsked, og i Be- 
gyndelsen af 1815 gik han tilsengs og sov stille hen 
i Sommeren [8. Juni] det Aar. 

Jeg har sagt, at Bedstefader Boye efterlod sig 80000 
Rdlr., men at hans Enke kun lidet forstod sig paa 
Penge og Penges Værd. Om sin Rigdom brød hun sig 
ikke stort, men over sin gamle Ægtefælle sørgede hun 
dybt. — Hun havde levet for sine Aandsarbejder, og 
ved Siden deraf i en inderlig varm, skøndt altfor blød 
og eftergivende Kærlighed til sin ældste, karaktersvage 
Søn [Klokkeren Christian Hertz] og Hengivenhed for 
sin Mand. Nu havde hun mistet dem begge og lagde 
derfor kun liden Vægt paa den Rigdom, som Møl og 
Rust kunde fortære. Dem, der havde Mod eller rettere 

1) Søholtegaard eller som Stedet tidligere hed: »det hvide Hus" laa paa 
det nordre Hjørne af Kastelsvejen og Østerbrogade. Det havde to Etager og 
en bred Gavl. Bjælkeværket sagdes at stamme fra Struensees Skafot. Det var 
her gamle Rosenkilde boede, da det ejedes af en Snedkermester Granberg. 



137 



Frækhed nok til at tilvende sig denne ved at gaa hende 
under Øjne, tænkte hun aldrig paa at hindre deri, og 
saaledes bortdunstede hendes store Formue uden at 
komme hendes lovmæssige Arvinger til Nytte for en 
Skilling. Efter sin Mands Død har hun maaske ogsaa 
tabt Lysten til sine Aandsbeskæftigelser, thi jeg har 
ikke hørt Tale om noget efterladt i hendes Dødsbo. 
Jeg kan ikke afholde mig fra at ytre, at jeg først i 
det sidste Aarstid ret har lært at vurdere og elske — 
kan jeg gerne føje til — min forevigede Bedstemoders 
høje Aand og rene Religiøsitet derved, at jeg har øvet 
mig i at udfinde, hvilke Salmer der er de 102 i Guld- 
berg Salmebog, som hun har udarbejdet efter Kong 
Davids Salmer, og jeg synes nu, at jeg føler mig saa 
inderlig hendragen til hende, at jeg vilde ønske, hun 
levede endnu, eller rettere, at Gud vilde skænke mig 
den Naade at samles med hende hisset, hvor vistnok 
ligestemte Aander mødes, Aander, som mener og troer 
det samme, om Gaverne end ej er lige. 

Min Broder Christian^) blev Student 1812 og en 
kort Tid kom ogsaa han til at bo hos Bedsteforældrene 
tilligemed Hans. Men dels var det vel de ulykkeligt 
indtrufne Omstændigheder, der foranledigede, at Fader 
opsøgte et andet Logi til dem hos et Par simple, men 
vakre, aldrende Folk, en Instrumentmager Schultz^ 
hvor de blev saa længe de var i Kjøbenhavn, og hvor 
Hermann flyttede ind med. 

Christian, som ellers havde været saadan en stille, 
alvorlig lille Fyr, fik et Par Aar tidligere pludselig 
Lyst til at blive Militær, formodentlig ved at se de 
mange Militære, som siden 1807 vedblev at drage 

1) Christian Elers Hertz født i Nørhaa 1795, blev Student 1812 og Aaret 
efter Sekondlieutenant i Kongens Regiment, men gjorde Tjeneste i Ingeniør- 
regimentet fra 1814—22. Han tog juridisk Embedsexaraen 1819, blev Premier- 
lieutenant 1822 og s. A. udnævnt til Byfoged i Bogense, 1829 til Herredsfoged 
i Nørre Herred, 1842 til Byfoged i Frederikssund og 1848 til Borgmester i 
Aarhus. 1864 blev han Konferentsraad og døde 14. Jan. 1866. Han var en 
meget dygtig og højt agtet Embedsmænd. 



138 



omkring i Landet fra det ene Kantonnement til det 
andet, og bad Fader om at maatte gaa ud af Skolen og 
tage Officersexamen. Men Fader ønskede, at han skulde 
blive ved Studeringerne, i det mindste til han havde 
taget de tre første Examina. Christian var af en alt for 
blød og bøjelig Karakter til at modsætte sig Faderens 
Ønsker og blev da i Skolen og fik Laud til alle sine 
Examiner. 

Til Julen 1812 kom Weyse igen til Provstegaarden 
I. Juledag i Selskab med Jiirgensens, Thrige, Hans og 
Christian og øvrige Julegæster, og Liv kom der i Hu- 
set. Vi blev over en Snes tilbords daglig og desforuden 
fik vi næsten hver Aften Besøg af forskellige Studen- 
ter, som holdt Jul hos andre Familier. 

Mærkværdigt var det Opsving, som vore Skuespil- 
fornøjelser fik fra den Tid Weyse blev vor stadige Jule- 
gæst. Han interesserede sig levende for dem, og med 
ham og Fader til Instruktører var det ikke underligt, 
at mangt et Talent udviklede sig næsten til Mester- 
skab, tør jeg nok sige. Fra den Tid af blev det ogsaa 
sædvanligt, at vi begyndte med Prologer og sluttede 
med Epiloger, som Fader eller Hermann skrev, i) og i 
disse forekom altid Syngenumre, hvortil Hans kom- 
ponerede Musik under Weyses Vejledning, og paa Fore- 
stillings-Aftenen blev Klaveret flyttet ind bag Kulis- 
serne og Weyse gav da altid en smuk Ouverture, stun- 
dom med et Par Instrumenters Akkompagnement, og 
desuden akkompagnerede han altid Sangnumrene. Den 
første Gang, han bivaanede og bidrog saa meget til den 
forhøjede Nydelse, troer jeg nok, vi gav Oehlenschlæ- 
gers „Frejas Alter" med Musik af Hans, Ouverture af 
Weyse og en smuk ny Skovdekoration, malet af Chr. 
Jensen og Hanne JUrgensen, 

1) Forf. Goldschmidt omtaler Herman Hertz's DIgtcrtalent I sine Erindringer 
1, Side 173 f. Blandt lians literære Arbejder kan nævnes: „Gustav Erichsen 
Vasa, Sverrigs Befrier. Et historisk Digt, Kbhvn. 1856« og , Udkast til Tempe- 
raments-Lærens Historie.« Med en Fortale af F. C. Sibbern. Kbh. 1856. 



139 



Siden jeg nu er ved vore Komedier, vil jeg nævne 
nogle Stykker af vort Repertoire, som vi efterhaanden 
bragte paa Scenen, og man vil deraf se, at vi ikke var 
saa Sinker, — Holbergs „Barselstue" med alle Visit- 
ter, „Maskeraden" med Mellemspil, „Stakket Dans er 
snart sprungen" ^) med Musik, „Rasmus Montanus", 
„Den Stundesløse", „Jean de France" (i hvilken Thrige 
udbad sig Titelrollen og udførte den særdeles godt). 
„Gert Westphaler", „Gulddaasen" af Olufsen o: af 
Farbroder Hertz, Klokkeren, „Virtuosen Nr. 1" af 
P. A. Heiberg o. a. fl. Dog maa jeg bemærke, at et 
Par af de her nævnte Stykker just ikke blev opført i 
Provstegaarden, men i Professor, Rektor Blochs Hus, 
da denne elskelige Familie nogle Aar senere kom til 
Roskilde. 

Her vil jeg anføre et Par af de omtalte Pro- og Epi- 
loger, — skulde nogle af mine Læsere trættes ved 
disse Bagateller, saa har de jo Lov til at springe dem 

over.2) Til „Barselstuen", som vi gav et Par Aar 

senere, leverede Fader baade Prolog og Epilog. Da 
Tæppet [efter Prologen] gaar op igen, sidder en lang, 
bleg Barselkvinde i hvid Trøje og Skørt og Natkappe 
med en fiffig rød Sløjfe under Hagen, i en Lænestol. 
„Hvem er dog det?" „Sikken en lang En!" „Hvem 
kan det dog være?" „Er det en Dame?" hvisker Da- 
merne blandt Tilskuerne halvhøjt til hverandre. Weyse 
bøjer sig ned over en ung Pige og hvisker hende i 
Øret, saa højt, at hele Publikum godt kan høre det: 
„Det er bare den lange Student Kali, der troer han 
har faaet en Lille." Damen holder forskrækket for 
Ørene: „Uf, Weyse dog." Weyse: „Tys, vi maa være 
stille. Nu begynder Stykket." Ja, Stykket begyndte og 
Latteren begyndte. Det gik godt. Hans var Hjeronymus 
[o: Corfits] og saa spidsborgerlig nok ud. Hans's Ma- 
damme var meget svag og lugtede stadig til Hoved- 

1) Et fransk Syngespil, som ikke havde gjort Lykke paa det kgl. Theater. 
>) Udg. følger Forf.s Tilladelse og forbigaar dem. 



140 



vandsægget. Peter Thrige som Ane Kandestøbers og 
Christian som Ingeborg Blytækkers slog Knips for hin- 
anden, Bolette som Else David Skolemesters gjorde 
Publikum stor „Fornøjelse Contentement og Plaisir", 
Hanne knejsede som Fruen, medens Heiberg-Jiirgensen 
ydmyg bar hendes Slæb, Meisling^) nejede sirligt med 
den spidse Hat som Engelke Hattemagers, Herman 
græd ynkeligt som Geske Klokkers over sit mavre 
Kødben — kort, enhver gjorde sit bedste, men hver 
havde ogsaa flere Roller. Jeg f. Ex. en Dame, en Kone 
og endelig Stine Isenkræmmers. En Mængde Dragter 
havde Tante JUrgensen dels bragt med fra Kjøbenhavn, 
dels selv indrettet alle Slags Hovedtøjer. — Og saa, 
ja saa forsvandt Kulisser og Tæpper og hele Stadsen 
for Smørrebrødet og Kniplingskager, Punsch og Kirse- 
bærsuppe osv., og derefter fulgte Dans til Klokken 
slog 2. Saaledes sluttede altid disse muntre Aftener, 
— men en lille Ulempe førte de med sig: alle vore 
Bekendte vilde se disse Forestillinger, men der var 
dog ikke Plads til alle. Ikke altid kan dog Husrum 
svare til Hjærterum, og det troede Folk dog det maatte 
gøre i Provstegaarden, thi adskillige, som ikke blev 
budne, sendte Bud og meldte dem selv. Stundom blev 
vi saaledes over 80 Personer og stod paa Hovedet af 
hverandre. 
Farvel 1812. 

Aaret 1813 var jo for hele Danmark et alvorligt, 
ængsteligt Tidspunkt, da hele Landet gjorde den store 
Fallit. Hvorledes dette kunde lade sig gøre, hvilke 
Følger et saadant Skridt af Regeringen kunde og maatte 
have for mange, ja, vel for alle Indbyggere i Landet? 
Det var de Spørgsmaal, som daglig afhandledes næsten 
i alle Samtaler mellem Mænd, stundom vel endog 
mellem Kvinder, men især erindrer jeg ofte at have 

1) Søren Meisling var Kontorist hos Domprovsten, som han fulgte til Ribe 
og forblev hos til hans Død. 



141 



hørt Fader og gamle Professor Gamborg afhandle dette 
vandrende op og ned ad Gulvet med hinanden. Om 
det var et klogt Skridt af Kongen eller ej, kunde de ikke 
komme paa det rene med, men det var vel nødvendigt. 
I alt Fald ansaa Frederik den Sjette det for det eneste, 
der kunde frelse hans elskede Folk fra Undergang, 
han gjorde det maaske af Nødvendighed, men ganske 
vist af Kærlighed til Folket. 

Bedstefader Boye laa paa den Tid midt i den store 
Proces, som jeg i forrige Afsnit har berettet om, men 
da den endte til hans Fordel, har jeg ikke hørt omtale, 
at hans Kapitaler var undergaaet nogen Forandring 
ved hin Katastrofe, og i vor Provstegaard vedblev alt 
uforandret sin sædvanlige Gænge. Endog sin Bygning 
fortsatte Fader ufortrøden, skøndt det nu undrer mig, 
hvorledes han kunde bestride de daglige Udgifter under 
saa vanskelige Konjunkturer. Hvorledes han havde 
akkorderet med sin Bygmester, véd jeg ikke, men det 
véd jeg, at han hver Aften udbetalte Dagleje til 6 å 8 
Arbejdere, Murere og Tømrere. Fra disse Aften-Udbe- 
talinger maa jeg fortælle en lille Anekdote. Man havde 
dengang næsten ingen Metalmønt, men kun Sedler, 
usle, forslidte var de, især var 8 og 12 Skillingssedler 
nogle smaa bitte Papirslapper, som ved den idelige 
Cirkuleren fra Mand til Mand næsten ikke var til at 
røre ved for Smuds og Huller. En Aften paa den Tid 
vi Børn fik vor Mellemmad (Fidtebrød), kom der en 
Stadsvisit til Forældrene, en Husaroberst Biilow med 
Frue. Midt under Besøget ser Fader, som var noget 
kortsynet, at Obersten lægger sin Arm op i Vindues- 
karmen paa nogle Bunker, der for Fader saa ud som 
sammenlagt Fidtebrød. Ganske forfærdet løber han ud 
for at kalde mig til Frelse for Oberstens Ærme. Det 
var jo mig, der smurte Mellemmaden og altsaa havde 
stillet den saa forkert op i Vinduet. Jeg var nede i 
Laden og tumlede mig i Halmen med Brødrene, og 
Fader var vred, da jeg omsider kom tilsyne. At jeg 




142 



ikke havde stillet Fidtebrød i Vinduet, forsikrede jeg 
strax, men Fader var vis paa, at der stod 6 Bunker 
paa Rad, og jeg maatte strax komme ind og tage dem 
bort. Jeg opdagede da strax, at det var 6 Bunker 8 
Skillings Sedler, som Fader selv havde aftalt til Haand- 
værkerne. — 

Min Broder Hermann, som jo nu var den ældste Søn 
i Hjemmet, var siden sin Konfirmation bleven et ganske 
andet Væsen end før, da han stedse sprudlede af Ly- 
stighed og Spilopper; hvad der var Grunden hertil véd 
jeg ikke, men naar vi andre Børn legede og morede 
os i Haven om Aftenen, gik han ofte og fantaserede 
paa sin Violin oppe i den halvfærdige Sal. Saaledes 
var det just en Aften i Slutningen af Juli Maaned, da 
Feriegæsterne allerede havde indfundet sig og blev i 
Haven til det næsten var mørkt, at Hermann var alene 
i Mørket i den store Sal og gik og fantaserede paa sit 
Instrument. Pludselig kommer en Skikkelse sagte gen- 
nem den aabne Mur, snapper ham Violin og Bue ud 
af Haanden og besvarer hans Forfærdelsesraab med et 
brillant Løb hen over alle Instrumentets Strænge. 
„Hvem Pokker er det! Giv mig Violinen!" raaber 
Hermann, men som et Fantom flygter denne Mørkets 
Spillemand baglænds fra ham. Da griber Hermann ham 
med sine kraftige Hænder: „Holdt, det er Weyse, det 
kan ingen andre være." „Av, av!" raaber Gespenstet, 
„slip Hermann, Du brækker min Arm!" Hermannn slap 
Armen, og Weyse Violinen, og saa trak Hermann ham 
ned med i Haven og der blev almindelig Fryd over 
denne nye Feriegæst. 

»J^) j®g huskede nok, vi skrev den 26de i Morgen," 
sagde Weyse. Han havde erindret Faders Fødselsdag 
fra ifjor og havde nu indfundet sig til Gratulation. 
Mine Brødre havde arrangeret en lille Have-Illumina- 
tion til den næste Aften, og Weyse var naturligvis 
snart en indviet Deltager. Det var rundt om Plænen, at 
Træer og Buske straalede i alle Farver og især det 




143 



runde Lindelysthus, der dannede en Baggrund og var 
oplyst som et prægtigt Tempel. I dets Midte stod et 
Alter, hvor Faders Navn brændte i Transparent og en 
blussende Offerskaal ovenpaa Alteret. Da nu Weyse 
og Moder førte Fader ud i Haven, fulgt af de Personer, 
som ikke havde Sangstemmer, modtog vi dem med en 
ret smuk Kantate af Hans og Herman. Da vi nu alle 
var samlet i Lysthuset, gjorde Peter Thrige Fader op- 
mærksom paa en stor Sæk, der saa ud, som den inde- 
holdt en Ledstolpe. Da Fader gik hen til Sækken, fandt 
han den forseglet og adresseret til ham. Han aabnede 
den, og ud af den kom en smuk riflet Sandstens Støtte 
som til en Solskive. Fader havde engang ytret, at han 
nok havde Lyst til at sætte en Solskive paa den store 
Plæne. Dette Ønske havde Weyse mærket sig og kom 
nu frem med Rekvisiterne til Støtten, hvorover Fader 
blev meget glad, og nu havde han og Weyse i flere 
Dage travlt med at faa Solskiven stillet solret paa den 
grønne Plæne, hvor den pyntede smukt og daglig mo- 
rede Fader. — 

Det var en Glæde for mine Forældre, at Broder 
Christian i dette Foraar [1813] tog filosofisk Examen 
med bedste Karakter og derefter, da han bestandig 
havde Lyst til det militære, i August Maaned blev an- 
sat som Lieutenant ved Frederik den Sjettes Regiment 
[„Kongens Regiment"], noget som den Tid ansaaes for 
meget heldigt. Og fra den Tid foregik der en betyde- 
lig Forandring i hans før saa stille Væsen, det var 
som om Fuglen følte sig fri og var kommen i sit rette 
Element, saa munter og spøgefuld blev han, saa at han 
blev yndet, hvor han kom. 

Et Bekendtskab gjorde vi forresten ogsaa dette Aar. 
Det var den senere som Rektor ved Kolding lærde 
Skole og selv som lærd Mand bekendte Peter Grib Fi- 
biger, som vist samme Aar var bleven ansat som Ad- 
junkt ved Roskilde lærde Skole. Han skal især have 
skrevet udmærket Latin, og min Fader formaaede ham 



144 



til at øve Herman i latinsk Stil. Som Ækvivalent skulde 
Fibiger indtagQ sin Middagsmad hos os. Undervisningen 
udførte han vist meget samvittighedsfuldt, og medens 
den vedblev, kom han ogsaa daglig til vort Middags- 
maaltid, men dersom Fader havde gjort Regning paa 
interessant Underholdning med den lærde unge Viden- 
skabsdyrker, blev han rigtignok skuffet. Fibiger traadte 
næsten altid ind ad Døren præcis i det Moment, Ma- 
den kom paa Bordet, og da han vidste sin Plads for 
Bordenden ved Siden af Fader, saa søgte han øjeblik- 
kelig — om jeg tør sige det — sin Baas som en Umæ- 
lende med et stumt Nik. Naar Moder saa gav ham som 
den Fremmede første Portion, slugte han den i sig 
koghed, brændte sig ofte og bar sig da saa underligt 
ad, at vi Børn, især Fætterne, Hans Potter ^) var nu 
ogsaa kommen i Huset) havde ondt ved at bare os for 
Latter. Aldrig saasnart fik han Eftermaden paa sin 
Tallerken, før ogsaa den forsvandt saa hurtig som 
mulig, og saa skød Fibiger sin Stol tilbage, rejste sig 
med et kort Tak for Mad og afsted ud ad Døren. Tid 
til at drikke Kaffe havde han aldrig. En lille snurrig 
Begivenhed syntes at bekræfte hans Ukendskab til 
almindelig Bordskik. En Dag vi fik Andesteg havde 
Moder skaaret en hel And i Stykker, lagt den paa en 
Tallerken og bød den først til Fibiger, for at han kunde 
lade den gaa rundt, naar han havde taget, hvad han 
vilde; men han tog Sauce paa samme Tallerken og be- 
gyndte at snitte løs og spise, medens vi alle saa for- 
bavsede til. Pludselig betænkte han sig dog og sagde 
ganske mut: „Ja, der er formeget til mig, det kan jeg 
ikke spise." Og saaledes begik han ikke sjælden Fejl 
mod almindelig Bordskik. Men det var kun i hans 
Ungkarledage, at Fibiger var lidt kejtet; da jeg adskil- 
lige Aar senere saa ham som Rektor i sit eget Hus i 
Kolding, havde hans behagelige, i Selskabs Omgang 
dannede Kone (en Datter af gamle Professor Tauber 

1) Se Side 15 f. 



I 



145 



i Roskilde), havt en betydelig heldig Indflydelse paa 
hans Væsen. ^) 

Saa kom da atter Juletravlheden, og Juleglæden fulgte 
efter med de mange Gæster, Festdage og Fornøjelser. 
Naturligvis kom JiirgensenSy Weyse og de sædvanlige 
unge Herrer med mine Brødre, og den unge Haagen^) 
forøgede Antallet og Morskaben, han var vakker og 
talentfuld. 

— Saasnart vore Julegæster en af de første Dage 
i 1814 var rejste, fik jeg travlt med min lille Garde- 
robe — lille var den, thi jeg blev, takket være min 
forstandige Moder, fra Barndommen af vant til Tarve- 
lighed i alt. Moder fortalte mig nemlig, at hun og Fa- 
der havde aftalt med Tante Jiirgensens, at jeg skulde 
ind til dem og blive hos dem indtil Foraaret, for at 
deltage i Undervisning med Lucie Koch fra Horbelev.^) 
Faders Vogn kørte ind med mig og Tante Wandel^ som 
havde nogle Ærinderat udrette. Det var den 19. Januar 
om Formiddagen vi kom ind til Staden. Det var vel 
altid lidt underligt, naar man rullede ind ad den lange 
skumle Vesterport, pludselig at se og høre sig omgivet 
af den larmende Sværm i den store By, saa forskellig 
fra den Rolighed, man dengang var vant til i det lille 
stille Roskilde. Jeg mindes, at jeg altid derved følte 
en underlig næsten højtidelig Sitren gennem hele Le- 
gemet; men skjøndt dette plejede at være saaledes, 
syntes dog baade Tante og jeg, at der saa endnu mere 
uroligt ud end ellers, da vi kom indenfor Porten, og 
da vi rullede gennem Gaderne var det, som Folke- 
mængden voxede mere og mere. Militære og Civile 
stormede formelig om mellem hverandre, og overalt 



1) Peter Grib Fibiger (1784—1833), Student fra Roskilde Latinskole, 1810 
Adjunkt ved samme, 1822 Rektor i Kolding. Gift med Cathrine Jacobine Smith, 
født Tauber. 

>) Christian Vilhelm Haagen (1792—1871). Søn af Politidirektøren i Kbhvn. 
Han blev juridisk Kandidat 1812, senere Direktør i Nationalbanken og Konfe- 
rensraad. 

») Lucie Koch (1801—73), Datter af Pastor Hans Chr. Elers Koch og Lau- 
renze Buntzen. Død ugift. 

10 



146 



taltes og raabtes saa højt, som om alle Folk skændtes. 
Der maatte vist være noget usædvanligt paafærde, det 
var vi enige om, før vi naaede ud i Nyhavn og steg 
af hos Tante Jurgensen. 

Det var det Aar en stræng Vinter, og Sundet havde 
længe været tillagt, saa der var levende Færdsel over 
Isen fra begge Sider. Denne Morgen havde man plud- 
selig opdaget en stor Masse Militære marchere ud fra 
den skaanske Kyst, stærkt bevæbnet og førende Ka- 
noner og alt Slags Krigsmateriale med sig ud paa Isen, 
og af den Retning de tog var det umuligt andet, end 
at Toget galdt Kjøbenhavn. Aabenbar Krig laa vi just 
ikke i med vore Naboer (som vi nu elske saa højt!), 
men fuldkommen sikre paa deres Venskab var vi dog 
heller ikke. Saa besluttede man at slaa Allarm og alt, 
hvad der var af Militært i Staden, kom paa Benene, i) 
Mine Brødre var naturligvis med, Christian med sit 
Regiment og Hans og Peter Thrige med Studenterkorp- 
set, som skulde stille paa Volden og Langelinie. De 
havde nu været ude flere Timer. Hvor nær Fjenden 
var, vidstes ikke. 

Tante Wandel blev gyselig forskrækket ved denne 
Tidende. Hun saa alt i Aanden Kjøbenhavn bombar- 
deret, brændende, indtaget, og sig selv som svensk 
Fange. Hun vilde strax bort igen og gav Kusken Ordre 
til at møde med Vognen, saa snart Hestene havde 
hvilet tilstrækkeligt. Og saa var det bedst, jeg fulgte 
hjem med! Hun turde ej lade mig blive i Kjøbenhavn 
og komme hjem til Forældrene uden mig, naar der var 
saadan Nød paafærde. Dette modsatte Tante Jurgensen 
sig dog til min Glæde. Derimod var hun enig med 
Wandel i, at det ikke kunde nytte at gaa i Butikkerne 
den Dag, da de fleste blev lukkede, saasnart Allarm- 
trommen gik, og Størstedelen af de Handlende ogsaa 
var udkommanderede til Borgervæbningen, Brand- 

1) Om denne blinde Allarmering den 19. Januar 1814 se bl. a. Overskou. 
Af mit Liv og min Tid. Side 191 f. 



m 



ti 



147 



væsnet eller Livjægerkorpset, og ingen tænkte paa 
Handel. 

Medens Tante Wandel nu blev forsynet med lidt 
Frokost og Kaffe, da hun ej vilde blive til Middag, kom 
mine Brødre og et Par andre Studenter løbende op 
for at fortælle noget om, hvorledes Sagerne stod. Man 
kunde endnu i den taagede Horisont ikke skønne, om 
Fjenden virkelig kom nærmere. Det saa egentlig ud, 
som om de holdt en Slags Øvelsesmanøvre endnu tæt 
under den svenske Kyst. Munition var endnu ikke 
uddelt til Studenterne. De gik med de tomme Torny- 
stre paa Ryggen. Overalt herskede den største For- 
virring, men kamplystne var de og — sultne. Aftenen 
iforvejen, den 18. Januar, var det Kusine Hannes Fød- 
elsdag; hun havde fyldt sit 16. Aar, og i den Anled- 
ing havde Tante havt et lille Selskab. Af skaaret 
mørrebrød var der levnet en Del, og det kom nu ret 
tilpas, desuden havde hun adskillige stegte Horbelevs- 
Æbler, ganske varme og gode i Kulden. Hvad de unge 
Herrer ikke kunde fortære paa Stedet, blev fyldt i de 
tomme Patrontasker og Tornystre, og dermed løb de 
igen. Spejdere var udsendt paa Isen, og med dem ven- 
tede man snart Efterretninger om Fjenden. Strax efter 
kørte Tante hjem igen alene, thi Brødrene vilde heller 
kke lade mig tage hjem. 
I temmelig Spænding tilbragte vi nu Resten af den 
larmsdag, hvert Øjeblik ventende Brødrenes Tilbage- 
komst med nærmere Efterretning. Vi lyttede efter 
hver Lyd paa Gaden og løb mange Gange forgæves 
ud paa Trappen, men først da det næsten var mørkt, 
kom de allesammen forfrosne og hungrige og fortalte, 
at den hele fjendtlige Hær havde opløst sig i en Del 
Fiskere fra Hveen og fra Skaane, som Spejderne havde 
truffet i Færd med at hugge Huller og Vaager i Isen 
for at lette sig Fiskeriet i denne lange strænge Vinter, 
da de var nær ved at sulte ihjel af Mangel paa Føde 
og Fortjeneste. Saa blev da endelig de forsamlede 

10* 



148 



Fædrelandsforsvarere hjempermitteredemed kolde Fød- 
der og lange Næser. Fra hvem de første forkerte Rygter 
var udgaaet, fik man ej at vide. 

Næste Dag var da Staden atter rolig, og vi kom 
ogsaa snart i Ro og Orden med vore Undervisnings- 
timer. Tante og Hanne gav Lucie og mig Undervis- 
ning i Tegning, noget Fransk læste Tante ogsaa selv 
med os, men forresten havde vi fire Kusiner ogsaa 
nogle Timer om Ugen sammen hos en Madame 
Hummel. Peter Thrige havde i længere Tid læst Hi- 
storie og Geografi med Lucie, nu fik jeg Del heri, 
men jeg véd ikke, om det var, fordi jeg kom ligesom 
paa Hovedet ind i denne Undervisningsgren eller jeg 
ikke har Hoved nok for den, men vist er det, at jeg 
hverken før, dengang eller senere har faaet synderlig 
Geografi og Historie ind i mit firkantede Hoved. 
Derimod var jeg med om Aftenen, naar Thrige læste 
højt for os i Mungo Parks Rejser, naar Lucie faldt i 
Søvn. 

Broder Hans kom og spillede med mig, og Bolette 
og jeg sang sammen, og tidt var Tantes Kontra-Alt 
med. Haandarbejder blev heller ikke forsømt, og da 
Tante ej havde Raad til at holde Pige, hjalpes vi fire 
unge Piger ad med alt husligt Arbejde. En gammel 
Matros gik Byærinder og hentede Mad til os fra et 
Spisekvarter. Tiden gik hurtigt og let for os, og der 
kom ogsaa en Del Unge, baade Damer og Herrer, og 
tilbragte Aftnerne hos os. Hveranden Tirsdag var vor 
Selskabsaften, og da var vi gerne en hel Forsamling. 
Jeg saa her nogle af vore roskildske Julegæster igen : 
Clausen, Schou, Haagen, ogsaa Weyse kom imellem, og 
Joh. Ludvig Heiberg; men hvem, der hørte til den faste 
Stok, var Dr. Bruun, og han kom ogsaa ofte paa andre 
Aftner. Saa medbragte han Bøger og Musikalier, nye 
Sager, — til Bolette. Saa læste hun gerne højt for os, 
og hun læste overmaade smukt, men undertiden for- 
fortalte Bruun os et og andet, og uagtet han ikke 




149 



havde noget smukt Organ, fortalte han dog smukt og 
interessant, i) 

Hveranden Torsdag var vi alle hos Gyllembourgs, 
og der saa jeg da ofte disse udmærkede Mænd, som 
jeg tidligere har nævnt: Ørstederne, L. Kruse, Weyse, 
Baggesen etc. Bruun og Professor Howitz — dengang 
med. Cand. 2) ligesom Bruun — kom der ogsaa, og 
skøndt jeg jo var for ung til egentlig at blande mig 
i Samtalerne, saa havde jeg dog to Øren og Lov til at 
bruge dem, som jeg ogsaa gjorde efter bedste Evne. 
Beværtningen her var ligesom hos Tante Jiirgensen 
altid meget simpel, men det var kun en Bisag: man 
morede sig herligt begge Steder. Gyllembourg var nu 
ogsaa en udmærket behagelig og smuk Mand og en 
fortræffelig Vært, og Tante Sine [o: Fru Gyllembourg] 
indtagende, livlig, vittig som hendes Mand og Søn, og 
meget musikalsk. ^) 

At Tiden saaledes kunde gaa godt for mig i Kjøben- 
havn, kan man vel nok forstaa; men lærerig var den 
ogsaa. Allerbedst og fornøjeligst syntes mig dog vi 
havde det, naar vi om Dagen sad roligt hjemme ved 
vore Arbejder, og Tante paa sin livlige Maade fortalte 
os om sin Ungdom, sin Fader og sine Søstre, eller om 
Skuespil, hun havde set, og som hun kunde gengive 
saa livligt, som om vi selv saa det hele; og var det en 
Opera, saa sang hun mange Numre for os, og under 
alt det brugte hun Penslen lige hurtigt og smukt. Hun 
havde jo ikke Raad til at dovne, sagde hun. 

— Hvide Tirsdag [o: Dagen efter Fastelavns- 
Mandag], som den hedder i Almanakken, overraskedes 



1) Rasmus Emil Bruun (1790-1819) blev 1812 medicinsk Kandidat og Di- 
striktslæge i Kbh. 1815 tog han den medicinske Licentiatgrad og blev 1819 
Lektor i Anatomi og Prosektor ved Universitetet. Gift 1819 med Bolette Sophie 
Jiirgensen. Han var en af J. L. Heibergs bedste Ungdomsvenner. 

2) Den senere saa bekendte Læge og Universitetsprofessor Frantz Gotthard 
Howitz (1789—1826). 

*) Carl Frederik Gyllembourg, der var født 1767, levede som landsforvist 
i Danmark fra 1792, hans Forhold til P. A. Heibergs Hustru, deres Giftcr- 
maal og Samliv er almindelig bekendt. Han døde kort efter han her omtales 
W|5 1815. 



150 



jeg ved et Brev fra Broder Hans, inden i Hans*s 

Brev laa et fra — Marie Kornerup. ^) De var forlovede! 
Det var en ligesaa glædelig som uventet Nyhed, thi 
vel var Hans meget ung og kun Student, men at han 
nu valgte sig en saa forstandig, blid og stille Pige som 
Marie, syntes at være en Garanti for, at han vilde 
tage alvorligere fat paa Studeringerne. Han vilde være 
Theolog, og Fader havde vist alt tænkt sig ham som 
sin tilkommende Vikar, naar Wegener engang kom bort. 
Mig blev Marie en kær Søster. Den Kornerupske Fa- 
milie viste ogsaa tydeligt, at de ansaa det for en Ære 
og Lykke at komme saaledes i Forbindelse med Prov- 
stens og det ved „den ældste og indtagende unge 
Hertz"". 

Det var vist kort efter, at Weyse inviterede mine 
Forældre ind til Byen for at se og høre „Faruk* paa 
det kgl. Theater. 2) Han ønskede vistnok, at Fader 
skulde høre hans herlige Musik i dens hele Fylde. Da 
Weyse havde taget en hel Loge, var Tante Jiirgensen, 
vi fire unge Piger og saa mange af mine Brødre, som 
var i Byen, med i Theatret til denne Nydelse. Ja, en 
sand Nydelse var det vistnok for min Fader og de 
Musikkyndige. Jeg for min Person morede mig ogsaa 
dejligt, men enten var jeg ikke musikalsk nok, eller 
det kom af, at Musikken i denne Opera er sværere og 
ikke saa iørefaldende som i „Ludlams Hule", det véd 
jeg ikke, men kun et Par Numre af „Faruk" har jeg 
beholdt i Hukommelsen, medens jeg næsten kan „Lud- 
lams Hule", som jeg hørte to Aar senere, udenad. Jeg 
vil dog omtale, hvilke Optrin der den Aften tiltalte 
mig mest. Strax den første Scene i den dunkle Skov, 
hvor den forvildede Kurum kommer ind og synger sit 

1) Maria Elisa Kornerup (se Side 73), født 1794, var en Datter af Købmand 
Jacob Kornerup. Hun blev gift med Hans Hertz 3. Septbr. 1819. 

>) Det maa vistnok have været et Par Aar før. Weyses Opera „Faruk* til 
Text af Oehlenschlæger gik første Gang so/i 1812 og gjorde ingen Lykke. Forf.s 
Kritik falder sammen med andre Samtidiges. (Se Overskou, Den danske Skue- 
pladK, IV, Side 249). 



I 



151 



Recitativ: „Solen synker, Frøen klynker ynkeligt i 
Kærets Vand, Skoven slaar i Panden Rynker og for- 
vilder min Forstand", var jeg henrykt over og angst for 
den stakkels vildfarende Slave. Yndigt var det jo ogsaa 
siden at høre Kildenymferne synge deres dejlige Vugge- 
sang for Mira: „Risler alle Bølger" osv., samt at se 
Faruk ligge og sove, da Troldene danser om ham, 
samt at se ham kæmpe med dem, da han vaagner. Men 
hvad der ikke tog sig videre godt ud, var da den sorte 
Hexekvind skal forvandles til den dejlige Blomsterpige 
— og den gamle tykke Madam Frydendal kaster den 
sorte Dragt og ved sin Skønhed strax skal besejre Fa- 
ruk. 1) Hun kunde vel dengang endnu synge godt, men 
se yndig, ung og indtagende ud eller som en ung uskyldig 
Pige — var hun rigtignok voxet fra for længe siden, 
og man maatte absolut forbavses over Faruks Blind- 
hed. At se Geoncha pludselig straale frem paa den 
mørke Klippe var et overmaade herligt Syn, men ræd- 
somt var det siden at se den fortvivlede næsten van- 
vittige Satschekara komme styrtede ind fra Skydeprø- 
ven; alt dette staar endnu levende for mig, som var 
det igaar, jeg havde set det; og jeg husker ogsaa det 
daarlige Arrangement ved Dekorationsskiftet, da Græs- 
bænken, som hun skal synke om paa, blev skudt ind 
efter hende og foer ind midt paa Scenen, til et Træ 
standsede den. I den dunkle Belysning saa den ganske 
sort ud, og jeg hviskede til Bolette: „Fy, hvad er det, 
er det en Ligkiste hun skal ligge i?" 

Endnu en sjælden Begivenhed fra denne min første 
Vinter i Hovedstaden maa jeg fortælle. Det er vel ikke 
alle mine Læsere bekendt, at der i Nyhavn hører et 
Stykke Bolværk til hvert Hus, saa langt som dettes 
Grund strækker sig, og det tilkommer Husejeren at 
vedligeholde dette Stykke Bolværk. 2) Som vi en Dag 



1) Catharine Frydendahl, født Møller, (1760—1831) var dengang 52 Aar, men 
først ti Aar efter optraadte hun sidste Gang som Marcelline i „Figaros Bryllup*. 
*) Saaledes er Forholdet endnu. 




152 



sad ved vore sædvanlige Sysler, kom en Rode- eller 
Vandmester, hvad han nu var, og meldte Tante, at 
hendes Bolværk ved en Synsforretning var kasseret 
som forraadnet og skulde anskaffes af nyt inden en 
vis Termin. Det var et sandt Tordenslag for min stak- 
kels Tante. Hun blev i Øjeblikket aldeles overvældet 
af denne Tidende, thi at skaffe et nyt Bolværk vilde 
blive hende en Sag paa 5 å 600 Rdlr. Hvor skulde 
hun skaffe dem fra? Da vi Unge saa hendes Forfær- 
delse og hørte den Sum, det kunde koste, blev vi na- 
turligvis meget bedrøvede, og medens hun talte med 
sine Døtre i Fortrolighed derom, listede Lucie og jeg 
os ind i Kabinettet og hviskede og græd sammen som 
de andre inde i Stuen. Vi talte den lille Beholdning, 
vi havde i vore smaa Punge, fandt den meget utilstræk- 
kelig og raadslog om vi ikke skulde skrive hjem og 
bede dem hjælpe med, hvad de kunde. Men en stor 
Beslutning fattede vi dog bestemt: vi vilde ikke bruge 
Sukker mere til The og Kaffe og ikke spise Smør, men 
Salt paa Brødet. Det maatte dog hjælpe noget. Snurrigt 
var det, at vi virkelig fik Bolette og Hanne til at gaa i 
Kompagni med os om denne Sparemethode, og samme 
Aften begyndte vi alle fire at spise tørt Brød med Salt 
paa. Men da Tante opdagede vort tørre Brød, tørrede 
hun sine Øjne og forbød os smilende at spare paa den 
Maade, dog troer jeg ikke hun nænnede at forklare os, 
hvor unyttig den vilde være. Med Kærtegn og Velsig- 
nelser skikkede hun os tilsengs, og vi bad vist alle 
den Aften samme Bøn med Taarer; men da vi mødtes 
næste Morgen ved Thebordet, var Tante mild og rolig 
og sagde; „Vor Herre hjælper nok, han har aldrig for- 
ladt mig i Nød. I skal ikke bryde Eder om, kære Børn, 
at jeg blev lidt forknyt igaar. Det kom mig saa uventet, 
men naar jeg faar tænkt mig lidt om, kommer jeg vel 
ud af denne Forlegenhed." 

Da vi en Times Tid senere sad ved vore Arbejder, 
bankede det paa Døren, og en ældre Herre, som jeg 



153 



ikke kendte, traadte ind. Tante rejste sig strax og sagde 
i en overrasket Tone: „God Morgen Hr. Grosserer!" 
bad ham sidde ned, og da hun kort efter kaldte ham 
Hr. Nielsen^ gættede jeg, at det var Grosserer NielseUy 
som ejede den store Gaard ved Siden af Tantes Hus.^) 
Efter nogle almindelige gensidige Høfligheder bad han 
om at tale et Par Ord med hende under fire Øjne. 
Tante gav os et lille Vink, og vi forsvandt strax i Kabi- 
nettet. Kort efter blev dog Bolette kaldt ind igen, hun 
var altid Tantes Konsulent i vigtige Sager og førte 
Regnskabsbogen. Hun kom dog snart tilbage og saa 
egenlig glad ud, men havde dog vaade Øjne, tog os 
alle, hver især om Hovedet og kyssede os. „Aa, I søde 
Unger!« sagde hun og løb saa ind og tog Tantes Hat 
og Kaabe frem. „Skal Moder ud?" „Ja, Hr. Nielsen vil 
vise hende noget." Strax efter hørte vi de to gaa bort 
sammen. En Times Tid sildigere kom Tante hjem og 
løste da Gaaden for os. Hr. Nielsen havde nemlig spurgt, 
om hun ikke vilde bytte sit Hus bort for et, han ejede 
i Kronprinsensgade, som var lidt større end hendes og 
gav mere Leje. Han vilde gerne bytte lige om lige, for 
han trængte til et Pakhus i Nærheden af sin Gaard, og 
dertil vilde hendes Hus just passe fortrinligt. Først 
blev hun jo lidt underlig tilmode ved dette uventede 
Forslag og syntes det vilde gøre hende ondt at forlade 
det Sted, hvor hun næsten havde levet sit hele Liv. 
Hun erindrede sig da ogsaa det daarlige Bolværk og 
indvendte, at han vist ikke kunde staa sig ved Byttet, 
da denne Bekostning forestod. Men det vidste han og 
brød sig ikke om, han havde Tømmer nok liggende i 
sin Gaard og omtrent Folk nok til Arbejdet, saa jdet 
kunde ikke koste ham stort. Han blev ved at sige, at 
hun gjorde ham en stor Tjeneste, hvis hun gik ind paa 
Forslaget og overtalte hende til strax at gaa hen med 
ham og bese Huset i Kronprinsensgade. Dér havde 

^) Grosserer Andreas Nielsen boede i sin Ejendom Hjørnet af Nyhavn og 
Kvæsthusgade, nuværende Nr. 69, men ombygget. 



154 



hun nu været henne og kunde ikke nægte, at det var 
et meget fordelagtigt Tilbud. Hans Sted var et Fag 
længere og en Etage højere end hendes og gav næsten 
den dobbelte Leje. Det var ogsaa godt vedligeholdt og 
pænt baade ude og inde. — Dette gode Tilbud fandt 
hun ikke var ret at forkaste, om hun end nødig ryk- 
kede ud af sin gamle kære Rede, men paa samme 
Maade slap hun jo ogsaa uventet ud af Kniben med 
Bolværket, og saa slog hun til. Hun skulde nu kun 
sende ham Skødet paa sit Hus, saa vilde han overtage 
baade Ulejlighed og Omkostninger ved Papirernes For- 
andring. 

„Se, kære Børn, har jeg ikke Grund til at stole paa 
Vorherre. Hvilken uventet Hjælp har han ikke strax 
sendt mig!" Saaledes sluttede hun sin overraskende 
Beretning, som vi alle modtoge med Jubel, skøndt 
hendes Døtre vel fik Vand i Øjnene ved Tanken om 
at forlade det gamle Hus og nødig saa det omskabt til 
et Pakhus. Denne sidste Bekymring kunde de have 
sparet sig, thi „Pakhuset" havde kun været et Skjul 
for Nielsens Ædelmodighed og et Paaskud for at faa 
Tante til at gaa ind paa Byttet. Det gamle kære Nr. 
34 i Nyhavn var endnu i 1865, da jeg saa det sidste 
Gang, idetmindste udvendig at se til, uforandret i Ska- 
belon, net og ordentligt oppudset og syntes at være 
beboet af pæne Folk. 

Saaledes begyndte Tantes forbedrede Omstændig- 
heder; siden sendte Vorherre hende efterhaanden flere 
og flere Hjælpekilder, saa hun kunde leve utrængt og 
kun bruge sine sjældne Evner til behagelig Under- 
holdning. — 

Da Tante Jiirgensen denne Sommer kom tilbage fra 
Horbelev paa Falster med sine Døtre, kom til vor 
Overraskelse Dr. Bruun med dem, og med Glæde præ- 
senterede Tante ham nu som sin Svigersøn. — Det 
var jo i mange Henseenderet godt Parti, Bolette gjorde. 
Bruun var en anerkendt duelig Læge og eneste Søn af 



■ 



155 



en bemidlet Enke, en vakker gammel Dame, som for- 
gudede ham. At han nylig havde faaet et Stipendium 
paa 5 Aar satte vel Giftermaal temmelig langt ud, men 
de var begge unge, og en saadan Rejse vilde jo være 
ham til betydelig Fordel, naar han kom hjem. Howitz, 
som var hans gode Ven, havde faaet et lignende Sti- 
pendium, og Begyndelsen af Rejsen vilde de gøre 
samlede. — 

Sidst i September kom Faders Søsterdatter, Ketty 
Potter^) ud til os [i Roskilde] for at blive Vinteren 
over, og til Paaske konfirmeres tilligemed Frikka Taar- 
ning^) og mig. Det var en stor Glæde for mig, thi det 
var min kæreste Kusine, alle holdt af hende, hun var 
saa venlig, livlig, morsom og fordringsløs og var voxet 
sig saa smuk, saa fin og spinkel, at hun næsten saa ud 
som et Barn. 

Til November foregik der en vigtig Forandring i 
vort Hus. Tante Wandel^ som var svagelig, tog fra os 
den 1. November og paatog sig at føre Huset for den 
unge Organist Struchy som efter Faderens Død fik Em- 
bedet.3) I hendes Sted fik vi en ung Pige, Louise Klein^ 
til Husjomfru, og da vi nu var saa mange unge Piger, 
fandt Moder det for meget at holde to Piger, Stuepigen 
blev derfor afskediget, og vi fire unge Piger maatte dele 
dette Arbejde imellem os. 

Men jeg sprang Oktober rent over i mine Beret- 
ninger, og dog blev den just en meget vigtig Maaned 
for os. Herman tog Artium med Laud,*) om jeg husker 

1) Cathrine Thomasine (Ketty) Potter (1799—1826), (se Side 15), Datter af 
Grosserer Thomas Potter og Domprovstens Søster Inger Dorthea Hertz (senere 
Reels) blev »/g 1819 gift med sin Fætter. Hermann Adolph Hertz, se nedenfor. 

2) Marie Lucie Frederikke (Frikka) Taarning (1800-1839), Datter af Degnen 
i Butterup Niels Taarning og Domprovstindens Søster Dorthea Elisabeth Koch. 
(Se Side 38). 

•) Hun kom dog tilbage til Domprovstens igen og fulgte senere Familien til 
Ribe, hvor hun nød Naadsens Brød og boede skraas overfor Bispegaarden. (Se: 
Fra Ribe Amt 1806, Side 1.) 

*) Hermann Adolph Hertz, født i Nørhaa 1. Nvbr. 1796, blev Student 1814, 
tog kirurgisk Examen 1818 og nedsatte sig som Læge i Kallundborg, blev 1858 
Distriktslæge og døde 4. Juni 1863. Han var en højt begavet og meget agtet 
og elsket Personlighed. Flan blev gift med ovennævnte Ketty Potter. Efter 
hendes Død 1826 giftede han sig 1828 med Catharine Elisabeth Bayer. 



156 



ret, og paa samme Tid tog Thrige theologisk Attestats 
og fik „Laudabilis et quidem egregie" til stor Glæde 
for os alle, men naturligvis især for den kære Moder. 
Han var dog hendes egen eneste Søn, og jeg husker 
godt, hvor ængstelig hun var for, at han ikke ved Flid 
skulde lønne Fader for alt, hvad han gjorde for sin 
Stedsøn. 

Da nu de to heldige Kandidater kom hjem, blev det 
besluttet, at der skulde gives en stor Féte til Ære for 
dem, der skulde bestaa i en Komedie- og Bal-Aften, 
saadan som vi ellers plejede at have paa Moders Fød- 
selsdag, da denne i Aar skulde fejres i mere Stilhed; 
thi Fader vilde ikke, at vi unge Piger skulde forstyrres 
med sligt, naar først Konfirmations-Undervisningen var 
begyndt. Det værste var, at vi manglede de to kjøben- 
havnske Kusiner, som spillede saa godt og Tante, som 
altid hjalp saa udmærket med Kostumerne, men saa 
maatte vore Herrer tage tiltakke med, hvad vi yngre 
Pigebørn kunde præstere. Der blev valgt to Smaastyk- 
ker til Opførelse for at lette Opgaven. Det første var 
vistnok „Maleriet eller Kong Pharaos Datter", men jeg 
maa tilstaa, at jeg ikke kan huske det. Weyse var da 
ogsaa kommet med, det husker jeg nok. Om det andet 
Stykke véd jeg bedre Besked, thi deri spillede baade 
Ketty og jeg. — Hendes Skønhed var den Aften nær 
ved at forstyrre alle Aktørerne, dog ingen mere end 
stakkels Herman. Han fik nok Naadestødet den Aften, 
som ikke siden kunde læges, før Ketty barmhjærtig 
lagde sin Haand som Balsam paa Saaret, hun havde 
slaaet. Aftenen gik forresten meget morsomt og godt. 
Men jeg kan ikke nægte mig selv den lille Triumf, at 
Tante Jiirgensen fortalte mig, at Weyse havde været 
oppe hos hende strax efter at han var kommen tilbage 
fra Roskilde, og da hun sagde, at hun havde hørt, at 
Ketty havde været saa dejlig den Aften og spillet. saa 
godt, svarede han: „Aa ja, hun saa godt nok ud, men 
spille! Nej det kan hun ikke, men Lise, hun kan 




157 



spille!" At Weyse roste mit Spil blev jeg henrykt 
over. 

Kort efter at min Broder Christian havde taget Of- 
ficersexamen, blev han forsat til Ingeniørkorpset. Dette 
var ham egenlig ikke imod, da han med sin Flid og 
Arbejdsomhed nok havde Lyst til at tage Ingeniørex- 
amen, men han beklager sig [i nogle egenhændige Op- 
tegnelser] over at hans Chef, General Suckow,^) som 
dengang laa i Rendsborg, kommanderede ham til Ad- 
jutanttjeneste ved den holstenske Ingeniørbrigade, og 
han maatte saaledes forlade Kjøbenhavn og ligge i 
Rendsborg til 1816, hvor han slet ikke kunde studere 
og altsaa ej heller gaa op til Examen. Da nu i 1816 
den store Reduktion skete i Armeen, kunde de, som 
ikke havde faaet Examen, ikke blive i Korpset, hvor- 
for han atter blev sat tilbage til Kongens Regiment. 
„Denne vilkaarlige Behandling," skriver han, „gjorde 
mig aldeles ked af det militære Væsen." Imidlertid 
kunde han ikke undvære sin Officersgage og blev der- 
for i Etaten, men begyndte atter paa sine Studier og 
tog Filosofikum 1816 med bedste Karakter. Saa be- 
gyndte han at studere Jura. — 

Saa kom da Konfirmations-Søndagen den 2. April, 
saa tidlig indtraf Paasken det Aar. Ketty var da Gud 
ske Lov bleven saa rask, at hun nok kunde taale at 
komme ned i Kirken. 2) Onkel Taarnings og Tante 
Rech var indbudne til den Dag, og under Klokkernes 
Højtidsklang vandrede da vi tre unge Piger i vore lange 
sorte Silkekjoler, stille og dybtbevægede, hver ved sin 
Moders Arm, det lille Stykke Vej fra Præstegaarden 
til Kirken. Jeg husker godt, det var klart Solskinsvejr, 
men Blæst som altid paa den kære Kirkegaard. Vi var 
det Aar 6 Døtre af saakaldte Honoratiores, som stod 
øverst paa Kirkegulvet i Pigernes Række, men da min 

1) Generalmajor Christoph Henrlch v. Suckow (1749—1818), Chef for Inge- 
niørkorpset 1809. 

•) Hun havde i tre Maaneder været syg af en haardnakket Krampesygdom, 
hvis vidtløftige Beskrivelse forbigaaes. 



158 



Fader vilde være fuldkommen upartisk, fordi han havde 
tre af sin egen Familie med, blev vi stillet efter Alder, 
ikke som han ellers plejede efter Kundskaber, hvilket 
dengang ellers var almindelig overalt. Saaledes stod 
da Andrea Gamborg, Professorens Datter, øverst, den 
anden var Elisabeth Albrecht, Datter af Kammerraad, 
Forvalter Albrecht, Nr. 3 Ketty, Nr. 4 jeg, Nr. 5 Bo- 
lette Borch, Nr. 6 Frikka Taarning. — Hjemme i vor 
kære Præstegaard havde vi den Dag en yndig rolig 
Højtid. — Efter Bordet gik vi Unge op i den nye store 
Sal, som endnu stod i halv raa Format. Der plejede vi 
gerne at more os ved en eller anden Spøg, medens de 
Gamle samtalede i Ro og Stilhed. Denne Aften læste 
Fader sine Taler for dem, der ikke havde været i Kirke. 
Vi Unge sang og legede nogle stille Hviskelege, til vi 
omtrent Kl. 10 blev afbrudt af en ung, meget smuk 
Herre, som kom og meldte Thrige og Hans, at han nu 
var færdig til Rejsen, om de vilde med? Det var den 
dengang unge Hr. Frimodt, Han var, saavidt jeg véd, 
den Tid Fuldmægtig paa Birkedommerkontoret paa 
Løvenborg Gods, senere blev han Godsinspektør paa 
Lerchenborg, i) Efter Aftale kom han for at afhente 
mine Brødre til en Tur til Frederiksborg, hvor Frede- 
rik den Sjettes og Marie Sophie Frederikkes Kroning 
skulde foregaa den 3. April 1815. Strax efter brød vi 
alle op for at søge vore Senge, men idet jeg vilde gaa 
ud af Dagligstuen med Ketty og Frikka, kaldte Moder 
mig tilbage. Fader vilde tale med mig. Han gav mig 
en lille Medaillon-Brystnaal med sit og Moders Haar 
i og ledsagede den med en kærlig Velsignelse, og 
Moder gav mig en Dukat indsvøbt i et Stykke Papir, 
paa hvilket hun havde skrevet: Glem aldrig den 2. 
April 1815. Dukaten, tilstaar jeg, er sprungen, men 
Omslaget gemmer jeg trolig endnu. Det var de Gaver, 
jeg fik ved min Konfirmation. Ketty havde om Morge- 

1) Senere Kammerraad, Godsinspektør paa Lerchenborg, Johan Frimodt, 
død 1855, 63 Aar gammel. 



I 




159 



nen faaet en lille Ring af sin Moder, Frikka troer jeg 
ikke fik noget. Det var nok ellers fra den Aften, at det 
blev Skik, at jeg skulde blive lidt bagefter hos de kære 
Forældre hver Aften, naar de andre gik tilsengs. Fader 
holdt af at sidde og tale med Moder og mig, medens 
vi opkrøllede vort Haar, stundom sad han ogsaa og 
fantaserede paa sit gamle Klaver, medens Moder og 
jeg smaasnakkede om Husvæsenet. Naar jeg saa havde 
sagt hende Godnat og kysset hendes dejlige hvide 
Haand, der vedblev at være fin og smuk, skøndt hun 
aldrig skaanede den for noget Arbejde i Hus eller Have, 
saa gik jeg hen og kyssede Faders spillende Haand; 
han standsede saa og gav mig Godnat-Kysset, og saa 
løb jeg ned i mit Kammer og sov snart sødelig ind. 

I de første Dage af Juni Maaned var det nok, at 
Vorherre udløste gamle Bedstefader Boye af hans lange 
Lidelser, og omtrent ved samme Tid troer jeg det 
var, at den nye Rigsbank blev oprettet, vistnok til Gavn 
for Landet, men dog til Ruin for mange, som ikke strax 
forstod at indrette sig rigtigt under disse nye Penge- 
forhold. Blandt disse maa jeg desværre regne min Bed- 
stemoder, som ved sin Mands Død blev Ejerinde af 
80,000 Rdlr. Hun havde aldrig hidtil havt noget med 
Pengesager at gøre og kunde nu slet ikke finde ud af 
den Beregning, at en Rigsbanksdalerseddel var ligesaa 
god som 6 af de gamle Sedler. Saaledes gav hun f. Ex. 
sine to Piger, som havde faaet 100 Daler hver i Løn 
af de gamle Sedler, nu 100 Rigsbanksdalere og Kusken 
200 Rigsbanksdaler om Aaret, og saaledes regnede hun 
altid i Rigsbanksdaler som i gamle Sedler, overalt hvor 
hun skulde betale noget, hvoraf naturligvis mange be- 
nyttede sig. Fru Dampe, som nu flyttede til hende, efter 
at hun var bleven skilt fra Manden, benyttede sig til- 
strækkelig af den gamle Kones Vildfarelse, ligesom 
hun ogsaa godt vidste at finde de Obligationer, som lød 
paa „Ihændehaveren", og som Bedstemoder gemte i sit 
Chatol, hvori Nøglen altid sad, uden at hun nøje vidste, 



160 



hvor mange hun havde eller fandt det nødvendigt at 
tælle dem efter imellem. „Hvem skulde stjæle dem? 
Hun eller Dorte Dampe var jo altid i Stuen!" Saa var 
der ogsaa hendes Kokkepige, forlovet med en Slave, 
som tidligere havde været Bedstefaders Tjener, men 
nu sad fast paa Livstid for Tyveri. At hendes Lav- 
værge, Justitsraad Klingberg^ eller min Fader talte med 
hende derom, hjalp ikke. Hun troede de Bedragere, 
der omgav hende, altfor godt, og tilsidst afskedigede 
hun Klingberg og antog paa egen Haand en Jøde Cohn, 
til Lavværge, „fordi han lignede min Fader meget,"" sagde 
hun. Nogle Aar senere løb samme Cohn sin Vej med 
en stor Kasse, han havde under sin Bestyrelse, og det 
kan ikke betvivles, at en Del af Bedstemoders Kapital 
gik samme Vei. Cohn blev efterlyst af Politiet i alle 
Blade, men jeg tror ikke han blev funden. Jeg saa ham 
engang hos Bedstemoder, og hun spurgte mig da, om 
jeg ikke fandt han lignede min Fader, men jeg fandt 
Ligheden meget ringe. Nogen maa der dog have været, 
thi paa den Tid han blev eftersøgt, kom der en Dag 
en Jøde farende imod Fader paa Gaden, greb ham i 
Brystet og raabte: „Er det ikke Hr. Cohn?"* Men da Fa- 
ders Frakke ved det faste Tag sprang op og Jøden saa 
Ridderkorset paa hans Kjole, slap han ganske forskræk- 
ket sit Bytte og krøb ydmygt bukkende og skrabende 
bort i Hast. 

Der var mange, som i den Tid raadede Fader til at 
lade hans Moder erklære umyndig, men det kunde 
han dog aldrig bekvemme sig til. Hvem kunde forudse 
hvilke Følger den Skræk kunde bevirke paa hendes 
Helbred og Liv, og Pengesager fraregnet, var hans 
Moder jo klogere end de fleste Damer. Hun vedblev 
altsaa at styre sine Sager, og man behøver vel altsaa 
ingen nærmere Forklaring over, hvorledes det gik til, 
at hendes 80000 Rdlr. svandt ind i de otte Aar, som 
hun overlevede sin Mand, til lige saa mange Nuller. 
Hun havde et Par smukke brune Heste, som vistnok 



161 



var meget gamle, thi jeg kan huske „Hoplotte" og 
„Pillotte" fra jeg var Barn, men dem vilde hun ikke 
skille sig ved, skøndt hun aldrig brugte sin Karet uden 
to Gange om Aaret, naar hun kørte til Kirke for at 
gaa til Guds Bord, og én Gang, naar hun tog til Bakke- 
gaarden og gratulerede Bedstefaders Halvbroder Kam- 
merraad Winderslev til hans Fødselsdag, i) Hun maatte 
altsaa ogsaa beholde Kusken, og hun gjorde Akkord 
med min Fader, at han skulde levere hende den for- 
nødne Havre, naar Kusken forlangte det. 

For det første forlader jeg nu min stakkels gamle 
Bedstemoder med samt hendes forviklede Finanser. 

Hen i Sommeren, da vi omtrent var færdige med al 
vor Syltning, fik jeg den belovede Tur til Petersborg, 
hvor baade Onkels [Reck] og min kære Ketty modtog 
mig med megen Glæde. Det var en smuk Ejendom og 
en dejlig Egn. De 14 Dage, jeg tilbragte der, løb hastigt 
og fornøjeligt hen. Her vil jeg kun fortælle om Høst- 
gildet. Naar man nævner „Kulsviere", troer jeg de fleste, 
ligesom jeg, tænker dem som sorte, forrøgede, svære 
Karle med lumske, røveragtige, skumle Ansigter, i det 
mindste havde man den Forestilling om dem i de Dage. 
Med vore Gæster havde vi paa Høstgildedagen spist 
lidt sildigere til Middag end Folkene, som alt var i 
fuld Dans, da vi kom ind i „Dansesalen", som jeg gerne 
kan kalde den store Stue, som vi om Formiddagen 
havde dekoreret med Blomster, Kranse og Væggelam- 
petter. Jeg blev ganske overrasket ved det Syn, den 
viste os ved Indtrædelsen. En lang Kvadrille, som vi 
dengang brugte dem paa de fineste Baller, til „Engelsk- 
dans" stod opstillet. Pigerne vendte Ryggen til Indgangs- 
døren, men deres Dansere, som stod lige over for, saa 
ved første Øjekast ud som kække Officerer i Uniform. 
Det var næsten uden Undtagelse alle velskabte, smukke 
unge Karle, og naar jeg tør være saa fri at beskrive 

^) Kammerraad Adolph Christian Windersleff, død 1828, boede paa Ny- 
Bakkehus. 



162 



hele deres Dragt, begynder jeg nedenfra: Sko med 
Sølvspænder, lange vide Nankins Pantalons, røde strik- 
kede Uldtrøjer med snævre Ærmer og hvide Haand- 
linninger, derover en mørk Klædes Vest med to Rader 
blanke Topknapper, sort Silketørklæde om Halsen med 
hvid Linning over og en Bunke Signeter og Uhrnøgler, 
som glimrede nede ved Uhrlommen, akkurat som Spæn- 
det i et Militær-Gehæng. Alle saa opvakte og lystige 
ud, hilste utvungent, da „Herskabet" traadte ind og 
raabte „Spil op Musikant!" og klappede i Hænderne. 
Et Par Karle raabte: „Spænd for Piger!" og saa be- 
gyndte en rask og adroit Dans, ingen Klodrianer. Og 
da Pigerne blev svungne efter Tur, saa vi ret kunde 
se dem og deres Dragt, var der mange nette iblandt 
dem med Sølvspænder og Lænker ved Bullen, hvide 
klare Forklæder og smaa fiffige sølv- og guldbroderede 
Huer, ingen Lin, men Haaret krøllet foran og mange 
Baandsløjfer i Nakken. Efterhaanden blandede vi os 
nu i Dansen, der kun meget lidt afveg fra den, vi var 
vant til paa vore egne Baller, og saalænge vi deltog i 
Gildet til henimod Klokken 2 om Natten, saa jeg hver- 
ken Vildskab eller Fuldskab iblandt dem. Saaledes viste 
Kulsvierne sig for mig den Tid. 

Nogle Dage senere kom Moder og Tante Wandel og 
hentede mig hjem. Paa Hjemturen spiste vi Frokost 
hos Præsten i Farum, en gammel Pebersvend, hvis 
Navn jeg har glemt, men ikke denne Præstegaards 
dejlige Beliggenhed, der nok ogsaa regnes for Perlen 
i denne overalt dejlige Egn. Paa engang husker jeg nu, 
at Præsten hed Kampmann, i) 

Jeg har glemt at berette, at den unge Clausen havde 
paataget sig at manuducere min Broder Hans til Em- 
bedsexamen. Det forrige Aars Skranten havde nok sat 
ham meget tilbage, thi ellers var det jo dengang ikke 
saa almindeligt som nu at holde Manuduktør. Man 

1) Den gamle Salmedigter, Præsten i Farum, Henrik Kampmann (1750—1828), 
Edvard Storms og Rahbeks Ven. 




163 



siger, hører jeg, at Examinerne er blevet meget stræn- 
gere end før. Jeg ved det vistnok ikke, men tilstaar 
gerne, at jeg i det Stykke er en vantro Thomasine. — 
Jeg har nu mine Tanker for mig selv om den Ting og 
de skader jo ingen, — men den megen Politiseren, de 
mange Møder, Festiviteter, alle Slags sammenblandede 
Forstyrrelser, som i den senere Tid optager de unge 
Mennesker, kunde vel stundom have nogen Skyld i, 
at Examen trænges i Baggrunden. Men man siger vel, 
at jeg taler som den Blinde om Farver. 

Mine Forældre havde aftalt med Tante Jiirgensen, 
at jeg skulde tilbringe Vinteren i Kjøbenhavn. Tante 
holdt nu Pige og førte Husholdning i Stedet for at tage 
Mad fra Spisekvarter. Der var kommen to unge Piger 
i Huset foruden Lucie og mig. Døtre af Godsinspektør, 
Kammerraad Schmidt paa Corselitze. Vi sex havde 
nu Sproglærere sammen, i Fransk baade en Emigrant 
le Monniez ^) og Madame Hummel, og i Tysk en Mam- 
sel Rogert, en saare elskværdig Dame, der senere blev 
Konferensraad A. 5. Ørsteds anden Kone. 2) Desforu- 
den kom en Kapelmusikus og spillede Fortepiano med 
Schmidterne og Bolette og lærte mig Guitare, og ende- 
lig fik vi fire Undervisning i Dans af Figurant Ville- 
neuve. ^) Af denne Ramse kan man forstaa, at det om- 
trent var blevet et formeligt Institut, alligevel førte vi 
et meget muntert og behageligt Liv. Megen Fornøjelse 
havde vi af jævnlig Omgang med to særdeles vakre 
Familier, som Tante nok egentlig var kommen i Be- 
kendtskab med gennem Bruun, Bolettes Forlovede. 
Det var Professor Rosenvinge-Kolderup og hans Svoger, 
Kancelliraad Winge — det var deres Rang dengang. *) 



1) Rimeligvis Miniaturportrætmaleren Jean Joseph Hubert le Monnier, død 
1853, 92 Aar gammel. (Pers. Tidsskr. V, 2, Side 46.) 

2) Mathilde Elisabeth Rogert (1782—1824), Datter af Landfysikus i Viborg 
Joh. Ph. Rogert, blev gift 1819 med Anders Sandøe Ørsted. 

3) Figurant ved det kgl. Theater Charles Caillou Villeneuve, død 1865, 87 
Aar gammel. 

*) Kancelliraad, senere Postdirektør og Konferensraad Niels Winge (1781 — 
1850) og Professor Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge. 



i 



11' 



164 



De var gifte med 2 Halvsøstre, Frøkner Lange. Winges 
boede lige over for os paa 2den Sal, men oven over 
dem boede Winges Broder, som var Bureauchef ved 
det tunesiske Departement og ugift, i) Han {Ole Winge, 
som vi mellem os selv kaldte ham til Forskel fra Bro- 
deren) var meget splendid med Billetter til Komedier, 
Koncerter og sligt. Undertiden gav O. Winge, som var 
meget musikalsk, ogsaa Soireer hos sig selv, hvortil 
vi da alle blev indbudne. Ogsaa hos Bruuns gamle Mo- 
der og Søster, 2) som boede sammen i deres smukke 
Hus i Reverensgade, som nok ligger der endnu med 
sin pyntelige Altan, blev vi yngre indbudne, saa vi 
manglede ikke Fornøjelser. Men et Menneske var der 
dog, som jeg savnede denne Vinter i Byen: Onkel 
Gyllembourgy han var død forrige Sommer. Tante 
Sine vedligeholdt vel endnu sine Torsdags-Soireer, 
men naturligvis i en mindre Stil. Hun var flyttet langt 
ud i Amaliegade i en pyntelig, men lille Lejlighed, 
hvor hun modtog os og andre Gæster som sædvanlig, 
men dels kom der nu ikke saa mange Celebriteter som 
før, kun adskillige unge Herrer, som hun og Ludvig 
forstod at trække til dem; men Sjælen, Aanden i Sel- 
skabet manglede dog. Jeg har aldrig kendt en behage- 
ligere Vært end Gyllembourg; han glemte ingen af sine 
Gæster, end ikke den ubetydeligste. Endnu hører jeg 
det venlige „lilla Prostinna", hvormed han tiltalte 
mig. 

Vinteren gik hurtig og let. Julen kom, og jeg rejste 
hjem. Tante og Døtre kom senere som sædvanlig. Men 
nu har jeg nye Venner at præsentere. Der forestod jo 
ogsaa en Mængde Fornøjelser. For det første skulde 
der være Koncert og Bal anden Juledag paa Palaiset: 



1) Kancelliraad Oluf Bang Winge, død 1867, 81 Aar gammel, var Sekretær 
ved den kgl. afrikanske Konsulatsdlrektlon og senere Grosserer 1 Kbhvn. Han 
blev 1819 gift med Bolettes Søster Johanne Christine Jurgensen, der alierede 
døde 1835, 36 Aar gammel. 

«) Catharlne Dorothea Bruun født Wolff (1758—1817), Enke efter Gæst- 
giver Peter Emil Bruun. 



165 



Jeg var anmodet om at synge med, og min Stemme til 
Lagertha laa og ventede paa mig. Det var Musik, som 
Professor Bloch i) havde bragt med sig; mit Parti var 
let og snart lært, og lillejuleaften gik jeg da med mine 
Brødre over paa Latinskolen, hvor den første Prøve 
skulde holdes. Flere af Blochs Familie skulde deltage 
i Udførelsen, baade syngende og spillende. Siden jeg 
kom hjem, havde jeg hørt saa meget om „Blochs*^ og 
„Blochs*^ fra alle Sider, saa jeg var meget begærlig 
[efter], men tillige lidt bange for disse mange frem- 
mede Mennesker, og kom til Prøven i en Slags Spæn- 
ding. Især var jeg bange for den ældste Frøken Bloch, 
jeg havde hørt hun var saadan en lærd Dame, som 
baade læste Latin og Græsk med Disciplene, og pud- 
sigt nok, omtrent det samme havde hun hørt om mig. 
Da jeg nu kom ind i Salen, saa jeg adskillige frem- 
mede Damer og Herrer, saa jeg hverken vidste ud 
eller ind, men saa troer jeg nok, det var Thrige, som 
præsenterede mig for Professoren og hans Søster, Fru 
Hensier, 2) og hans ældste Datter, Frøken Grete, ^) Pro- 
fessoren var en bleg gammel Mand, syntes jeg, med 
hvidt Haar, hans Ansigt saa noget strængt ud, naar 
han tav, men da han talte til mig og tog mig i Haan- 
den, var han saa venlig og mild, at jeg strax forvandt 
min Frygt for ham, men i nogen Tid troede jeg dog 
bestandig, at han var meget gammel og undredes over, 
at han baade sang og spillede med saa livligt og smukt. 



1) Søren Nicolaus Johan Bloch (1872—1862) blev 1815 Professor og Rektor 
for Roskilde lærde Skole, som han hævede til stor Anseelse, han var en ud- 
mærket Skolemand og havde stor Indflydelse paa Datidens Udvikling af vort 
Skolevæsen. Gift 1794 med Margrete Magdalene Hensier (1774—1821), Datter 
af Ritmester Bendix Vilhelm Hensier. 

2) Fru Caroline Sophie Emerentze Hensier (1778—1830), Professor Blochs 
Søster, var gift med hans Hustrus Broder, Kaptajn i Søetaten Johannes Nico- 
lai Kragh Hensier. 

") Margrethe Christiane Marie Bloch (1798—1866) var Digteren Poul Mar- 
tin Møllers Ungdomskærlighed, se herom og om deres Kærlighedshistorie, der 
netop fandt sin Afgørelse i disse Aar (1816), i Vilhelm Andersens Poul Møller. 
Kbh. 1894. Side 69 fF. 

Hun blev gift 1819 med Hans Peter Thrige (se nedenfor) og anden Gang 
1835 med Sønderjyden, Professor Poul Detlev Christian Paulsen, der havde 
været gift med hendes yngste Søster. 



i 



166 



Fru Hensier behagede mig mindre, jeg syntes, hun saa 
stolt ned paa mig, men hun sang jo med Færdighed 
svære Numre og havde vist havt en brillant Stemme, 
som dog nu lod til at være i Aftagende. Hvem der 
overraskede mig mest, var Grete, som jeg strax blev 
indtaget i. Min Frygt for hende svandt som Dug for 
Solen, hun var hverken stolt eller lærd, i det mind- 
ste ikke i Væsen. Hun kom mig hjærtelig i Møde 
og førte mig hen til sin Kusine, Caroline Bloch, en 
smuk Pige med et mildt Væsen. ^) Saa førte Grete 
mig ogsaa til sin Søster Åntonie, hun var endnu ikke 
konfirmeret og maaske derfor noget mere tilbagehol- 
den. ») 

Paa Koncerten 2den Juledag sad vi syngende Damer 
foran og derfor saa jeg ikke de to andre Frøkner Blochy 
men i Pausen mellem Koncert og Bal kom Frederikke 
Kornerup^) en yngre Søster til Marie, hen til mig og 
spurgte: „Har Du talt med Lotte Bloch ?'^ Jeg troer vi 
hilste venlig nok paa hinanden, men maaske netop 
fordi Frk. Kornerap i sin Iver havde sagt til os begge, 
at vi strax vilde blive Veninder, varede det længe, in- 
den det skete. Hun var af et livligt Temperament og 
havde en ualmindelig Gave til at underholde baade 
Damer og Herrer, og denne Evne har hun bevaret frisk 
og oplivende endnu paa de gamle Dage.*) Dengang 
jeg saa hende paa Ballet, var hun omringet af en Kres 
af begge Køn, som morede sig fortræffeligt med hende. 
Af Ansigt var hun ikke saa smuk som sine Søstre, 
men havde en nydelig Figur og dansede meget smukt. 
Jeg sluttede mig imidlertid ikke til Klyngen, men søgte 
hen til Grete og fandt hos hende den yngste Søster 



1) Frederikke Caroline Bloch (1898-1851), Datter af Rektorens Broder, 
Amtsforvalter, Kammerraad C. Fr. E. Bloch. 

») Antonie Vilhelmine Bloch, død ugift 1882, 80 Aar gammel. 

8) Frederikke Dorothea Kornerup, gift 1826 med Pastor Jørgen Gad. 

*) Charlotte Elisabeth Amalie Bloch (1799-1887), gift 1823 med Legations- 
sekretær, senere Geheimelegationsraad Jacob Bredon Heide (1794— 1855). Om 
hende fortælles det, at alle Skolens Disciple sværmede for hende (Familieop- 
tegnelser). 



167 



Thora.^ Hun var voxet sine tre ældste Søstre over 
Hovedet, men naar man naaede (jeg var kun lille) at 
se op i hendes yndige Ansigt, var det ret, som om en 
Uskyldsengel smilte til en med de lysebrune Øjne og 
de søde Smilehuller i Rosenkinderne. Ja, man kan nok 
blive lidt poetisk stemt ved at tænke paa dette elske- 
lige Ansigt og vemodig ved Tanken om, at det kære, 
fromme Væsen saa tidlig forlod os. 

Jeg kan ikke huske, at jeg saa Fru Bloch (Professo- 
rens første Kone) paa Ballet. Hun var en midaldrende, 
endnu smuk Dame, Ungdommens Spøg og Munterhed 
glædede baade hende og hendes Mand, det saa og mær- 
kede man snart, og det var ogsaa altid muntert og be- 
hageligt at besøge dem, hvortil naturligvis de fire vakre 
Døtre og flere unge Mennesker af Familien, der var 
i Pension som Skoledisciple, bidrog. At skildre alle 
disse Mennesker karakteristisk kan jeg naturligvis ikke 
indlade mig paa, uagtet vi jo snart blev besvogrede 
med dem; men vist er det, at de udgjorde tilhobe en 
behagelig Tilvæxt til vor Omgangskreds i Roskilde, 
saa jeg gerne kunde sige: 1815 begyndte den Blochske 
Æra i Roskilde. 

Jeg gaar nu over til 1816, der blev et temmelig vig- 
tigt Aar for Familien i Provstegaarden. En Søster til 
Marie Kornerup havde nylig fyldt sit 16de Aar og var 
indbudt af sin Farbroder til at bivaane et Bal [i Kjø- 
benhavn] i Anledning af Frederik den Sjettes Fødsels- 
dag i „Venskabelig Selskabs Klub". Hun var en smuk 
og elskværdig Pige, kendt og yndet i en vid Kres under 
Navnet Anegrete^) og var meget glad over at skulle til 



1) Thora Alvilde Bloch (1802-1834) gift 1826 med Professor Poul Ditlev 
Christian Paulsen (1798—1854). Hun og Heiberg-Jiirgensen skal have næret 
varme Følelser for hinanden, men Forældrene foretrak den bekendte udmær- 
kede og rige Mand for den fattige Student. Aaret efter hendes Død blev Paul- 
sen gift med hendes Søster, Fru Thrige. 

*j Anne Margrethe Kornerup (1798—1864), Datter af Købmand Jacob Korne- 
rup, gift 1816 med Søren Frederik Kornerup (1797—1863), Søn af Købmand 
Hans Kornerup (1762—1833) og Sophie Kirstine Bruun (1776—1809). 




168 



dette store Bal. Men pludselig kom Kontraordre: hun 
skulde straks hjem og — forloves! Hun har selv for- 
talt mig, at hun græd bitterligt, fordi hun skulde rejse 
og forloves, som hun aldrig havde tænkt paa, ligesaa 
lidt som paa Fætteren, hun skulde have. Sagen var 
denne. Hendes gamle rige Farbroder, Købmand Hans 
Kornerup havde købt den store Købmandsgaard i Ring- 
stedgade, som i mange Aar havde tilhørt hans Sviger- 
forældre og derefter hans Brodersøn, Niels Bruun^ der 
var gift med sin Kusine, Andrea Bruun;^) nu var han 
død, og da de ingen Børn havde, solgte hun den store 
udmærkede Ejendom til Hans Kornerup. Men da det 
var nødvendigt, at Handelen i Gaarden strax maatte 
fortsættes, vilde han sætte sin næstældste Søn ind i denne 
Bedrift; men naar Søren, kun 19 Aar gammel, skulde 
kunne bestyre denne store Forretning ordentlig, var 
det nødvendigt, at han fik en flink Hustru til Medhjælp. 
Faderen skal have foreslaaet ham at vælge en af sine 
14 Kusiner til sin Kone, en af Familien skulde det 
være, og skøndt den unge Søren ikke endnu havde 
tænkt paa Giftermaal, besluttede han dog snart og klogt 
at vælge Ånegrete. Da Faderen meldte sig hos Jacob 
Kornerup som Bejler for Sønnen, blev der stor Glæde, 
og da Brylluppet skulde bringes i Orden saa snart 
som muligt, blev Datteren saa hovedkuls hentet hjem. 
Her maa jeg tilføje, at lige som hun selv har fortalt 
mig om hendes Skræk og Sorg ved Forlovelsen, har 
hun ligeledes selv tilføjet, at hun næppe havde været 
forlovet med sin Fætter i 14 Dage, før hun holdt in- 
derlig af ham og følte sig meget lykkelig ved denne 
uventede Forbindelse. Og det blev et langt og lykke- 
ligt Ægteskab; mindes jeg ret, opnaaede de at fejre 
deres Guldbryllup mellem en talrig Skare af Børn [10] 
og Børnebørn. 

Men igen til 1816. Jeg skulde blive hos Tante Jtir- 

1) Købmand Niels Bruun, f. 1577, gift med Andrea Bruun (1780-1838), 
døde 19. Decbr. 1815. 



169 



gensen indtil Pinse dette Aar. „Ludlams Hule" skulde 
opføres Fastelavns Lørdag. Jeg véd ikke, om det var 
Weyses Benefice, men han havde inviteret mine Foræl- 
dre ind til denne Forestilling ligesom til „Faruk" to 
Aar tidligere og givet dem en hel Loge, saa vi kunde 
alle komme med. Til stor Overraskelse erfarede vi, at 
Hermann særskilt havde taget en Billet og sendt Tante 
Reck, „da det vilde glæde hans Forældre at træffe 
sammen med hende saa uventet", det fortalte hun selv, 
da hun kom. At Hermann havde Raad til denne Extra- 
Udgift forbavsede os, dog Gaaden blev snart løst. Først 
kom dog den dejlige Forestillingsaften, og havde vi 
glædet os ved „Faruk", saa var det i langt højere Grad 
Tilfældet med „Ludlams Hule" i). Det var vistnok ikke 
mig alene, men hele Publikum, som var henrykt over 
denne Nydelse. Denne Operas Opførelse indtraf netop 
ogsaa i Theatrets musikalske Glansperiode, da den yn- 
dige Jomfru Walter nød sine bedste Triumfer. At se 
og høre hende som Clara var noget af det mest hen- 
rivende, man kunde tænke sig. Det var i den Tid, da 
gamle Rahbek „gerne fra sit Bakkehus gad krybe paa 
alle fire ind til Theatret for at se Walthers Semire." 
I den Tid saa jeg ogsaa Semire og fandt den dejlig, 
men den var intet imod Clara. Endnu 60 Aar efter 
ser jeg hende i sin rosenrøde Atlaskes Kjole med et 
eneste Smykke, Diamantbaandet om Svanehalsen, staa 
i den gamle Riddersal og synge: „Her sad de gamle 
Fædre" saa klangfuldt, og siden oplæse Melodramaet 
om den gamle Borgfrue. ^) Og saa den lille blege, hvide 
Madam Foersom ^) saa fuldkommen genfærdsagtig stige 
op af Graven ved hendes Side. Jeg hører Clara synge 
sin mageløse Bravurarie: „Jeg elsker Dig!" — Kan 
man begribe, at en aldrende Pebersvend som Weyse 

1) „Ludlams Hule* (Text af Oehlenschlæger) opførtes 3clie Gang til Benefice 
for Weyse den 24. Febr. 1816. 

2) Caroline Louise Amalie Walter (1797 — 1869) havde debuteret Aaret før, 
^l9 1815. Hun blev 1817 gift med Skuespiller H. Rind, efter hans Død med 
Skuespilleren, Professor N.P. Nielsen, separeret 1831. Afsked fra Theatret 1833. 

») Forf. mener Madam Rosing, (Se Overskou IV. Side 423.) 



170 



kunde skabe saa rent erotiske Melodier? Og naar jeg 
saa tænker mig den yndige Duo, som slutter anden 
Akt: „Naar Mørket slukker Aftenrøden," og saa Fry- 
dendal som George: „Vil Du være stærk og fri." Ja, 
det hele træder frem for mig som i et Tryllespejl, som 
det dejligste Mindesmærke over vor tabte Weyse. Men 
jeg er nu kommen hjem fra Theatret og ud af min 
Henrykkelse derover, og mødes af Moder med en Ef- 
terretning, som slaar ned i mit Sind som et Lyn paa 
den klareste Sommerdag: Herman havde bragt Tante 
Reck og vore Forældre sammen for paa engang at bede 
dem alle om deres Velsignelse til hans og Kettys For- 
lovelse! Herman og Ketty forlovede, uden at jeg vidste 
et Ord derom i forvejen! Hvor var det muligt? Jeg 
troer aldrig nogen Efterretning er kommen mig saa 

par bricole som denne! 

Min 16de Fødselsdag stundede til, og der beredtes 
mig en stor Glæde ved at Moder skrev, at jeg maatte 
komme hjem til den 18de Marts et Par Dage. Fader 
havde just faaet et Dyr til Foræring, og de agtede at 
celebrere min Fødselsdag med et stort Selskab. Det 
var rigtig nok til Ære for mig et mærkværdigt Selskab, 
thi det bestod af alle de ældre, gifte i vor Omgangs- 
kres. Imidlertig fik jeg dog en Hædersplads ved Siden 
af den kære Fader. Da han siden udbragte min Skaal 
og klinkede med mig, spurgte han sagte, om jeg havde 
tænkt paa, at det for ham ogsaa var en anden Højtid 
i Dag, hans „Sølvbryllupsdag" med min egen Moder. 
Det havde jeg ikke, men vi blev begge meget bevæ- 
gede derved, og Moder, som havde lagt Mærke dertil, 
kom med sit Glas og Taarer i de kærlige Øjne og klin- 
kede med os. Først medens jeg nedskriver dette, er 
det gaaet op for mig, at det vist var Moder selv, som 
havde foræret Fader Dyret til denne Dag og foran- 
lediget Højtiden til Minde om den kære Afdøde, som 
dog ogsaa vist var den, som nærmest havde bidraget 
til den Forening, som nu i mange Aar var deres bed- 




171 



ste Lykke. Sikkert hængte det saaledes sammen, og 
derfor vilde hun have mig hjem, da min Fødsel jo 
havde forøget mine Forældres Bryllups[dags]glæde. • 
Den følgende Dag skulde vores Vogn køre mig ind 
til Byen, jeg maatte ikke forsømme mine Timer læn- 
gere, men jeg var rigtignok meget vemodig, da Vognen 
kørte frem for Døren og kunde ikke lade være at hilse 
den med Taarer. Just som jeg stod ganske rødøjet og 
tog Rejsetøjet paa, kom der Bud fra Professor Blochs^ 
om Fader tillod, at to Studenter, som havde besøgt 
dem i disse Dage, kørte med. Der blev naturligvis sagt 
Ja, skøndt vi alle ønskede, at jeg kunde have kørt ene. 
Et Øjeblik efter kom Herrerne, en Berg fra Skjolde- 
mose, i) Fru Blochs Søstersøn, og — Christian Winther^ 
dengang dog endnu ej berømt Digter. 2) Da Fader saa, 
at jeg var ked af at vise mine røde Øjne, sagde han: 
Ja Du sidder paa det forreste Sæde, værsgod mine 
Herrer, sæt Dem sammen paa det bageste." Saa maatte 
de da krybe op, vi rullede bort, jeg slog mit Slør ned 
og græd bag det tynde Skjul. Men Christian Winther 
har nok aldrig holdt af at se Folk græde, han begyndte 
strax at konversere lystigt, og da vi naaede Hedehu- 
sene, og han havde faaet mig lidt oplivet, sagde han 
pludselig: „Men Frøkenen fryser vist. De sidder saa 
ene i det store Sæde, det er meget varmere at sidde 
to sammen." Og inden jeg anede hans Hensigt, svang 
han sig over Agestolens Ryg og sad nok saa kæk ved 
min Side. Glad ved den varmende Sidemand var jeg 
virkelig ikke, men jeg havde dog ikke Mod til at vise 
den dristige Hr. Winther Vintervejen, og saa kørte vi 
da saaledes til Staden. Dette lille Impromptu kommer 
jeg med, fordi Christian Winther jo nu er en Celebri- 

1) Maaske Jens Rudolph Johannes Berg, født 1802, død 1857 som Præst i 
Dannemare paa Lolland, Søn af Proprietær Berg til Skjoldemose og Elisabeth 
Hensier, altsaa en Slægtning af Rektorens. Muligvis har det dog været en ældre 
Broder. 

2) Digteren Christian Winther (1796-1876) var blevet Student om Efter- 
aaret (1815) fra Nykøbing lærde Skole, samme Aar Rektor Bloch blev forflyttet 
til Roskilde. 




172 



tet. Jeg blev virkelig ogsaa lidt opvarmet i Sindet ved 
hans Passiar, og da jeg senere oftere har truffet ham 
i Blochs Hus, har han tidt moret mig, skøndt jeg aldrig 
udelukkende har beundret hans Aandsprodukter, ikke 
engang den saa meget forroste „Hjortens Flugt". Jeg 
er kun Professor Henrik Hertfs Navne, ikke hans 
Slægtning, men i noget slægter jeg ham dog paa: jeg 
har lige saa lidt nogensinde kunnet finde Velklang i 
ukorrekte Vers som i falske Toner. ^) 

I denne Høst var det, at Christian kom tilbage fra 
Rendsborg [til „Kongens Regiment"] og tog fat paa 
sine Studier. Kort efter forstyrrede han mig en Nat i 
min bedste Søvn paa en snurrig Maade. Jeg har foran 
sagt, at Fader var færdig med hele sin Bygning, mit 
Kammer i den østlige Længe havde sit Vindu lige for 
Stakit-Indkørselsporten, og under mit Vindu stod den 
trofaste Karos Hus. En Nat, just som det første Dag- 
skær begyndte, vaagnede jeg ved at høre Hunden 
knurre saa smaat og en Stemme tysse paa ham og 
„dølge" ham. Halvt forskrækket rejste jeg mig op i 
Sengen og blev det helt, da jeg saa et Mandfolk krybe 
op paa Hundehuset og sætte Ansigtet lige paa mit 
Vindue. Skrækken svandt dog, da jeg kendte Christians 
Stemme, som, idet han pikkede sagte paa Ruden, 
spurgte: „Lise, er Du vaagen?" I et Øjeblik var jeg 
ved Vinduet og spurgte til Gengæld: „Men Christian 
dog, hvor kommer Du fra paa denne Tid?" „Fra Kjø- 
benhavn, men ikke alene, kan Du ikke liste Dig op og 
aabne Forstuedøren for JUrgensens og Weyse, for de 
staar udenfor og venter. Men vær endelig stille, for 
Fader og Moder skal overraskes i Morgen." 

Jeg listede mig ind og lukkede Døren mellem Sove- 
kammeret og Dagligstuen, som altid stod aaben om 



») Her forbigaaes en ret vidtløftig Omtale af en Del Familie-Begivenheder, 
der mest omhandler Forf.s Brødre: Hans bliver cand. theol. med 2den Karak- 
ter og Huslærer paa Eskildstrup, Børge gør Mesterstykke som Dugmager og 
forbereder sig til at udvandre til Rusland, og endelige bliver Peter Thrige for- 
lovet med Grete Bloch 1 Sommeren 1816. 




173 



Natten og aabnede saa sagtelig Hovedindgangsdøren 
og blev i al Stilhed favnet og kysset af alle Gæsterne. 
Da alt skulde være saa stille og tyst, fik jeg naturlig- 
vis ingen Forklaring, de bad blot om, at de maatte 
liste sig ind i de forskellige Gæstekamre, som de godt 
kendte, de vilde blot hvile sig et Par Timer i Klæ- 
derne. Saa skiltes vi; jeg lukkede atter Sovekammer- 
døren op, for at ingen Forandring skulde mærkes, om 
Forældrene vaagnede, før jeg kom op. Ogsaa jeg lagde 
mig med Klæderne paa, saa var jeg atter paa Benene 
for at have Frokosten parat, naar Gæsterne kom op, 
men Spisekammernøglen var i Sovekammeret, og jeg 
gik altsaa op gennem Dagligstuen for som sædvanlig 
at tage Nøglekurven. Men — ny Overraskelse! Da jeg 
kom ind i Stuen var ikke alene Gæsterne allerede 
samlede dér, men to store Karle paa Hosesokker tog 
det gamle Klaver og bar det op i Salen — nu faldt 
Skællene mig fra Øjnene: et stort, smukt, nyt Forte- 
piano blev sat i det gamle Klavers Sted. Jeg forstod 
nu, at dette var en Gave fra Tante Jurgensen til Fader. 
Hendes Kaar var nu ret gode og Heiberg -Jurgensen ; 
som nu var konfirmeret, havde jo været 4 Aar frit i 
Huset hos mine Forældre og skulde blive der, til han 
blev Student. Medens jeg sørgede for The og Kaffe, 
begyndte det at blive levende i Sovekammeret. I Stuen 
hørtes ikke en Lyd, alt skete ved Tegn og Pantominer. 
Paa sædvanlig Tid og Maade lukkede Moder, endnu i 
Nattrøje, Døren halvt op, stak Haanden ind for at tage 
en Nøgle i Kurven og sagde med sædvanlig Stemme 
„God Morgen, Børn!" Men da hun i det samme drejede 
Hovedet og alle Hænder vinkede og tyssede ad hende, 
gentog hun sit God Morgen i en egen langtrukken 
Tone og vi hørte Fader spørge: „Hvem er det. Du 
siger saadan God Morgen til?" „Aa, jeg syntes, der 
sad en Fremmed i Sofaen," svarede hun ganske rolig. 
Kort efter kom de begge ind i Stuen. Weyse havde 
aabnet Instrumentet, og medens alle vi andre omrin- 



174 



gede den forbavsede Fader, saa han ikke kunde se 
WeysCy slog denne Musikmester en saa fuldtonig Fan- 
fare an, at Fader stod som forstenet, men Weyse sprang 
op, løb hen til ham og sagde paa sin snurrige rolige 
Maade: „Naa, der blev Provsten overjasket!" Saa 
maatte vi alle le, og det var maaske en heldig Opløs- 
ning paa den virkelig gribende Scene. — Denne Jul 
gik paa sædvanlig Vis med de sædvanlige Gæster og 
Juleglæder. ^) 

1817. Det var nok i Begyndelsen af dette Aar,2) at 
gamle Biskop Munter opfordrede min Fader til at skrive 
en Doktor-Disputats og lade sig creere ved den fore- 
staaende Reformations-Jubelfest. Fader havde først 
ikke meget Mod paa den Sag, han mente, han var for 
gammel og havde tildels glemt baade at skrive og tale 
Latin. Men Munter lod ham ingen Ro, han mente at 
Fader var den, der af alle Landets Præster var bedst 
skikket dertil. Kundskaber manglede han ikke, og 



1) Forfatteren, den senere Etatsraad Just Mathias Thiele (1795-1874) blev 
samme Aar Student og modtog af sine Venner Christian og Herman Hertz 
Indbydelse til i Selskab med Weyse at tilbringe Julen i Roskilde. „Denne Vin- 
terfest*, skriver han i „Af mit Livs Aarbøger", Kbhvn. 1873, Side 117, „som 
varede i otte Dage, er bleven mig uforglemmelig. Det var et overstadig muntert 
Liv, Dag for Dag og Aften efter Aften, saa optaget af Baller og Selskaber, at 
jeg nogle Aftener maatte dele mig. — Iblandt Provstens Gæster var en be- 
slægtet Fru Jiirgensen med sine to elskværdige Døtre, Ludvig Heibergs Kusi- 
ner, mig de interessanteste, og uden Forelskelse sluttede jeg mig især til dem 
i disse glade Dage. Anden Juledags Aften var Ballet hos Hertz's. Det var en 
dejlig, maaneklar Nat, og jeg var romantisk stemt. Ved Midnat fik jeg under 
Dansen Lyst til at gaa ind i Kirken, og det lod sig let gøre, da Provstegaarden 
laa ganske nær ved Kirkens Indgang, og Nøglen til Kirken hang bag Gadedø- 
ren i Forstuen. Jeg fik kun en Forsmag paa den Herlighed, som Maanens 
Straaler udbredte rundtomkring, maaske har jeg ikke engang havt Mod til at 
nyde den ganske alene. Jeg kom tilbage i den støjende Balsal med Efterretning 
derom, og i faa Øjeblikke var det hele Selskab med Weyse i Spidsen paa Van- 
dring fra Ballet over den knitrende Sne, ind i Roskilde Domkirke. Højtidelig- 
heden greb os alle. Arm i Arm vandrede vi om i de oplyste Gange i passende 
Stilhed, og inden vi anede det, sad Weyse paa Organiststolen og forherligede 
den hele Scene med sit henrivende Spil. 

Efter denne afkølende Vandring, som ikke havde optaget saa kort en Tid, 
fortsattes Dansen den øvrige Del af Natten, og næste Formiddag forsamledes 
en stor Del af Balgæsterne til en meget smuk Vandring over Snemarkerne til 
Fjordens Kyster og til det idylliske St. Jørgen. Under disse Festligheder vcx- 
Icdc Aaret 1816 med 1817 for mig.« 

2) Det var paa den Tid, at Broderen Børge rejste til Rusland, hvor h»n fik 
Ansættelse paa en kejserlig Fabrik. 



175 



man manglede en bekendt og dygtig Personlighed, som 
kunde træde frem ved denne sjældne Lejlighed just i 
det theologiske Fag og ved sin Anseelse som Gejstlig 
forhøje Festen. Fader havde jo altid været en dygtig 
Latiner og vilde let ved nogen Øvelse opfriske sin 
Færdighed i Sproget, og hvad Emnet til Disputatsen 
angik, saa havde Munter allerede tænkt paa at foreslaa 
ham Kirkefaderen Irenæus. Den kære Fader blev saa- 
ledes næsten nødt til at paatage sig Arbejdet. 

En uventet Fornøjelse blev den Sommer beredt hele 
Familien, idet Tante Bugge i Throndhjem meldte sig 
til Besøg i Roskilde. Hun medbragte tre Døtre: Hanne, 
Trine og Else, den yngste endnu ukonfirmeret, og des- 
uden en Tjenestepige til deres egen Opvartning, hvilket 
var meget godt, for Tante var lidt egen i sine For- 
dringer, og en umaadelig Vadsk brugte de fire Damer, 
hvilket vi fik at mærke i de tre Maaneder, de blev 
hernede. Det var vel en Snes Aar siden nogen af Fa- 
milien havde set Tante eller Hanne, og de yngste Døtre 
var alle ubekendte. Med Hensyn til Faders Byggeri 
var det netop ogsaa det belejlige Tidspunkt, thi den 
sidste Haand var netop lagt paa Værket. Dagligstuen 
var i dette Foraar dekoreret, malet og betrukket, og 
den store Sal, som efter vore Forældres enstemmige 
Smag skulde forblive hvid, var nu smukt møbleret. 
De gyldengule Silkemoirés Gardiner harmonerede 
smukt med de hvidt og forgyldt lakerede Stole og Sofa 
med pensé- og grøntstribet Atlaskes Betræk og gav 
et livligt gyldent Genskin i tre Glasgirandoler paa 
Væggene og i Lysekronen, medens det store Spejl 
paa den vestlige Gavlvæg gengav det hele i fordoblet 
Længde. Jeg mente dengang aldrig at have set en smag- 
fuldere Sal, og min Erindring om den siger endnu det 
samme. 

Saa blev der Travlhed i Præstegaarden, for at hver 
Plet og Krog kunde være pudset og pæn til Gæsternes 
Ankomst. Tante havde skrevet hvad Dag omtrent de 



i 



176 



vilde gaa ombord paa et godt stort Sejlskib — (Damp- 
skibe var endnu ej kendte hertillands) — hvis flinke 
Kaptajn plejede at tilbagelægge den lange Vej mellem 
Throndhjem og Helsingør i 4 å 5 Uger i heldigt Vejr, 
ved Modbør kunde det medtage 8 Uger. Fra Helsingør 
vilde de saa komme tilvogns til Roskilde, og vi kunde 
da fra vort Lysthus Kiggenborg se dem komme ad 
Slangerupvejen — men det blev en lang Kiggen og 
Venten. Hele tre Uger løb vi forgæves ned i vort Lyst- 
hus med vor Kikkert; ærgerligt var det ogsaa, at de 
ikke kom og saa Haven i dens bedste Foraarsflor, den 
stod dér smilende i sin ungdommelige Pragt. Foræl- 
drene begyndte at frygte for, at der skulde være til- 
stødt dem noget, som Skibbrud eller sligt. Hvor tydelig 
husker jeg ikke en Aften paa en af de lange Junidage, 
da hele Huset var gaaet til Ro, paa Fader, Moder og 
mig nær, der gerne var de sidste oppe, og vi var ogsaa 
i Færd med at iføre os vore Nathabitter, — da raslede 
en stor Vogn gennem Hvælvingen oppe paa Kirke- 
gaarden og ned til vor Stakitport. „Der er de! Der er 
de!" raabte vi i Munden paa hverandre, og Fader løb 
ud og aabnede Porten for de længe ventede, som under 
norsk Syngen og Raaben rullede frem for Døren. Ja, 
det var dem, de kære Frænder, som snart laa i vore 
Arme, og under Kys og Latter og Glædestaarer blev 
ført ind i Stuen, før vi endnu kunde se hverandres 
Ansigter. Naturligvis hørtes denne Larm over hele 
Huset, og medens Pigerne kom op og gjorde Ild paa 
til The og jeg tændte Lys og Lamper, var snart hele 
Husets Mandskab paa Benene, alle foer omkring, raabte, 
sang og skreg allevegne, til endelig Trætheden meldte 
sig og hver blev skikket til sit Natteleje. Den norske 
Pige, Marrith hed hun, var gammelagtig og meget grim. 
Da jeg anviste hende sit Sovekammer, saa jeg hende 
binde et gult Tørklæde om sit Hoved, saaledes at det 
sorte Uldhaar struttede frem over den brune rynkede 
Pande, og jeg tænkte, hvad mon lille Johanne vil sige 




MARGARETHE CHRISTIANE MARIE THRIGE født BLOCH 
som gift. Blyantstegning 



177 



til den Sovekammerat, naar hun vaagner i Morgen og 
ser den Skabning ved sin Side. Johanne var en lille 
Hønsepige, vi havde, og hun laa just den Nat ene paa 
et Kammer i en stor Seng, men sov som en Sten, 
medens den norske Bjørninde krøb ned til hende. Om 
Morgenen gik det akkurat som jeg tænkte: da Barnet 
vaagnede og saa det Skabilkenhoved ved sin Side, skreg 
hun og foer ud af Sengen, og da den Norske vaagnede 
derved og begyndte med sin barske Stemme at norske 
paa, troede Johanne det var en Djævel og styrtede 
grædende og rystende ned i Køkkenet. Senere blev de 
meget gode Venner, thi Marrith var en skikkelig og 
meget ferm Pige. 

Den langsomme Rejse, Damerne havde gjort, skrev 
sig fra Modvind og en ubetydelig Lækage, Skibet havde 
faaet, hvorfor de maatte lægge ind i Farsund. Først en 
Beskrivelse af de fire Damers Personligheder: Tante 
var endnu i sit 44. eller 45. Aar, en meget smuk Kone, 
som vidste hun var det, lidt mindre og fyldigere end 
Moder, lys og skær af Teint, brunt Haar og glimrende 
blaa Øjne, som hun forstod at bruge paa den mest ind- 
tagende Maade. Hanne var mørkladen af Hud og Haar 
og Sind, smilte sjældent og stod ikke paa den venligste 
Fod med Moderen, som fordi hun ikke var køn, havde 
ladet hende blive 14 Aar hos Bedsteforældrene i Hor- 
belev. Kun mod Peter Thrige var Hanne venlig, da hun 
betragtede ham som en Broder, i) Thrine var lys og 
mild og i Alder med mig, og vi blev hurtig Veninder, 
skøndt hun var af en mere blid og rolig Karakter end 
jeg.2) Lise, den yngste af de norske Damer, var den 
smukkeste, men endnu halvt et Barn, Moderens Kæle- 
dægge og dygtig selvstændig, hun tumlede sig helst med 
Drengene, og var en øvet Rytterske, naar hun fik Lov 
at ride paa vore Køreheste, da vi ingen andre havde.^) 

1) Agathe Johanne Bugge døde ugift ca. 1825. 

») Cathrine Magdalena Bugge (1799—1877) gift 1827 med Købmand i Ham- 
borg Johan Carl Vilhelm Hiipeden. 

8) Elise Christane Marie Bugge (1802—79) gift 1828 med Pastor Nicolai 
Benjamin Flood i Christiania. 

12 



178 



Der blev naturligvis gjort Udflugter tilfods, tilvogns, 
tilbaads, rundt omkring for at vise dem vor yndige 
Roskildes smukke Omegn. Dog Tante Bugge var nu 
saa gennemnorsket, at hendes Fødeland rent stod i 
Skyggen, og det stadig ærgrede os, paa de skønneste 
Steder i vore venlige danske Egne, at høre hende sige: 
„Aa ja, her er jo ganske net, men I skulde se vore 
stolte Fjælde knejsende i Sky og kronet af ranke 
Graner.« — 

En af disse Udflugter var dog ret efter Tantes Ho- 
ved, nemlig, da Fader og Moder gjorde en Tur paa et 
Par Dage med hende til Selsø, hvor Tante da ifor- 
vejen skriftlig udbad sig Tilladelse til at gøre den 
gamle Geheimeraadinde Plessen sin Opvartning og 
presentere sin Datter Johanne for hendes naadige Gud- 
moder.i) At jeg fik Lov til at følge med paa denne Tur 
til Selskab for Kusine Hanne var mig en stor Fryd. 
Mine Forældre havde flere Gange dels gjort Visitter, 
dels været indbudne til Geheimeraadinden, 2) og mine 
Brødre oftere været bedt derover som gode Dansere til 
de store Baller, som den gamle Dame af og til gav for 
de mange unge Gæster, som undertiden var dér i Be- 
søg. Det var da i 1817 [September] vi en smuk solklar 
Dag rullede op ad Alleen langs med Havegitteret ind 
over en sirlig brolagt Gaard, hen for den store brede 
Stentrappe midt for den toetages Rødstens Hovedlænge. 
Saa snart vi holdt, stod to Domestikker, en civil, en 
anden i Livre, for at hjælpe os af, og midt i den aabne 
Fløjdør presenterede sig med det mildeste Smil Ge- 
heimeraadindens lille Selskabsdame, Privat-Sekretrice, 
Hushovmesterinde, kort, hendes Naades Faktotum i et 
og alt, Frøken Agathe Sinding, en lille fin Dame med 
et særdeles klogt Fysigonomi, lidt forvoxen, men saa 

1) Johanne Bugge var født i Skuldelev, der hørte under det Plessenske Gods, 
og hvor hendes Fader da var Præst, derfor havde Gehelmeraadinden staaet 
Fadder til hende; se Side 33. 

«) Agathe Johanne Scheel v. Plessen født von Qualen (1745—1829), Enke 
efter Amtmand over Kbhvns. Amt, Geheimeraad Christian Ludvig Scheel v. 
Plessen (1741-1801) til Selsø og Lindholm. 




179 



vever og venlig, at man næppe lagde Mærke til den 
lille Legemsfejl. Med særdeles Artighed modtog hun 
os alle, især dog Bispinden og hendes Datter, som 
Moder præsenterede, og førte os derpaa ad den brede 
magelige Trappe op i en lang Korridor i anden Etage. 
Dens Dekoration forbavsede mig saadan, at jeg nær 
havde glemt at følge med til det Værelse, hun anviste 
os. Den var nemlig fra Gulv til Loft betrukken med 
lutter Kobberstik i den sorte Kunst, som jeg troer den 
Slags i Streger afrudrede Kobberstiksmaade kaldes, og 
disse Billeder, som jeg synes var afdelt i tolv Stykker 
i sorte Trærammer, fremstillede Christi Lidelsers Hi- 
storie i overnaturlig store Figurer. Smukt kan jeg ikke 
sige det var, dette sorte og hvide Papirsbetræk, heller 
ikke var Christus-Figuren tiltalende, men det hele 
havde noget gribende, ualmindeligt ved sig, som strax 
fængslede mig. Fløjdøren, som den civile Tjener aab- 
nede for os paa vid Væg, førte ind i et stort Gæste- 
værelse, lyst og smukt, med Udsigt over Gaarden til 
Haven, møbleret i Rokoko-Stil. Hvad der især tiltrak 
sig min Opmærksomhed, var et Maleri af en Dame i 
Legemsstørrelse over Kaminlaagen. Frøken Sinding 
fortalte mig, at det var Familien Plessens „Ahnfrau" 
eller Stammoder, og Maleriet, der saa ud som var det 
malet igaar, var flere hundrede Aar gammelt. Ansigts- 
trækkene var just ikke smukke, men meget melan- 
kolske og strænge; da jeg ytrede dette, svarede Frø- 
kenen: „Ja, det kan nok være, den ædle Dame havde 
lidt af begge Dele i sit Sind. Nu staar hun jo dér saa 
rolig og fredelig om Dagen, men somme vil paastaa, at 
hun om Natten vandrer om og ser efter, hvorledes alt 
gaar til her," men da i det samme Majordomus, som jeg 
vil kalde den civilklædte Tjener, kom ind med en stor 
Sølvbakke med Chokolade,Vin, fine Smørrebrøder, Kage 
og Frugt, som han stille og højtidelig satte paa Mar- 
morbordet, vendte hun sig og bad os nyde lidt Forfrisk- 
ning, hvile os ud efter Rejsen og siden benytte Toilet- 

12* 



180 



værelset, hvor Kufferterne var sat ind. Hun aabnede 
Døren til et mindre Værelse og sagde til mig: „Her vil 
De faa Nattekvarter og kan sove roligt, da Deres For- 
ældre nok vil holde Vagt over den strænge Borgfrue. 
Nu anbefaler jeg mig hos de andre Gæster. Spisetiden 
er omtrent Klokken 4." — 

Lidt før fire aabnedes atter begge Fløjdøre, og Major- 
domus meldte, at hendes Naade udbad sig vor Nær- 
værelse, hvorpaa han ligesom vejvisende vendte sig, 
gik foran, og vi fulgte ham nu ned ad Trappen og atter 
ad en lang Gang, ved Enden af hvilken han igen aabnede 
begge Fløjdøre, og vi traadte ind i en stor Sal, hvor 
det første, der viste sig, var en lille snehvid, gammel 
Dame, siddende i en stor Fløjls Lænestol omtrent midt 
i Salen, med en høj Skammel under Fødderne. Den 
aldeles hvide Dragt, Sløret, der faldt ned over Nakken, 
det lille blege Ansigt med Sølvlokkerne mindede mig 
stærkt om Fru Clara i „Ludlams Hule". Der var noget 
saa aandeagtigt i det hele Syn, at jeg næsten blev 
bange for at komme hende nærmere. Den gamle Dame 
rejste sig ikke heller op for at modtage os, kun en 
sagte Bøjning henimod Døren, som for at vise, at hun 
saa os komme; men den lille vevre Sinding, som stod 
ved hendes Side, skyndte sig hen til de Indtrædende 
og førte Moder og Tante Bugge, som gik forrest, hen 
til hendes Naade og sagde præsenterende, idet hun tog 
den sidstes Haand: „Hendes Naade, Bispinde Bugge 
fra Trondhjem." Geheimeraadinden rejste sig lidt, 
rakte Hænderne ud imod dem, men da de gjorde Mine 
til at kysse Haanden, fik de hver et let Kys paa Kin- 
den og Anvisning at tage Plads paa to Stole, som stod 
der. Fader fik med en venlig Hovedbøjning Tilladelse 
til at kysse den lille, fine Haand, men da Sinding der- 
paa præsenterede Hanne og mig, fik Guddatteren et Kys 
paa Panden, medens jeg kun i Frastand gjorde den 
sirligste Kompliment, Mr. Villeneuve havde lært mig. 

Medens nu hendes Naade med sagte Stemme under- 




181 



holdt sig lidt med de to Æresdamer, hun havde valgt 
sig, førte Sinding Fader og os Pigebørn hen til adskil- 
lige andre Damer og Herrer, som jeg egenlig først nu 
opdagede sidde noget afsides i den store Sal. Den første 
vi kom til, præsenterede hun for Fader som Højesterets- 
advokat, Etatsraad Rotbøll, en smuk midaldrende Mand 
med et Par levende Øjne og en høj skaldet Pande, 
ligesom Fader. i) Ved Siden af ham stod hans Frue og 
en gift og to ugifte Døtre, som alle paa en beleven 
Maade kom os i Møde, saa det stive Ceremoniel strax 
forsvandt, men Hanne satte sit sure Ansigt op og for- 
blev tavs. Præcis som Taarnuhret slog 4, aabnedes to 
Fløjdøre paa samme Side som Indgangsdøren, og Major- 
domus meldte, at der var anrettet. Øjeblikkelig hoppede 
Sinding fra os hen til Geheimeraadinden, hjalp hende 
op af Stolen og bød hende Armen. Idet de kom til os 
andre, hilste hendes Naade hen til Herrerne og bad 
dem tage Damer. Først nu, da hun saaledes langsomt 
gik forbi os, kunde jeg rigtig se den lille, spinkle Fi- 
gur og det blege, udtærede Ansigt, der just ikke saa 
strængt ud, men gennemfuret af bekæmpet Sorg. Ak 
ja, for os Roskildensere var det bekendt, hvad den 
vistnok meget adelsstolte, men just derfor des ulykke- 
ligere og dog altid værdige gamle Dame, havde lidt 
ved sin fortabte og dybt sunkne eneste Søn, da han 
ægtede Otto Slagters Datter og førte hende ind som 
sin Hustru paa Herresædet Lindenborg, som Moderen 
havde maattet overlade ham, da hun ikke længere 
kunde omgaaes ham eller taale at se den raa, vilde og 
forsvirede Drukkenboldt, som nu kun fandt sin Glæde 
i Omgang med Mennesker af den raaeste Slags. Otto 
Slagter var en bekendt, men rig Slagter i Roskilde, 
som handlede med næsten alle de bedre Familier i 
Byen. Hans Datter var, saavidt jeg véd. Opvartnings- 
pige i „Prinsen", da Hr. Kaptajn og Kammerjunker 

1) Højesteretsadvokat Jens Laasby Rottbøll (1766—1824), gift med Ida Vil- 
hclmine Sehested U766— 1839). 



182 



Scheel-Plessen blev forlibt i hende, sendte hende til 
Kjøbenhavn, lod hende lære at klimpre lidt paa Klaver 
og ægtede hende saa uden at tage Hensyn til Moderens 
krænkede Følelser (vel især omtrent af samme Grund 
som en højere staaende Person gjorde en . . . til sin 
Gemalinde), fordi hun var godt skikket til at more sig 
ved hans Orgier og opvarte hans Svirebrødre. Spille- 
fugle kom for at trække ham op i Hasardspil eller for 
at svire med de væmmeligste Orgier, som gerne endtes 
med hans Yndlingsfornøjelse: „at kvæle en Kat" o: 
tømme en Flaske Gammelrom i et Drag, og blive lig- 
gende paa Gulvet og sove Rusen ud.i) Stakkels Moder, 
alt det vidste hun og kunde ikke ændre det, hvad 
maatte hun nu ikke have lidt! 

Men nu kom vi da tilbords. De ældre Damer fik 
Herrer, Etatsraaden bød Tante Armen, Fader Etats- 
raadinden, saa var der en Godsinspektør, der tog Moder 
og den unge Fru Rotbølly og hendes Mand, der tillige 
var hendes Fætter, 2) tog Hanne tilbords; men de to 
Frøkner og jeg gik med Sinding^ som kom løbende til- 
bage og tog os ind med, da hun saa, at vi stod og trip- 
pede paa Dørtærsklen. Samtalen gik ret flinkt blandt 
de Ældre, vi Unge sad heller ikke tavse, men forresten 
passerede intet mærkeligt ved Taflet, det skulde da 
være, at da det, som vi antog for Dyresteg, kom ind 
paa det blanke Fad, stak en Dusk sort krøllet Uld af 
Halen frem ombundet med Papir og røde Baand, og 
vi fik nu at vide, at det var en ung Gedebuk, som var 
fedet for at prøve, om Kødet var saa godt som et Daa- 
dyrs, men det var det ikke, det var mere grovt og 
trevlet og lignede Oxekød. Strax efter Taflet trak Ge- 



*) Gehelmeraadinde Plessens eneste Søn Major Kammerjunker Mogens 
Scheel v. Plessen, død 1819, 40 Aar gammel, blev 1805 gift med Annette Mar- 
grete Lund, Opvartningspige i „Prinsen* 1 Roskilde. (Se Museum 1894, II. 
side 164). 

>) Den unge Fru Nielsine Petrine Jensine Rottbøll (1795-1874) var en Datter 
af Fru Rottbøll, født Sehesteds første Ægteskab med Kammerherre Fr. Berre- 
gaard, og Kusine til sin Mand, daværende Kancellist, senere Justitiarius 1 
Højesteret Christian Michael Rottbøll (1791-1884). 




183 



heimeraadinden sig tilbage i sine indre Værelser. Vi 
kom tilbage til Salen, fik Kaffe og havde et Par Timer 
til Disposition, som gik livligt. Den unge Fru Rotbøll 
spillede godt Piano, og jeg havde stor Nydelse af med 
Fader og med hans Forklaring at bese de mageløse 
Væggemalerier, mageløse, tør jeg nok kalde dem, thi 
det var da egenlig disse sjældne Kunstværker, der 
gav Herresædet sit antike Værd. Jeg har dog besøgt 
adskillige Herregaarde og Slotte i mine Dage, men al- 
drig truffet nogen lignende. Desværre har jeg forglemt 
at spørge om Mesterens Navn. i) 

Medens jeg gik omkring og besaa disse Malerier, 
havde jeg dog lagt Mærke til at Sinding kom ind og 
hentede Hanne ind til Geheimeraadinden; hun blev 
derinde et Kvarters Tid, saa kom hun tilbage med et 
glædestraalende Ansigt og en rød Saffians Smykke- 
æske i Haanden, som indeholdt et kostbart Halsbaand 
af Mosaik og Guldkæder, som den gamle Dame havde 
skænket sin Guddatter, og Tante var vist i det mind- 
ste lige saa lykkelig derover som Hanne selv. Kort 
efter kom Geheimeraadinden ind igen og blev hos 
Selskabet hele Aftenen. Der blev musiceret og kon- 
verseret, tilsidst beværtet med The, Smørrebrød og 
Kager, lidt efter Kl. 10 bød hun Godnat og saa gik 
hver til sit, og jeg troer ikke, Kamin-Fruen forstyrrede 
nogen i deres Søvn den Nat. Om den næste Dag véd 
jeg ej meget at fortælle, vi tog en ærbødig og venlig 
Afsked med den elskværdige gamle Borgfrue og det 
behagelige Selskab, saa steg vi tilvogns og rullede til- 
fredse med Besøget og vel til Mode hjem til vor gode 
gamle Provstegaard. — 

Det var en stor Fornøjelse for de to yngste Kusiner, 
at der netop samtidig med deres Ankomst indtraf en Dan- 
selærer, Hr. Krigsassessor Jean Pio, ^) Danser ved det 



1) En lang Beskrivelse af disse Malerier udelades. 

*) Krigsraad Jean Pierre Pio, død 1867, var en begavet Skuespiller og Dan- 
ser, der ved Intriger havde faaet Afsked fra det kgl. Theater 1811. 



184 



kgl. Theater og Danselærer for Landkadetterne, hvil- 
ken sidste Omstændighed han skyldte sin Titel, der 
var ham meget vigtig. Han fik samlet en hel Del Ele- 
ver og lejede den store Sal paa Palaiset. Thrine og Lise 
Bagge skulde nu lære at danse paa Dansk, og da Un- 
dervisningen skulde endes paa en Maaned, gav han to 
Timer hver Aften, derfor fik jeg Lov til at være med 
af Partiet for ej at blive for meget skilt fra Kusinerne, 
skøndt Pio strax erklærede mig for udlært og gav mig 
den Bestiling at se efter med de yngre. Det var en 
morsom Læretid, da vi var saa mange, og naar de to 
Timer var forbi, var det ikke sjældent, at Herrerne 
skød sammen og betalte Spillemanden for at spille en 
Time længere, saa vi fik os et lille Bal bagefter, i) — 
Lidt over Midten af Juli kom vi hjem til vor gode 
Provstegaard, og der var Glæde ved vor Hjemkomst, 
ja Fader og Moder var virkelig, saa længe Vorherre 
lod dem leve sammen, som et Par unge Elskende, der 
vanskelig kunde undvære hinanden. Med uforstyrret 
Glæde saa vi den kære Faders Fødselsdag i Møde den 
26de Juli, og Fader lovede endog de norske Niecer et 
lille Sommerbal den Dag, for at de kunde faa Lejlig- 
hed til endnu engang hernede at øve dem i Kunsten, 
de havde lært i Danmark. Dagen før denne store Høj- 
tid havde vi umaadelig travlt. Med Kusinerne sad jeg 
nede i vor kølige Kælder og bandt over 100 Alen 
Blomsterkranse. I Haven havde Hans travlt med at 
arrangere Illumination og Transparenter med Faders 
og Tante Bugges Navn. Hele den store Sal blev deko- 
reret med Rosenguirlander paa de hvide Vægge og 
Kornblomsterkranse over de gule Silkegardiner. Alle 
vore unge Venner var indbudte til Dans, som begyndte 
ved fuld lys Dag, og den gik muntert i Salen. Jeg hu- 
sker, at Lise Bugge især gjorde Lykke med en Krans 

1) En Del af de meget vidtløftige Beskrivelser af de unge Menneskers For- 
nøjelser, Skovture og Udflugter, saavel som Beretningen om en Rejse, de nor- 
ske Damer foretog i Følge med Forf. og bendes Moder til Horbelev Præste- 
gaard, udelades. 




185 



af Rosenknopper om sine mørke Lokker. Efter Aftens- 
bordet blev saa Fader og Tante i Triumf ført ud i den 
oplyste Have, og et helt Kor af Herrer og Damer af- 
sang Vexelsange om Danmark og Norge. Lidt efter 
begyndte Dansen igen til Kl. 2, da hver gik til sit, lidt 
trætte og meget fornøjede. Men nær havde jeg glemt, 
at ved Aftensbordet overraskede vor kære Grete og 
hendes Søster, Antonie, os med at omdele en Sang. 
Det var et meget smukt, historisk-poetisk Digt over 
det broderlige Kærlighedsforhold, som Forfatteren an- 
tog endnu at bestaa mellem de forhen saa inderligt 
forenede, nu smertelig adskilte Danske og Norske, som 
dog altid skulde vedblive at betragte hinanden som 
Brødre. Jeg husker endnu kun det sidste Vers: 

„Saaledes skal og Nidaros og Lejre 
I uforstyrret Brodersamfund staa! 
De samme Glæder med hinanden fejre, 
Og fælles Børn til fælles Forsvar gaa!" 

Ak ja, det var Forfatterens skønne Drøm! Men 
hvem var denne Forfatter? Det var netop den store 
Overraskelse — det var den kære Broder Peter Thrige, 
som aldrig før havde ladet se eller mærke det mindste 
Glimt af poetisk Fantasi. 

Tante Bugges Hjemrejse nærmede sig nu, men først 
vilde hun dog tilbringe et Par Uger i vor Hovedstad 
og bese, hvad der var at se af Mærkværdigheder. Hun 
tog derind med sine Døtre, og jeg, som fik Lov til at 
følge med, saa ved den Lejlighed adskilligt, om hvis 
Existens jeg tidligere ingen Anelse havde. Hun valgte 
Christian til Cicerone og besaa Kunstkammeret, Dok- 
ken, Malerisamlingen paa Christiansborg osv. Rosen- 
borg har vel forekommet den sparsommelige Tante for 
dyrt at se. Og da Runden var fuldendt, forærede hun 
min Broder en brillant Kaarde til 25 Rdl. Jeg fik et 
halvt lille Silketørklæde til 3 Mark til Erindring om den 
kære Moster. Ingen af de andre fik nogen Mindegave, 
— de huskede hende vel nok alligevel. Inde i Hoved- 



186 



staden blev hun forresten malet en miniature af Cam- 
rath, den Gang vor berømteste Portrætmaler, men 
heldig var han just ej med Tante hvad Lighed angik. 
Hvad der lignede bedst, var hendes lille fjong hvide 
Silkehat med Violer paa, og i Virkeligheden var Tante 
smukkere end Billedet, det erkendte vi alle, og det 
havde hun intet imod at høre. Nej, jeg maa dog ikke 
gøre Tante Uret med Hensyn til Gaverne vi fik, thi 
da hun kom hjem til Trondhjem, sendte hun Moder 
en Pyntekappe med en stor, hvid Rose paa, der for at 
være rigtig naturlig var ligesom i Færd med at visne 
og havde tabt de halve Blade, og jeg fik 7 Alen smukt 
Musselin til en ny Kjole — formodentlig en Halvkjole, 
thi en hel kunde jeg umulig faa deraf. Moder skrev 
derop og bad dem købe nogle Alen af samme Slags 
for hendes Regning, da vi ikke kunde faa det hernede, 
men fik til Svar, at der ikke var mere. Det var en 
Rest, Tante havde købt og mente, jeg vel kunde faa 
en Kjole deraf — jeg var jo kun lille. 

Imidlertid nærmede Tiden sig til vore norske Fræn- 
ders Afrejse. Afskeden fra vore Forældre fandt ikke 
Sted i Provstegaarden, da Fader og Moder tog med 
dem til Helsingør, Michael og Meisling eskorterede 
Vognen et Par Mil tilhest. 

Faders Disputats om Kirkefaderen Irenæus var nu 
trykt, havde været indsendt til Bedømmelse ved Uni- 
versitetet og kom tilbage med megen Berømmelse baade 
over Indholdet og det smukke Latin, og Fader rejste da 
ind for at disputere. Professor Engelstoft var, saavidt 
jeg husker, det Aars Dekanus og havde udnævnt Pro- 
fessor Thorlacius til Opponent, cand. theol. L. Chr, We- 
stengaard til Faders Respondens og cand. jur. J. Chr. 
Kali til hans Defensor. Som frivillige Opponenter 
havde meldt sig H. N. Clausen og Johan Ludvig Hei- 
^^fSj (jeg troer han dengang endnu var Student) og 
endelig Konferensraad Professor Moldenhawer, hvilket 




I 



187 



sidste blev anset som en stor Æresbevisning. Disputat- 
sen skal være gaaet ganske udmærket, man gjorde den 
Bemærkning, at det syntes næsten, som de selvskrevne 
Opponenter kun var traadt til for at sige Fader en 
Mængde Komplimenter. Moldenhawer^ som selv var en 
udmærket Latiner, skal have ytret sin Beundring over, 
at Fader i sin Embedsstilling havde kunnet vedlige- 
holde, ja uddanne denne Sprogkundskab. Og /. L. Hei- 
berg skal have fremsat sine Komplimenter til Fader 
paa en saa pyntelig, let og fin Maade, at han selv vandt 
Beundring for sit smukke klassiske Sprog. Den kære 
Fader var glad ved de Laurbær, han høstede, og til- 
freds med at have ladet sig overtale af Biskop Munter 
til det Skridt, han nu havde gjort paa den lærde Hæ- 
dersbane. i) 

Endnu et, vist ikke ganske let. Arbejde overtalte 
Munter Fader til at paatage sig. Der var jo valgt Texter 
af Epistler og Evangelister paa begge de Kirkedage, 
hvormed den forestaaende Jubelfest skulde højtidelig- 
holdes, men der skulde endnu forfattes Bønner baade 
til Indledning og Slutning. Dette Arbejde paalaa Munter, 
men han bad Fader overtage det. Det havde han nu 
gjort. Munter ytrede sin fuldkomne Tilfredshed med 
Bønnerne og — udgav dem under sit eget Navn. Hvil- 
ket Fader dog fandt lidt indiskret af den højærværdige 
Biskop, men jo ej gad paatale. Mærkelig nok traf det 
sig saaledes, at da Munter et Par Aar senere indviede 
Fader til Biskop og stod ved hans Side foran Alteret 
og oplæste hans „vita", maatte han ogsaa nævne disse 
Reformations-Bønner blandt Faders trykte kristelige 
Skrifter! 2) 

Saa kom da Reformationsfesten den 1., 2. og 3. No- 

1) Domprovst Hertz fik 1817, skriver Biogr. Lex. (Pastor A. Jantzen), „den 
theologiske Doktorgrad for en Afhandling om Firmicus Maternus, en kristelig 
Apologet i det 4. Aarh. Arbejdet vidner om flittig Læsning, men er uden selv- 
stændig Betydning. Som Theolog nød Hertz trods sin Doktorgrad ingen stor 
Anseelse.* 

2) Prof. theol. Friedrich Carl Heinrich Munter (1761-1830) blev 1808 ud- 
nævnt til Sjællands Biskop. 



188 



vember. Den første Højtidsdag prækede Fader natur- 
ligvis til Højmesse i Domkirken, men da Universitets- 
højtiden skulde foregaa den anden Dag og de vordende 
Doctores creeres i Rundekirke, saa rejste Fader og 
Moder til Kjøbenhavn om Eftermiddagen 1. Helligdag. 
Hvor gerne havde Michael og jeg ikke rejst med, men 
vi skulde begge synge med ved Gudstjenesten, Høj- 
messe og Aftensang baade 1. og 3. Højtidsdag i den 
Kantate, som Fader havde leveret Text til og Hartmann 
komponeret. Ingen af vore Stemmer kunde undværes 
de to Dage, følgelig maatte vi blive hjemme, — det 
var lidt trangt, dog fik vi en god Trøst, da Blochs var 
saa venlige at invitere os hen til dem om Aftenen første 
Helligdag, og havde da en af de sædvanlige muntre 
Aftener, af hvilke jeg gerne vil give et kort Omrids, 
saaledes som de hurtig svandt med Musik og Spøg og 
aandrig Underholdning. Der var Rigdom af gode Musi- 
kalier, og mange af Familien var musikalske, ligesom 
der ogsaa kom mange unge musikalske Mennesker i 
Huset. Sædvanligvis sad Grete eller Åntonie ved Pi- 
anoet mellem Thetid og Aftensbord, og da kom „Røver- 
borgen", „Tryllefløjten", „Ludlams Hule" eller sligt 
frem, og vi sang Duetter, Terzetter, Kor m. m. Pro- 
fessor Bloch selv sang ofte med og hans Brodersøn 
Fritz^ som havde en dejlig Stemme, i) Ved det store 
Aftensbord gik Underholdningen livligt. Thrige var der 
som oftest til Aften. Naar vi saa til Slutning istemte 
nogle af de dengang brugelige Bordsange, da var vor 
Professor ret i sit Es. Han sang gerne: „Naar jeg 
drikker, Amphion, jeg i Sangen Trods tør byde" osv. 
og som ægte Bakkanter og Bakkantinder faldt vi ind i 
Kor. Saa sang vi „Danmarks dejligst Vang og Vænge" 
osv., men vi sang ogsaa i Kor: „Jeg er en Mand, som 
har saa vidt omvandret", og da vi ikke dengang endnu 
var saa grovelig krænket af de røveragtige Tyskere, 

1) Frederik Peter Emil Bloch (1801—1877) blev Student fra Roskilde lærde 
Skole 1821. Han døde som Distriktslæge i Kolding. 




189 



sang vi ogsaa: „Am Rhein, am Rhein" osv. og alle var 
muntre og glade, sang, uden just at drikke til, og liv- 
ligst næsten af alle var vor Professor. Efter Bordet 
kom saa gerne Legene i Gang. Undertiden satte vi os 
alle stille hen ved et af de saakaldte Kommersspil: 
„Sorteper", „Casino", eller hvad vi meget yndede, 
fordi det satte Aanderne i Bevægelse: „Plukke Roser". 
Nutiden kender maaske ikke dette underholdende Sel- 
skabsspil? Jeg har idetmindste ofte hørt Unge nu sige: 
„Nej, det er altfor svært, det er kedeligt, det skal man 
jo tænke saa meget ved." Men just derfor spillede vi 
det gerne, dér kunde vi ret faa anbragt vort hele For- 
raad af Gaader, Karader, Poesie og Sang. Ogsaa legede 
vi Ordsprogsleg. Imellem fik vi os ogsaa en lille Svingom 
efter Pianoet, Professorens Violin elller Fritz Blochs 
Fløjte, og i Dansen var Lotte altid Primadonna. Ja, 
saaledes morede vi os ofte hos de elskelige Rektor- 
folk, det var et Sted, hvor man altid fandt sig vel, og 
hvorfra man ofte bragte aandeligt Udbytte hjem med 
sig. — 

1818. Om det var i Begyndelsen af 1818 eller i 
Slutningen af 1817 at Biskop Hjort i Ribe døde,i) hu- 
sker jeg ikke, men omtrent paa samme Tid blev det 
nok besluttet at skille Als og Ærø fra Lolland-Falsters 
Stift og oprette et særskilt Bispedømme af de to Øer, 
en Ide, der udgik fra det hertugelige Herskab paa 
Sønderborg, da de maaske allerede dengang følte Trang 
til at løsne Baandet mellem dem og det øvrige Dan- 
mark ved at faa oprettet en Bispestol. Saavidt jeg véd, 
levede dog endnu den Gang den gamle Hertug 2) der- 
ovre, og „Oprøreren", det tilkommende Hoved for Fa- 
milien, var endnu ganske ung og nylig forlovet med 



1) Biskop i Ribe Victor Christian Hjort f. 1765, døde 6. Juli 1818. 

2) Ved den gamle Hertug forstaaes Hertug Frederik Christian af Augusten- 
borg, der døde 1814, ved „Oprøreren* forstaaes Hertug Christian Carl Frederik 
af Augustenborg (1798—1869), der i Vinteren 1816-17 blev forlovet og 1820 gift 
med Louise Sophie Komtesse Danneskjold-Samsøe. 



190 



Louise Danneskiold-Samsøe, et Parti, som dog just ikke 
vidnede om Higen efter Kongetronen. Ved den Tid, 
da begge disse Bispestole nu stod vakante, blev Fader 
underhaanden adspurgt, om han kunde ønske at blive 
Biskop i Ribe. Hvorpaa han dengang svarede nej, men 
nok kunde have Lyst til Bispestolen paa Als. Én Tid 
lang hørte han intet videre herom, men vi gik saa 
smaat og drømte om at komme over til Als, dette 
Danmarks Eldorado, indtil det pludselig blev offenlig 
bekendt, at den theologiske Professor Krog-Meyer var 
udnævnt til at beklæde denne nye Bispestol og Stift- 
provst Tetens i Odense til Ribe Bisp. ^) Naa, saa blev 
vi da rolige igen, og syntes det var godt, at blive, hvor 
vi var, saa meget mere som Faders Vikar Wegener 
kort efter blev Forstander paa Jonstrup Seminarium,^) 
og Fader søgte at faa sin Søn Hans til Vikarius, hvilket 
også blev bevilliget. Saa begyndte vi at tale om, at 
baade han og Thrige snart kunde gifte dem, og hvilken 
Fryd at have to Brødre boende gifte dér i Byen! 

Ved Midsommertid samme Aar fik vi endnu et kært 
norsk Besøg ganske uventet. Det var netop St. Hans- 
dag, da vi havde travlt med at lave til Landemode-Sel- 
skab, som vi plejede. Jeg havde just havt vor Lyse- 
krone og Girandoler nede at vadske af og var i Færd 
med at samle dem. Moder havde et andet Arbejde for, 
da det pikkede paa Døren, og en smuk, elegant ung 
Mand traadte ind, spurgte om det var Provstinden og 
Frøkenen og præsenterede sig som Moders Søstersøn, 
Christian Bugge fra Trondhjem. ^) Det var jo en stor 
overraskende Glæde, og han, ligesaa glad som vi, kys- 



1) Professor Peder Krog Meyer (1780—1819), der havde været Lærer for 
Hertug Christian August af Augustenborg, blev af denne udnævnt til den første 
Biskop paa Als 1819 (ikke 1818), men døde faa Maaneder efter uden at have 
tiltraadt Embedet. Hans Efterfølger blev den til Biskop i Ribe lige udnævnte 
Stephan Tetens (1773-1855). 

2) Se S. 96. Han blev først 1819 Forstander paa Johnstrup Seminarium. 

>) Christian Severin Gabriel Bugge (1795— 1884), Biskop Bugges næstældste 
Søn. 



I 



191 



de Moder paa Haand og Mund, og jeg — ja, inden 
jeg vidste, hvorledes det gik til, havde Kusinen ogsaa 
et varmt Kys. Det var Onkels næstældste Søn, som 
var Købmand i Trondhjem i Kompagni med sin Svo- 
ger Hofflund, som for nylig havde haft Bryllup med 
den næstældste af Døtrene Lucie. De unge Købmænd 
ejede selv Skib, og da det skulde anløbe Kjøbenhavn, 
tog min Fætter selv med for at paase Forretningen og 
benytte Lejligheden til at gøre Bekendtskab med Fa- 
milien i Roskilde, som hans Moder og Søstre nu altid 
talte om. Desværre kunde han kun blive hos os i fem 
Dage, han var et særdeles vakkert og dannet Menne- 
ske, som selv i de faa Dage blev os alle kær. Landemode- 
dagen havde vi stort Selskab, og de af vore Omgangs- 
venner, som ved denne Lejlighed saa den norske Gæst, 
blev ogsaa strax indtaget i ham; han blev bedt en 
Dag til Kornerups, en anden til Blochs, og Resten af 
de faa Dage gik med Ture i Omegnen. Den sidste Af- 
ten, vi havde ham hos os, kom Weyse uventet med 
den unge Kirstein, dengang en af hans unge Omgangs- 
venner, hvem vi ikke havde set før. i) Vi havde netop 
talt med min Fætter om, at han burde se Ledreborg. 
Men hvorledes skulde det lade sig gøre, hvem skulde 
tage derud med ham? En maatte dog med, som kunde 
føre ham omkring. Kirstein vilde meget gerne med, 
men var lige saa fremmed, Thrige kunde ikke forsømme 
sine Timer, Michael, Heiberg-JUrgensen og Hans Potter 
var alle tre i øverste Klasse og kunde ikke forlange 
Frihed. Paa engang slog Thrige Hovedet paa Sømmet, 
han var altid resolveret: „Har Lise og Grete ikke Lyst 
at køre med og vise de to Herrer om?" Dette Forslag 
blev modtaget med Akklamation af begge Herrerne, og 
da Forældrene og vi heller ikke havde noget derimod, 
især da det kom fra den Kant, saa blev Bestemmelsen 



^ Rimeligvis Fuldmægtig i Rentekammeret Carl Ludvig Kirstein (1793— 
1862), den senere Generaldecisor, Konferensraad, Direktør for det kgl. Thea- 
ter osv. 



i 



192 



snart „fastslaaet", som det nu hedder. Kun tilføjede 
min Fætter, om det ikke lod sig gøre, at Thrige tillod 
den lille Tulle at tage med. Det var en lille Discipel, 
som skulde i Pension hos Thriges, men var hos os, en 
Søn af Sukkerraffinadør Christensen i Kjøbenhavn. Til- 
ladelsen blev givet og Drengen jublede. — Næste 
Morgen Kl. 4 slog Reveillen, og Kl. 5 sad vi alle paa 
Vognen og rullede i den yndigste Junimorgen ud ad 
Ledreborg- Vejen, hvilket Grete og jeg fandt saa snur- 
rigt, at vi knap kunde lade være at le, naar vi saa paa 
hinanden. Det var forresten en meget behagelig Tur, 
Vejret var yndigt. Herrerne overraskede over det 
skønne, de saa. Naturligvis besteg vi den høje Bakke 
og gjorde vore Gæster opmærksomme paa det hele 
Panorama, ogsaa Ekkoet prøvedes, og min Fætter til- 
stod, at han selv i sit Klippehjem aldrig havde hørt 
det bedre. „Men Fossen manglede dog", indvendte 
han. — Vi gik nu ind i Herthadalen og naaede snart 
til Schweizerhuset, som Fætter fandt hjemligt og norsk. 
Grete og jeg gik ind og fik et Par Fade Surmælk med 
behørigt Smør og Brød sat udenfor paa Bordet og bad 
saa Herrerne spise Frokost med os. De havde imidler- 
tid moret dem over Tullen, der legede i Græsset med 
et tamt Lam, og det var virkelig et smukt Syn at se 
den mørklokkede Dreng lægge sit Hoved kælende paa 
det hvide Lam. Jeg kom til at tænke paa det dejlige 
Kobberstik, hvor Johannes som Barn staar og klapper 
Lammet. — Den smagte godt ovenpaa vor Morgen- 
vandring, og da den var fortæret, var Tiden ogsaa ud- 
løben. Vi maatte skynde os op til vor Vogn, kørte 
rask hjem og holdt for Døren just som Middagsbordet 
var dækket. 

Et Par Timer efter Middag var Vognen til min Fæt- 
ter bestilt at møde. I Ventetiden overtalte den lille 
Tulle ham til at gaa med ud at se det store Vænge 
bag Provstestrædet, og jeg maatte da love min Fætter 
at passe paa, naar Vognen viste sig i Hvælvingen, at 



b 



193 



springe ud og hente ham. Vognen kom, jeg opfyldte 
mit Løfte, men maatte næsten løbe hele Marken igen- 
nem ned til de bekendte Skræppeskove, som var Tul- 
les Yndlingsplads, før jeg ganske forpustet fandt dem. 
„Stakkels Kusine, Du er bleven trangbrystet," sagde 
Christian og tog min Haand, for at vi roligt kunde 
vandre tilbage sammen. Paa Marken havde jeg dog 
trods min Hast plukket et Par Kornblomster, som jeg 
holdt i den anden Haand. „Giv mig dem til et Minde," 
bad min Fætter, og da han saa en lille Glemmigej ved 
min Fod, føjede han til, „og den med!" Jeg plukkede 
den og rakte ham den lille Buket. „Tusend Ære og 
Tak, søde Kusine," sagde han, kyssede Blomsterne og 
lagde dem pænt i sin Tegnebog med de Ord: „I smaa 
Blomster skal mangen Gang minde mig om denne 
Dag." I samme Øjeblik berørte han let et Halsbaand 
af blaa riflede Perler, som jeg gerne bar. „Kusine el- 
sker den blaa Farve, det er jo Troskabens," sagde han. 
„Og Venskabets, mener jeg. Ja naar man er blond og 
rødmusset som jeg," føjede jeg til, „klæder blaat bedre 
end rødt." — Imidlertid var vi kommen op, og han 
gik ind for at sige os alle det Farvel, der kostede ham 
som os Taarer. Skøndt han havde været saa kort hos 
os, havde vi dog faaet hinanden inderlig kære, han 
kyssede og favnede os alle, og vi græd alle. Jeg var 
den sidste, han kom til, lagde sin Arm om min Hals, 
kyssede mig og bad sagte: „Glem mig ikke, søde Ku- 
sine." Endnu sagtere svarede jeg: „Gud velsigne Dig, 
kære Fætter." Jeg gik ikke ud med til Vognen, men 
saa efter den fra Vinduet, til den forsvandt gennem 
Hvælvingen; saa gik jeg med Tørklædet for Øjnene 
ned og satte mig paa Børges Bænk i Haven, for ret i 
Stilhed at overtænke disse forunderlige Dage, som nu 
aldrig vendte tilbage. Jeg havde vel siddet dér i ti Mi- 
nutter og fordybet mig i Beskuelsen af vor smukke, 
rolige Fjord, der just begyndte at bringe Ro i mine 
urolige Tanker, da Weyse kom spaserende op til mig. 

13 



194 



Jeg saa ham nok vanke om i Anlæget, da jeg løb forbi, 
men troede ej, han havde bemærket mig, thi i den 
lille Lund, som han jo havde været med at plante og 
selv skaffet Træerne til, havde han altid travlt med at ^ 
efterse hver Gren og Kvist, om de voxede og trivedes; 
men set mig havde han dog, og nu kom han. „Tante 
Lise, sig mig dog, hvad rimer sig paa Honning? Jeg 
kan huske hele Provstindens Sommervise: 

„Solen den virker, og paa Bjærget Sneen smelter, ! 

Oxerne for Ploven gaar og ud paa Ag'ren ælter, I 

Blomsterne de skyder frem af Jordens kolde Gemme, 
Regn og Sol forfrisker dem, og de bli'r meget skønne. 
Bier suger deres Saft og drager deraf Honning " 

Men Rimet! hvordan er det nu?" I 

Ved denne underlige Tværstreg i mine Tanker kom 
jeg næsten til at le og svarede strax: | 

„Deres Rige styres af en suveræne Dronning." 
„Ja, ja, det er sandt, nu husker jeg det, „en suve- 
ræne Dronning!" Det er prægtigt," raabte han og gned 
sine Hænder fornøjet. „Resten kan jeg, hør nu: | 

„Træerne de springer ud, i Bøgen Gøgen galer, 

Alle Fugle bygger Bo og med hverandre taler. ! 

Men den skønne gik forbi og Skoven hende gemte. 

Hele Dagen tænkte jeg og hele Natten drømte: 

Hvor den Skønne Tolosi, hvor hun sit Leje havde " 

„Mere véd jeg ikke," sagde han. i 

»Ja, jeg heller ikke, Weyse," svarede jeg, „men jeg 
synes. Du siger „Tolosi?" ' 

„Ja, hedder hun ikke saadan?" spurgte han. 

„Nej, der staar i Visen: hvor den Skønne tog Logi," 
rettede jeg ham. 

„Ja saa, staar der saadan? Men hvad hedder hun j 
saa?" 

„Ja, det véd jeg ikke." 

„Jeg troede hun hed Tolosi, og jeg syntes sgu det 
var et ganske pænt Navn." 



r 

■V væi 



195 



h 



Saa nikkede han og gik bort, og jeg kunde ikke lade 
være at le af hans Iver for den gamle Vise. Om han 
nogensinde har faaet den optegnet, véd jeg ikke, men 
nu har jeg jo tildels gjort det for ham. Og — naar jeg 
har opskrevet dette snurrige Optrin, som jo var i hans 
Karakter, er det dog faldet mig ind, om det maaske 
mere var en gammel Ven, der vilde spare en ung Ven- 
inde for at græde sine Øjne røde, end just Interesse 
for Visen, der bragte ham op til mig, thi det kunde 
ogsaa være karakteristisk for ham. I saa Fald lykke- 
des det ham. Jeg skammede mig ved saaledes at sidde 
og spilde Tiden med dumme Grublerier, jeg sprang op, 
løb ind i mit Hummer for at vadske mine Øjne og glatte 
mit Haar, men da jeg kom hen for Speilet, saa jeg til 
min Forundring, at mine blaa Perler var borte! 

Jeg vidste jo, at jeg havde havt dem paa lige op til 
Vængeleddet, altsaa maatte jeg have tabt dem i Haven. 
Saa løb jeg da Haven og Huset rundt og ledte, som 
man gør, naar man vil finde noget tabt, paa de urime- 
ligste Steder, men ikke Spor af en Perle var at opdage, 
og tilsidst maatte jeg da opgive dette unyttige Arbejde, 
men spekulere over Halsbaandets Forsvinden kunde 
jeg i flere Dage ej lade være. Weyse blev hos os nogle 
Dage og gik omkring og puslede i Have og Hus paa 
sin sædvanlige Maade og morede sig selv og os andre 
med sin herlige Musik og sine vittige Indfald, men 
hvor Kirstein var bleven af vidste jeg egenlig ikke, 
dog gad jeg ikke spørge derom, thi dunkelt forekom 
det mig, at der havde siddet to paa Vognen, dengang 
jeg sidste Gang saa Fætteren oppe i Hvælvingen svinge 
med sin Hat til Farvel. Fire eller fem Dage senere fik 
jeg tilsendt en lille Æske med et Brev fra Broder 
Christian^ hvori han skrev: „I Dag er Bugge afsejlet. 
Da jeg ledsagede ham ombord, gav han mig medføl- 
gende lille Æske, som han bad mig sende Dig med 
mange kærlige Hilsener til Eder alle. Naar han kom 
hjem, skulde I høre fra ham. Det lod til at være en 

13» 



196 



flink, vakker Fyr, og i Roskilde var han meget ind- 
taget." Med Æsken gik jeg i mit eget Kammer og aab- 
nede den først dér, men hvor forbavset og overrasket 
blev jeg ikke ved at finde en meget smuk Wienerkam, 
besat med lyseblaa, riflede Perler i Kulør, Form og 
Størrelse akkurat Mage til mit Halsbaand! Hurtig løb 
jeg op med den i Stuen for at vise Moder den. „Det 
var da smukt af Christian," sagde hun, „og den passer 
godt til Dine Perler, naar Du finder dem." „Hvad er 
det, fra hvem er det?" lød flere Stemmer, endogsaa 
Weyse rejste sig fra Klaveret og sin Komposition og 
kiggede med i Æsken og vendte sig derpaa om til mig, 
som stod der lidt forlegen, og sagde: „Ja, ja. Tante 
Lise, en Kam eller en Ring, det kommer ud paa ét." 
„Det mener jeg dog ikke, Weyse,*^ svarede jeg lidt 
stødt, „de ligner ikke hinanden," og Moder hjalp mig 
med den Bemærkning, at en Ring jo var rund som et 
Tegn paa, at den var evig og uden Ende, men Kam- 
men havde mange Ender og Spidser. „Ja, ja," sagde 
WeysCy „den Sag forstaar jeg mig ikke paa," og gik 
igen til Instrumentet. Ved mig selv tænkte jeg: Passe 
til mine Perler? Nej, nu véd jeg nok, dem finder jeg 
ikke mere. Skøndt raade den Gaade var mer end jeg 
formaaede. Naar og hvorledes havde han tilegnet sig 
Perlerne? Men Kammen maatte være købt efter dem, 
det var sikkert. 

Det varede ellers længe, inden den Underretning 
om hans Hjemkomst indløb. I Slutningen af Juli syn- 
tes Moder, det varede for længe, saa skrev hun til 
Tante og spurgte, om Sønnen var kommen hjem, og 
jeg lagde efter hendes Raad et Par Ord inden i til 
min Fætter selv med Taksigelse for Kammen, og jeg 
kunde ikke bare mig for at anmærke, at han havde 
været meget heldig i at træffe Perler ganske Mage til 
mit Halsbaand. 

Imidlertid indtraf en Begivenhed, som tildels drog 
Tankerne bort fra denne Episode. Mine Forældre skulde 



197 



ind til Kjøbenhavn kort efter Faders Fødselsdag og 
skulde logere hos Bedstemoder Boye, jeg véd ikke selv, 
hvorfor jeg dengang ej havde Lyst til at rejse hjemme- 
fra. Da Forældrene nogle Dage senere kom hjem igen, 
fik jeg rigtignok ingen lille Overraskelse: Christian 
var blevet forlovet med Kammerraad Frederik Korne- 
rups eneste Datter Inger Sophie. Hun var en ganske 
net, livlig lille Pige paa 20 Aar, Forældrene var jævne, 
aldrende og velhavende Folk, som kom mine Forældre 
i Møde med megen Venlighed.^) Foruden Sophie havde 

de en Søn, der studerede ligesom Christian, 

Et godt Stykke ind i September kom der endelig 
Brev fra Throndhjem fra Tante, men endnu intet fra 
Fætteren. Tante fortalte, at han paa Hjemrejsen havde 
havt samme Uheld, som hun paa sin Nedrejse ifjor, 
at lide Havari netop paa samme Sted tæt udenfor 
Farsund, havde maattet lægge op dér, og det havde 
medtaget næsten sex Uger for ham, i hvilken Tid han 
havde opholdt sig hos hans Faders Familie dér i Byen. 
Nu endelig om nogle Dage haabede de at faa, ikke 
ham alene, men hans Kusine Hanne (jeg har glemt 
Efternavnet) hjem med, da han havde forlovet sig med 
hende. Kort efter kom der da ogsaa et let og flygtigt 
Taksigelsesbrev fra min Fætter selv til mine Forældre, 
det sluttede med venlige Hilsner til Kusinen, til lille 
Tulle og til de Fættere, han havde læt at kende, men 
om mit Brev til ham var der ikke et Ord. Som Indlæg 
var der et Par Ord fra Kusine Thrine til mig, der 
ytrede sin Glæde over Broderens Forlovede, der ret 
var en elskværdig og vakker Jente, som de alle fandt 
lignede mig saa meget! ^) 

Det var Christians Hensigt, om muligt, at gaa op til 



1) Kirstine Inger Sophie Kornerup (1798—1873), Datter af Kammerraad,' 
kasserer i Generaltoldkammeret Frederik Kornerup (1761—1834), blev 1823 gift 
med Christian Elers Hertz. 

8) Christian Bugge var en Tid Købmand i Throndhjem i Kompagni med sin 
ovennævnte Svoger Daniel Hofflund. Han blev senere Overtoldbetjent i Arendal. 
1823 blev han gift med Johanne Cathrine Helsing. 



198 



juridisk Embedsexamen til Nytaar 1819, men Herman 
vilde allerede gaa op til sin kirurgiske i Oktober. Han 
[o: Herman] sled som en Hest, som Ordsproget siger, 
gik paa Hospitalet, hørte Forelæsninger, læste med 
Manuduktør, arbejdede fra Morgen til Aften, mangen 
Gang fra Aften til Morgen, ja vidste endog at finde 
Tid til at give nogle Timeinformationer, for derved 
selv at kunne betale for sin Middagsmad; Fader anede 
ikke, at han, af Frygt for at koste sin Fader for meget, 
ofte undværede Middagsmad, og nøjedes med, naar 
han Kl. 5 eller 6 kom til Recks og besøgte sin Kettyy 
at drikke en Kop The dér. Denne hans Higen efter at 
blive færdig, (thi hemmelig var det hans Bestemmelse 
ikke at tage mere end den kirurgiske Examen, saa 
søge sig en Plads som prakt. Læge, og hvis det gik, 
da gifte sig snarest mulig), havde vel nok tildels sin 
Grund i Ønsket om snart at faa sin Ketty, men maa- 
ske var det en vægtigere: at skaffe hende en bedre, 
friere Tilværelse end det Liv, hun nu førte hos For- 
ældrene, der just paa den Tid havde det meget smaat, 
saa Ketty hele Dagen omtrent sad fængslet ved Bro- 
dererammen for hos Kræmmere at tjene ved sit Ar- 
bejde, hvad hun kunde klæde sig for; maaaske var der 
ogsaa et eller andet i Livet derhjemme, som ej var 
saa ganske behageligt for den voxne Datter. I alt Fald 
var den megen Stillesidden ikke tjenlig for hendes 
Helbred og sikkerlig Aarsagen til hendes senere Svag- 
hed. Alt dette gik vist om i Hermans Hoved og gjorde 
ham saa ihærdig i hans Ilfærdighed. Nok er det, han 
vilde op til Oktober, gik op i Oktober og fik Haud pr. 
gr. — Det varede ikke længe, inden han fik Under- 
retning om, at Distriktslægen, Dr. Voigt, i Kallundborg 
meget ønskede at faa en ung Mand som praktiserende 
Læge til Byen, ^) og Herman, som strax rejste ned og 
talte med ham, fik Løfte af ham om at faa Raad og 
Anvisning med enhver vanskelig Forretning, og saa 

») Distriktsklrurg 1 Kallundborg Johan Christian Voigt, død 1835. 



199 



ofte det stod til ham, vilde han overdrage ham al 
udenbys Praxis, som forefaldt, saa alt var ordnet, da 
han faa Dage efter kom tilbage, og til sin Ketty, som 
havde ventet paa ham hos os, sagde han strax: „Ja, til 
Moders Fødselsdag næste Aar holder vi Bryllup! Jeg 
skal nok spare sammen, saa vi kan begynde en net 
lille Husholdning, min Pige." — 

Christian kom en Dag uventet ud om Formiddagen 
og kørte tilbage igen om Eftermiddagen. Da han nær- 
mede sig Kjøbenhavn, saa han en stærk Ildløs inde i 
Byen, erfarede snart, at det var Tugthuset paa Chri- 
stianshavn, som brændte, og da han kom hjem i sit 
Logi, laa der en Ordre til ham øjeblikkelig at møde 
paa Brandstedet til Vagt over Fangerne. ^) Saa kom 
han da hurtig i Uniformen og ud paa Christianshavn, 
hvor han blev stillet til Bevogtning af de i Gaarden 
løsladte Fanger. Regnen styrtede ned i Strømme, men 
han maatte kampere med Fangerne under aaben Him- 
mel ikke én, to eller tre Timer, men to hele Døgn, 48 
Timer, thi Forvirringen var saa stor, at de Komman- 
derende glemte Afløsningen. Omsider da Fangerne 
skulde stilles under Forhør, ilede han hjem for at 
skifte de vaade Klæder og udhvile, men naaede ikke 
engang den første Vederkvægelse, før han atter blev 
udkommanderet til at føre 6 dødsdømte Fanger til 
Retterstedet og maatte i de vaade Klæder, uden engang 
at faa en Hjærtestyrkning, styrte afsted igen til denne 
Rædselsvagt. Han havde vel Kræfter endnu til at ud- 
føre denne sidste Ordre, men før han naaede sit Hjem, 
var hans Samling borte. — Min stakkels Broder laa i 
en hæftig Rosenfeber. Da han omsider kom op og var 
begyndt at gaa ud, anordnede Lægen en formelig Sulte- 
kur, og medens han endnu mat af Sygdommen brugte 
Kuren, maatte han atter melde sig til Tjeneste og ved- 
blev ligefuldt at høre de juridiske Kollegier og arbejde 

1) Det var den 25. Juli 1817 Tugthusfangernc gjorde Oprør og stak Ild 
paa Fængslet paa Christianshavn. 



200 



fremad til sin Examen, som han mere end nogensinde 
længtes efter at faa. Og hvad der endnu var det stræn- 
geste, midt i denne trange og travle Tid kom Høstma- 
nøvrerne paa Fælleden. Han var nu Premierlieutenant 
ved Kongens eget Regiment og kunde ikke svigte. En 
af de sidste Dage var Manøvren rigtig alvorlig. Kongen 
var selv tilstede, kommanderede maaske endog sit eget 
Korps, hvilket jeg dog ej sikkert véd, men Dagen var 
varm og Affæren ikke mindre. Christian var altid ivrig 
og rask til sin Gerning, men pludselig styrter han be- 
vidstløs om lige foran Kongen, maa bæres bort og 
køres hjem, hvor da naturligvis Feberen brød frem 
paany. Dagen efter kom der en Ordonnans fra Kong 
Frederik for at spørge til hans Befindende og beordrede 
ham til at møde hos Majestæten, naar hans Helbred 
tillod det. Frederik tog venligt — paa sin Maade — 
imod ham, og gav ham en meget lang Audiens og ud- 
spurgte Christian nøje om alle hans private Forhold, 
og da han hørte, at han snart vilde tage Examen og 
saa ønskede civilt Embede, fordi hans Helbred ikke 
taalte Militærtjenesten, sluttede Majestæten Audien- 
sen med det Løfte, at naar han søgte en juridisk Post, 
som kunde være passende for hans Alder og Evner, 
skulde Kongen vist erindre ham. Dette Resultat, 
endnu før han havde Examen, maatte jo kaldes meget 
heldigt, men at min stakkels Broder bar paa et svæk- 
ket Legeme hele sit Liv igennem, maa dog anses for 
et tungt Kors, som Herren i sin Barmhjertighed løf- 
tede af hans trætte Skuldre kort før han fyldte sit 
72de Aar. — 

Til dette Aar havde Moder igen fæstet en Husjom- 
fru, da det ikke var hendes Hensigt, at jeg stadig 
skulde passe Køkkenet, men hun tænkte, at jeg nu i 
de to Aar havde sat mig saa godt ind i Husholdnings 
Førelse, at jeg vel kunde styre min egen, om jeg en- 
gang fik en. Vilhelmine Neumann var en ganske ung 
Pige, jævnaldrende med mig. — 



201 

^ulen, den venlige Højtid, nu er der! 
„Barnets og Mandens og Oldingens Fest! 
„Julen, som samler de adspredte Hjærter! 
„Christbarnet byder dem alle til Gæst." 

Saaledes skrev jeg engang til den gamle elskede 
Moder, da hun havde mistet sit Syn og vi var legem- 
lig adskilte, hun boede i Roskilde, jeg i Bogense. Ver- 
set, som naturligvis var en hel Del længere, glædede 
hende dengang, og nu faldt disse fire Linier mig just 
ind som betegnende for vor Jul dette Aar, der bogsta- 
velig „samlede de adspredte Hjærter"; thi til denne 
Jul kom : Christian og hans Sophie [Kornerupl, Herman 
og hans Ketty [Reck], Hans fra Eskildstrup kom 
hjem til sin Marie [Kornerup], Thrige og hans Grete 
[Bloch] var daglig sammen hos Blochs eller i Provste- 
gaarden, og hvad der endnu mere passede paa Verset 
var, at Tante JUrgensen kom med begge sine Døtre for 
i Roskilde at mødes med Dr. Bruun^ der nu omsider 
vendte hjem fra den lange Udenlandsrejse til sin Bo- 
lette [JUrgensen]y og at han selv havde ønsket, at dette 
Møde maatte ske hos os, glædede naturligvis mine 
Forældre og os alle. Men i den Tid gik saadanne Rej- 
ser over Bælter og med Agepost ikke just altid saa 
akkurat som nu med Damp paa Land og Vand. Han 
havde nok ment at naa Roskilde en af de høje Hellig- 
dage, dog gik vi alle og kiggede forgæves „tre hellige 
Dage tilende," som der staar i Visen. Endelig — det 
var nok den 27. December om Aftenen — var Bolette 
gaaet lidt ned med mig i mit Kammer, og vi stod just 
og pinte os med Gisninger om, hvor han dog kunde 
blive opholdt. Da lød Raabet oppe fra Stuen: „Bruun 
er her! Bruun er her!" Og vi fløj op i Hast. Bagefter 
har jeg tænkt paa, at det ikke var meget delikat, at vi 
saaledes alle samledes om Parret, men jeg maa tilstaa, 
at jeg løb lige i Hælene paa den kære Bolette, der 
rigtignok et Øjeblik stod med Haanden paa Hjærtet, 
som om hun vilde tvinge dets hæftige Slag, men saa 



h 



202 



trak hun Vejret dybt og fløj op i Dagligstuen, og jeg 
kan ikke nægte, jeg var videbegærlig efter at se, hvor- 
dan man mødte sin Kærest efter saa lang en Adskil- 
lelse. Lige som vi nu kom ind ad den ene Dør, kom 
Bruun ind ad den anden, fik strax Øje paa sin Bolette 
og midt i Stuen sluttede han hende i sine Arme uden 
at se tilhøjre eller venstre, han lagde næppe Mærke 
til de opstillede Tilskuere, skøndt der var mange. — i) 
Hvorledes vi fejrede Julen det Aar, kan jeg nu ikke 
huske, men Komedie blev der heller ikke den Gang 
hjemme hos os. Dog troer jeg, at det var en Dag i 
denne Juleferie vi spillede Komedie hos Blochs. Det 
var et lille Stykke, som hed „To Broderdøtre for én". 
Min Broder Christian var Farbroderen, Åntonie Bloch 
den virkelige Broderdatter, som tilsidst kommer rej- 
sende og forstyrrer Illusionen, da Sønnen har villet 
indsmugle sin Kæreste hos Faderen under Navn af 
den ventede Broderdatter. Jeg var denne kontrabande 
Vare og min Elsker, en Adjunkt Christensen,^) var 
Sønnen, som efter Faderens Mening skulde elske Bro- 
derdatteren, men hun havde rigtignok en anden Elsker, 
som var Christian Winther, der kom med og gjorde 
Indsigelser mod det projecterede Giftermaal. Disse 
Forviklinger gav jo Anledning til adskillige snurrige 
Scener, men den Person, som dog egentlig var Styk- 
kets komiske Bærer, var „Frøken Kåsewurm", og hen- 
des Rolle gav Lotte Bloch saa morsomt, at Publikum 
sad i en Latter, naar hun viste sig. Det andet Stykke 
var „Kilderejsen« af Holberg, og i det havde jeg den 
Fornøjelse at være Leonore, — vistnok den eneste 
morsomme Leonore, Holberg har skabt, men jeg mo- 
rede ogsaa tilgavns den Aften — mig selv i det mind- 
ste. Jeg havde pyntet mig saa fantastisk i Sort med 



») Den berømte Henriette Herz, som Bruun besøgte i Berlin, omtaler ham 
paa en meget karakteristisk Maade i et Brev til F. C. Sibbern. Se Breve tii 
og fra Sibbern. Kbh. 1866, Side 65. 

*) Cand. theol. Hans Christian Christensen (1796-1864) blev 1818 Adjunkt 
ved Roskilde lærde Skole. 1839 Provst 1 Bregninge paa Ærø. 






203 



osabaand og et stort Slør, at det alene var nok til at 
skræmme „Papa". „Hun ser jo ud som en vandrende 
Gøglerske," og saa sang jeg mine tyske og danske 
Vers med saa rørende Trimulanter og Rulader, saa de 
skingrede gennem Salen og var snart paa Knæ og 
snart paa Koturnen, saa han nok kunde tro, jeg var 
besat af en ond Aand. Oven paa dette Divertissement 
og Souper'en fik vi saa en lille munter Svingom, hvor- 
ved vor gode Professor med sin Violin var Musikdi- 
rektør og Fritz Bloch med sin Fløjte hans Orkester. 
Det var en morsom Aften! 1) 

1819. Begyndelsen af dette nye Aar var glædelig 
nok. Den kære, flittige Broder Christian tog juridisk 
Embedseksamen i Januar med bedste Karakter, og 
strax efter fik han Ansættelse som Volontær paa 
Stiftamtmand, Kammerherre Lowzows Kontor, og se- 
nere var han Assistent hos sin tilkommende Sviger- 
fader, Kammerraad Kornerup i Generaltoldkammerets 
Sportelkontor. 

Efter Aftale kom Onkel og Tante Reck ind til os en 
Dag og skulde blive hos os om Natten og næste Mor- 
gen tidlig køre med Fader og Moder til Taarnings i 
Butterup. En Times Tid efter at Recks var kommen til 
Roskilde, holdt atter en Vogn for Døren, og Bispinde 
Plum fra Odense og hendes Selskabsdame Frøken 
Schepelern udsteg. 2) Det var jo en meget ubehagelig 
Visit. Jeg havde meget at bestille, mens Forældrene 
var borte, hele Huset skulde gøres foraarsrent, vi 
skulde vadske osv., der forestod jo megen Travlhed 
med Thriges Bryllup, og Hans's Ordination nærmede 



1) Her forbigaaes en Del vidtløftige Beretninger om Familiebegivenheder, 
saasom om Broderen Børges Skæbne i Rusland, Familien Recks Anlæg af et To- 
baksspinderi i Aarhus, Broderen Hermans Giftermaalsplaner og Kusinen 
Frikka Taarnings Forlovelse med Proprietær Niels Dyrlund (1790-1830) til 
Kaltredgaard, med hvem hun blev gift 1820. 

») Marie Sophie Plum født Munk, død 1829, 63 Aar gammel, var Enke efter 
Professor Regensprovst A. C.Hviid, da hun i 1792 blev gift med Pastor Fre- 
derik Plum, der fra 1811 var Biskop i Odense. 



b 



204 



sig. Moder fortalte strax Bispinden, at de absolut 
skulde bort i Morgen tidlig Kl. 5, og saa var der ingen 
andre hjemme end jeg, Husjomfruen og Drengene; 
men det generede ikke hendes Naade, hun vilde blot 
logere hos os om Natten og rejse til Kjøbenhavn næ- 
ste Morgen Kl. 8. Saa blev jeg da beroliget og paa 
bestemt Tid næste Morgen rejste da Onkels og For- 
ældrene. Bispindens Vogn var bestilt til Kl. 8, men 
først ved den Tid kom Frøkenen ind og sagde, at Bisp- 
inden sov endnu. Vognen maatte afsiges til Kl. 10. 
Det skete da, og jeg begyndte at tænke paa Frokosten 
til den Tid, men Kl. slog 10, da Hendes Naade kom 
ned i sin Rejsekjole saa fjeret, at hun bestemt maatte 
have sovet i den, hun var dertil uden Krave og med 
en lille sort Hætte, hun rakte og strakte sig og mente, 
at Vognen helst maatte siges af til Kl. 2, thi hun vilde 
dog gøre Professor Blochs en Visit, saa vilde hun 
komme tilbage mellem 12 og 1, hvis jeg saa vilde give 
hende et lille simpelt Middagsmaaltid. Frokost fik hun 
nok hos Blochs. Saa gik de da. Fruen saa net som hun 
var, og jeg fik i Hast Bud til en Slagter om Suppekød, 
og vi maatte jage for at faa Middagsmad færdig paa to 
Timer. Kl. 1^2 kom Frøkenen og vilde gøre os den 
Ære at spise. Hendes Naade blev til Middag hos Blochs. 
Endnu engang Afbud til Vognen. Først Kl. 6 kørte 
Frøkenen hen til Blochs og tog Bispinden paa dér, og 
glad var jeg. Jeg har skildret denne lille Begivenhed 
saa omstændelig, fordi den virkelig var en træffende 
Karakteristik af den elskværdige Frues sædvanlige 
Færd. Mine Neumann og jeg fik nu travlt. — 

Thrige havde nu lejet Værelser paa første Sal i Suk- 
kerhuset, hvor Blochs boede i Stuen. Det var baade en 
hyggelig, smuk og bekvem Bolig, netop tilpas for dem 
med deres tre Disciple som Pensionærer.^) Brylluppet 
var nu bestemt til den 4. Juni. 

1) Den før omtalte Christian Christensen (se Side 92) og Christian og 
Georg Kofod, Sønner af Grosserer Kofod i Kbhvn. 



205 



Den 3. Juni, som vi sad ved Aftensbordet, traadte 
Weyse ind ad Døren. Han var bedt til Brylluppet, men 
kom i et jammerligt Humør, i Stedet for at sige God 
Aften, foer han rundt om Bordet og klagede: „Ak, jeg 
ulykkelige Kartoffel, jeg kan ikke komme til Bryllup 
i Morgen, jeg har glemt mit Kalvekrøs hjemme!!!" 
Alle mente nu det var det samme, han kunde vel und- 
være den Stads, men nej, det var umuligt. Han vilde 
ikke gøre Skandale og møde uden Krøs! Saa fik han 
da Tilbud fra alle Sider om at laane Kraver med Krøs 
eller løse Krøs, som kunde ries i hans egne Kraver. 
Nej, nej, det gik ikke an! Han var slet ikke at stille 
tilfreds, før Moder faldt paa at tilbyde ham, at Mine 
Neumann strax kunde gaa ud og købe Kammerdug til 
en nyt Kalvekrøs, og Madam Honum, som just var her, 
lovede at staa op næste Morgen før Solen og sy det.^) 
Saa skulde Mine vadske, stive og stryge det og jeg kruse 
det. (Man kendte dengang ikke Krusemaskiner). De bed- 
ste Krøs blev lagt i overordenlig fine Læg (finere end 
Maskinerne siden kunde) med en Kniv, medens man 
trykkede dem fast med udspilede Fingre, Hovedpine 
gav det ogsaa gerne at sidde og stirre saa uafbrudt 
paa at Kniven fulgte med Traadene, men jeg havde jo 
god Øvelse, thi alle Thriges Kraver var forsynede med 
Krøs. Men alle disse Offere modtog Weyse med Tak- 
nemlighed. Nu var han tilfreds, kom tilbords og spiste 
godt. Uheldigvis vaagnede jeg Bryllupsdagens Morgen 
med en slem Hovedpine, men Krøset var strøget, og 
jeg maatte tage fat. Det var nu ikke endt i en Hast, 
et Par Timer sad jeg fængslet ved Arbejdet med den 
grueligste Migræne, og Weyse, som nok saa, hvor jeg 
led, trippede hele Tiden omkring mig: „Stakkels Tante 
Lise, løft bare Hovedet lidt op, saa skal jeg magneti- 
sere Migrænen bort!" Af og til maatte jeg virkelig 
gøre det, for ej at faa altfor ondt. Endelig slap jeg da; 

1) Madam Honum født Birch var Enke efter en Toldskriver Honum i Hol- 
bæk. Hun døde 1829, 68 Aar gammel. 



206 



Mine fik en Krave at ri Krøset i, og Weyse var lyksa- 
lig og Taknemligheden selv. Men ganske sporløst gik 
min Formiddags Anstrængelser ikke bort. 

Vielsen var bestemt til Kl. 4 Eftermiddag. Til rette 
Klokkeslet, da Fader gik over i Kirken, var vi andre 
fix og færdige i Pudsen og fulgte parvis efter ham, og 
strax efter kom Brudeparret kørende med Forældre, 
Søstre og adskillige Slægtninge. Der var dengang ikke 
saa strængt Ceremoniel ved slige Lejligheder som nu, 
intet Brudeslør, ingen bestemte Brudepiger. Brud og 
Brudgom kom kørende sammen, det øvrige Følge i 
Vogne, som de kunde bedst. Saa gik Brudeparret 
foran, de andre fulgte parvis efter. Kirken var ikke 
pyntet med Blomster, intet Tæppe paa Gulvet, kun 
saa mange Stole i Koret, som der var Personer i Føl- 
get. Men højtideligt var det dog i vor gamle, ogsaa i 
sin forrige Skikkelse altid dejlige. Domkirke, og med 
den prægtige Korsang. Vi udgjorde en statelig For- 
samling, som fyldte godt i Koret. Grete [Bloch] var en 
yndig Brud og Thrige en smuk Brudgom. Efter endt 
Vielse samledes vi naturligvis alle hos Professor Blochs, 
men jeg husker ikke flere Specialia fra den Aften, — 
maaske var mit Hoved endnu lidt omtaaget — und- 
tagen at vi alle fulgte Brudeparret op i deres hygge- 
lige, smukt oplyste Lejlighed, og der sluttede vi unge 
Piger Kres om Bruden, som havde taget sin Brude- 
krans i Haanden og var bleven bunden for Øjnene, 
saa sang vi og dansede rundt om hende, til hun gav 
Signal til Tavshed. Da stod vi stille i spændt Forvent- 
ning, da hun yndigt hævede Armen, svingede Kransen 
op mod Loftet og den dalede — meget sindrigt ned 
paa hendes Søster Lottes Hoved. Jublende gratuleredes 
hun nu af alle som den næste Brud, og det var vist 
ogsaa kort efter, at hun blev forlovet med den unge 
Heide, som tre Aar senere blev hendes Ægtemand. 

Næste Morgen blev først Brudegaver sendt op, og 
om Formiddagen var der stor Gratulation hos de Unge. 



I 



207 



Den 6., en Søndag, havde vi hele Brudeselskabet til 
Aften i Præstegaarden, 52 Personer ved et stort Gaia- 
bord i vor store Sal, og her hjalp Weyse mig troligt 
med at dække Bordet. Vi kappedes om at udfinde nye 
Faconer at lægge Servietterne paa, ikke én maatte 
ligge som den anden, og naar vi opfandt en rigtig kun- 
stig Figur, gned han sine Hænder af Fornøjelse og lo 
hjærteligt. Til Brudeparret lavede vi hver sin Vase 
ombunden med rosa Baand og fyldt med Blomster. 
Og det er, hvad jeg husker om denne Bryllupsfest. — 

Mod Slutningen af Juli Maaned var jeg i Kjøbenhavn 
med mine Forældre, der som sædvanlig boede hos 
Bedstemoder Boye paa Østerbro; jeg var hos Korne- 
rups og havde det meget godt. Megen Fornøjelse havde 
jeg af at tilbringe en Dag hos hver af mine Kusiner i 
deres egne nye Hjem. ^) — Da den kære Bolette og 
hendes Bruun havde prøvet fire Ugers lykkelige Ægte- 
skab — kun 4 Uger — blev han, som altid havde havt 
en svag Konstitution, hæftig syg, jeg troer, det var 
Leveren, der var angreben. Fem Uger laa han under 
sin elskede Bolettes omhyggelige Pleje, da kaldte Vor- 
herre ham bort. Efter ni Ugers Ægteskab sad den 
elskelige unge Hustru — Enke. 2) 

Endnu en lille Begivenhed fra dette korte Besøg i 
Kjøbenhavn — der naturligvis var endt længe før Bruuns 
Død — maa jeg omtale, da den hører til min Faders 
Historie og havde en vigtig Indflydelse paa vor Tilvæ- 
relse. Vi blev nemlig en Dag indbudne til et Middags- 
selskab hos Etatsraad Lassen, han var jo en af Kancelli- 
herrerne.3) Jeg har vist nævnt ham tidligere og bemær- 



1) Begge Fru Jurgensens Døtre havde den 2. Juli havt Bryllup, Bolette med 
Lektor Bruun og Johanne Christine med Oluf Bang Winge. 

2) Hun blev gift igen to Aar efter, den 4. Maj 1821, med Filologen Pro- 
fessor Frederik Christian Petersen (1788—1859), senere Regensprovst og Kon- 
ferensraad. Hun døde 1881, 86 Aar gammel. 

8) Den meget bekendte Kancellideputeret og Departementschef Christian 
Ludvig Lassen (1767—1839), gift med Erasmine Karine Lampe (1771 — 1854). 
Biogr. Lex. bemærker om ham, at han synes „at have været en udpræget Re- 
præsentant for det Overmod, der gennem flere Menneskealdre næsten uafbrudt 
prægede Kancelliets Optræden over for de andre Kollegier." 



208 



ket, at hans Kone var en Ungdomsveninde af Moder. 
Selskabet var ikke stort og bestod mest af Familie, men 
den Person, jeg især lagde Mærke til, var Provst Gut- 
feld. Jeg havde ikke set ham før og fandt, han var en 
sjælden smuk Mand med et klangfuldt, fyldigt Organ, 
som han ogsaa brugte kækt, aabent og satirisk, i) Ved 
Bordet sad Lassen mellem ham og Fader, der efter min 
Mening ogsaa var en køn Mand, men Lassen var en 
lang, ledeløs Figur med et ualmindelig grimt Ansigt. 
Jeg har aldrig set saa stor en Mund, den gik næsten 
op til begge Ørene, og naar han lo, som han gjorde 
hyppigt, slog han Hovedet tilbage, og man saa ind i et 
uhyre Gab indhegnet af to Rader store sorte Tænder, 
og dertil var der noget listigt i hans Øjne. 

Gutfeld, som mest førte Bordsamtalen, sagde en- 
gang til Lassen: „Men det er sandt, Lassen, er det 
sandt, at I har givet Pontoppidan det dejlige Fanefjord 
Kald?« 2) 

Lassen: „Ja, min Ven, det er rigtigt." 

Gutfeld: „Rigtigt? Ja, det maa I Kancelliherrer for- 
svare, om I kan!" 

Lassen: „Hvi saa?" 

Gutfeld: „Hm! Der er mange Nattergale i Fanefjord. 
Nattergalen er en honnet Fugl; den maa flygte, naar I 
sætter saadan en Skurk derover til Præst!" 

Hertil svarede Lassen kun med en skraldende Latter. 
Da denne Paroxysme standsede lidt, begyndte Gutfeld 
igen, halvt som for sig selv, hen til en Side: „Hm, ja! 
Vil man bare se, det hedder ellers: det er godt at have 
Bispen til Morbror. Det har nu Pontoppidan ikke, men 
Biskop Jansen^) er derimod hans Svigerfader, saa det kan 

1) Holmens Provst Frederik Carl Gutfeld (1761 — 1823) havde i sin Tid været 
Domprovstens Formand som Præst I Korsør. Han var en berømt Prædikant 
og en Ivrig Selskabsmand. 

*) Den omtalte Pontoppidan er Børge Pontoppidan (1776—1854), der 1803 
blev afsat som Kapellan i Grenaa, derpaa Feltpræst, 1809 Sognepræst paa Bogø 
og 1821 i Damsholte paa Møen. Han var gift med Biskop Jansens Datter, Mette 
Marie Jansen. 

«) Biskop i Aalborg Rasmus Jansen (1746—1827) blev — maaske med Urette 
— tldt beskyldt for Nepotisme. 



209 



dog ogsaa hjælpe lidt." Lassen lo igen, dog lidt tvun- 
gent, men pludselig vendte Gutfeld sig om til ham: 
„Men å propos om Bispen! Nu bliver Tetens vel Bisp 
paa Als hos det høje Herskab, som han saa gerne vil, 
siden Krog-Meier'^) har været saa artig at gaa af Vejen 
for ham?" 

„Ja, formodenlig," svarede Lassen lidt fornemt. 

„Men hvem har vi saa til Ribe?" spurgte Gutfeld 
videre. „Kofoed da vel ikke?" 3) 

Lassen: „Kofoed! Nej, han er en god Forretnings- 
mand, men Biskop, det duer han ikke til. Det er allerede 
for længe, han har været konstitueret. Nej, min gode 
Domprovst," her klappede han Fader paa Skulderen, 
„dér maa vi have Dem over! De er den rette Mand 
med Deres Dygtighed, Lærdom og Veltalenhed. De 
maa over og bringe Orden i Bispereden." 

„Nej," svarede Fader roligt, „det duer jeg næppe til. 
Jeg er bange for. Reden er mig for snæver." 

Lassen: „For snæver! Ej, De har jo dér vort aller- 
største Stift at røre Dem i, og det kan nok behøve en 
dygtig Tilsynsmand paa alle Kanter." 

Fader: „Om jeg kunde magte det, véd jeg ikke, men 
for at kunne det, maatte man have det fornødne at 
leve af, og det vil man sige, falder knapt derovre." 

Lassen: „Aa, det er kun Kofoed, der udspreder slige 
Historier. Han vil gerne skræmme andre fra den fede 
Steg, som han nok selv gad beholde." 

Fader: „Men Tetens skal dog sige det samme, derfor 
vil han ikke dertil." 

Lassen: „Det er Sniksnak, kan jeg forsikre Dem. 
Det er et godt Levebrød. Hvad der mangler i de 5000, 
lægger jeg til af min egen Lomme." Her slog han paa 
den og skoggerlo igen af sit eget Indfald, men det 
klingrede slet ikke i Lommen, man hørte kun Latteren. 



») Se Side 190. 

») Conrad Daniel Koefoed (1763—1831) var Præst ved Domkirken \ Ribe og 
blev 1825 Biskop Hertz's Efterfølger. 

14 



210 



Ja," svarede Fader, da denne forstummede, „det 
Løfte klinger nu godt nok, — men saa sidder jeg og- 
saa fast med min store kostbare Bolig i Roskilde, som 
de ærede Kancelliherrer ikke vil af købe mig til Em- 
bedsbolig." 

[Lassen] „Ja, men det forstaar sig af sig selv, den 
køber vi, saa snart som De er befordret." 

Her blev denne mærkelige Samtale afbrudt, da Taflet 
hævedes. Om den blev fortsat siden, véd jeg ikke, da 
Herrerne trak sig tilbage i Etatsraadens eget Værelse, 
og vi yngre Damer spaserede ud til Frederiksberg Kirke 
(Lassens havde Sommerbolig i Alleen) for at se et 
mærkeligt Bryllup, den unge Amtmand Niels Preben 
Rosenkrantz skulde vies til Frøken Klingberg.^) Mig 
interesserede denne Begivenhed meget. Jeg kendte jo 
dem begge fra Barndommen af, de var saa godt som 
blevne forlovede i vor Provstegaard, og jeg havde hørt 
meget om de Kampe, begge havde gennemgaaet, før 
de fik Forældres og Frænders Samtykke til Forbindel- 
sen, men hendes Ynde og Elskværdighed havde dog 
tilsidst besejret Ministerens, Brudgommens Plejefaders, 
adelsstolte Fordomme. Nu skulde man jo tro, at disse 
to unge, elskelige og forelskede Væsner med Glæde 
gik Foreningen i Møde, men et besynderlig tungt Tryk 
syntes at hvile over den hele lille, men elegante Brude- 
skare. Ak, den stakkels fortræffelige unge Niels Preben 
Rosenkrantz, min Broder Hans's bedste Ven, havde 
maaske allerede dengang en Forudfølelse af den bitre 
Tid, han og hans elskelige, ædle Elisabeth gik i Møde! 

Dog, deres Historie hører ikke her hen. Det gjorde 
derimod den før anførte Samtale, og nu, ved at tilbage- 
kalde den i Erindringen, forekommer det mig, som den 
indeholder hele Motivet til vor Flytning til Ribe og 



>) Assessor i Overretten 1 Viborg Niels Preben Rosenitrantz var Student fra 
Roskilde 1812, hvor han var i Huset hos Reictor Schultz. 1824 blev han Amt- 
mand i Slcanderborg, men døde allerede Aaret efter 1825, kun 29 Aar gammel. 
Han blev 1818 gift med Højesteretsadvokat Chr. Klingbergs Datter Karen Eli- 
sabeth, der døde 1863. 



211 



alle deraf flydende, gode og onde, lykkelige og sørge- 
lige Følger. Men jeg vil ej foregribe Fortællingen. 

Dog maa jeg bemærke, at skøndt jeg følte, det gjorde 
Fader ondt at forlade denne Menighed, i hvilken han 
nu havde indlevet sig i saa mange Aar, saa kan jeg 
nok paa den anden Side godt forstaa, at netop denne 
Følelse af hans aandelige Begavelse, hans Nidkærhed, 
maatte nu lige som gøre ham til Pligt at følge dette 
gentagne Kald til en ny, større Virksomhed i sin Her- 
res Tjeneste. Og hertil kom ogsaa den Lettelse, det 
vilde være ham, at vide sin kære Stence befriet fra 
den Nød, om han skulde falde fra, at sidde som Enke 
med den store Gaard og maaske skille sig ved den for 
den Spotpris, man behagede at byde hende. Hvad Fa- 
der selv fik for Gaarden, var i Sandhed usselt nok: 
9000 Rdlr. troer jeg for den Bygning, der vel havde 
kostet ham 30,000. Alt dette kan jeg nu godt forstaa, 
beskæftigede hans Tanker siden hin Samtale, og bragte 
ham til at overse Frygten for de ringe Indtægter. Der- 
som nogen med Hensyn til denne Verdens Goder, 
satte sin Lid til Gud, og mindedes Fuglene under Him- 
len og Lilierne paa Marken, saa var det visselig vor 
fromme Fader! — 

Herman skrev, at han havde forespurgt sig, om der 
kunde være noget i Vejen for, at han flyttede ind [i 
sin Lejlighed i Kallundborg] noget før Flyttedag, hvortil 
blev svaret, at da Stedet stod ledigt, var det godt, at 
det blev taget i Brug jo før jo hellere, han mente der- 
for, at de ligesaa godt kunde holde Bryllup paa Kettys 
Fødselsdag den 25. September. Saa blev der dobbelt 
travlt, naar vi nu skulde være færdige mere end en 
Maaned tidligere, og hvad jeg besluttede var, at Brude- 
kjolen strax skulde i Arbejde. Saa flk jeg da strax det 
dejlige tykke, stribede hvide Atlask fat og begyndte 
at skære til, skøndt Ketty rystede paa Hovedet og 
mente, jeg var „altfor ivrig i Tjenesten". Siden maatte 
hun dog erkende, at det var godt, jeg havde skyndt 

14* 



212 



paa. Havde vi nu travlt hjemme, saa havde de det ikke 
mindre hos Jacob Kornerups. Hans havde lejet Værelser 
oppe i Adelgaden skraas overfor Kornerups, en pæn 
og passende lille Lejlighed, og Maries og hans Bryllup 
var ogsaa bestemt til September, dog var Dagen endnu 
ikke fastsat. En Eftermiddag langt hen i August Maa- 
ned sad vi Syersker alle travle om det store Bord i 
Dagligstuen. Jeg havde skaaret Livet til Brudekjolen 
og var i Færd med at ri det sammen, for at prøves, 
Mine samlede Brederne, Tante Wandel syede Ærmerne 
og Ketty lagde Foret i Piber til Garneringerne. Moder 
var efter Theen gaaet op til Jacob Kornerups, da Hans 
havde havt Bud til hende fra Madam Kornerup, hun 
havde noget vigtigt at tale med Moder om. 

„Jeg skulde rigtignok skrive til Herman i Aften," 
sagde Ketty, „han venter vist Brev, men det faar bie 
til næste Postdag, for jeg kan ikke godt lægge det Flor 
fra mig, saa krølles det." 

I det samme hørte vi Moder og Hans komme ind i 
Forstuen. Moder standsede lidt dér og talte med Fader, 
som just kom ned fra sit Værelse. Hans kom alene 
ind i Stuen. 

„Ketty, har Du skrevet til Herman i Aften, er Bre- 
vet forseglet, er det kommet bort?" spurgte han ganske 
hæsblæsende. 

„Nej, Hans da," sagde Ketty ganske forskrækket, 
„hvad er der paafærde? Du gør mig ganske bange, 
som Du raaber!" 

„Svar mig, har Du skrevet?" spurgte han igen, uden 
at svare hende. 

„Nej jeg har ikke," svarede hun ængstelig, „jeg har 
ikke Tid til at skrive i Aften." 

Ja, da maa Du skrive og det strax! Han maa have 
Brevet i Morgen, for nu skal I have Bryllup den 3. 
September tilligemed Marie og mig, og det maa strax 
skrives til ham, for at vi kan faa hans Samtykke inden 
Søndag!" 



213 



Ketty var bleven ganske bleg og tabte Sytøjet paa 
Bordet. „Nej, Hans da," sagde hun næsten grædende 
og rystede over hele det lille fine Legeme. „Hvad er 
det dog for en urimelig Snak. Det kan jo slet ikke ske. 
Det vil jeg ikke." 

Jo, det faar Du ville og ske kan det!" blev han 
ved, „paa Søndag lyser jeg første Gang for Eder og 
paa Søndag otte Dage 2. og 3. Gang. Det gør man, 
naar der ikke er noget i Vejen og Tiden er saa kort." 

Her kom Moder heldigvis ind og afbrød Hans. „Naa, 
nu staar Du nok og forskrækker den stakkels Pige i 
Din Iver. Hun ser jo ud, som hun skulde faa ondt. 
Kom min lille Ketty^ lad mig tale et fornuftigt Ord 
med Dig." Og nu forklarede Moder hende, at det var 
Madam Kornerups Ide. Det var jo baade besparende 
og nemt for dem paa begge Sider, naar Kornerups 
gjorde begge Bryllupper paa engang, og vore Forældre 
saa kunde nøjes med et Andendagsgilde. Kettys første 
forskrækkede Overraskelse satte sig nu lidt under Mo- 
ders rolige Forklaring. — Samtykket fra Herman kom 
da om Lørdagen, og Tillysningen skete da, som Hans 
havde sagt. 

Den 2. September kom Herman selv, straalende som 
den lyksaligste Brudgom, og strax efter holdt vor Vogn 
for Døren med Tante Reck og Weyse, en uundværlig 
Gæst ved Hans's Bryllup, indbudt af Kornerups; nær 
havde jeg glemt Sophie og Christian. Weyse var i Perle- 
humør og havde denne Gang intet glemt. Den 3. Sep- 
tember foregik da Vielsen. De to store Brudeskarer 
mødtes omtrent samtidig ved Kirkedøren, vi, der kom 
tilfods, var netop naaet ind i Vaabenhuset, da Hans og 
Marie holdt udenfor i Kareten, saa standsede vi lidt og 
lod det ældre Par gaa foran, derefter det yngre Par, og 
vi andre ordnede os da som vi bedst kunde. Det var 
et stort Følge, og Koret blev næsten fyldt, ligesom 
Kirken alt var det af Tilskuere, thi dette var jo en Be- 
givenhed, der interesserede hele Byen, men der var 



214 



nogle, som rystede paa Hovedet over at to Brødre skulde 
vies paa engang. 

Efter Vielsen kørte vi alle op til Kornerups og blev 
strax ført ud i deres store, smukke, nyindrettede Ha- 
vesal, som Arkitekten, deres Brodersøn Peter Korne- 
rup,^) havde opført og smykket i tyrkisk eller kinesisk 
Smag til denne Højtid. Da vi her var beværtede med 
alle Slags Forfriskninger, fordelte det talrige Selskab 
sig i den store, smukke Have. Efter stiltiende Over- 
enskomst overlod man de to smaa Lunde ved hver 
Side af den store Sneglebakke til de tvende Brudepar, 
som vist hver indtog sin. Da de, lidt længere hen paa 
Aftenen blandede dem i det øvrige spadserende Selskab, 
kom vor gamle, kære Hartmann, Maries Onkel, hen til 
Hans og betroede ham, at han aldrig havde hørt Weyse 
spille, om det ikke var muligt, at Hans kunde formaa 
ham dertil i Aften, Fortepianoet stod i Havestuen. 
Hans vidste jo nok, at Weyse sjælden spillede, naar 
man just bad ham derom, men mente dog, at han i 
Aften som Brudgom maatte kunde bevæge ham dertil 
og gik med sin Brud for at søge Mesterspilleren op. 
De blev dog temmelig længe borte paa Expeditionen, 
og da de kom tilbage uden Weyse, saa man nok, at den 
var mislykket. Min gode Broder var meget vred paa 
sin gode Ven. Han ansaa det som en formelig For- 
nærmelse baade mod Hartmann og sig selv og især 
mod Marie, der med sin mest indtagende Mine og 
Stemme havde bedt ham gøre hende denne Fornøjelse 
paa hendes Bryllupsdag. Men Weyse havde svaret dem 
begge lige tvært: „Hartmann kunde jo spille selv! 
Han vilde sgu ikke gøre sig til Nar ved at spille for 
en, der selv kunde!" Saa havde han vendt sig og var 
gaaet fra dem. Det varede lidt, inden vi efter denne 
Ærgrelse kunde komme ret i Kulør, men Herman hug- 
gede Knuden over: „Kom, lad os allesammen gaa op 

1) Den senere Etatsraad, Bygningsinspektør Peter Ernst Ivar Kornerup, død 
1875, 80 Aar gammel. 



215 



i Salen, saa spiller Hartmann og vi synger alle vore 
bedste Numre sammen, saa kan Weyse høre, at vi ikke 
har tabt Humøret, fordi han er tvær, og kanske kan han 
saa more sig over vores Musik og skamme sig og 
komme ind til Instrumentet." Saa kom der lidt Liv i 
den stille Højtid. Hartmann gik ind paa Forslaget og 
snart var vi saa dybt inde i „Sovedrikken", „Ludlams 
Hule", „Røverborgen" [alle Weyses Kompositioner], at 
vi forvandt Ærgrelsen. Weyse lod sig ikke se, han gik 
i den nederste Ende af Haven og surmulede. Se, dette 
var den eneste Gang, som jeg tidligere har hentydet 
til, at jeg blev Vidne til en slem Dissonans i Weyses 
ellers altid i Roskilde saa harmonisk stemte Sind. Det 
gør mig næsten ondt at fremkalde det Træk af ham i 
min Erindring, men naar jeg vil være sanddru i mine 
Karakteristikker, turde jeg ikke forbigaa dette lille 
Optrin. 

Det sirlige Brudebord var med Kornerupsk Smag 
og Rigdom dækket oppe i den lange smalle Dagligstue. 
Stemningen var mere livlig end sædvanlig i det stille 
Jacob Kornerupske Hus, selv Weyse havde nu glemt 
sin Mukkenhed eller ladet den blive i Haven, og var 
livlig og vittig som sædvanlig. Strax efter Bordet brød 
vi op. Hans blev nok fulgt over Gaden af en Del yngre 
Gæster, men vi kørte hjem en famille med vort Bru- 
depar, og Provstegaarden tog sig ret brillant ud, da 
hele Længen af Værelser var oplyst. Den følgende 
Morgen havde vi pyntet et Bord i Salen med Blomster 
og nogle tarvelige Brudegaver, som de begge modtog 
med Glæde og Taknemlighed, de var saa ungdomme- 
lige og nøjsomme. Lidt op ad Formiddagen gik vi alle 
op til Gratulation hos det andet Brudepar, og ligesom 
der var en talrig Forsamling imod hos os hjemme (Folk 
ventede jo nok at finde begge Par samlet), var der en 
anderledes Rigdom af Gaver. Hvad der forbavsede 
alle, var Weyses besynderlige Brudegave: et Theskrin 
med Krystalglas til Sukker, The og Bønner, men Skri- 



216 



net var af det dengang ganske nye graa moirée metal- 
ique paa Bronce-Løvefødder forsiret med sorte Kanter 
rundt om, Formen akkurat som en Ligkiste^ smallere i 
Bunden, bredere opad, lang og smal, med et ophøjet 
Laag, Bronce Hanke ved begge Ender. Jeg har aldrig 
set et lignende og mindre smagfuldt, skøndt det vist 
havde været meget dyrt, men man kunde ikke se det, 
uden at tænke paa en Ligkiste. Jeg saa heller aldrig, 
at Marie tog det i Brug. 

Ved Frokosten blev alle vi unge indbudt til at møde 
igen Kl. 2 til en Skovtur, alle mødte. Turen blev yn- 
dig i det dejlige Vejr, men da Dagene nu var korte, 
vendte vi tilbage til Aften i Brudehuset og faldt der 
ind med Leg og Spøg, Rundsange og Skaaler — Chri- 
stian havde lært saa mange komiske i Rendsborg. Den 
3die Højtidsdag, en Søndag, blev da fejret i Provste- 
gaarden. Om Aftenen havde vi den hele Forsamling af 
Slægt og Venner, atter det store Gaiabord til 50 i den 
store Sal, men denne Gang véd jeg dog ikke af, at 
Weyse hjalp mig ved Dækningen, det var nok snarere 
Tante Reck, som altid var min Protektrice. Om Man- 
dagen skiltes vore Bryllupsgæster ad. 

Nu skulde jeg til at melde om Faders Kaldelse og 
Indvielse til det hellige og vigtige Bispeembede. Begge 
Begivenheder staar klart og tydeligt for min Erindring, 
men de bestemte Datoer kan jeg ikke nøjagtig huske. 

Det var vistnok en af de første Dage i Oktober, at 
Faders Vogn var i Kjøbenhavn, maaske for at bringe 
Havre til Bedstemoder Boyes Heste, som hun havde 
bestilt hos Fader. Han havde maaske dengang endnu 
ej opdaget hendes Kusks skændige Snyderi, men fandt 
det urimeligt, at hendes Heste, der ingen Ting bestilte, 
fortærede dobbelt saa meget som vore, der idelig var 
i Tøjet og dog i god Stand. Saa gik han da engang selv 
ned i Stalden for at se de velnærede Heste og — fandt 
dem liggende i Baasene, fordi de var saa udhungrede. 



217 



at de ikke havde Kræfter til at staa. Kusken solgte 
naturligvis Havren og gav de arme Dyr netop kun saa 
meget, at de ikke bogstavelig døde af Sult. Resultatet 
af denne Undersøgelse blev da, at Hestene blev skudte, 
for ej at pines af andre, og Karlen, som egenlig burde 
være skudt med, slap med at blive jaget paa Porten. 
Men denne Episode var dog nok endnu ikke indtruffen, 
da Faders Vogn den omtalte Dag i Oktober, tidlig om 
Morgenen, kom til Byen. Jeg var fulgt ind med Vog- 
nen og lod den køre mig til Reverensgade, hvor jeg 
vilde se til min kære Bolette Bruun, som bestandig 
skrantede, og gav Kusken Ordre til at hente mig dér 
igen Kl. 5 om Eftermiddagen. Sagen var, at Fader vid- 
ste, maaske fra Etatsraad Lassen, at det den Dag skulde 
afgøres, hvem der skulde udnævnes til Ribe Bisp. Ef- 
terretning herom kunde man faa om Eftermiddagen 
oppe i Kancelliet, og herom havde Fader paalagt mig 
at søge Underretning, før jeg forlod Byen. Min stak- 
kels Bolette fandt jeg i Sengen. Tante Jurgensen var 
hos hende, og de tog begge meget kærligt imod mig. 
Med Heiberg-furgensen, som nu for nogle Dage siden 
var dimitteret fra Skolen og kommen ind for at tage 
artium, og saa fremdeles at blive hos Moderen, gjorde 
jeg den Aftale, at han strax efter Middag skulde gaa 
op i Kancelliet og se at faa sikker Underretning om 
Bispevalget. 

Vi havde nu nok at samtale om det Par Timer, jeg 
var hos de kære Frænder; de vilde saa nødig af med 
os, og skøndt jeg nok troede, at det vilde være Fader 
en ubehagelig Skuffelse nu, om en anden blev ham 
foretrukken, da det to Gange saa godt som var ham 
tilbudt, saa nærede jeg dog stadig en Angst for at 
skulle bort fra mit gamle, kære Roskilde, hvor nu 
begge mine Brødre boede, og hvorfra vi saa let kunde 
komme til Vennerne i Kjøbenhavn. Hver Gang Talen 
kom her paa, fik vi alle Taarer i Øjnene. Tante fortalte 
mig ogsaa, at Weyse formelig var vred paa Fader, fordi 



218 



han tænkte paa at rejse saa langt bort, hvor han aldrig 
kunde besøge os. 

Saaledes hengik Tiden, til Heiberg-] ur gensen rejste 
sig fra Bordet for at gaa op i Kancelliet. Paa Bolettes 
Hus i Reverensgaden var — og er der maaske endnu 
— en Altan, hvorfra man kunde overse hele Kongens 
Nytorv og holde Øje med, hvem der kommer ud af 
Østergade. ^) Med min Fætter gjorde jeg nu den Aftale, 
at jeg vilde gaa ud paa Altanen og passe paa, naar 
han kom tilbage, og saa snart han var kommen om 
Hjørnet og saa mig, skulde han tage Hatten af og hilse 
op til mig, hvis Fader var udnævnt til Bisp; men var 
han det ikke, skulde han beholde Hatten paa og ryste 
paa Hovedet. Man kan vel nok vide, at jeg var paa 
Post endog længe før han lod sig tilsyne, men derimod 
kom min Vogn, og jeg maatte da lade Pigen sige Kusken, 
at jeg ikke kunde rejse, før min Fætter kom hjem, saa 
længe maatte han holde. Jeg glemmer aldrig den Spæn- 
ding, hvori jeg stod og stirrede op mod Østergade. 
Endelig kom han da og — tog Hatten af og bukkede 
dybt. Jeg styrtede ind til Bolette og Tante, som sad 
ved Sengen. „Ak, vi kan se det paa Dig! I skal bort!" 
udbrød de begge, og jeg sank paa Knæ ved Sengen, 
skjulte mit Ansigt i Puderne og hulkede højt. Saa kom 
Heiberg'Jiirgensen, tog mig om Halsen, kyssede mig og 
kunde først ikke faa Ordene frem, men snart gav han 
dog fuldstændig Besked, han havde det fra en sikker 
Haand, dog husker jeg nu ikke Navnet. Det var en 
trist Hjemrejse ene med Kusken, dog fik jeg jo Tid 
til at berolige mit Sind. Indtrykket, som det gjorde 
hjemme, var jo forskelligt efter de forskellige Indivi- 
dualiteter, men Glæde var ikke det fremherskende 
Udtryk. — 

Den Vished, at vi nu skulde flytte, rykke op fra det 
rolige, lykkelige Hjem, vi havde havt i 16 Aar i det 
kære Roskil de, vakte naturligvis mange Tanker, megen 

1) Nuværende , Hotel Monopol*, Hjørnet af Vingaardsstrædc og Laxegade. 



219 



Uro i Sindet og mangehaande Planer om, hvordan 
dette Opbrud skulde indrettes lettest og bedst for os 
alle. I Faders milde rolige Karakter laa det, at han i 
Stilhed overtænkte sit, skøndt det jo var det sværeste : 
at fratræde dette Embede, som han i saa lang Tid 
havde styret med Kærlighed og Sindighed, og alle de 
forskellige Regnskaber, som skulde afleveres i fuld- 
kommen Orden! Dog var han den samme venlige, stille 
Husfader som altid, hvor meget der end trængte sig 
sammen om ham, man mærkede ingen Forskel paa 
hans Væsen. Moder derimod kunde ikke gaa saa stille 
med alle de urolige Tanker og Bekymringer, der tum- 
lede sig i hendes Hoved, især paa de Dage, hun led 
af sin voldsomme Hovedpine. 

Midt i denne Tanke-Uro var der dog ét, som Fader 
strax, saasnart han fik sin Ansættelse public tilmeldt, 
erklærede for nødvendigt, nemlig at han snarest mulig 
maatte rejse over til Ribe for at kunne bestemme, om 
det var nødvendigt, at vi flyttede derover endnu i Ef- 
teraaret, eller om det gik an, at vi blev i Ro til For- 
aaret, hvilket vi alle ønskede inderligt. Saa blev det 
da bestemt, at Fader skulde opsætte sin Rejse, til Mi- 
chael havde taget artium, saa skulde han følge med 
ham. Nogle Dage senere rejste saa Fader til Kjøben- 
havn med den vordende Student, han havde naturlig- 
vis selv en Del derinde at udrette, men Weyse søgte 
han forgæves at træffe, det hed sig altid: han var ikke 
hjemme, naar Fader gik op til hans Bolig i Kronprin- 
sessegaden, og skøndt Fader afgav sit Kort, kom 
Weyse ikke til ham. Hans sagde siden, at Weyse var 
saa fortvivlet over, at vi skulde fra Roskilde, saa 
han ikke kunde taale at se Fader. Han besøgte os 
heller ikke mere i Roskilde, men kom der først igen, 
efter at vi var borte, da han saa besøgte HanSy med 
hvem han vedligeholdt et varmt Venskab lige til sin 
Død. 

Om jeg husker ret, fik Michael Laud til artium, han 



220 



havde ogsaa været en flink Discipel, i) Strax efter Exa- 

men rejste han da med Fader til Ribe. 2) Strax 

efter Faders Hjemkomst blev det bestemt, formodent- 
lig af Biskop Munter og Fader selv, at hans Indvielse 
til Biskop skulde gaa for sig i Begyndelsen af Novem- 
ber, jeg synes det var den 7de. Med det samme fik vi 
ogsaa Indbydelseskort til Diner hos Bispens Indviel- 
sesdagen. Moder og jeg var nævnte med paa Kortet, 
senere fik Christian og Michael Kort, thi der var paa 
den Tid ikke flere af mine Brødre i Kjøbenhavn. 

Vi kunde jo nok tænke, at det blev et stort Gaia- 
taffel for os i en os ubekendt fornem Circle, og da vi 
gerne var sammen med den kære Fader paa hans Hæ- 
dersdag, saa var vi glade ved at faa det at vide saa 
betids, at vi fik Tid til at ordne vor Stads efter bedste 
Evne. Dagen før Højtiden kørte vi til Byen og tog ind 
hos Bedstemoder Boye^ hvor jeg ogsaa skulde logere 
den Nat, men næste Morgen vilde Moder og jeg køre 
ind til Tante JUrgensen, følges med hende til Frelsers 
Kirke paa Christianshavn, hvor Højtideligheden skulde 
foregaa, da Frue Kirke dengang var under Bygning og 
Frelsers Kirke efter den var den rummeligste, og saa 
hjem igen til hende for at pynte os til Selskabet, i 
hvilken Hensigt vi ogsaa hjemme fra havde indpakket 
vor Stads i en særskilt lille Kuffert, som vi kunde tage 
med ind til Tante. Fader vilde fra Kirken tage hjem 
til sin Moder, klæde sig om og saa komme med Vogn 
og hente os til Spisetiden. Saaledes lød vort Program. 
Vi havde allerede spist til Aften hos Bedstemoder, da 
Adresseavisen kom, thi hun boede ude paa Østerbro. 
Uden at tænke paa, at det kunde komme os videre 
ved, tog Fader den i Haanden, og det første, han saa 
i den, var — Hofsorg tilsagt fra i Morgen af i tre Uger, 

ij Domprovstens yngste Søn, Jens Michael Hertz, var født 19. Februar 1802 
I Korsør, han blev Student fra Roskilde 1819, senere Institutbestyrer i Varde 
og 1828 Kateket i Hjørring. Samme Aar den 12. Aug. døde han. Han blev 1825 
gift med Karen Johanne Halvorsen. 

>) Resultatet af denne Rejse blev, at Opbruddet fra Roskilde blev udsat til 
Foraaret. 



221 



jeg husker ikke for hvilken Prins eller Prinsesse, i) 
Dér sad Moder og jeg net i det med vor kulørte Pynt 
til Gildet! Det var umuligt, at vi kunde møde dér saa- 
ledes. Fader vidste nu, at alle Ministrene og alle Kan- 
celliherrerne var indbudte. Det var en slem Streg i 
Regningen. Moder havde en dejlig staalgraa Silkekjole 
og et Tyls Hovedtøj med hvide Roser paa, og jeg 
havde en yndig Schawlstøjs Kjole med indvævet Ro- 
senbord og smaa Roser i Bunden og lyserøde Baand 
til Haaret! Jo, det var en dejlig Hofsorg! 

Vi maatte altsaa slaa den Gildes-Tand ud og sende 
en Undskyldning med Fader. Den kedsommelige Be- 
slutning fattede vi da og gik lidt mismodige tilsengs. 

Næste Morgen kørte vi tidlig ind til Tante, da vi 
dog nok mente, at vi kunde møde med vore Rejse- 
dragter i Kirken, dér kunde vel ingen kontrollere os 
med Hensyn til Hofsorgen. Det første Ord, Tante 
mødte os med, var: 

„Véd I, der er Hofsorg?« 

J[a desværre," svarede Moder, „vi kan ikke tage 
med til Miinters.« 

„Jo, saamænd, I baade kan og skal være med. Vi 
saa det betids nok i Avisen igaar, og har faaet Sørge- 
dragter i Stand til Eder begge," svarede Tante med et 
rigtig glad Ansigt. Og nu viste hun Moder en smuk, 
sort Silkekjole, hun havde laant hos den høje Frøken 
Weinwig [Weinwich?], der omtrent havde Moders Figur. 
„Ser Du, nu skal vi prøve den, den passer nok, men 
da der er korte Ærmer i den, og den er nedringet, saa 
har jeg købt sort Fløjl til Ærmer og Kraver, som Bo- 
lette og Hanne der sidder og syer paa. Dine smukke, 
hvide, runde Arme og Din ranke Hals vil just tage 
sig godt ud, og saa har jeg bestilt Theater-Frisøren 
herhen, og her har jeg to smukke sorte Fjer, dem 
skal han frisere Dig med, den Kunst forstaar han 



1) Hofsorg blev 7. Novbr. anlagt i 4 Uger for Ex-Regent Carl Emanuel IV 
af Sardinien. 



222 



tilgavns. Du bliver 10 Aar yngre i den Pynt, lille 
Stence.'' 

Moder havde dog først en Del Indvendinger mod at 
pynte sig som en ung Dame, hun vilde ønske, hun 
kunde have talt med Fader derom, hun var bange for, 
han skulde synes hun saa ud som en Theaterprinsesse. 
Tante slog det alt af Marken, og at Fader just vilde 
blive indtaget i sin smukke Kone, og hvad de fornemme 
Herrer angik, saa var de allesammen vant til at se, 
endog de ældste Damer, i saadanne Gaiadragter ved 
Hoffesterne. „Men Lise da?" spurgte Moder, kan hun 
ikke komme med, saa vil jeg ikke derhen." 

,Jo vist, jo vist!" — Jeg skulde have Bolettes sorte 
Silkekjole paa, den var med Løbebaand i Ryggen og 
kunde nok passe mig, var den lidt for lang saa riede 
vi den op. Paa Haaret kunde jeg godt beholde de sorte 
Fløjls Baand, jeg gik med, og saa skulde Frisøren og- 
saa sætte mit Haar. Naa, Moder maatte give efter og 
var godt nok fornøjet med at være hos Fader og saa 
tillige engang bivaane saadan et rigtig fornemt Gilde. 
Det havde da næsten ogsaa været Synd at berøve den 
kære Tante Glæden af al den Ulejlighed, hun havde 
havt, og Snildraadighed hun havde vist. Kjolerne blev 
saa prøvede i en Hast og fandtes meget brugbare, og 
saa kørte vi tre til Kirke. 

Man maa nu ikke vente, at jeg skal give en klar, 
fuldstændig Beretning om denne hele højtidelige Hand- 
ling, dertil var mine Følelser i altfor stærk Bevægelse 
og mit Hoved for opfyldt baade af, hvad jeg saa og 
hørte og — hvad der ventede mig. En Del af Ceremo- 
nien gjorde et højtideligt Indtryk paa mig, noget af 
den tiltalte mig mindre. Jeg holdt ikke af at se Aktører 
og Aktricer opstillede paa Orgelet og afsynge Kantaten, 
det saa ud som om de alle var paa Scenen, og jeg holdt 
meget mere af vore sortklædte Kordrenge i Roskilde, 
som dog ogsaa sang smukt, om ej saa kunstigt som 
Skuespillerne. Jeg kunde heller ikke lide Munter for 



223 



Alteret i den straalende Guldmors Kaabe med det 
store brillante Brystspænde. Jeg syntes det var en ka- 
tolsk eller snarere jødisk Dragt, og den tykke Stemme, 
hvormed han messede, holdt Tale og derefter oplæste 
Faders Levnedsløb, var heller ikke hverken behagelig 
eller tydelig, det meste forstod jeg ikke. Derimod saa 
Fader godt ud i den Sølvmors Kaabe, og da han knælede 
paa Skamlen og alle Præsterne, for det meste i hvide 
Messeskjorter, traadte sammen om ham og lagde Hæn- 
derne velsignende paa hans Hoved — det var gribende 
højtideligt! Da Fader siden prædikede og messede, 
klang hans smukke Stemme og klare Organ herligt i 
den store Kirke, men her holdt jeg igen ikke af at se 
ham paa Prædikestolen i Messeskjorte; dér synes jeg 
altid det er en Udpyntning, som ikke passer paa det 
Sted. Og hermed maa man nu tage tiltakke med Ind- 
vielsens Beskrivelse, jeg kan ikke gengive mere af den 
nu, efter mere end 50 Aars Forløb, derimod troer jeg, 
med Skam at melde, at jeg bedre skal kunne skildre 
Dineren, men den staar nu ogsaa ene i sin Slags for 
min Erindring; hvorimod jeg har bivaanet en Mængde 
højtidelige Gudstjenester i mit Liv. Vi blev dog og saa 
Fader knælende for Alteret modtage Sakramentet af 
Munter. Det greb mig dybt. Jeg følte i det Øjeblik med 
Fader: det højtidelige hellige Løfte, han dér aflagde 
sin Herre og Mester om Troskab og Nidkærhed i det 
nye vigtige Embede, der blev ham overdraget. 

Klokken omtrent 1 kom vi hjem igen til Tante, 
nød en Kop Kaffe og lidt Frokost, og saa var Frisøren 
der. En lang, tør, gammelagtig Person, som da Tante 
præsenterede ham for „Bispinden" bøjede Hovedet lidt, 
trak en Stol frem, mumlede: Prenez place, madame, 
aabnede sin Kasse og begyndte sit Arbejde. Det stod 
ham unægtelig meget nemt i Fingrene og jeg morede 
mig baade ved at se derpaa og tillige høre hans Kom- 
plimenter paa gebrokkent Fransk og Dansk over „Ma- 
dames rige, smukke, jævne, lange, bløde Haar, frit for 



224 



graa Indblanding". Snart havde han ordnet Haaret paa 
en virkelig smagfuld Maade og befæstede nu de sorte 
Fjer saa snildt, at de fremhævede Moders mørke Teint 
uden at lægge noget til hendes Højde. Jeg vilde hellere 
have sat mit Haar selv, men ved disse mine stille Ob- 
servationer fik jeg dog Mod til at følge de andres Raad, 
dog med den Bøn, at han vilde sætte det omtrent som 
jeg var vant til at bære det. Det lovede han ogsaa, men 
begyndte strax at skrabe det højere op og snære det saa 
fast, at jeg ikke kunde lade være at sige Av! Jeg fik 
ikke synderlig Komplimenter for mit Haar: very fine, 
glissant, pas long! Glans havde det dog ogsaa, ualminde- 
lig stærkt; engang da Bolette havde ytret: Lises Haar er 
dog rigtigt smukt, hvilken Glans det har! husker jeg 
godt at Tante Jiirgensen svarede: Smukt, nej det ild- 
røde Haar kan aldrig kaldes smukt, det er akkurat som 
hendes salig Moders! Disse Ord havde jeg gemt med 
en Art af Fortrydelse, for de var ikke ganske sande. 
Mit Haar var aldrig „ildrødt", men havde dette brun- 
liggyldne Skær, som nu altid skal smykke Romanhelt- 
inder. Jeg blev da snart færdig og Manden gik, men 
da jeg saa mig i Spejlet, forskrækkedes jeg over det 
Stillads, han havde lavet af en dobbelt Række Flet- 
ninger med de sorte Sløjfer ovenpaa, han fandt vist jeg 
var for lille. Jeg havde stor Lyst til at rive det hele ned 
strax, men fik ikke Lov dertil, men havde jeg bare fulgt 
mit eget Hoved med mit eget Haar, saa havde jeg 
sluppet for at bivaane Festen med en slem Hovedpine. 

Da vi var færdige, fandt jeg Moder dejlig som en 
Dronning, alle fandt de hende smuk, — jeg kunde 
passere. Fader kom omtrent, da vi var færdige, han 
fundt Moder nydelig og mig upaaklagelig. At vi var 
i Stand til at følge med ham i sorte Dragter, var en 
Overraskelse, for hvilken han ydede Tante fortjent 
Ros og Tak. Og saa rullede vi da afsted til det store 
Gilde. 

Som jævne Købstadsfolk kom vi vist vel tidlig til 



225 



Dineren, dog var Bispinde Munter og Frøken Agnes *) 
færdige til at modtage os, men Bispen lod Fader vente 
temmelig længe, og der gik lang Tid hen, inden de 
øvrige Gæster samledes. De første var Pastor Mynster 
og Frue, hun var jo Miinters Datter, men flere Damer 
kom der heller ikke.^) Agnes havde sat sig paa en For- 
højning med mig, hvorfra vi havde Udsigt til Pladsen 
ved Frue Kirke. Vor Underholdning var ikke videre 
interessant, men hun lod Munden løbe, og saa kunde 
jeg nøjes med „Ja" eller „Nej". Imidlertid samledes 
der mange Herrer, sortklædte og i Uniformer med 
Stjærner og Baand. Det var hen paa Efteraaret, Dagene 
korte og Mørket faldt paa, saa man tilsidst ikke kunde 
skelne den ene fra den anden. Jeg kunde netop se og 
nikke til mine Brødre, da de kom, men de maatte 
kønt holde sig i Baggrunden, thi der var nu saa mange, 
at den ene knapt kunde komme forbi den anden. Paa 
engang afbrød Agnes vor Samtale og smuttede bort, saa 
jeg sad dér ene paa min Trone, om hvis Fod Herrerne 
flokkede sig, og det pinligste var, at der lige over for 
mig stod en aldrende civil Herre, som uophørlig luk- 
kede Munden op og smækkede den sammen igen, saa 
Tænderne knagede. I første Øjeblik blev jeg næsten 
bange for ham, indtil jeg huskede paa, at det vist var 
Konferensraad A. S. Ørsted,^) om hvem jeg vidste, at 
han skulde lide af Mundkrampe, alligevel generede det 
mig dog at se derpaa, og jeg drejede da Hovedet helt 
om mod Gaden, indtil jeg paa engang mærkede, at 
Fløjdørene var aabnede og man begyndte at gaa ud i 
Gangen, formodenlig tilbords. Just som jeg havde fattet, 
hvad der gik for sig, kom en gammel Herre i stiveste 



1) Biskop Munter var gift med Maria Elisabet Krohn (1771 — 1842) en Borg- 
mesterdatter fra Lybeli. Deres næstældste Datter Agnes døde ugift 1870, 68 
Aar gammel. 

2) Jacob Peter Mynster (1775—1854), der 1834 blev Biskop Miinters Efter- 
følger, var dengang 1. Kapellan ved Frue Kirke og liavde 1815 ægtet Biskop- 
pens ældste Datter Marie Frederikke Franciska Fanny Miinter (1796—1871). 

8) Anders Sandøe Ørsted (1778—1860) var dengang Deputeret i danske Kan- 
celli og Etatsraad. 

15 



226 



Gaiauniform med mange Ordner, det brede blaa Baand 
og et sirligt pudret og friseret Haar, bukkede og bød 
mig Armen, som jeg da meget taknemlig modtog, thi 
Ørsted med Krampen havde jeg været bange for. Ude 
paa Gangen var der oplyst. Vi skulde op ad en Trappe 
til Spisesalen, og foran saa jeg Munter med Fader un- 
der Armen, saa en høj, statelig Herre med Moder og 
efter dem Husets tre Damer, hver med sin Ordens- 
ridder, saa kom vi, og efter os Herre med Herre, som 
de kunde bedst. Spisesalen var brillant oplyst, men 
just intet stort Værelse. Der var dækket Gaiabord vel 
omtrent til 30 Personer. Vi gik lige bagved Agnes og 
hendes Kavaler, der tog Plads øverst ved den ydre 
Side af venstre Fløj, og min gamle Herre trak den 
næste Stol frem til mig: „Om Frøkenen behager, saa 
sætter vi os her." I Begyndelsen var jeg noget for- 
legen; jeg vilde gerne vide, hvem min Kavaler var, 
men kunde ikke finde paa at indlede en Samtale, der 
kunde bringe det Resultat. Han, den gamle fine Hof- 
kavaler havde vist en Del Verden mere end jeg og 
gættede maaske mit Ønske. Det var en køn gammel 
Mand med et rart Ansigt, som næsten forekom mig 
bekendt, naar han saa mildt ned til mig. 

„Der forestaar nok Frøkenen snart en stor For- 
andring," begyndte han, „kender De noget til Ribe?" 

„Nej slet ikke," lød mit beklemte Svar. 

„Saa kan jeg maaske fortælle Dem lidt om Deres 
nye Opholdssted, for jeg har dog været der en Gang. 
Men De vil vel nødig fra Roskilde, som vel er Deres 
Fødested?" 

„Nej, født dér er jeg ikke, men har levet dér i 16 

Aar og holder meget ." Han mærkede nok, at 

Stemmen var nær ved at svigte mig og afbrød mig 
hurtigt. 

Ja Roskilde er ogsaa en rar lille By, jeg har oftere 
været dér og besøgt min Søster, Priorinden paa Klo- 
stret." 



227 



„Priorinde Møsting,*' svarede jeg glad. Nu vidste jeg, 
at Herren var Hans Excellence Finansminister Mø- 
sting, 1) hvis Borddame jeg havde den Ære at være. 
Fra nu af gik vor Samtale ret livligt. Han vidste, at 
hans Søstre (der var ogsaa en Frøken Møsting paa 
Klostret) oftere havde været i den smukke Provste- 
gaard, og at Domprovstens ogsaa besøgte dem. Det 
gjorde ham ondt, at hans gamle Søstre nu skulde savne 
den behagelige Omgang. Saaledes gik vor Samtale jævnt 
hen, snart om Roskilde, snart om Ribe. Han beskrev 
mig Bispegaarden omtrent som Fader havde gjort det. 
Vore Naboer ved Bordet havde nok imidlertid opsnap- 
pet Ordet „Roskilde", thi jeg hørte Agnes paa Fransk 
forklare den Herre, som sad ved Siden af mig noget 
om Domkirken, Fru Mynster blandede sig ogsaa i Sam- 
talen, og hendes Fransk var bedre end Søsterens, men 
Herren havde en underlig fransk Udtale, saa jeg tænkte, 
hvad Landsmand mon han er? Der var imidlertid no- 
get, jeg husker ikke mere, hvad det var, som de ikke 
kunde blive rigtig enige om. Saa bøiede en muggen, 
mørk Riddersmand, der sad ved Siden af Møsting, sig 
frem og gav sit Besyv med, ogsaa paa Fransk, men 
med skurrende tysk Accent. Excellencen saa ned til 
mig med et Smil, som han vilde spørge: forstaaer De 
Samtalen, og han saa ret fornøjet ud, da jeg sagde: 
„Der er ingen af dem, som véd rigtig Besked, saadan 
og saadan er det." Jeg troer nok, han kunde lide, at 
hans Dame forstod Fransk, for han vendte sig strax 
om og forklarede de Disputerende: „Nej, Frøken Hertz 
siger De tager fejl" osv. Saa vendtes alles Øjne paa 
mig. Agnes gjorde mig endnu et forkert fransk Spørgs- 
maal, som jeg besvarede paa rigtig Dansk, som hun 
igen oversatte daarligt paa Fransk for sin Kavaler. 



1) Geheimestatsminister Johan Sigismund v. Møsting (1759—1843). Han 
var Medlem af Statsraadet fra 1813 til 1842. Ridder af Elefanten 1815. (Biogr. 
Lex.) Begge hans Søstre døde Aaret efter, 1820, Priorinden I Roskilde adelige 
Jomfrukloster Christiane Henriette Lovise 63 Aar og Konventualinden Elisa- 
beth Catharine 67 Aar gammel. 

15* 



228 



Siden spurgte Møsting mig, om Selskabet her ikke var 
mig temmelig fremmed. 

„Jo, jeg kendte næsten ingen uden Biskop Miinters 
og min egen Slægt." 

„Maa jeg da være Cicerone. Den Dame med de 
sorte Fjer midt for Hovedfløjen er Deres Fru Mama, 
hendes Kavaler er vor Premierminister." 

„Ah, Kaas!^ slap det mig ud af Munden. „Rigtig, 
kender De ham?" „Kun af Navn." Saa nævnte han 
flere, jeg nu har glemt, men hviskede derpaa: „Fru 
Mynsters Herre er den franske Minister, og Frøken 
Agnes' s den engelske og min Nabo den preussiske." 

Her blev han afbrudt af Biskop Munter, som tog sit 
Glas, rejste sig og udbragte Faders og hans Families 
Skaal med et Par lykønskende Ord. Lange Skaaltaler 
var dengang ikke i Mode. 

Hvad jeg endnu ej har fortalt, skøndt det glædede 
mig meget: begge mine Brødre sad lige over for mig 
med Thorvaldsen imellem dem, og da de nikkede over 
til mig med Glas i Haand, forespurgte Thorvaldsen 
sig om, hvem den Dame var, og — saa nikkede ogsaa 
han til mig og tømte sit Glas. i) 

„Ah, kender Frøkenen den Herre," spurgte Møsting 
lidt overrasket. 

„Thorvaldsen! Nej, kun af Udseende efter hans Por- 
trætter, men han sidder dér mellem mine Brødre og 
fik vel af dem at vide, at jeg hørte til Familien." 

„Ja, aa ja, det er rigtigt," sagde Møsting, „De næv- 
ner ham kun ved hans Navn. Han behøver heller ingen 
Titler som vi andre Stakler. Thorvaldsen alene, det er 
nok! Det er kendt over hele Europa, men os hører han 
dog til!" føjede han til med Stolthed, tog i det samme 
sit Glas, hilste over til Genboen og tømte det, og jeg 
vovede at følge Exemplet, — jeg kunde ikke lade det 
være. Jeg var saa glad og ønskede, at jeg efter Bordet 

') Thorvaldsen var kort forinden, den 3. Oktbr., kommen til Kbhvn. og 
rejste igen i August n. A. 



229 



blot kunde komme til at takke den store navnkundige 
Mand, som saa saa venligt til mig. For Resten følte 
jeg jo nok den lille fine Finte, Møsting gav mig, fordi 
jeg glemte Titulaturen. Jeg var virkelig undskyldt, thi 
jeg vidste ikke, om Thorvaldsen havde Titel eller ej; 
det gik mig med ham som med Weyse, jeg tænkte al- 
drig paa, at han var Professor, Navnet var nok. Mit 
Ønske at tale med Thorvaldsen gik dog ej i Opfyldelse, 
Kaffen blev serveret som vi sad ved Spisebordet, og 
umiddelbart derefter holdt alle Vognene parat, da 
vi kom ned fra Salen. Jeg fik knap sagt Farvel til 
Excellencen, den vakre gamle Mand, og til Frøken 
Agnes, saa maatte jeg springe i Vognen til Fader og 
Moder. 

Vi kørte hen til Tante, hvor vi skulde samles med 
Winges og Bolette Bruun. Dér skulde vi drikke The, 
fortælle om Festen og saa blive der om Natten. Det 
første, jeg greb til, da jeg kom derop, var at pille den 
Takkelage ned, som var opført paa mit Hoved og som 
havde forvoldt mig en saadan Hovedpine, at jeg næ- 
sten maa undre mig over, at jeg saa nøje havde kun- 
net bemærke alt den Aften og egenlig moret mig der- 
ved. Nu meddelte hver sine Observationer. Fader for- 
talte bl. a., at Etatsraad Lassen var kommen hen til 
ham og udbrudt i Beundring over Moders Skønhed i 
den Sørgedragt. „For Pokker, jeg kunde først slet ikke 
kende hende og ikke begribe, hvad det var for en 
Dame, Kaas havde faaet tilbords." „Du bliver vel gan- 
ske stolt, lille Stence,'^ føjede Fader til og kyssede 
hendes smukke Haand. 

Michael kom lidt sildigere og fortalte, at da Thor- 
valdsen havde hørt, at de to var den nye Bisps Søn- 
ner, kom han hen og bad dem om at være hans Da- 
mer ved Bordet. „De har jo ogsaa en Søster med her, 
hører jeg, men", føjede han til, „hun er nok fløjet 
højere op, end jeg kan naa," og pegede paa Møsting og 
mig, som forsvandt i Spisesalens Dør. Vi sluttede da 






230 



denne vigtige mindeværdige Dag i en venlig Familie- 
kres. Dette var i Begyndelsen af November. 

Mod Slutningen af Maaneden fejrede vi atter en 
Fest, det var nemlig Professor Blochs og Hustrus 
Bryllupsdag den 27. November, og det var just ogsaa 
vore Forældres Bryllupsdag samme Dato. Det var en 
rigtig Glædesdag for begge Familier og det, at vi nu 
saa snart skulde skilles ad saaledes, at vi rimeligvis 
aldrig mere blev samlede paa den Aarstid, gav Dagen 
endnu et forhøjet Værd. Ak, havde vi den Gang anet, 
at Blochs, disse lykkelige Ægtefolk og Forældre, kun 
én Gang til skulde fejre denne Højtidsdag sammen! 

Vi havde naturligvis meget travlt længe iforvejen 
med Tilberedelsen af de Overraskelser, vi tiltænkte 
Sølvbryllupsparret. Hos Thriges, som boede ovenover 
Forældrene, skulde det hele ordnes, uden at deres 
Underfolk (et selvgjort Ord) maatte ane det. Det gjaldt 
ikke mindre end at faa et lille Syngestykke, „Stakket 
Dans er snart sprungen" og derefter „Maskeraden" af 
Holberg med Maskeradeakten ført frem paa Scenen 
den Aften. Hvad vi glædede os til at overraske Pro- 
fessoren med, var to Studenter, hans fordums Disciple, 
en Højberg^) og en Fabricius, som hemmelig var kom- 
ne tilbys, de havde smukke Stemmer og skulde med 
i Syngestykket. Prøverne blev holdt i Provstegaarden. 
En femte Person i Syngestykket var, om jeg husker 
ret, Blochs og vor Huslæge, Dr. Årends, en vakker, jo- 
vial ung Mand. 2) Den 20. var vi da heldig færdige med 
alle Tilberedelser og sildig om Aftenen Theatret op- 
stillet i Thriges Sal, som vel var temmelig lille til vore 
store Foretagender, men den maatte nu slaa til og det 
tilstødende Værelse hjælpe paa Tilskuerpladsen. 

Saa stod da Solen op den 27. November 1819 og 

») Lars Jacob Nørager Højberg (1801-1836), Student fra Nykøbing 1818, 
død samme Dag han tiltraadte sit Præstekald i Sneum. Om Fabricius kan 
ingen sikre Oplysninger gives. 

») Christopher Arends (1792-1843) nedsatte sig 1818 som Læge i Roskilde 
efter Dr. Kall's Død. Død som Landfysikus i Holbæk. 



231 



saavidt jeg husker, lyste den ret venlig, det var ikke 
en saadan iskold Frostdag som 1804, da mine Foræl- 
dre havde Bryllup. Der var ingen Formiddagsgratula- 
tion hos Sølvbryllupsfolkene, det var dengang ikke 
meget i Mode. Alligevel var der Liv nok hos Blochs^ 
thi adskillige af deres Familie var komne for at fejre 
Dagen, men den større Forsamling indfandt sig først, 
da Solen var gaaet tilsengs i Isefjorden, og Lamper og 
Lys straalede i „Sukkerhuset" fra øverst til nederst. 
Folk mødte dog dengang endnu temmelig tidlig til 
Theen, som snart havde kvæget det hele Selskab, at 
sige hvem der ikke havde listet sig ovenpaa til Grete. 
Deroppe vrimlede det i alle Kamre og bag Kulisser, 
medens vor gode Professor nedenunder var ved at 
blive utaalmodig. „Hvorfor kom Grete ikke ned? Sad 
Lise Hertz deroppe og passiarede? Og hvor blev Pastor 
Hertz af? Han skulde tage Parti med sin Svigerfader, 
dér gaar nu gamle Kornerup og keder sig! Thora sørg 
dog for at faa Spillebordene sat frem!" Det var egen- 
lig kun Sølvbrudeparret, som var urolig, thi Gæsterne 
havde nok alle en Forestilling om, at de skulde se en 
Forestilling. Sligt gaar jo sjælden ganske tyst af, og 
det var dog lykkedes her; da Stafetten sprang ned ad 
Trapperne og Thora kunde sige: „Lille Fader, vil Du 
nu byde Moder Armen og gaa op til Thriges, saa føl- 
ger Selskabet efter," blev hendes Forældre højst over- 
raskede. Vore Forældre var næste Par, og saa fulgte 
alle efter. 

„Hvad for noget, et Theater! Skal vi se Komedie?" 
udbrød de forreste, men Ouverturen, som Hans gav 
bag Kulisserne, afbrød snart Talen, og Tæppet gik op. 
Morsomt var det, at Professoren længe ikke kunde 
kende Heiberg-Jiirgensen, og da han mærkede, det var 
et Syngestykke, blev han glad. Stykket og Musikken 
gik livlig og godt. Anden Gang gik nu Tæppet op, og 
Maskeradens første Akt udførtes, men her maa jeg 
tilstaa, min Hukommelse svigter mig saa rent, at jeg 



232 



ikke kan sige, hvem der spillede i Stykket, min Uvi- 
denhed stikker vist, som jeg med Skam maa bekende, 
deri, at jeg selv intet havde med Stykket at bestille, 
undtagen i Intermediet. — Da Tæppet faldt, kom 
Sølvbryllupsparret ind paa Scenen og vi fik virkelig 
tilstrækkelig Løn for Arbejdet i den Ros og Tak, som 
blev os alle til Del. — 

— Julen var det Aar temmelig forskellig fra, hvor- 
ledes vi ellers plejede at tilbringe den; næsten alle 
Forhold i dette vigtige Aar havde taget ny Skikkelser, 
følgelig maatte Julen ogsaa blive anderledes. Vi fik 
ingen fremmede Julegæster. Weyse vilde jo ikke kom- 
me, efter Hansis Forklaring kunde han ikke taale at 
se Fader igen nu, da han vidste, han skulde miste 
ham. Han havde selv sagt, at han var vred paa Fader, 
fordi han tog fra Roskilde. Men havde vi ingen Ko- 
medie tænkt paa hos os, saa arrangeredes der en Fore- 
stilling hos Blochs. Professoren syntes, at da det var 
sidste Jul, vi fejrede sammen, blev det rimeligvis ogsaa 
sidste Gang, vi kunde more os sammen paa denne 
kære gamle Maade. Saa blev det besluttet, at vi skulde 
spille et lille Stykke hjemme hos dem. Maaske var 
det først den Gang, vi udførte „To Broderdøtre foren", 
hvori Christian Winther spillede med, thi jeg husker, 
at han tilbragte denne Jul hos Blochs; han var jo til- 
ligemed sin Halvbroder, Poul Møller, en af Professor 
Blochs kæreste Disciple fra Nykjøbing Skole, og han 
havde ogsaa været med i Juleklappen hos os, dér havde 
han virkelig siddet som Apollo mellem to af sine Mu- 
ser {Grete og Åntonie) paa Toppen af Pindus, — der 
var lavet af Borde, Bænke og Stole, dækket af hvide 
Lagener og pyntede med Gran og Blomster, som dan- 
nede en Græsbænk i en Grotte, som jeg havde faaet 
anbragt i vor Entrée, — og sunget en Trio. ^) Men det 
var jo denne Aften hos Blochs, jeg skulde fortælle om. 

1) Se Side 165. Det maa altsaa have været før 1816, at Poul Møller op- 
traadte som Apollo i Roskilde. 



233 



Enten det nu var dette eller et andet Stykke, vi spillede, 
saa faldt Tæppet næppe for sidste Akt, før jeg blev 
hentet ind blandt Tilskuerne og sat ved Siden af mine 
Forældre midt for Scenen paa forreste Bænk. Og atter 
gik Tæppet op, alle de Spillende stod opstillede og 
efter en kort indledende Dialog istemmede de alle et 
Kor, hvorefter Broder Peter Thrige solo sang et Af- 
skedsvers til Fader, Grete derpaa et dito til Moder, og 
saa Åntonie et til mig, og derpaa sluttedes med et 
Tutti, hvori ogsaa Tilskuerne deltog. Det var da en 
kærlig Overraskelse, som vor elskelige Professor havde 
beredt os, og som gjorde et dybt Indtryk paa os alle 
tre. Og jeg maa tilstaa, at jeg baade blev lykkelig og 
undselig over, at den kære Mand lod Åntonie betegne 
mig som „Thalias Yndling", men skøndt jeg følte det 
var vel meget sagt, uddrog jeg dog den glædelige Slut- 
ning deraf, at var jeg end ikke Musens, saa var jeg 
maaske en af den gode Professors Yndlinge, — og det 
var da i Grunden meget mere værd. 



1820. Saa begyndte Travlheden hjemme for Alvor 
med Indpakning af Møbler osv. til Flytningen. Den 
jyske Skipper, som i Kjøbenhavn skulde modtage God- 
set, ankom dertil og vilde sejle igen lidt hen i April. 
Med ham skulde Meisling og Mine Neumann følge til 
Ribe for at være tilstede ved Tøjets Udskibning, hvis 
det ankom dertil tidligere end vi andre. Godset ud- 
gjorde 21 Vognlæs foruden de Møbler, der stod i Kjø- 
benhavn, og skøndt flere gode Venner hjalp med Heste 
og Vogne at besørge denne store Transport, saa tog 
den dog megen Tid, da det naturligvis maatte lempes 
efter Vennernes Lejlighed. Hver Gang en af disse Af- 
delinger, som altid bestod af flere Vogne, kørte ind, 
maatte Meisling være med for at besørge Afleveringen 
til Skipperen. 

At Faders Eftermand var udnævnt: Amtsprovst 
Hammond i Brøndbyvester, har jeg nok glemt at be- 






234 



rette, som ogsaa, at han og Kone, to vakre venlige 
gamle Folk (kun skulde man synes, vel gamle til den 
Forflyttelse), havde besøgt os engang og fundet alt i 
Provstegaarden udmærket godt. i) 

Da nu vor besværlige og vidtløftige Flytning af Sa- 
gerne, som vi skulde have med, omtrent var overstaaet, 
skulde Auktionen over det tilbageblevne jo bestemmes, 
samt hvor vi skulde tilbringe Tiden, naar hele Huset 
var tomt, indtil vi omtrent kunde antage, at Godset 
kom til Ribe. Da kom der Brev fra Herman, at der 
var en Kusk fra Kallundborg Ladegaard kørt ind til 
Kjøbenhavn med Fedevarer, om to Dage kom han til 
Roskilde med tom Vogn, og de bad indstændigt, om 
jeg maatte følge med Vognen og være hos dem, til vi 
rejste til Ribe. Jeg fik ogsaa Tilladelse dertil, og saa 
slap jeg da for at se noget til Auktionen, som jeg 
gruede for som en Begravelsesdag af mit Ungdomsliv, 
og tilbragte atter en kær Tid hos disse Søskende. Men 
hvad jeg tabte ved denne Kallundborgtur, var Glæden 
af Faddergildet hos Thriges, som blev fejret i de Dage.^) 
Han blev opkaldt efter sin Morfader og hedder Søren 
Bloch Thrige J) 

Omtrent fjorten Dage tilbragte jeg roligt og godt i 
Kallundborg, saa kom der Brev fra Falster, at nu mente 
de, at Skibet snart maatte være ved Ribe, og saa skulde 
vi mødes i Korsør, om jeg husker ret, den 15. Maj. 
Tre å fire Dage tidligere rejste jeg saa fra Kallundborg 
og tog ind til Thriges i Roskilde. Dagene til Afrejsen 
gik med at sige Farvel til alle gamle Venner, just ikke 
noget fornøjeligt Arbejde. Paa disse Vandringer havde 
jeg flere Gange kigget ned til den kære Provstegaard, 
som nu stod tom og aflukket. Havde jeg truffet den 



1) Eiler Hammond (1757—1822) havde været Sognepræst og Seminariefor- 
stander I Brøndbyøster og -vester og senere Amtsprovst 1 Kbiivns. Amt, før 
han 1820 blev Hertz's Eftermand i Rosicilde. 

») Udg. har forbigaaet Forf.s vidtløftige Meddelelse om dette Barns Fødsel 
den 17. Marts 1820. 

») Søren Bloch Thrige (1820—1901), den saa bekendte Skolemand og histo- 
riske Forfatter, bar i „Museum" 1891, I, meddelt sine Ungdomserindringer. 



235 



aaben, var jeg gaaet ind og spurgt, hvem jeg traf paa, 
om jeg maatte gaa omkring og se mig lidt om i mit 
gamle Hjem. Men det skete ikke, og jeg véd ej selv, 
hvorfor der fattedes mig Mod til at spørge nogen om, 
hvem der havde Nøglerne. Den sidste Aften før min 
Afrejse kunde jeg imidlertid ikke modstaa Fristelsen, 
da jeg kom over Kirkegaarden. Jeg løb derned, ruskede 
i Døren og i Porten og i Havelaagen - — men alt var 
aflaaset. Saa gik jeg om og tittede ind ad alle de Vin- 
duer, jeg kunde naa, og tænkte ved hver af de nu saa 
uhyggelige Stuer paa, hvor mange lykkelige og glade 
Timer, Dage og Aar, jeg havde tilbragt derinde. Ak, 
vilde jeg nogensinde blive saa glad og lykkelig mere? 
Jeg rystede paa Hovedet og tørrede mine Øjne. Men 
én Ting vilde jeg — det var jeg bestemt paa, — jeg 
vilde ind i Haven og besøge de kære gamle Steder 
derinde. Jeg saa mig forsigtig om til alle Sider, om 
der ingen var, som kunde belure mit Forehavende, — 
der var ingen at se, saa tog jeg Mod til mig. Stakittet 
var lavt og jeg klatrede over og skyndte mig ind i 
Buegangen for ej at blive set, saa vankede jeg da om, 
standsede i alle Lysthuse og hvor der havde været 
Siddepladser, stod og drømte lidt paa hvert Sted, men 
Bænkene var borte, ogsaa her var tomt! Det kæreste 
havde jeg gemt tilsidst, min kære „Klein Ochta", [o: 
Broderen Børges Bænk], den var rammet ned i Jorden 
og stod fast. Her satte jeg mig da og græd og tænkte 
paa stakkels Børge, Her kom han aldrig til at sidde 1 1) 

Saaledes klagede det i mit Bryst, og jeg græd og 

blev siddende, til Stjærnerne kom frem og spejlede sig 
i den stille, blanke Fjord. To Stjærner, som jeg altid 
var vant til at se her og elskede, fordi jeg syntes det 
var kærlige Søskende, som fulgtes ad — hvad de hed 
vidste jeg ikke, men jeg kaldte dem Castor og Pollux! 



1) Børge Hertz, der var Klædefabrikant i Rusland, havde 1819 giftet sig 
med en gansiie ung Pige, Anna Zergowna fra Petersborg, med hvem han fik 
mange Børn. 



236 



Da slog Kirsten Kimer og Per Døver otte Slag inde i 
Kirken. Jeg sprang op, nu maatte jeg skynde mig hjem 
til mine Søskende. Idet jeg kom ned fra Nøddehækken, 
saa jeg en Mand med Spade og Rive i Armen komme 
gaaende op ad Gangen ved den anden Side i Haven. 
Han standsede studsende, lige som jeg, men da jeg i 
det samme opdagede, at Havelaagen stod aaben, lod 
jeg som ingen Ting og gik rolig min Vej. Da jeg kom 
op til Grete, havde hun puslet sin lille Søren til Natten 
og rakte ham henimod mig til Godnatkys, men da jeg 
kom hende saa nær, opdagede hun hvor forgrædt jeg 
var, saa lagde hun Glutten stille ned i hans Vugge, 
tog mig kærligt i sine Arme og sagde: „Min stakkels 
Lise, hvor kommer Du fra?" Saa brast jeg igen i Graad, 
skjulte mit Ansigt ved hendes Bryst og hviskede: 
„Min gamle Have!" Mere kunde jeg ikke faa frem strax; 
først da vi havde siddet lidt sammen og jeg kunde 
fortælle hende om mit Vovestykke, lo hun saa hjærte- 
ligt over at tænke sig mig paa Stakittet, at jeg maatte 
le med. Saaledes endte min sidste Aften i Roskilde. 

Næste Morgen var vi tidligt paa Benene vi skulde 
jo tilbagelægge 10 Mil med ét Par Heste, vor gamle 
Niels og de gamle Heste skulde gøre den sidste Rejse 
med os paa Sjællands Grund, det var betinget ved 
Auktionen, og vi vilde ogsaa gerne møde Forældrene 
præcis i Korsør, for at de ikke skulde ængstes for os. 
Tante Wandel kom da ogsaa meget præcis. Vognen 
(Kaleschen, som skulde med til Ribe) var pakket om 
Aftenen, og uagtet alle Afskedsfavntag og Taarer sad 
vi to dog snart paa Sædet og rullede afsted. Min kære, 
fromme Marie var vist den, der sidst slap mig af sine 
Arme, hun var meget bevæget, ak! hun havde maaske 
alt en Anelse om eller i det mindste en Frygt for, at 
det var sidste Gang vi saaes.i) 



1) Hans Peter Boje Hertz's Hustru Marie Kornerup døde samme Aar, 6. 
Nvbr. 1820. Han giftede sig anden Gang 1821 med Inger Bolette Borch (1800-84), 
Datter af Købmand Jacob Borch I Roskilde. 



237 



Den første Milsvej gik jo i Tavshed for os og 
ikke uden Taarer, men det smukke Foraarsvejr, den 
lysegrønne Borrevejle Skov og den muntre Fuglesang 
forjog dog snart det triste; jeg glædede mig dog nu 
ogsaa til at gense Forældrene. Omtrent 1/2 Fjerdingvej 
fra Korsør fik vi Øje paa en Wienervogn foran os. Vi 
genkendte strax vor egen, naaede den snart og i Følge- 
skab rullede begge Vogne ned over Broen til Fæst- 
ningen; vi skulde nemlig tage ind til vore gamle Ven- 
ner, Major Lutzows, som Fader havde lovet en Dags 
Besøg. Den forreste Vogn havde ikke bemærket vor, 
før vi holdt, og der blev Glæde og Overraskelse, da 
Fader og Moder og PouUne i) saa os stige ud. Om Op- 
holdet i Fæstningen den næste Dag er intet at melde. 
Den 17. om Morgenen sagde vi Niels og de gamle 
Heste vemodigt Farvel, efter at de havde hjulpet os 
de velpakkede Vogne ombord paa Smakken. Men 
Modvind og Stille havde vi paa Bæltet at begynde med 
og laa saa længe og skvalpede ud for Korsør, at Fru 
Liitzow og Døtre tog en Baad og kom ud og gjorde os 
en Afskedsvisit paa Skibet. Kort Tid efter at de var 
borte igen, rejste der sig en temmelig Storm med 
Kulde og Hagelbyger, vi krydsede mod Vinden, kom 
just ikke langt afsted, men tabte dog Korsør og Sjæl- 
land afsyne og — sagde da for Alvor Farvel til Livet 
i Roskilde. 



Her ender Memoirernes Beretning om „Domprov- 
sten i Roskilde". Som Biskop i Ribe levede han kun 
fem Aar, til sin Død den 2. Juni 1825. Det var ret 
lykkelige Aar, men især i den første Tid var han 

1) Petrea PouHne Taarning (1806—49), Datter af Degnen i Butterup, fulgte 
Familien til Ribe. 



238 



trykket af Næringssorger og maatte gøre nogen Gæld, 
og da han kom paa fast Gage og kunde afbetale den, 
døde han. Det Billede, der i Memoirerne tegnes af 
ham, er set med Datterens Øjne, men fra alle Sider 
betegnes han som en dygtig Administrator, en erfaren 
Skolemand og en udmærket Prædikant, ikke mindst 
paa Grund af sine ydre Midler og sin Personlighed; 
som Videnskabsmand nød han mindre Anseelse. En af 
hans Præster, der ofte ledsagede ham paa hans Visi- 
tatser, skriver: „Jeg kunde ej nok beundre det sjældne 
Talent, hvormed han vidste at holde fortræffelige Taler 
ex tempore. De efter hans Død udgivne Prædikener 
have ikke tilfredsstillet mig saa meget. Med den Be- 
undring jeg følte for den udmærkede Biskop, kunde 
jeg ej andet end beklage den Irritabilitet, som forledede 
ham til paa hans Visitatser i Kirker og Skoler, naar han 
fandt sig utilfreds med Børnenes Svar, at bruge Ud- 
tryk, som ikke sømmede sig en Mand med hans æste- 
tiske Sands og fine humanistiske Dannelse." (Stifts- 
provst P. N. Frost, Efterr. om Ribe Domkirke. Ribe 
1841). Han vandt megen Yndest og Tilslutning i Ribe 
Stift, og der stod dengang Ry af ham som Digter af 
det nu ulæselige, uhyre store Digterværk „Det befriede 
Israel". 

Faa Dage før hans Død blev hans Datter, Forf. af 
disse Memoirer, gift med Pastor Fich i Bogense,^) og 
hans Hustru flyttede som Enke tilbage til Roskilde, 
hvor hendes eneste Søn Hans Peter Thrige var 
Overlærer. Da den unge Mand døde Aaret efter, 
den 14. Januar 1827 af Gigtfeber, græd Moderen 
saa meget over dette Tab, at hun mistede sit Syn. 
Hun døde blind i Roskilde den 9. Marts 1845, 76 Aar 
gammel. 

1) Se Indledningen. 



PERSON-REGISTER 



Albrecht, Elisab., 158. — Joh. 

Carl, Forvalter, 61, 158. 
Adelwelt, Joh., Pr., 61 f. — 

Maren f. Kjerulff, 61. 
Arends, Christ., Læge, 230. 
Baagøe, Christ, f. Schønberg, 

55. - Peder, Pr., 55. 
Baden, Ludv., Prof., 12. 
Baggesen, Jens, Digter, 40, 

114, 149. 
Bang, Jac. Hansen, Pr., 46. 

— Niels Hoffmann-, 77. 
Barner, F. H., Godsejer, 122. 
Bastholm, Math., Prof., 67. 
Behrmann, Hans Heinr.,Kan- 

cellir., 58 f. 
Berg, Elisab. f. Hensier, 171. 

— Jens Rud. Johs., Pr., 171. 

— Proprietær, 171. 
Berregaard, Fr., Kmhr., 182. 
Biering, Chr. Henr., Pr., 27, 

— Fr. Chr., Inspektør, 43, 
69. — Marie f. Koch, 43, 
49 f., 69. 

Birch, Andreas, Biskop, 40 f., 

45. 
Blicher, D. N., Pr., 78. — 

Jane Matttia, 79. — Mette 

f. Povlsen, 78—83. 



Blicher-Olsen, Peder, Etatsr., 
23. 

Bloch, Antonie Vilh., 166, 185, 
188, 202, 232 f. — Caroline 
Fr., 166. — Cæsar Fr. Ernst, 



Kamr., 166. 



Fr. Peter 



Emil, Læge, 188 f., 203. — 
Margr. Magd., f. Hensier, 
165, 167. — Søren Nic. Joh., 
Prof., 139, 165, 171 f., 188 f., 
203 f., 230 ff. 

Bliicher, Fr. Emanuel, Gen., 
70. 

Bonnier, Peter Walther, Over- 
lærer, 59. 

Borch, Else Cath., f. Bruun. 
65. — Jacob, Købm., 65. 

Boye, Birg. Chr., f. Johansen, 
3—14,19—22,61,91, 136 f., 
159 ff., 197, 207, 216. — 
Hans, Justitsr., 9 ff., 21, 122, 
130 f., 134 ff., 141, 159. 

Broager, Eggert Christ., Pr., 
69. 

Bruun, Andrea, f. Bruun, 65, 
168. — Bolette Sophie, f. 
Jurgensen, 98, 112, 130, 140, 
148—154, 163, 201 f., 207, 
217 f., 221—229. — Cath. 



240 



Doroth., f. Wolff, 164. — 
Const., Konferensr., 122. — 
Inger Doroth., f. Borch 54. 

— Niels, Købm., 65, 168. 

— Peter Emil, Gæstgiver, 
164. — Rasm. Emil, Lektor, 
148 f., 154 f., 163, 201, 207. 

— Søren, Købm., 54. 
Brunniche, Agent, 56. 
Bugge, Agathe Johanne, 33, 

175—182, 197. — Cath. 
Magd., f. Koch, 30, 33 f., 
175—186, 197. — Chr. Se- 
verinGabr.,Overtoldbetjent, 
190— 197.— Else Christiane, 
se Flood. — Cath. Magd., 
se 'Hiipeden. — Johanne 
Cath., f. Helsing, 197. — 
Peter Olivarius, 30, 33 f., 
178. 
Buntzen, Anna Bolette, f. 
Sangaard, 98. — Bolette, 
97. — Elisabeth Doroth., f. 
Koch, 97. — Johanne, 97. 

— Johan, Dispachør, 97 f. 
Bulow, Oberst, 141. 
Camrath, Jørgen Fr., Maler, 

186. 
Carl Emanuel VI, Konge af 

Sardinien, 221. 
Caroline, Prinsesse, 67, 94 f. 
Christensen, Chr., 192, 204. 

— Hans Chr., Pr., 202. 
Christian (Chr. VIII), Prins 

af Danm., 70. — Christian 
IX. Konge af Danm., 92. — 
Christian, Prins af Hessen, 



94 f. — Chr. Carl Fr., Her- 
tug af Augustenborg, 189. 
Clausen, Henr. Geo., Pr., 120. 

— Henr. Nic, II, 65, 113, 
120, 148, 162, 186. 

de Clozier, Lærer, 50, 67. 

Cohn, Jøde, 160. 

Dampe, Bolette, 4. — Doro- 
thea Kirstine, f. Johansen, 
3 f., 10, 19 ff., 132 f., 159 f., 

— Hansine, 4. — Jacob, 
Urtekr., 4. — Jac. Frantzen, 
Skrædder, 4. 

Danneskjold -Samsøe, Chr. 
Conr. Soph., Greve, 60, 96, 
122. — Joh. Henr. Valen- 
tine, f. Kaas, 60. 

Deichmann, Peter Fr., Lotteri- 
inspektør, 9, 60, 64, 106, 122. 

Dyrlund, Maria Lucie Fr. 
(Frikka), f. Taarning 155, 
158 f., 203. — Niels, Pro- 
prietær, 203. 

Døllner, Cath., f. Wandel, 67. 

Ejler, 31—33 f. 

Elers, Hans Christf., Pr., 23. 

Engelstoft, Laur., Prof., 186. 

Fabricius, Student, 230. 

Fenger, Chr., Læge, Konfraad., 
120. 

Ferdinand, Prins af Danm., 70. 

Fibiger, Cath. Jacobine, f. 
Tauber, 144 f. — Peter 
Grib, Rektor, 143 f. 

Fich, Hans Jacob, Pr., I, 238. 

— Lucie Elise, f. Hertz, 
Bogens Forf., 1—238. 



241 



Flood, Elise Christiane, f. 
Bugge, 177, 184. — Nic. 
Benjamin, Pr., 177. 

Foersom, Joh. Cath., f. Ebbe- 
sen, Skuespillerinde, 169. 

Frederik VI, Konge af Dan- 
mark, 90, 93 f., 141, 158, 
200. — Fr. Christian, Her- 
tug af Augustenborg, 189. 

— Arveprins, 7, 12, 70. 
Friis, Hans, Grosserer, 82 f. 

— Peter, Borgmester, 85 f., 
88. 

Frimodt, Joh., Godsinspektør, 
158. 

Fririon, Frangois Nic, fr. 
Gen. 108 ff. 

Frydendal, Cath., f. Møller, 
Sangerinde, 120, 151. — 
Peter Jørg., Skuespiller, 170. 

Gad, Frederikke Dorothea, f, 
166. — Jørgen, Pr., 166. 

Gamborg, Anders, Prof., 59, 
106, 141. — Andrea, J57.— 
Marie Math., f. Clausson, 
59, 106. 

Gjemsøe, Joen Dam Vind, 
Degn, 56. 

Glahn, Bodil Elisab., f. Blicher, 
79, 82 f., 95 f. — Poul 
Egede, Pr., 79, 82 f., 95 f., 
106. 

Granberg,Snedkermester,136. 

Gravenhorst, Fr. Conr., Apo- 
teker, 42. 

Greif, Mine, Jfr., 43, 50, 72. 

Grundtvig, Elisab. Chr., f. 



Blicher, 79. 



Nicolai Fr. 



Severin, 79. 

Guldberg, Ove Høegh, Mini- 
ster, 7 f. 

Gutfeld, Fr. Carl, Pr., 208 f. 

Gyllembourg-Ehrensvård Carl 
Fr., Baron, 97 f., 149, 164. 

— Thomasine Chr., f. 
Buntzen, 97 f., 112, 114, 
122 f., 130, 149, 164. 

Haagen, Chr. Vilh., National- 
bankdirektør, 145, 148. 

Hammond, Ejler, Dompr., 
233 f. 

Hartmann, Aug. Vilh., 17. — 
Ebbine Fr., Bruun, 54. — 
Hans Joh. Ernst, 17. —Joh. 
Ernst, 8, 17, 54, 56, 106, 
119, 214 f. — Peter, 8, 
17. 

Heiberg, Joh. Ludv., 97 f., 
114,123, 148, 186 f. — Peter 
Andr., 78, 97 f. 

Heide, Charl. Elisab. Am., f. 
Bloch, 166, 189, 202, 206. 

— Jac. Bredow, Gehlega- 
tionsr., 166, 206. 

Hensier, Bendix Vilh., Ritm., 
165 f. — Carol. Sophie 
Emerentse, f. Bloch, 165 f. 

— Johs. Nic. Kragh, Sø- 
officer, 165. 

Hersleb, Thomasius Peter, 
Kasserer, 105 f. 

Hertz, Adolph, Forstm., 5. — 
Anna, f. Zergowna 235. — 
Birgitte Cath., se Boye. — 

16 



242 



Børge Theodosius, Fabri- 
kant, 40, 43, 52, 70, 74, 103, 
106, 120 f., 172 ff., 203, 235. 

— Cath. Th. (Ketty), f. 
Potter, 15 f., 155—161, 170, 
198 ff., 211 ff. — Christian, 
3—12, 17—22, 72, 87, 106, 
133, 139. — Christian Elers, 
Borgm., Konfraad, 37, 49, 
58, 73, 103, 128, 137—143, 

157. 172, 185, 195, 197—203, 
213, 216, 220, 228. — Chri- 
stiane Sophie, f. Koch, 
34—42. — Else Christence, 
f. Koch, 12—238. Hans Peter 
Boye, Pr., 37, 49, 58, 73, 
83, 103, 122—125, 137—150, 

158, 162, 172, 184, 190, 201. 
203, 210—215, 219, 231. — 
Herman Mikkelsen, Skov- 
rider, 5 f., 8. — Herman 
Adolph, Læge, 38, 49, 58, 

103, 115, 120, 128 f., 137 f., 
142 f., 155 f., 169 f.,198— 201, 
211 ff., 234. — Henrik, 
Digter, 172. — Jens Mathias, 
Kateket, 122. — Jens Mi- 
chael, Domprovst i Ros- 
kilde, 6—238. — Jens Mi- 
chael, Pr., 41, 43, 52, 70, 

104, 128, 186—191, 219 f. 
228 f.— Inger Sophie Kirst., 
f. Kornerup, 197, 201, 213. 

— Inger Bolette, f. Borch, 
158. — Karen Joh., f. Hal- 
vorsen, 220. — Marie Elise, 
f. Kornerup, 73 f., 150, 167, 



201, 212 ff., 236. — Sylvia 
f. Molberg, 17, 19 ff. 

Hjort, Victor Chr., Biskop, 
189, 

Hoffiund, Købm., 191. — Lu- 
cie, f. Bugge, 191. 

Honum, Madam, 205 f. 

Howitz,Frantz Gotthard,Læge, 
Prof., 149, 155. 

Hummel, Madame, Lærer- 
inde, 148, 163. 

Hviid, A. C, Prof., 203. 

Hupeden, Cath. Magd., f. 
Bugge, 175, 177, 184. — 
Joh. Carl Vilh., Købm., 117. 

Højberg, Lars Jac. Nørager, 
Pr., 230. 

Jansen, Rasmus, Biskop, 208. 

Jensen, Joh. Chr., Byfoged, 
110 f., 138. 

Johansen, Dorthe, 8. — Jens, 
Fiskemester, 3, 5, 8. — 
Johs., 4. 

Juliane, Prinsesse, 70. 

Jiirgensen, Elisab. Doroth., 
f. Buntzen, 97 f., 111—115, 
120, 122, 129—132, 138 ff., 
145—156, 168, 172 ff., 201, 
217 f., 220 f., 224. — Fro- 
derus Chr., Dispachør 91, 
97—99, 111 f., — Peter 
Andreas Heiberg-, 115 f., 
140, 167, 173, 191, 217 f., 
231. — Thomasine Elisab. 
Joh., f. Koch, 115. 

Jørgensen, Elias Winther, Pro- 
prietær, 22. — Geo. Re- 



243 



bekka Am., f. Molberg, 22, 
28. — Hans Fr., Lærer, 84. 

Kaas, Fr. Jul., Statmin., 228. 

Kali, Joh. Chr., Dr. jur., 186. 

— Marcus Wøldike, Læge, 
52. 

Kampmann, Henr., Pr., 162. 

Kirstein, Carl Ludv., Konf- 
raad, 65, 191, 195. 

Kjær, Lars Chr., Lærer, 56. 

Klagenberg, Reinholt Jac, 
Justitiarius, 41. 

Klein, Louise, Husjomfru, 155. 

Klingberg, Chr., Højesterets- 
adv., 58, 134, 136, 160. — 
Ludv., 116. 

Koch, Hans Christf. Elers, 
Pr., 28 f., 34, 46 f., 49, 69, 
97 f., 129. — Hans Peter, 
Pr., 22—27, 67 f.. 97 f., — 
Jacob Olaus, Søofficer, 29, 
69 f. — Laurenze, f. Bunt- 
zen, 46, 97 f., 129, — Lau- 
renze Marie, f. Koch, 28. 

— Lucie, 145, 148, 152, 163. 

— Lucie, f. Olsen, 23, 34, 
36. — Ole Stampe, 69. — 
Petrea Pauline, f. Taarning, 
237. — Sophie Christiane, 
f. Tjellesen, 23. 

Koefoed, Chr., 204. — Conr. 

Dan., Biskop, 209.— Georg, 

204. 
Kolderup-Rosenvinge, Janus 

Laur. Andr., Prof., 163. 
Kornerup, Anne Magr., f. 

Kornerup, 167 f. — Fr., 



Toldkasserer, Kamr., 197, 
203, — Jac, Købm., 65, 76, 
104—109, 167, 212—215, 
231. — Marie Elisab., f. 
Bruun, 65, 212 f. — Peter 
Ernst Ivar, Bygningsinsp., 
214. — Sophie Kirst., f. 
Bruun, 56, 167. — Søren 
Fr., Købm., 167 f. 

Krog-, Meyer Peder, Biskop, 
190, 209. 

Kruse, Laurids, Forf., 114, 149. 

Lassen, Chr. Ludv., Departe- 
mentschef, Etatsraad, 207 ff., 
217, 229. — Erasm. Karine, 
f. Lampe, 207. 

Lindholm, Hans, SøofF., 70. 

Louise Sophie, Hertuginde af 
Augustenborg, f. Danne- 
skiold-Samsøe, 189 f. 

Luden, Fuldmægtig, 133—136. 

Lund, Otto, Slagter, 181 f. 

Liitzau, Magn., Kommandant, 
41, 247. 

Løvenskiold, Fr.Jul., f.Knuth, 
38. — Mich. Herm., Baron, 
37 f. 

Manboe, Carl Rud. Skole- 
bestyrer, 96. 

Marie Sophie Frederikke, 
Dronning af Danmark, 93 f., 
158. 

Meisling, Søren, Kontorist, 
140, 186, 233. 

Mirabail, fr. Lieutn., 109 f. 

Molberg, Chr. Gran, fhv. 
Auditør, 17 f. 



244 



Moldenhawer, Dan. Gotthilf. 
Bibliothekar,Konfraad,186f. 

Moldt, Jfr., 97. 

le Monnier, Jean Joseph Hu- 
bert, Maler, 163. 

Mynster, Jac. Peter, Biskop, 
225. — Marie Fr. Franciska 
Fanny, f. Miinter, 225 ff., 
228. 

Munter, Agnes, 225 ff. — Chr. 
Carl Henr., Biskop, 174, 
187, 220-223, 228. ~ Maria 
Elisab., f. Krohn, 225. 

Møller, Elise Marie, f. Møller, 
105 f. — Niels Chr.Justitsr., 
105.— Poul Martin, Digter, 
II, 165, 232. — Jfr., 105. 

Møsting, Chr. Henr., Prior- 
inde, 227. — Elisab. Cath., 
227. — Joh. Sigism., Stats- 
mi n., 226 f., 229. 

Neergaard, Ferd., 65. 

Neumann, Vilhelmine, Hus- 
jomfru, 200, 204 f., 212, 233. 

Nielsen, Andreas, Grosserer, 
153 f. — Niels Peter, Skue- 
spiller, Prof., 169. 

Olsen, Gottsche Hans, Lega- 
tionsraad, 23, 78. — Elisab. 
Doroth., f. Balle, 78. — 
Rasmus, Forpagter, 23, 
31—36. 

Olufsen, Oluf Chr., Prof., 18 f. 

Ompteda, Kapt., 89. 

Ortved, Søren Rosbjerg, Pr., 
46. 

Oxenstierna, Axel, 65. 



Paulsen, Margr. Chr. Marie, 
se Thrige. — Poul Ditlev 
Chr., Prof., 166 f. — Thora 
Alvilda, f. Bloch, 165, 167, 
231. 

Petersen, Bolette, f. Jiirgen- 
gen, se Bruun. - Fr. Chr., 
Prof., Regensprovst, 207. 

Pio, Jean Pierre, Krigsraad, 
183 f. 

V. Plessen, Agathe Joh. Scheel, 
f. V. Qualen, 33, 178-182. 

— Annette Margrethe, f. 
Lund, 181 f. — Chr. Ludv., 
Amtm., Gehraad, 178. — 
Mogens Scheel, Major, 181 f. 

Plum, Fr., Biskop, 41, 120, 
203. — Marie Sophie, f. 
Munk, 203 f. 

Pontoppidan Børge, Pr., 208. 

— Mette Marie, f. Jansen, 
208. 

Potter, Gertrud Marie, f. 
Spengler, 14. — Hans Jacob, 
Pr., 15 f., 141, 191. — Inger 
Dorothea, f. Hertz, se Reck. 

— Inger Marie, f. Wismer, 
13, 15. — Thomas, Fabri- 
kant, 13 ff. — Thomas, Pr., 
15 f. 

v. Prangen, Joh. Fr. Aug., 

Læge, 42. 
Rahbek, Knud Lyne, 114, 

169. 
Rasbek, Birgitte, 3. 
Reck, Andreas Fr., Fabrikant, 

16. — Inger Doroth., f. 



245 



Hertz, 6—19, 157, 161, 169, 
198, 203, 213, 216. 

Rind, Hans Chr., Skuespiller, 
169. 

Rink, Johs., Gross., 111. 

Roerslev, Rasm., Lærer, 55. 

Rogert, Joh. Ph., Landfysikus, 
163. 

Rosenkilde, Chr. N., kgl. 
Skuespiller, 136. 

Rosenkrantz, Niels Preben, 
Amtm., 65, 210. — Karen 
Elisab., f. Klingberg, 210. 

Rosing, Joh. Cath., Skue- 
spillerinde, 169. 

Rosted, Ane, f. Borch, Gæst- 
giverske, 61. — Carl Chr., 
Gæstgiver, 61. 

Rottbøll, Chr. Mich., Justi- 
tiarius, 182 f. — Ida Vilh., 
f. Sehested, 183. — Jens 
Laasby,Højesteretsadv.,183. 
— Nielsine Petrine Jens- 
sine, f. Berregaard, 182 f. 

Rønnekilde, Lærer, 55, 63. 

Sangaard, Ole Peder, Sejl- 
mager, 98. 

Schepelern, Frk., 203 f. 

Schierning, Nic. Lucie, f. 
Koch, 26, 33 f., 49. — Niels 
Burman, Forpagter, 33. 

Schmidt, Godsinspektør, 163. 

Schou, Mads, Byskriver, 130, 
148. 

Schrøder, Kapt., 67. 

Schultz, Anna, f. Hass, 56, 
63. — Anna Magd., f. Rei- 



marus, 62 ff. — Anna Me- 
dea, 63. — Carl Fr., Rektor, 
56, 59, 63, 69, 89, 106, 109, 
121, 210. — Samuel, Land- 
inspektør, 60, 62 f., 69, 106, 
115. — Instrumentmager, 
137. 

Sinding, Agathe, 178—183. 

Smith, Dan. Peter, Pr., 55 f., 
59, 121. 

Sommerfeldt, Søren, n. Pr., 
130. 

Staal, Agent, 22, 26. 

Stahl, Ane Cath., f. Middleton, 
74. — Danselærer, 73 ff. 

Stampe, C. A., Justitsr., 23, 
26. 

Storm, Edv., Digter, 35. 

Struch, Jens Vilh., Organist, 
54. 

Suckow, Christ. Henr., Gen- 
maj., 157. 

Taarning, Dorthea Elisab., f. 
Koch, 38 f., 157. — Marie 
Lucie Frikka, se Dyrlund. 

— Niels, Degn, 38 f., 69, 
157. — Petrea Pauline, se 
Koch. 

Tauber, Emanuel, Rektor, 1 10. 

— Joh. Henr., Rektor, 55 f., 
59, 100 f. 

Tetens, Stephan, Biskop, 190. 

209. 
Thiele, Just Math., Etatsr., 65, 

174 f. 
ThorIacius,Børge,Prof.,12,186. 
Thorvaldsen, Albert, 228 f. 



246 



Treschow, Mich., Amtm.,85 f., 
88. 

Tutein, Julie, 124. 

Walter, Carol. Louise Am., 
Skuespillerinde, 169. 

Thrige, Cath. Margr., f. Teil- 
mann,25.— Else Christence, 
se Hertz. — Marg. Chr. 
Marie, f. Bloch, 49, 165 ff., 
172, 185, 188, 191 f., 201, 206, 
231 ff., 236. — Hans Peter, 
Overlærer, 29, 34, 49, 52 f., 
58 ff., 68, 83, 113 f., 117, 
130, 138—148, 156 ff., 177, 
188-192, 201—206, 230— 
238. — Søren, Prokurator, 
25 f., 29 ff., 34, 49 f. — 

— Søren Bloch, Prof., 234. 
Wandel, Caspar Nielsen, 

Købm., 67. — Cathrine, 67. 

— Elisab., f. Schiønning, 
68. — Elisab., 63—67, 71, 
104-107, 118, 146 f., 155, 
162, 212, 236. — Mette 
Lene, 67. 

Wegener, Birg. Marie, f. Bin- 
desbøll, 96. — Jens Ernst, 
Seminarieforst., 60, 96, 190. 

Weinwich, Frøken, 221. 

Wellesley, Artur,- Wellington- 



eng. Feltherre, Hertug, 76, 
80. 

Werfel, Joh., Literat, 11. 

Westengaard,Laur.Chr.Ditlev, 
Pr., 186. 

Weyse, Chr. Ernst F., Kom- 
ponist, II, 113 f., 122—130, 
138—145, 148 ff., 157, 169— 
175, 193—197, 205, 207, 
213—218, 229, 232. 

Villeneuve, Charles Caillou, 
Figurant, 163, 180. 

Windersleff, Ad. Chr., Kam- 
merr., 161. 

Winge, Johanne, Christine, f. 
Jurgensen, 98, 112, 130, 
138, 147 f., 152, 164, 221. 
229. — Niels, Etatsr., 164. 
— Oluf Bang, Kancellir., 
164, 207. 

Winther, Chr., Digter, II, 171, 
202, 232. 

Voigt, Joh. Christ., Distrikts- 
kirurg, 198. 

Wølner, Karen Lykke, Jfr., 
50 f. 

Ørsted, Anders Sandøe, 114, 
149, 225. — Hans Chr.. 
114, 116 f., 149. — Marth. 
Elisab., f. Rogert, 163. 



I 



1 




103 
.5 
M5 
bd.lO 



Memoirer og breve 



7^1 



.j 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 



i 



>Å